Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
En ny skole.
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Skolereform 2014.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Information om den ændrede skoledag Komme- og gåtider m.m. for elever Juni 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen – og vejen dertil…
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Tre klare nationale mål
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Folkeskolereform Politiske mål
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014 Folkeskolereformen Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014 Kirstinedalsskolen

Folkeskolereformen Gør en god skole bedre

Reformens tre overordnede mål Alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Forandringer Endnu mere fokus på læring og resultater – at øge elevernes faglige resultater Målstyret undervisning med læringsmål og evaluering Endnu mere fokus på det vi ved, der virker 3. Mere feedback på elevernes læring

Folkeskolereformens elementer Længere og mere varieret skoledag Nye fag Nye typer undervisning Understøttende undervisning Fagopdelt undervisning Motion og bevægelse Nyt skema Pædagoger ind i skolen Lektiecafé Faglig fordybelse Tidligere fremmedsprog Engelsk/tysk Trivsel og undervisningsmiljø Obligatoriske valgfag 7.-9.kl. Åben skole

En længere og mere varieret skoledag En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (Køge i dag: ca. 23,5 timer i gns.) 4.-6.klasse: 33 timer om ugen (Køge i dag: ca. 25,5 timer i gns.) 7.-9.klasse: 35 timer om ugen (Køge i dag: ca. 28,5 timer i gns.)

Nye fag, nye typer undervisning Håndværk, design og madkundskab Eleverne skal lære om sundhed og om mad fra jord til bord. De skal lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt, fordi deres innovative og kreative kompetencer skal styrkes. Skolen skal afspejle, at Danmark både er et videns- og produktionssamfund. Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Kirstiendalsskolen: ca. 20 temadag i løbet af skoleåret Eksempler: udeskole, bevægelses-relaterede aktiviteter, IT, sociale aktiviteter

Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene Understøttende undervisning lægges i en del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning Understøttende undervisning vil kunne varetages både af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer Understøttende undervisning er ikke omfattet af regler om holddannelse

Motion og bevægelse Motion og bevægelse bliver integreret i alle elevers skolegang i gennemsnit 45 minutter dagligt, fordi det styrker elevernes motivation for læring og sundhed De 45 minutter dagligt er incl. idræts- og svømmeundervisningen Motion og bevægelse kan integreres i alle skolens fag Idræt bliver et eksamsfag/udtræksfag

Nyt skema Alle elever møder kl. 8.00 I indskolingen (0.-3. klasse) slutter skoledagen omkring kl. 14.00 På mellemtrinnet (4.-6. klasse) slutter skoledagen omkring kl. 14.50 I udskolingen (7.-9. klasse) slutter skoledagen omkring kl. 15.30 Alle klasser vil få mellem 10-20 temadage i løbet af skoleåret Den faglige undervisning bliver suppleret af understøttende undervisning/en time midt på dagen Lektiecafé sidst på dagen

Pædagoger ind i skole Pædagogerne skal varetage den understøttende undervisning og i ind- skolingen og på mellemtrinnet

Lektiecafé og faglig fordybelse For at der kan være tid til at få forklaret tingene en ekstra gang og få hjælp til lektierne. Lektiecaféen lægges sidste på skoledagen Faglig fordybelse giver mulighed for at fordybe sig i de ting, der er særligt svære eller særligt spændende På Kirstinedalsskolen vil der være en lektiecafé for hver klasse, og eleverne kan gå i lektiecafé på tværs af årgangens klasser. Den ene af lektiecaféerne vil give mulighed for et emne i faglig fordybelse Indskolingen: 2 timer ugentlig Mellemtrinnet: 3 timer ugentlig Udskolingen: 2 timer ugentlig

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog er vigtig for at kunne begå sig i det globale samfund Engelsk fra 1. klasse 2. fremmedsprog fra 5. klasse – tysk/fransk (Kirstinedalsskolen – tysk fra 5. klasse)

Trivsel og undervisningsmiljø Nationale mål for elevernes trivsel Årlig måling af elevernes trivsel som offentliggøres i Undervisningsministeriet statusrapport Der skal udvikles indikatorer til brug for denne måling

Fagopdelt undervisning på Kirstinedalsskolen Lektioner på 45 minutter Understøttende undervisning og lektiecafé 60 minutter 10-20 temadage om året

Fagopdelt undervisning Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse, fordi de to kernefag er grundlæggende for at kunne lære andre fag.

Obligatoriske valgfag 7.-9. klasse To ugentlige timers valgfag i 7., 8. og 9. klasse Kirstinedalsskolen: 10 ugentlige temadag med valgfag Der kan vælges mellem følgende valgfag: Innovation og erhvervskendskab Motion og sundhed Sprog og kultur Brandkadet (kun 9. kl.)

Åben skole Skolen skal samarbejde med det omgivende samfund, fordi eleverne skal klædes på til det samfund, de skal være en del af. Det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge

Har I nogen spørgsmål? ? ? ? ?