Har ‘vi’ råd til flygtninge?

Præsentationer af emnet: "Har ‘vi’ råd til flygtninge?"— Præsentationens transcript:

1 Har ‘vi’ råd til flygtninge?
Solidaritet, demokratisk handlen og økonomisk realisme i lyset af flygtningesituationen

2 ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2017 (bruttotallet)
Hvor mange taler vi om?

3 NYE ASYLANSØGNINGER I DANMARK
Halvdelen bliver straks sendt videre! NYE ASYLANSØGNINGER I DANMARK (bruttotal og registreringstal)

4 Samfundsvidenskablige prismer!
Sociologi – samfundsmæssige/sociale relationer, integration, fællesskab og ‘frygten for de fremmede’ Politologi – magtrelationer, ‘sikrede’ rettigheder (velfærd) Økonomi – anvendelse af samfundets knappe ressourcer: produktion (BNP), offentlige finanser og fordeling (job og velfærd) Hvilken rolle spiller flygtninge om året?

5 Har ‘vi’ råd til flygtninge I en konkurrencestat?
Menneskers værdi vurderes ud fra deres nettobidrag til ‘samfundshusholdningen’. I ‘forretningen Danmark’ er flygtninge en udgift. Finansministeriet: Én flygtning koster kr. Det første år! Siden falder udgiften drastisk. Hvad koster flygtninge, det første år? 1,1 mia. Kr. – er det mange penge? Prøv at måle det i forhold til BNP? Ca. 1 promille af offentlige udgifter

6 ‘Det skal kunne betale sig at arbejde’: en ekstra lav integrationsydelse
§ 22. Personer, der ikke opfylder opholdskravet ( 7 år af de seneste 8 år i Danmark) modtager integrationsydelse. Stk. 2. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på 1) kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3, 2) kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) kr. (2015-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 4) kr. (2015-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. Hvilken Indslusningsløn svarer integrationsydelsen til? 5.945 kr./160 t = 38 kr., kr./160 t = 52 kr., kr./160 t= 75 kr.

7 Men kunne der ikke være nogle positive effekter?
På kort sigt: Multiplikator-effekten på kort sigt! OECD, Migration Policy Debate, no. 8 Nov. 2015: Tyskland + 0,5 pct. af BNP, Sverige + 0,9 pct. af BNP EU + 0,1-0,2 pct. BNP Det Skaber vækst og arbejde forhåbentligt også til nogle af flygtningene

8 Og på længere sigt går det godt, hvis der er jobs at få, Sverige

9 Men ikke i K-Danmark (DREAM-modellen)
I følge Torben Tranæs, forskningschef Rockwoolfond, og økonomisk vismand er flygtninge en permanent underskudsforretning! Citat sendt pr. mail: ’En niveauhævning på 5000 personer i den årlige tilstrømning af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere giver en forværring i den finanspolitiske holdbarhed svarende til 2,1 mia. ekstra i offentlige udgifter om året. Hvis det kun er flygtninge ville tallet være højere’. Det er et IZA diskussion paper fra 2015: Bh Torben

10 Hvordan har TT regnet den ud?
‘ flygtninge hvert år koster 2,1 mia. Kr.! i reduceret finanspolitisk holdbarhed’ Oversat til alm. dansk betyder det, at de offentlige Budget forringes med 2,1 mia. Kr. Permanent Er det mange penge? 2,1mia.kr./5,5 mill./360 = 1 kr. pr. dag/dansker

11 Men han glemte lige at fortælle, at BNP antages at vokse frem mod 2050:
FM antager, at BNP vokser med ca mia. Kr. frem mod 2050 Det vil sige, at skatteindtægten af sig selv vil vokse med ca. 400 mia. Kr., hvoraf 2,1 mia. Kr. Skal benyttes til integration af flygtninge (½ pct.) Samtidig med at befolkningstallet I øvrigt stagnerer

12 De samfundsøkonomiske konsekvenser er altså små og midlertidige.
Så flygtninge pr. år koster kun ca. én krone pr. dag pr. dansker; De samfundsøkonomiske konsekvenser er altså små og midlertidige.

13 Det koster 1 kr. om dagen pr. dansker
Tak for opmærksomheden!

14 Konkurrencestaten vil slå to fluer med ét smæk?
En særligt lav integrationsydelse, så spares der penge og flere kommer i arbejde! Jo ringere økonomiske vilkår, desto større arbejdsiver, siger konkurrence-økonomerne jo mere de arbejder og bidrager til samfundshusholdningen, desto mere værdifulde anses flygtningene for at være. 2. Eller skyder K-staten sig bare i foden? Hvorfor skulle en særlig lav integrationsydelse skabe flere jobs – snarere tværtimod, så er der mindre købekraft Det betyder, at jobbene tages fra alm. Danskere. Så politikken burde være at skabe nogle flere jobs til alle!