Nationaløkonomisk forening 8. juni 2010

 Indhold - Lidt om forhistorien – et par nuancer - Genopretningsaftalen - Konvergensprogrammet, EDP-proceduren og de samlede udfordringer

 Overordnet omkring konklusioner/udfordringer - Konsolideringen påbegyndes i 2011 i et omfang svarende til i Konvergensprogrammet. Mindre stram politik kræver ”markante reformer der kan bidrage til en forbedring af den underliggende stilling på de offentlige finanser” - Store finanspolitiske udfordringer på længere sigt. Demografi, olieindtægter og svært udgangspunkt. Samlet er billedet nogenlunde som i Konvergensprogrammet, trods mange forskelle i modeltilgang og antagelser - Holdbar finanspolitik er nødvendigt men ikke tilstrækkeligt krav. Vigtigt også at fokusere på saldoprofil/niveau – strukturel saldo er primære mål - Central strukturel udfordring: udgiftsstyring - Central (gammel) erkendelse: Mulighed for realvækst i det offentlige forbrug afhænger af væksten i økonomien - Positivt at DØR bakker op om reglerne i stabilitets- og vækstpagten.

 Forhistorien (kort) – et par nuancer Frem til 2008 (efteråret…) Overskud på den strukturelle saldo var på niveau med eller over de målsætninger som var stillet op (selv om udgifter steg mere end planlagt) Gældsnedbringelsen var foran de mål, som blev lagt frem tilbage i 2001 (delvist konjunkturbetinget) Større overskud end samtlige andre EU-lande i de gode år ( ) Efter krisen (…siden efteråret 2008) Finanspolitikken lempet mere i 2009 og 2010 end i andre EU-lande (målene vedr. strukturel saldo blev fraveget). Pengepol. lempet. Meget stor svækkelse af de offentlige finanser (privatforbrug, automatiske stabilisatorer, diskretionær politik, offentligt forbrug) Konvergensprogram: fokus på de langsigtede finanspolitiske udfordringer og konsolidering fra 2011 (trække lempelser hjem igen)

 Konvergensprogram, februar 2010 Centrale finanspolitiske mål - Strukturel balance i Indebærer (godt og vel) holdbar finanspolitik. Kræver nye initiativer der styrker finanser med 31 mia. kr. (ift. hidtidige prioriteringer) - Delmål: indfri forventede henstillinger fra EU. Kræver initiativer der styrker finanserne med 24 mia. kr. (ift. hidtidige prioriteringer) KP09:”Målet om balance i 2015 dæmper gældsopbygningen og sikrer et bedre udgangspunkt for at håndtere disse mere langsigtede udfordringer. Der vil imidlertid fortsat i årene efter 2015 formentlig være pres på finanserne, som kræver yderligere initiativer.” Krav/beregningstekniske finanspolitiske antagelser  Uændret realt offentligt forbrug fra (13½ mia. kr.)  Uspecificerede tiltag/udgiftssiden (ca. 10½ mia. kr.)  Andre uspecificerede tiltag/reformbidrag (ca. 7 mia. kr.) 1) + 2). Indfrier EU-henstillingen. Håndterer ”regningen fra krisen”

 Danmark er i EDP (proceduren for uforholdsm. store underskud) EU-rapport af 12. maj: DK har uforholdsmæssigt stort underskud. Som udgangspunkt kommer man først ud af proceduren når det er konstateret at underskuddet er under 3 pct. af BNP – og EU vurderer at det også gælder fremover. Kræver budgetforbedringer på omkring 24 mia. kr. i – i forhold til hidtidige prioriteringer, jf. Konvergensprogrammet. Særligt finanspolitisk regime. Danmark vil få henstillinger om 1) at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for bestemt tidsrum og 2) strukturel saldo skal styrkes med (mindst) ½ pct. af BNP om året i gennemsnit i perioden: "In the recommendation, the Council shall request that the Member State achieves a minimum annual improvement of at least 0,5 % of GDP as a benchmark, in its cyclically adjusted balance net of one-off and temporary measures, in order to ensure the correction of the excessive deficit within the deadline set in the recommendation.” (Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1467/97, artikel 3, stk. 4) Danmark ventes (i juli) at få henstilling på ½ pct. af BNP i snit i årene Dvs. starte i 2011-slutte i Som Tyskland (mildeste!)

