Kommunernes økonomistyring

Præsentationer af emnet: "Kommunernes økonomistyring"— Præsentationens transcript:

1 Kommunernes økonomistyring
KORA Konference om Kommunernes økonomistyring 22. november 2016 #korakonf2016

2 Styring af den kommunale økonomi i Danmark
22. november 2016 Styring af den kommunale økonomi i Danmark - en fortælling om aftaler, aftalebrud og sanktioner Peter Holdt-Olesen, Analyse- og Forskningschef

3 Hvad kan jeg tilbyde på 15 minutter?
Kort om aftalesystemets logik og indhold Styringskrisen frem mod 2010 Sanktionslovgivningen og dens effekter

4 Den danske aftalestyring af kommunernes økonomi
KL ”sælger” økonomisk ansvarlighed og ”køber” lokalt prioriteringsrum Regeringen afstår fra økonomisk detailstyring mod at kommunerne agerer ansvarligt og påtager sig ubehagelige prioriteringsopgaver Denne logik er udfordret, men når vi ser fortsatte økonomiaftaler, er det jo fordi begge parter stadig ser en interesse heri. Sanktioner kan enten opfattes som et brud på eller et sidste forsvar for aftalestyringen.

5 Styringskrise - handler om mere end aftaleoverholdelse
Skattefinansieret resultat, uvægtet gennemsnit, kr. pr. indb., 2009-niveau

6 Statens svar blev sanktioner
2009: Sanktion hvis kommunerne samlet bryder den aftalte servicevækstramme Fra 2011: Fokus på regnskabsudgifter og overgang til delvist individuelle sanktioner

7 Ressourcestyring i sanktionernes skygge - en helt anden historie…
Baggrund: Ingen offentlig tilgængelige nøgletal, der sagde noget om, hvor godt kommunerne havde styr på deres husholdningsøkonomi – dvs. hvor gode de er til at styre deres ressourceanvendelse og sikre balance mellem udgifter og indtægter samt balance mellem budget og endeligt regnskab 2012: Første regnskab i 12 år med samlet overskud

8 Mulige utilsigtede effekter af sanktionslovgivningen
Overdreven forsigtighed, systematisk underforbrug? ”Pengeafbrænding” sidst på året? Ufrivillig prioritering af vare- og tjenesteydelser på bekostning af løn? Ellers snarere sanktionsmekanismer Skattesanktion: 75 pct. indviduelt i første år, dernæst 50 pct. i år 2 og 3, samt endeligt 25 pct. i år 4.

9 Et systematisk kig på sanktionernes betydning for:
Budgetoverskridelser Budgetpræcision Timing af forbrug Forbrugs-sammensætning

10 Budgetterne bliver overholdt – og præcisionen er uændret

11 Let øget forbrug i 4. kvartal – på udvalgte varer og tjenesteydelser
Tænkningen er, at man holder igen på hele budgettet først på året, og senere skruer op der hvor man kan, hvis sanktionsfaren kan afblæses. Fødevarer, anskaffelser, øvrige varekøb, entreprenør- og håndværkerydelser samt øvrige tjenesteydelser NB! Husk proportionerne Samlet flyttes forbrug på ca. ½ mia. kr. Det svarer til 0,4 pct. af de samlede serviceudgifter

12 Ingen bevægelse fra løn til varer og tjenesteydelser

13 Kan der sættes flueben ud for den kommunale ressourcestyring?
Ellers snarere sanktionsmekanismer Skattesanktion: 75 pct. indviduelt i første år, dernæst 50 pct. i år 2 og 3, samt endeligt 25 pct. i år 4.

14 Stadig rum til forbedring i en række kommuner
Hvorfor ikke? Stadig rum til forbedring i en række kommuner Vanskelige styringsmæssige og politiske udfordringer Det specialiserede socialområde begynder at røre på sig igen Enhedsudgifterne på ældreområdet skal endnu længere ned Politisk opbakning til stram økonomistyring er en flygtig størrelse UBU: +15 pct V-handicap: +25 pct Ældre: -20 pct