Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det tværsektorielle samarbejde
Advertisements

Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Best practice i sårbehandlingen
Præsentation af Business Case 22. oktober, 2012
ØKONOMIEN I HJEMMEDIALYSE
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
Vurdering af sygehusplaner baseret på:
Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads – også for de ældre medarbejdere.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
ScanSleep Privat søvnmedicinsk klinik Stiftet i 2001 af Jan Ovesen og Søren Berg Plan/vision 2011: Nordens førende søvnmedicinske klinik Diagnostik og.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, 6-7 maj 2009 Privathospitalerne i fremtidens sygehusvæsen ved Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for.
Temadag om sundhedsøkonomi og DRG: DRG-systemet
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Strålebehandlingkapacitet i RM
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Faglig kvalitet i den kommunale genoptræning - Undersøgelse af kommuners anvendelse af og indhold i standardforløb Temadag for kommunale ledere Februar.
HR Løn og Personale Kim Wissendorff og Mads Vestergaard.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Sundhedsstyrelsens akutrapport og de akutte skader
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Organisering af sundhedsberedskabet og forberedelserne vedr. influenzapandemi Orienteringsmøde vedr. influenza-situationen 18.
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Kompetenceudvikling og genoptræning på tværs af kommunegrænser
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Historik Tilsammen borgere (1. jan 2013) Strukturreformen 2007: Birkerød og Søllerød kommuner Rudersdal Kommune Opgaveglidning til sekundær.
- i et strategisk og sundhedsøkonomisk perspektiv
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Resultater, erfaringer og læringspointer Karen Gliese Nielsen Patientforløbsenheden,
Afklaringskatalog på Hjælpemiddelområdet
Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Oplæg om den danske kommunalreform v/ Ole Glahn, Det Radikale Venstre
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Nye ældre – nye muligheder
 Udgifterne til sårbehandling i kommunerne vil stige med 30 % i perioden p gr af ændringer i demografiske data.  Hjort A et al: Cost of wound.
Pakkeforløb i psykiatrien
Akutplan - Den videre proces i Region Midtjylland Lars Dahl Pedersen Afdelingschef Sundhedsplanlægning Temamøde 6. februar 2007.
Etablering af regional MRSA-enhed cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Hospitalsenheden Vest Velkommen til Hospitalsenheden Vest Afsnit for patienter med hoftenære brud – mulighed for ”fast-track forløb”? Oplæg af: Marianne.
SMS Pilotprojekt i Region Midtjylland Telepsykiatrikonference d. 16. januar 2008.
1 ▪ Sundhedsaftaler og forventninger til det fremtidige samarbejde  Sundhedsaftalerner er indberettet til Sundhedsstyrelsen.
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Vederlagsfri fysioterapi Grundkursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer 2009.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Pakkeforløb for kræftpatienter
Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Sundhedsstyrelsens afregnings – og informationssystem.
Nøgletal for Flextrafik Periode: Opdateret til og med Maj
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Værktøjskassen: Triple Aim og PDSA-cirkler Jens Bejer Damgaard Kontorchef, Nære Sundhedstilbud.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
MTV af Demens: Organisation
MTV af Demens: Økonomi Monitorering og MTV
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Præsentationens transcript:

Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen

Operationelle delformål 1.Omfanget af genoptræningsplaner: –Specialiseret versus almindelig, ambulant genoptræning Aktiviteten på hospitalerne og i kommunerne: –Antal patienter –Antal genoptræningsbesøg –Antal genoptræningsydelser –De kommunale udgifter herved 4.Registreringspraksis på hospitalerne 5.Den kommunale afregning via SST versus antal modtagne planer i kommunerne FOKUS: Ambulant genoptræning

Udvalgte diagnoser Set på 2007: Apopleksi Slidgigt i hoften og primær hoftealloplastik Konservativt behandlet rygpatienter Korsbåndsrekonstruktioner Set på 2007 versus 2006: Alle diagnoser

