Arbejdsmarkedskommissionen

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmarkedskommissionen"— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmarkedskommissionen
Jørgen Søndergaard, Gæsteforelæsning Polit. 2. årsprøve Arbejdsmarkedskommissionen 1

2 Udgangspunkt i 2 udfordringer:
Faldende beskæftigelse - den aktuelle højkonjunktur ophører arbejdsstyrken vil falde de næste 10 år uden reformer nedlægges ca arbejdspladser frem mod 2019 Den finanspolitiske – de offentlige udgifter er ikke fuldt finansieret – i 2015-planer mangler der 14 mia. om året hvert år i al fremtid.

3 Beskæftigelsen har været ”unaturlig” høj de sidste par år – bl. a
Beskæftigelsen har været ”unaturlig” høj de sidste par år – bl.a. i kraft af stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Arbejdstiden har også været højere end ”normalt”.

4 Den lave ledighed presser inflationen op
Den lave ledighed presser inflationen op. Det vil – sammen med aftagende efterspørgsel - øge ledigheden i den kommende tid. Ledighed Lønstigning i Danmark og udlandet 4

5 Arbejdsstyrken vil falde frem til 2019
Tusinde personer Tusinde personer Opdateres af MLN Ledighed 2010-forløb: BULA Strukturelt: Kilde ACH (MPC) Realiseret faktisk: BULA1 i fremskrivningen 5

6 Ledigheden stiger til det strukturelle niveau  Beskæftigelsen falder med ca. 50.000
Arbejdsstyrken falder med ca  Beskæftigelsen falder med ca Offentlig beskæftigelse påvirkes ikke  Produktion og beskæftigelse i den private sektor falder med ca. 5 pct. fra nu til 2018

7 Overskud på de offentlige finanser vil snart være et overstået kapitel - det langsigtede finansieringsproblem vil vise sig

8 Arbejdsmarkedskommissionens opgave:
Komme med forslag til reformer, der varigt – dvs. uanset konjunktursituation - øger beskæftigelsen, således at den offentlige økonomi forbedres med mindst 14 mia. kr. årligt (0,8 pct. af BNP) Målet kan nås på tre måder: Højere gennemsnitlig arbejdstid (ca. 1 time mere om ugen) Lavere ledighed uanset konjunkturer Flere i arbejdsstyrken ( – skal i arbejde frem for at være offentligt forsørgede). 8

9 Mange på arbejdsmarkedet, men lav gns. arbejdstid

10 Den samfundsmæssige budgetrestriktion
Mængden af skattefinansieret velfærd = skattetryk gange skattegrundlag (≈ den samlede arbejdsindsats) DK har ambition om et niveau for skattefinansieret velfærd, der er højere end gns. for OECD-landene  DK må enten have en højere samlet arbejdsindsats eller et højere skattetryk (eller begge dele) Produktivitet har ingen betydning for sammenhængen mellem skattetryk og velfærdsydelser, fordi både skattegrundlag og omkostninger pr. velfærdsydelse er proportionale med produktiviteten

11 Den ekstra finansiering kunne i princippet skaffes ved, at vi i gennemsnit arbejder:  Knap en time mere om ugen  Svarende til et ekstra arbejdsår i løbet af livet Men: Generel arbejdstid er ikke lovgivningsstof – det er aftalestof! På mange områder fleksible rammer for individuelt aftalt arbejdstid Langsigtstrenden er faldende gns. arbejdstid. Kan skattekommissionen vende trenden ? 11

12 Alternativet er færre på offentlig forsørgelse - Hvor er potentialet for flere i beskæftigelse?
Overførselsmodtagere år 2007 Helårspersoner Ledige mv. Barsel og efterløn Unødv. længe under uddannelse ?? Sygdom og nedsat erhvervsevne I alt

13 Hvor mange flere skal i arbejde for at få ligevægt i offentlige finanser?
Afhænger af tre ting, nemlig: Hvorfra? Hvilken ydelse ville den pågældende ellers have? Hvor meget sparer det offentlige? Hvortil? Hvilken indtægt får man – og hvor meget kommer ind i skat? Hvordan? Hvad koster det at få flere folk i beskæftigelse? 13

14 Fra gennemsnitlig overførselsindkomst til gennemsnitlig løn uden udgifter til foranstaltninger
Sparede udgifter kr. Øget skat m.v kr. Bidrag til det offentlige kr. Nødvendigt antal for at sikre holdbare finanser: personer 14

15 Fra kontanthjælp til beskæftigelse med lav løn uden udgifter til foranstaltninger
Sparede udgifter kr. Øget skat m.v kr. Bidrag til det offentlige kr. Nødvendigt antal for at sikre holdbare finanser: personer 15

16 Fra kontanthjælp til beskæftigelse med lav løn med yderligere aktiv indsats
Sparede udgifter kr. Øget skat m.v kr. Øgede udgifter til aktivering mv kr. *) Bidrag til det offentlige kr. *) Fx aktivering af 15 personer om året á kr. for at opnå en effekt svarende til 1 ekstra fuldtidsbeskæftiget Nødvendigt antal for at sikre holdbare finanser: personer 16

