Kulturbegrebet, kulturstudier, kulturhistorie Digital mediekultur forår 2010 2. Kulturbegrebet, kulturstudier, kulturhistorie

idag kort genbesøg af kursusplan Hvem er I? (der ikke var her sidst) Kulturstudiet som fortolkningsvidenskab (Geertz) Cultural studies: kulturstudiet som kulturkritik Kulturstudiet som samspil mlm medier og socialitet (Thompson)

jer navn alder evt. tidligere uddannelse favorit”hobby”/fritidsinteresse

NB! 9.30 – 12.00 når ikke andet oplyst! kursusforløbet NB! 9.30 – 12.00 når ikke andet oplyst! Gang Dato Emne 1. 26/1 Introduktion 2. 2/2 Kulturbegrebet, kulturstudier, kulturhistorie 3. 9/2 Digital kultur og netværkskultur 4. 16/2 Identitet og selvfremstilling 5. 23/2 Sociale fællesskaber og online netværkssites 6. 2/3 National kultur, global kultur,og interkulturel kommunikation. (NB! 9.00 – 12.00) Gæsteforelæsere: Irina Shklovski, Pernille Bjørn 7. 9/3 At studere digital kultur Gæsteforelæser: Steve Jones??? 8. 16/3 Fankultur og musikkultur NB! Midtvejsaflevering (beskriv undersøgelse) 9. 23/3 Online spilkultur Gæsteforelæser: TL Taylor 10. 6/4 Politisk kultur: demokrati 2.0? Gæsteforelæser: Jakob Linaa Jensen 11. 13/4 Nyhedskultur: mediehusenes udfordringer i den digitale tidsalder Gæsteforelæser: Kim Elmose 12. 20/4 Afslutning: Digital mediekultur 2010 i et kritisk perspektiv SYNOPSVEJLEDNING 3.MAJ 9.00 – 15.00 SYNOPS AFLEVERES D. 25. MAJ

sidste gang kultur som artefakter (historisk) (KBJ: repræsentation) kultur som praksis (nutidig) (KBJ: praksis, proces) kultur eller kulturer

Clifford Geertz og kulturstudiet amerikansk antropolog 1926-2006 kultur: ”the concept of culture I espouse...is essentially a semiotic one. Believing, with Max Weber, that man is an ainmal suspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be therefore not an experimental science in search of a law but an interpretive one in search of meaning” (p. 5)

En semiotisk indgangsvinkel Sproget er et tegnsystem (Saussure) Signifier: form  tegn Signified: begreb - semiotik en lære en “tegnenes betydning i det sociale liv” - tegnets repræsentation er “abritrært” og kulturelt betinget - tegnet forstås i forhold til andre tegn: hvad det IKKE er

et repræsentationelt system: traffik tilfældigt hvilke farver, der betyder hvad sekvens og position betyder også noget - Mening er relativ: “depends on the relation between a sign and a concept, which is fixed by a code”

kultur = symbolske former kulturen er offentligt tilgængelig, udfoldes i socialt levende rum (er IKKE noget inden i det enkelte mennesker) ideen om ”thick description” – handling eller kulturel ”ytring” skal altid forstås i konkret kontekst: som en ”-ing” form (hvordan en bestemt handling har bestemt mening for en bestemt gruppe mennesker): dvs: vi ser ikke bare på ting, vi beskriver ikke bare handlinger, vi ser på hvad handlinger og ritualer betyder inden for rammerne af en given kultur (meningen med praksisser) eksemplet: ”the wink” ”winking”

danske tegn... Kan I komme i tanke om fysiske udtryk eller gestusser (gestik), som kun danskere (eller evt. skandinaver) vil kunne ”afkode” og forstå? 5 min, 2 og 2

kultur = symbolske former ! Hvordan vi forstår kultur Hvordan vi fortolker kultur kulturen som meningssystem, kan fortolkes med inspiration fra bl.a. litteraturen og semiotikken (sprogvidenskab) det er en videnskab, der altid allerede en fortolkning

kultur = symbolske former ! Hvordan vi forstår kultur Hvordan vi fortolker kultur kulturen som meningssystem, kan fortolkes med inspiration fra bl.a. litteraturen og semiotikken (sprogvidenskab) det er en videnskab, der altid allerede en fortolkning

kulturanalyse at prøve at forstå en kultur, ”som var man i den” “As much of America surfaces in a ball park, on a golf links, at a race track, or around a poker table, much of Bali surfaces in a cock ring. For it is only apparently cocks that are fighting there. Actually, it is men.” ..:”A cockfight is... a simulation of the social matrix”. (”Deep Play: Notes on the Balinese Cockfight”, Geertz, ) at prøve at forstå en kultur, ”som var man i den” se på aktiviteter eller ”kategorier”, fx balinese cockfightning (hamselv) ægteskab kaste tedrikning ..............hvad gør man, hvad betyder det for dem, hvordan afspejler det kulturens værdier?..... ..”the formulae they use to define what happens to them” (p. 15)