 Strukturel saldo og gæld i Konvergensprogram – med og uden tiltag Strukturel saldo ØMU-gæld

 Vurdering af holdbarheden (uden initiativer) FMDØRDØR* HBI (”grundforløb”)-1,3-1,4-1,2 Saldo i ½ [-7½?] HBI – inklusiv krav i KP0,20,3 *Med samme behandling af nominalprincippet i skattestoppet (+0.9) og uden indregning af uændret realt offentligt forbrug i (ca. -0.7) - FM: holdbarhed på -1,3 pct. af BNP og saldo på -7½ pct. af BNP i 2040 MEN vigtige forskelle i politikantagelser (bl.a.) - DØRs grundforløb antager nul-vækst i offentligt forbrug ( ) – mens nominalprincip er videreført til ”uendelig” ? Korrigeret herfor gælder 1) at holdbarhedsudfordringen er som i KP SAMT 2) at holdbarhedskravet er opfyldt hvis vi derefter indregner kravene fra i KP (DØR*) - DØR – på overfladen det samme – trods mange nuancer i underliggende antagelser/modelgrundlag

 Genopretningspakken mens DØR-rapporten var i trykken -Indfrier ventede EU-henstilling – de 24 mia. kr. (godt og vel) – sætter navn på de 10½ mia. kr. (skat, dagpengeref.), der var uspecificeret (og som derfor ikke indgår i DØRs grundforløb). -Knap 85 pct. af vejen mod strukturel balance i 2015 (manko på ca. 5 mia.kr. ud af de 31). -Næsten holdbarhed (FM-skøn: hbi=-0,1 pct. af BNP) -Øger arbejdsudbud med godt fuldtidspersoner på sigt -Reduktion af visse overførsler mv. finansierer udgifter inden for sundhed, uddannelse mv. => * Større sikkerhed for at det realiseres * Aktivitetsvirkning på 0 i 2011 (ift. KP/majgrundlag) -Realvækst i det offentlige forbrug på knap ½ pct. i og –¼ i 13. -Disponible indkomster reduceres med 1,6 pct. i 2013 ift. gældende regler (ved uændret adfærd).

 Genopretningspakken Udgiftsstyring: -Nyt udgiftspolitisk ”regime” ? Krone til krone finansiering ! -Betingede bloktilskud øges fra 1 til 3 mia. kr. Udbetales hvis budgetter flugter med aftaler. Men bloktilskuddet trækkes tilbage igen i det omfang regnskaberne ikke lever op til aftalerne -Styrket budgetopfølgning. Fx halvårsregnskaber, der skal ligge til grund for en obligatorisk politisk opfølgning. -……

 Aktivitetsvirkning af den økonomiske politik Et årig finanseffekt i 2011 mv. ØR maj 2010DØR forår 2010 Finanseffekt i alt-0,6 Offentligt forbrug-0,2 Offentlige investeringer-0,3 Indtægter-0,10,0 Genopretningspakke0,0- Vækstbidrag finanspolitik og renteudvikling efter 2008½-

 DØR: Inklusiv genopretningsaftale – finanspolitisk holdbarhed på -0,7 pct. af BNP - Men kun fordi nominalprincippet er videreført til uendelig… Tabel 2 Et DØR-forløb med Genopretningspakke og FM politik forudsætninger i øvrigt Pct. af BNPHoldbarhedsindikator DØR grundforløb – inklusiv genopretningsaftale-0,7 - Nominalprincip i skattestop til 2019 (som i KP) 0,9 I alt0,2 - Resterende reformkrav i KP (udover genopretningsaft. mv) ¼ - Offentligt forbrug: 27,2 pct. af BNP i 2020 (som i KP)+1 Forløb inkl. FM-politik forudsætninger+1½ DØRs minimumsforløb1,6 - Forskel-0,1 DØR og genopretningsaftalen - Hvis 1) offentligt forbrug kommer ned på 27,2 pct. af BNP i 2020 OG 2) resterende krav i KP indfris => samme holdbarhed som i DØRs ”minimumsforløb”

 Minimumsplan og genopretningsplan Forskelle og ligheder: DØRs minimumsplan og forløb med FM-politik forudsætninger DØRs minimumsplanForløb FM politikforuds. Virkning på HBI (pct. af BNP) Offentligt forbrug: 27 pct. af BNP i ,2 pct. af BNP i ,2 Dagpengeperiode på 2 årEr besluttet- Efterlønsperiode fra 5 til 3 år (9 mia. kr) Resterende reformkrav (5 mia. )-¼ Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012 Skattestoppets nominalprincip finansieret og prioriteret til 2019-¼ Genopretningspakken: skat mv. (ud over DØR)0,6 Samlet forskel på HBI-0,1