Specialeskrivning og arbejdsprocesser Datalogi F10

Præsentation Karina Svanborg: uddannelseskoordinator Jeg kan bl.a. give speciale-sparring om: Strukturering af arbejdet Håndtering af ”fastkørte” processer Læsbarhed: sprog og argumentation

To temaer i dag Skriveprocesser – hvad virker? Og hvorfor? Læsbarhed – hvorfor er det et vigtigt krav at leve op til, og hvordan gør man det?

Skriveprocesser – hvad er de største udfordringer ved konkret at få skrevet det nødvendige antal sider over en periode på et halvt år?

To opfattelser af skrivning Skrivning som et redskab for tænkning Intenderet læser Dig selv Din vejleder (hvis vedkommende vil læse denne type tekst) Skrivning som nedskrivning af viden Intenderet læser Vejleder som bedømmer Sensor

To opfattelser af skrivning

Skriveprocessens største fjender Udsættelse (prokrastination) Perfektionisme

Udsættelse Jeg skal læse denne tekst før jeg kan gå i gang med at skrive Jeg er nødt til at tænke lidt længere tid før jeg kan begynde at skrive Jeg går i gang i morgen/efter det her tv-program/efter det her spil/ efter jeg har tjekket mail Jeg har brug for at tale med min vejleder, før jeg kan gå i gang med at skrive (især problematisk hvis man samtidig beslutter, at man ikke kan kontakte sin vejleder før man har skrevet noget, man kan have med…)

Dette vil resultere i At man får skrevet meget lidt At man får svært ved at nå sine deadlines En følelse af at være stresset – uden at man rigtigt får produceret noget Dårlig brug af vejledning

Hvordan man overvinder udsættelse Lad være med at vente! – Skriv hver dag, selv om det kun er i et kvarter eller en halv time. Opfat skrivning som et redskab for din tænkning, ikke kun som nedskrivning af viden. Skab gode skrivevaner Hvor arbejder jeg godt Hvornår skriver jeg bedst

Perfektionisme Jeg gider kun skrive noget virkeligt godt/genialt Før jeg kan gå i gang med at skrive er jeg nødt til at finde flere informationer/lave flere tests/sætte mig ind i disse nye retninger/deltage i denne konference Jeg kan ligeså godt skrive det rigtigt i første omgang ellers spilder jeg bare tid med at skulle skrive det om senere. (Problemet er bare, at det tager mig rigtig, rigtig lang tid at skrive det helt rigtigt…)

Dette vil resultere i En følelse af konstant pres At man bruger meget tid på specialet men skriver for lidt At der er svært at modtage hjælp – andre forstår simpelthen ikke kompleksiteten i dit projekt

Hvordan man overvinder perfektionisme Skriv noget dårligt – og gør det så bedre efterfølgende Skriv uperfekte tekster for at have et udgangspunkt Prøv at bruge forskellige skriveteknikker Accepter at skrivning også inkluderer omskrivning – det er ikke en fejl men et vilkår! Lad “tænke-skrivning” være din måde at “omgå” perfektionismen

Gode skriveteknikker Brainstorm Hurtigskrivning Mindmapping Brug af feedback (medstuderende og vejleder) Snak højt om jeres projekt til andre (få sat ord på det, du er i gang med)

Læsbarhed Fra studieordningen: …”formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum.” Citeret fra Anders Møller: – læsbarhed af rapporten – sammenhæng mellem problemformulering, metode, indhold og konklusion

Vær særlig opmærksom på Introduktionen Dit hovedargument Meta-kommunikation (du tager læseren ved hånden og skaber rød tråd) Klart sprog (IKKE fyldt med unødvendige fremmeord)

En indledning skal besvare følgende spørgsmål Hvad vil du? Emne - generelt Problem - specifikt Definition af nøglebegreber Hvorfor vil du det? Motivation – acceptabel for forskningsfællesskabet Relevans Hvordan gør du det? Teori Metoder Specialets opbygning

Dit hovedargument Skal være klart for din modtager Vær tydelig omkring, hvem der argumenterer – er det en kilde eller dig selv? Gør det nemt at følge din argumentation My point is…

Metakommunikation Skriv hvad du vil gøre og hvorfor ”I dette kapitel vil jeg analysere x for at kunne evaluere y i kapitel z” Ofte brugt i begyndelsen og slutningen af specialet, et kapitel og et afsnit Brug det som et procesredskab i din skriveproces – skriv metakommunikation i en anden farve for at hjælpe dig selv med at orientere dig i teksten – rediger så denne tekst inden aflevering God metakommunikation er ofte kun en sætning eller to – hold det kort og præcist

Klart sprog Godt akademisk sprog er Godt akademisk sprog er ikke Klart Korrekt Bruger fagterminologi Godt akademisk sprog er ikke Fyldt med unødige fremmedord Meget lange sætninger komplicerede sætningskonstruktioner

Referencer Hegelund, Signe. 2000. Akademisk argumentation. Skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Jørgensen, Annegrethe. 2004. Færdig til tiden – sådan planlægger og styrer du specialet. København: Samfundslitteratur. Jørgensen, Per Stray. 2000. Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte. 1996 (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Rienecker, Lotte & Peter Stray Jørgensen. 2001. Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver. København: Samfundslitteratur.

Ressourcer på nettet Dansk Sprognævn (www.dsn.dk): Har bl.a. Retskrivningsordbogen on-line og desuden artiklerne fra Nyt fra Dansk Sprognævn, som både bringer forskningsformidling og svar på læsernes spørgsmål.   Purdues Online Writing Lab (owl.english.purdue.edu/): Materiale om skriveprocesser, produkter, formkrav m.m. Studenterrådgivningen (www.studraadgiv.dk) Gratis anonym rådgivning for studerende. På hjemmesiden kan hentes en række gode pjecer om blandt andet eksamenslæsning, perfektionisme, stress og ikke mindst: om hvorfor vi har en tendens til at udsætte skrivning og hvad man kan gøre ved det. Scribo (www.scribo.dk) ”Scribo er et elektronisk værktøj der kan hjælpe dig igennem det indledende arbejde med problemformulering og informations- og litteratursøgning til din opgave, dit projekt eller dit speciale.” Undersøg, om dit uddannelsessted har licens til at bruge programmet.