”Parforhold på Facebook” http://www.youtube.com/watch?v=qTwwuIn9inE

”Parforhold på Facebook” http://www.youtube.com/watch?v=HYgmHMmzIkM

”Parforhold på Facebook” http://www.youtube.com/watch?v=HYgmHMmzIkM

”Parforhold på Facebook” Spørgsmål man kunne stille: Hvilken kultur og hvilke ”kategorier”? Hvordan repræsenteres parforhold (”break-up” eller ”announcement of commitment”) på et socialt netværkssite. F.eks. blandt unge afro-amerikanerne, eller danske universitetsstuderende? Observation og undersøgelse af praksisser og ritualer (herunder også metakommentarer i form af ironiske videoer, tekster m.v): Hvad gør de? (hvad er de ”symbolske” handlinger?) Hvilke historier fortælles der om det? 3) Kontekst = offline kultur: gruppekultur generelt, nationalkultur, repræsentation af parforhold i medierne osv http://www.youtube.com/watch?v=HYgmHMmzIkM

15 min!

Cultural studies og den kulturelle drejning Økonomiske felter: Managementkultur – virksomhedskultur (værdibaseret ledelse f.eks.) Politiske felter: Kulturkamp, f.eks. Kanon-debatten om hvem der skal italesætte og definere kulturel kvalitet. Akademiske felter: Et stadigt stigende antal kurser der arbejder med et genstandsområde gennem en kulturel analyse – som f.eks. kurserne i Digital Kultur Kultur ses nu som langt mere konstitutiv for andre felter, også f.eks. økonomi og politik. Altså er studiet af kultur steget i status. 19

Hvad er cultural studies? Cultural studies beskæftiger sig med hverdagslivets praksisser og betydninger. Kulturel praksis indbefatter den måde folk gør bestemte ting på (som f.eks. at gå på restauranter eller spise ud) inden for rammerne af en bestemt kultur. Cultural studies ser “symbolsk kommunikation” som kernen i kulturen. Nøgleord: magt, ideologi, politisk kritik og handling. Multidisciplinær: sociologi, litteraturteori, antropologi, historie etc.

et kritisk kulturperspektiv sprog, køn, race, seksualitet og klasse er med til at organisere vores identitet, sociale rela-tioner og betydende kulturelle objekter (derfor se på kulturelle praksisser som/og magt) Hvis man skal studere kulturen i al sin komplek-sitet bliver man nødt til at have en tvær-disciplinær indgangsvinkel (herunder forståelse af social og politisk kontekst) kultur er både det der studeres og der hvor der kan handles fra (object & location) Bevidstgørelse: mlm den ubevidste “lokale” kulturelle viden og akademikernes objektive videnssystem 5) Kritisk og moralsk indgangsvinkel Ziauddin Sardar & Borin Von Loon: Cultural Studies for Beginners (aka Introduction to Cultural Studies) 1997 Diskursanalysen som værktøj/metode: ”A discourse concists of culturally or socially produced groups of ideas containing texts (which contains signs and codes) and representations (which describe power in relation to Othes). As a way of thinking, a discouse often represents a structure of knowledge and power. A discourse analyses exposes these structures and locates the discourse within wider historical, cultural and social relations” (p. 14) Eksempel: privacy

Cultural Studies og “skoler” Frankfurterskolen: studier of medier og forbrugskultur, populærkultur Birminghamskolen: studier af race, klasse & nationer, publikum Strukturalisme: (smhæng) mlm sprog og kultur Post-strukturalisme: fortolkning og amgt Feministiske analyser af køn og seksualitet Post-kolonial studies: imperier, race & globalisering

Stuart Hall Engelsk kulturteoretiker, leder af Centre for Contemporary Cultural Studies på Birminghams Universitet fra 1979-1997. Interesserer sig for kulturel hegemoni, og hvordan al kultur i samfundet undergår konstante forhandlinger i måden den forbruges, repræsenteres og produceres på. For Hall er kultur en proces bestående af fem elementer, der præsenteres og gennemgås i bogen:

“Doing cultural studies: The Story of the Sony Walkman”

