Bygningsselveje Oplæg ved GBF’s generalforsamling Gl. Hellerup Gymnasium den 24. marts 2009 Afdelingschef Jesper Rasmussen Institutionsstyrelsen

Hvad indebærer bygningsselveje? Hovedregel: Institutionen har ejerskab til (hovedparten af) bygningsmassen Aktivitetsafhængige tilskud til lokaleforsyning (bygningstaxameter) og bygningsdrift (fællestaxametre) Stor dispositionsfrihed Ingen hjemmel til særlige støtteordninger, fx statslån, eller mulighed for dispensationer

Dispositionsfrihed Institutionen træffer selv beslutning om: Køb, salg og leje af bygninger Løbende vedligeholdelse (indvendig og udvendig), til- og ombygninger, renoveringer m.v. Belåning, herunder konvertering og omlægning af lån Institutionen må dog ikke erhverve ejendomme med henblik på udlejning eller udleje varigt overskydende arealer Nyinvesteringer over en nærmere fastsat grænse eller indgåelse af særligt lange lejemål kan evt. kræve forelæggelse af aktstykke

Fordele - for staten Bloktilskudsprincippet betyder, at institutionen får et sammenhængende drifts- og kapitalansvar, der omfatter alle udgiftsarter (lønninger, varekøb, afskrivninger, ejendomsskatter, renter, husleje osv.) Giver stærke incitamenter til økonomisering og praktisering af godt købmandskab Letter indirekte presset på det centrale niveau for kapacitetsudvidelser og/eller større bevillinger Staten undgår stillingtagen til og administration af et stort antal konkrete projekter Fungerer alt i alt sikkert og ubureaukratisk

Fordele - for skolerne Dispositionsfriheden øger ledelsesrummet betydeligt Skolen kan udnytte lokalkendskab samt detaljeret og opdateret viden om behov og muligheder til at finde den løsning, der passer bedst Ingen kødannelse eller oppustede bevillingsbehov som under tidligere centrale ordninger og dermed mindre spild- og ventetid på skolerne Opsparing i bygninger sikrer uafhængighed og kan anvendes som økonomisk buffer i nedgangstider eller til investeringer

Risici – for staten Risikable investeringer og/eller finansieringsformer med efterfølgende behov for økonomisk hjælp Overinvestering på grund af manglende central koordination af de enkelte skolers beslutninger Begrænsede muligheder for konjunkturstyring via skolernes bygningsinvesteringer

Risici – for skolerne Risikable investeringer og/eller finansieringsformer Ledelsesfokus på bygningsområdet i forhold til kerneaktiviteten Økonomisk prioritering af bygningsområdet Omkostninger til opbygning af nye specialkompetencer på skolerne (fx. byggestyring og finansiering)

Eje eller leje? På langt sigt er eje billigere end leje på markedsmæssige vilkår, fordi: Udlejer vil forlange både et almindeligt afkast (svarende til en normal forrentning) og en risikopræmie (på grund af risikoen for tomgang) overvæltet i lejen. Udlejer vil operere ud fra en relativt kort tidshorisont og forlange en kort tilbagebetalingsperiode, især for specialindrettede lokaler Leje via en central ordning (som UBST) kan gøres marginalt billigere end markedslejen, men til gengæld risiko for politiske indgreb og også en vis kødannelse Marginale lejemål vil ofte være en udmærket og fleksibel løsning på kapacitetsbehov

Forventning om den fremtidige model Bygningstakster på niveau med sammenlignelige uddannelser, dvs. et sted mellem HHX og HTX Takstniveauet er bestemmende for den maksimale købspris, skolerne under ét kan bære Individuelle forhold indregnes i købspris Overtagelse fra 1. januar 2010