Datamateriale Registerdata: –LPR, indberetninger fra hospitalerne –SEI, indberetninger fra kommunerne Data vedr.: –Antal genoptræningsplaner –Antal patienter –Antal ambulante genoptræningsbesøg –Antal genoptræningsydelser –Kommunale udgifter ved ambulant genoptræning på hospital To fokusgruppemøder: –Læger henholdsvis terapeuter vedr. genoptræningsplanernes udarb. Tre interview: –Kommunalt ansatte vedr. afregning af genoptræning Tre interview: –Terapeuter på hospitaler vedr. registreringspraksis

Genoptræningsplaner i Region Midtjylland

Ambulante patienter og genoptræningsbesøg på hospitaler i Region Midtjylland

Genoptræningsbesøg på hospital og kommunale udgifter hertil Region Midtjylland

Det gennemsnitlige antal ambulante genoptræningsbesøg på hospital. Region Midtjylland Materialet er baseret på i alt 801 patienter

Kommunal genoptræning i 2007 Aktivitet: – borgere (48 % af de genoptrænede var 60+-årige ) – genoptræningsbesøg –Gennemsnitligt har hver trænet borger modtaget 10,9 genoptræningsbesøg (variation; 7,5-16,0) Udgifter: –I alt ca. 65 mio. kr. –Ca kr. per trænet borger Var.; ca kr kr. – medianen er ca kr. –Ca kr. per indbyggere – Var.; ca kr kr. – medianen er ca kr.

Gennemsnitlige kommunale udgifter til almindelig, ambulant genoptræning i kommunen per trænet borger i 2007.

De samlede kommunale udgifter til ambulant genoptræning på hospital og i kommunen Kommunale udgifter: Amb. genop. på hosp.: 49,6 mio. kr. Alm. amb. genop. i kom.: 65,0 mio. kr. I alt 114,6 mio. kr.

Gennemsnitlige kommunale udgifter per borgere til ambulant genoptræning i 2007.

Registreringspraksis på hospitalerne i 2007 Ydelsesregistrering –Terapeuterne har registreret som de gjorde inden strukturreformen –Har søgt at implementere kravene om start- og slutkoder –Har systemer til at tjekke registreringerne (mangel af start- og slutkoder) Genoptræningskoder versus behandlingskoder –Terapeuterne har ikke skelnet, men søger at gøre det klinisk meningsfuldt –Ingen faste procedurer i forhold til at sikring af en ensartet ydelsesregistrering inden for givne diagnosegrupper

Afregning via SST versus antal genoptræningsplaner modtaget i kommunerne Baseret på tre kommuner: Det ser bedre ud i Skive Kommune –Blev afregnet for alm. amb. genoptræning til trods for, at denne var hjemtaget: Problemet betragtes som værende løst –Blev afregnet for spec., amb. genoptræning uden modtagelse af genoptræningsplan: Problemet vurderes stort set at være løst Ikast-Brande Kommune –For 40% af afregningerne var der ikke modtaget en genoptræningsplan: Dette er der taget hånd om. Århus Kommune –For 60% af de specialiserede afregninger var der ikke modtaget en genoptræningsplan –Der er modtaget flere genoptræningsplaner end der er registreret i LPR (3.086 vs ). Antallet af tilfælde, hvor der afregnes uden genoptræningsplan synes at være for nedafgående.