17 Arbejdsmarkedskommissionens tidsplan:
Oprindeligt: Aflevere samlede anbefalinger sommeren 2009 Ændret i august 2008: Aflevere delrapport med forslag, der både bidrager til den langsigtede finansiering og øger arbejdsudbud og beskæftigelse på kort sigt. 17

18 Hvad kan virke på længere sigt ?
Hvad kan virke hurtigt? Dagpengereform Fremrykning og målretning af aktivering Mere udenlandsk arbejdskraft Udskyde tilbagetrækning Hvad kan virke på længere sigt ? Reform af hele området vedr. sygedagpenge, revalidering, førtidspension, flexjob, så væsentligt færre ender på langvarig offentlig forsørgelse Tidligere færdiggørelse af uddannelse Fjerne barrierer for fuldtidsarbejde

19 1. Dagpengesystemet: kortere periode; stramning af genoptjenings-, dimmitend- og ungeregler
Varighed af arbejdsløshedsunderstøttelse Overgang fra dagpenge til beskæftigelse/ selvforsørgelse, 1998 og 19

20 Stort set ikke fald i medlemskab af A-kasser
Fordelt på aldersgrupper Fordelt på uddannelse 20

21 Hvad ved vi om effekter af aktivering?
Motivation til jobsøgning før aktivering Mindre jobsøgning under aktivering Bortset fra privat løntilskud er gennemsnitseffekt på jobchancen efter endt aktivering tvivlsom.

22 2. Aktiv beskæftigelsesindsats: fremrykning, mere jobmålrettet og mindre fastholdelse.
22

23 3. Udenlandsk arbejdskraft
Fra 1. maj 2009 gælder EU-regler for arbejdskraftens fri bevægelighed til Danmark for alle EU og EØS-lande. Særlige danske regler vil kun være relevant i forhold til 3. lande. Arbejdskraft potentialet herfra er formentligt begrænset. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår at beløbsgrænsen i jobkortordningen sættes ned fra til kr. 23

24 4. Forslag til reform af efterløn
Fremrykke velfærdsaftalens regulering af efterløns- og pensionsalder fra 2019 til 2009 Ændre 2-års regel til 3 års regel (udvide periode med pensionsmodregning mv.) Øge skattefri bonus for arbejde finansieret gennem højere kontingent Synliggøre de fleksible (og gunstige) vilkår for deltidsarbejde ved siden af efterlønnen

25 Fremrykning af højere efterlønsalder
En 60-årigs forventede periode med efterløn og folkepension, Forventet udvikling i beskæftigelsen ved fremrykning 25

26 Er antallet af efterlønsmodtagere faldende af sig selv?
1999 –reformen: Fra 2005/6 får årige folkepension i stedet for efterløn!

27 Effekter af Arbejdsmarkedskommissionens forslag:
Beskæftigelsen øges med omkring på 1-2 års sigt og på 5-10 års sigt. De offentlige finanser forbedres varigt med ca. 14 mia. kr. årligt. Hvis efterløn fredes bliver de maksimale effekter: Beskæftigelsen øges med ca på 1-2 års sigt og omkring på 5-10 års sigt. De offentlige finanser forbedres med ca. 8 mia. kr. årligt. 27

28 Hvis efterlønnen fredes bliver der store problemer med at skaffe arbejdskraft til visse sektorer
28

29 Arbejdsmarkedskommissionens endelige rapport vil også omhandle:
Længerevarende offentligt forsørgede – dvs. personer med helbredsproblemer handicap m.v. Langvarigt sygefravær Refusionssystemet, incitamenter, organisering af beskæftigelsesindsats m.v. Muligheder for at øge arbejdstiden Hurtigere igennem uddannelsessystemet 29

30 Paradoks: Historisk lav ledighed – samtidig vokser antallet med problemer ud over ledighed
1.000 pers. 1.000 pers. 30

31 Mange spørgsmål Er der blevet flere med nedsat arbejdsevne eller har flexjob fortrængt ordinær beskæftigelse? Andelen af nye førtidspensionister med psykisk diagnose er steget fra 25 til ca. 50 pct. på 7 år – hvad ligger der bag? Hvor sikkert er det at nedsat arbejdsevne varer hele livet – i forhold til alle nuværende og fremtidige jobfunktioner? Hvilken rolle spiller det behandlende sundhedsvæsen, arbejdsmiljøet og befolkningens livsstile for udviklingen?

32 Hvad sker frem mod sommeren 2009?
Kommissionen vil tilvejebringe bedst mulige grundlag for at vurdere mulige virkninger af forskellige indsatser og virkemidler Det sker i fortsat, åben dialog med arbejdsmarkedets parter og faglige eksperter og praktikere. Nye temadrøftelser med parterne og regeringen til foråret. Den afsluttende rapport kommer til næste sommer. Følg arbejdet på: 32