Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Talsmandsseminar september 2010
Advertisements

Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Aktuelt nyt i udbudsretten, DFFU 9. juni 2010 Anders Birkelund Nielsen
Validering af spørgeskemaet til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) November 2009 Evalueringskonsulent Mette Foged.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Disposition Forvaltningsloven Partshøring Begrundelse i afgørelser
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Anerkendende refleksion
Mindreåriges patientrettigheder
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Pligtetik.
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
Forudgående underretning om tvangsindgreb
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Socialt udsattes adgang til sundhedsydelser Samarbejdskonference 2013 Faglig konsulent Nina Brünés.
Accessoriske kontrakter
Skolebestyrelsen  7 forældrerepræsentanter  2 medarbejderrepræsentanter  Alle skal udfylde en tavshedserklæring  2 elevrepræsentanter  Alle har stemmeret.
Lærerprofessionen - en definition.
Uddannelsesparathed - hvad er det
Relationen i institutionen – MI på MultifunC V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Fokus på konkret viden forud for anvendelse af jura
Misbrugende sundhedspersoner Addiktiv Sygepleje Landskursus 2012
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Etisk dilemma – to definitioner
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
Introduktion til liberalisme
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
1.Introduction to consent: ethical and legal issues - Forskellige former for samtykke. 2. Ethics of rationing -Prioritering i sundhedsvæsnet 3. Confidentiality.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Oplysningstiden - Det oplyste menneske.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Tvang i psykiatrien – i et menneskeretligt perspektiv Det Centrale Handicapråd 15. marts 2010 Birgitte Kofod Olsen Rådgiver, PhD.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
Sanktioner – manglende medvirken LAS §§ 69 a-69I Fradrag i, nedsættelse af, eller ophør af ressourceforløbsydelsen er betinget af, at kommunen samtidig.
Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Location-based Scheduling En gennemgang af fordele og forskelle V/Erik Jung
Kursus i Tarm febr Hvilke rettigheder har en borger der er misbruger af alkohol? S tøttemuligheder i Serviceloven – Lov om Social Service.
Brønderslev Kommune Den 14. juni 2016 Tema: Forældre der går fra hinanden i relation til daginstitution og skole. Ved Lotte Bjerring Jurist, advokat, ekstern.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Voksenansvar for anbragte børn og unge
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Vidensbaseret praksis i botilbud
E-læring på patientens præmisser
E-læring på patientens præmisser
Medlemsmøde om GDPR Bestyrelsesreferater mv. og fotos
Metoden brugerstyret behandling
Kommunikationskursus
Præsentationens transcript:

Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge Autonomi Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge

Autonomi Autonomi = selvbestemmelse, selvledelse. "Ved indsigt (oplysning) kan mennesker leve i myndighed, dvs. betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse, men netop selvledelse."

Moralsk autonomi vs. personlig autonomi Vi lever efter love dannet med vores fornuft (morallove) - Mål - Abstraherer fra subjektive formål - Formale principper Personlig autonomi: Vi lever efter love dannet ud fra egne ønsker og interesser ("egocentriske love") - Middel - Subjektive formål lægges til grund - Materiale principper

Autonomi: Knyttet til individet Knyttet til viljen - kan man tale om en rettighed? Hvor afgørende er indsigten? Situationer: fx. psykisk sygdom, stofmisbrug politik, religion, socialt miljø, opvækst m.m ?

Frihed. Det at kunne foretage valg og træffe beslutninger som vi kan føre ud i livet. Kant ville nok sige: at opnå så stor indsigt/oplysning at man er i stand til at leve efter de moralske principper. Herved opnås autonomi -- lykke

Frihed Positivt: - Indsigt således at man kan handle efter moralsk autonomi. Negativt: - Manglende indsigt således at man handler efter personlig autonomi. Positivt at leve efter de moralske love Negativt at leve efter egocentriske love

Fri vilje Det at kunne foretage selvstændige valg og beslutninger uden påvirkning af andre. Kræver oplysning/indsigt.

Selvbestemmelsesret i fht. sundhedsvæsenet: Frit valg af læge og sygehus Bestemmer selv hvornår vi ønsker at opsøge læge/anden professionel hjælp. Frihed til at vælge om vi ønsker at modtage en bestemt behandling (forudsat at man er rationel-habil) Frihed til at afslutte en igangværende behandling (Frihed til at opsøge alternativ behandling udenfor sundhedsvæsenet)

Moralske konsekvenser af forskellig opfattelse af autonomi-begrebet: Moralsk grundlag: Pligt til at hjælpe/oplyse Personlig grundlag - Skal ikke gøre noget -da det kan krænke menneskers selvbestemmelsesret

Er det nogen der ikke kan udøve autonome rettigheder? Mennesker, der ikke længere kan betjene sig af sin fornuft og forstand. Disse mangler indsigt, og kan dermed ikke udøve autonome rettigheder.

4 begrundelser indgår i paternalistisk sundhedsarbejde. Uvidenhedsbegrundelsen Umodenhedsbegrundelsen Identitetsbegrundelsen Heteronomibegrundelse Odysseuspaternalisme Heteronomi betyder det at følge eller være bestemt af love, der ikke stammer fra en selv - i modsætning til autonomi. Mennesket er heteronomt i den udstrækning det som naturvæsen er styret af instinkter drifter og behov eller som kulturvæsen er underkastet civile love, traditioner og religiøse autoriteter. Ifølge Kant er den moralske vilje heteronom, når den bestemmes af motiver, der ligger uden for fornuften selv. Handler man fx ud fra sine tilbøjeligheder eller af lyst, er viljen heteronom

Krav til informeret samtykke Lægen informerer patienten i så høj grad at patienten kan beslutte i overensstemmelsen med sine værdier. Lægen og patienten indgår en aftale som ligeværdige partnere. Lægen sætter sig i patientens sted. Pt. forstår lægens budskab.