“the circuit of culture” “the biography of a cultural artefact” kobling til kultur som “a whole way of life” OG som produktion og cirkulation af mening Overordnede spørsmål i modellen • Representasjon: hvordan blir teknologien representert, for eksempel i medietekster? • Identitet: hva slags sosiale identiteter blir de knyttet til? (gamle, unge, menn, kvinner etc) • Produksjon: hvordan blir teknologien produsert? • Bruk: hvordan blir det tatt i bruk av konkrete brukere? • Regulering: hva slags mekanismer regulerer distribusjon og bruk? (for eks. gjennom offentlig inngripen eller gjennom faktisk bruk, eks. bilkjøring, mobiltelefonbruk) Enhver teknologi passerer det som kan betegnes som en lang rekke ”transformerende øyeblikk" eller "steder", og hver nye "passering" bidrar til teknologiens potensielle betydninger (i flertall). • Betydningene blir til i forhandlinger om hva de skal bety, hva de skal brukes til og hvordan (bruk i betydningen ”signifying practice”/symbolsk praksis. Eks. mobiltelefonen, ikke lengre bare en telefon….) • Ideal: å studere alle de transformative øyeblikkene i en teknologis livsløp / sosiale biografi

bogens pointer Walkman som objekt har ikke nogen mening i sig selv, men “tilskrives” mening gennem den måde den repræsenteres på: Fx kobling til social identitet (ung, trendy, bybo) Sony som internationalt og asiatisk brand - ved at se på hvordan det repræsenteres ser vi hvordan resten af cirklen også sættes i spil Medier er vigtige fordi det er gennem dem at kultur “is produced, circulated, use or appropriated” (23)

Andre lignende artefakter:

en hurtig øvelse 3 og 3 sammen i 15 min! Hvordan (re) præsenteres Ipod’en i diverse medier? Hvilken form for identitet og livsstil forbindes med den? (alder, køn, race, klasse)? Hvem producerer Ipod’en og hvordan produceres den? Hvordan bliver Ipod’en brugt til hverdag af de faktiske brugere? Hvilke mekanismer regulerer brugen af Ipod’en hvis nogen (love, sociale adfærdsregler?) 3 og 3 sammen i 15 min!

5 min!

Thompson:medierne og kulturen En teori om sammenhængen mellem medier, socialitet og kultur “In a fundamental way, the use of communication media transform the spatial and temporal organization of social life, creating new forms of action and interaction, and new modes of excersing power, which are no longer linked to the sharing of a common locale” (s. 4) Et kulturelt perspektiv på medierne:... ”betydningen af at tænke på kommunikationsmedierne i forhold til de praktiske sociale kontekster hvor mennesker frembringer og modtager medierede symbolske former” (s. 10 og 47) Thompsons inspiration: Bla. critical theory, medieteori og hermeneutik, herunder Geertz

Teknologi: rum, tid, mennesket

Thompson:medierne og kulturen Særlig interesse: den kulturelle eller ”symbolske” magt og teknologien og mediernes indflydelse på denne Massekommunikation (institutionaliseret medieret kommunikation) 1) baseret på tekniske og institutionelle midler til produktion og diffusion (udvikling af massekommunikation = udvikling af medieindustri) 2) ”vareligørelsen” af de symbolske former (boghandler, licens, billetter) 3) struktureret brud mlm afsendelse og modtagelse (ubestemthed) 4) den udvidede tilgængelighed i tid og rum ... (se næste side) offentlig cirkulation af de symbolske former Er internettet i denne forstand et massemedie??

Thompson:medierne og kulturen Reorganisering af tid og rum på grund af udvikling af teknologi: behov for en fælles tid (internet time?) rumligt uafhængig samtidighed (chatrum) medieret historicitet (holocaust) medieret ”verdslighed” (medieret globalitet) medierede fællesskaber (ikke bundet til fælles tid og rumlighed) = ”fortætning af tid og rum” = nye former for ”udveksling” og samvær omkring ”symbolske former” = nye kulturelle konstellationer

Thompson: om kulturanalyse ”læsning” af tekster, men også ....forståelse af de overvejelser om ”de betingelser, de blev frembragt og modtaget under” (det kontekstuelle perspektiv) inddrage modtagelsesaktivitetens hverdagsagtige karakter modtagelse er en aktivitet modtagelse er lokal (bundet til social og historisk samtid) modtagelse er rutinemæssig (indgår i dagligdagen) - modtagelse kræver ”literacy” (der varierer fra samfund til samfund, alder, ”klasse” osv) modtagelse trækker også på ”fælleskulturelle referencerammer” ”symbolsk indhold” (”meddelelser”) approprieres altid: de indgår i vores forståelse af hvem vi selv er (identitetsskabelse)

Opsamling idag kultur som produktion, cirkulation,”reception” af symbolske former (repræsenteret mening) kultur som hverdagslivspraksis betydningen af kontekst (kommunikation set i en social, politisk, national osv kontekst) betydningen af teknologi og medier for opfattelsen af hvem vi selv og de andre er kulturforståelse og kulturanalyse gensidigt afhængige

næste gang NB! HUSK VI STARTER 9.30 SHARP! Digital kultur og netværkskultur Litteratur: Castells (K) (svær!) Silver (K) (ikke så lang) Jenkins et al (web/pdf, læs side 1-11 intro)