En længere og mere varieret skoledag

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Opmærksomhedspunkter
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Malling Skole - så langt er vi nu 14. maj 2014.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereform Politiske mål
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Sædding/Ådalens lokalskole
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Præsentationens transcript:

En længere og mere varieret skoledag Med folkeskolereformen indføres en længere og mere varieret skoledag. Den bliver en ny samlet ramme for mere og bedre undervisning, der skal sikre, at alle elever lærer mere. Eleverne får mere tid til fagopdelte timer og ny understøttende undervisning i en skoledag, hvor lærere og pædagoger samarbejder om elevernes læring, motivation og trivsel.

Reformens fire overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige , de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivslen i folkeskolen skal øges

Skal nås gennem Et skift fra fokus på undervisning til et markant fokus på elevernes læring og trivsel. Forenkling af fælles mål. Mere præcise mål for elevernes læring. Hyppige samtaler med eleverne om læringsmål og deres faglige indsats og resultater. Mere bevægelse i undervisningen. Større brug af holddannelse. En længere, motiverende og mere varieret skoledag. Åben skole mod omverdenen: lokalt, nationalt, globalt. Styrket efteruddannelse af lærer, pædagoger og ledere. Færre regler omkring elevplaner, kvalitetsrapporter m.v.

Vi vil fortælle om: Målbare mål Flere faglige timer og nye fag Markant øget brug af holddeling Understøttende undervisning: - motion og bevægelse. Høj puls - lektiecafe og faglig fordybelse - åben skole Pause

Målbare mål På sigt skal eleverne i 8.kl. kunne det som de i dag kan i 9.kl. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal øges år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau. Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen betyder, at måltallene skal indfries.

Flere fagtimer og nye fag Børnehaveklassen: som i dag 1. :+ engelsk og musik 2.: + engelsk og natur/teknik 3.: som i dag 4.: + dansk, matematik, n/t, håndarbejde/ sløjd/ hjemkundskab – svømning+svømning 5.: + dansk,fremmedsprog,matematik,musik (håndværk og design.) (Madkundskab). 6.: + dansk, fremmedsprog (2) Gården: alt det som giver mening Fast timetal i dansk, matematik og historie

Holddeling Forskellighedsprincippet/Coopoerative Learning Fokus: forskellige faglige niveauer på et hold styrker gensidigt elevernes faglighed. Niveaudelingsprincippet. Fokus: betydningen af social og faglig tryghed, forudsigelighed og homogenitet for læringsudbytte.  Kønsprincippet. Fokus: situationer eller faser hvor drenge og piger er på meget forskellige steder i modningsprocesser eller hvis særlige emner kalder herpå.  Til holddannelsen vil der fremover være en mere synlig o dokumenteret løbende evaluering så muligheder og betingelser for holddannelse udnyttes så intelligent, effektivt og fleksibelt som muligt.

Holddeling Aldersprincippet. Fokus: elever med forskellig alder –og dermed også forskelligt fagligt niveau –kan med fordel indgå i gensidige læringsprocesser med forskelligt ansvar i læringssituationen. It-kompetence-princippet. Fokus: forskellighedsprincippet eller niveaudelingsprincippet. Interesseprincippet. Fokus: hold efter interesser og emnevalg. Eleverne er aktivt medbestemmende i forhold til både emner og holddannelser. Til holddannelsen vil der fremover være en mere synlig o dokumenteret løbende evaluering så muligheder og betingelser for holddannelse udnyttes så intelligent, effektivt og fleksibelt som muligt.

Understøttende undervisning Give mere tid til at styrke det 21. årh. kompetencer: F.eks.:samarbejde, skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Tæt sammenhæng med fag og timeløse fag. Fokus på elevernes alsidige udvikling. Variation i tid fra 10 min. til en hel dag. Åbne skolen mod omverdenen og inddrager f.eks. ungdomsuddannelserne, fritids- og foreningslivet, kunst- og kulturlivet og erhvervslivet. Motion og bevægelse. Faglig fordybelse og lektiehjælp. Varetages af lærere (45%), pædagoger (45%) og andre med faglige kvalifikationer (10%).

Motion og bevægelse Rikke Lektiecafe og faglig fordybelse Mariann Kor Elisabeth Åben skole Annonce

Annonce og pause Hvem vil samarbejde med os på Nørholm Skole? I forbindelse med skolereformen er det et krav at skolen generelt åbner sig endnu mere mod samfundet. Der tænkes bredt på samarbejde med enkeltpersoner, foreninger og sammenslutninger, institutioner, kulturinstitutioner og virksomheder og hvem der ellers må være interesseret. Så har du eller I lyst til at samarbejde med os så ring til Steen, Kirsten eller Mariann på 98341624,eller send en mail til Steen på sbn-skole@aalborg.dk. Vi er åbne for både gamle og nye ideer, og vi mødes gerne til en uddybende snak. Steen Birkedal Nielsen Skoleleder Nørholm Skole

??? Vi lægger for… En skole med … Hvor længe skal ungerne gå i skole? Morgenlæsning (Louise) Kulturskolen- hvad sker der? Kor (Elisabeth) Hvad så med DUS og DUS2? (Kirsten) Trivselsarbejdet (Helle Gade) Skolebestyrelsens arbejde og ønsker (Anja og Steen) ? jer

En skole med … Morgensamling og morgenlæsning Middagspause fast for alle Kor for alle Svømning i 4. Fire temauger, en emneuge, fagdage Profiler: 3-13. Faglighed og fællesskab Kreativitet og musik ”Sted” profil Fagligt og socialt stærke børn og voksne Tæt og stabilt forældresamarbejde

Timetal Frem til næste folketingsvalg skal eleverne have Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som skal tilbydes Frem til næste folketingsvalg skal eleverne have Bh.kl.- 3 klasse 30 timer 28 timer 4.-6. klasse 33 timer 7.-9- klasse 35 timer Fagtimer Understøttende undervisning Bh.kl: 15 timer 15 timer 1.kl. 18,75 timer 11,25 timer 2.kl. 18,75 timer 11,25 timer 3.kl. 19,5 timer 10,5 timer 4.kl. 22,5 timer 10,5 timer 5.kl. 23,25 timer 9,75 timer 6.kl. 23,25 timer 9,75 timer

8.00 Morgensamling og morgenlæsning 8.30 Fag/UU 9.30 Puls og pause (Kor) 10.10 Fag/UU 11.40 Spisning og leg i læhegnet 12.10 Fag/UU 13.00 Fag/UU/2xLæringscafe (1.-3.) 14.00 3xLæringscafe (4.-6.)