Indikationer af forklaringer på forskelle mellem hospitalerne i forhold til genoptræningsplaner og genoptræningsaktiviteten (1) Hvornår (om) genoptræning Automatik : På et hospital har en af lægerne den opfattelse, at patienter, der henvises til et rygambulatorium, er berettiget til en genoptræningsplan. Halvautomatik : I nogle tilfælde udarbejdes der spec. amb. genoptræningsplaner, hvis der er gives en intervention på hospitalet – også selvom der ikke følger genoptræning På nogle hospitaler udarbejdes der ikke genoptræningsplaner, hvis patienten kun har behov for 2-3 ambulante besøg Andet: En af kommunerne har bemærket, at antallet af genoptræningsplaner borgere tilsyneladende afhænger af hvilket hospital = tidligere amt kommunens borgere har været i kontakt med. Hvilken type genoptræning Hensigtsmæssighed for patienten Spec. versus alm. kan dreje sig om hvor det er mest hensigtsmæssigt for patienten at træne Afhænger af kommunens aftale En kommune får patienterne direkte til alm. ambulant genoptræning, hvor en anden kommune først får dem til alm. amb. genoptræning efter specialiseret ambulant genoptræning. Lægens vurdering af kompetencerne i kommunerne: Nogle læger foretrækker, at patienterne får spec., amb. genoptræning (ex. for benamputerede og skulderpatienter) Fejltagelser: En kommune får tilsyneladende ikke patienter til bassintræning grundet uvidenhed om, at kommunen faktisk har et bassin, hvilket medfører spec. amb. genoptræning i stedet for alm. ambulant genoptræning i kommunen På et af hospitalerne mener man, at der må være tale om egentlige fejlregistreringer (egentræning burde i stedet være registreret som alm. amb. genoptræning)

Indikationer af forklaringer på forskelle mellem hospitalerne i forhold til genoptræningsplaner og genoptræningsaktiviteten (2) Hvor meget genoptræning: Det kan der ikke siges noget om på det foreliggende grundlag : En faglig vurdering fra læger/ terapeuter er afgørende for, hvornår en genoptræning afsluttes. Hvor meget koster det: Afhænger af registreringspraksis Afhænger af antal registrerede genoptræningspatienter Antal registrerede genoptræningsbesøg Ydelsesregistreringen (taksten) Terapeuterne registrerede i 2007 som de havde gjort inden strukturreformen – uden skelen til, om der var tale om behandling eller genoptræning Start- og slutkoder tjekkes – men intet tjek af ydelsesregistreringen på diagnoseniveau

Sammenfattende for 2007 Genoptræningsplaner, forskelligheder: –Hvornår (om) der udarbejdes genoptræningsplaner –Typen af genoptræningsplaner Genoptræningsaktiviteten, forskelligheder på hospitalerne: Det gennemsnitlige antal genoptræningsbesøg per genoptrænet person: –Mellem diagnosegrupperne –Inden for samme diagnosegruppe Genoptræningsaktiviteten, forskelligheder i kommunerne : Det gennemsnitlige antal genoptræningsbesøg per genoptrænet borger: –Kan ikke opgøres diagnosespecifikt Det fører til forskellighed mellem kommunerne ift.: Kommunale udgifter: –Ved genoptræning på hospital af patienter inden for de 3 diagnosegrupper –Ved genoptræning i kommunerne (alm., amb. genoptræning)

Sammenfattende: Genoptræning på hospital i Region Midtjylland: 2007 vs Den ambulante genoptræningsaktivitet på hospital og udgifterne herved. Region Midtjylland og 2007 (2007-priser) Ændring (%) ( ) Antal patienter Antal genoptræningsbesøg Gns. antal besøg3,12,8fald Udgifter (mio. kr.)61,149,6-20

Forslag til forbedringer Genoptræningsplaner, udarbejdelse og fremsendelse Genoptræningsaktiviteten, specialiseret versus almindelig hospitalerne Registreringspraksis på hospitaler og kommuner Samarbejde på tværs af sektorerne

Perspektivering Rapporten er et spejlbillede af hvordan det ambulante genoptræningsområde så ud i overgangen ved strukturreformen –Kan medvirke til at af- eller bekræfte forventninger/ forestillinger Kan bruges som grundlag for det videre arbejde med at udvikle genoptræningsområdet på hospitaler og i kommuner – på tværs af sektorer Kan bruges som grundlag for yderligere monitorering af genoptræningsområdet i Region Midtjylland: –Hvor en diagnosegruppespecifik tilgang er nødvendig for at opnå indsigt i eventuelle forskelligheder hospitaler imellem og kommuner imellem.