’Gode’ specialpædagogiske indsatser … og udfordringer til praksisfeltet Susan Tetler Forskningsleder af ’Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv’ tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2010 1 1

Indholdets omdrejningspunkter Hvordan ser de specialpædagogiske brydninger ud, set i et internationalt perspektiv? Kvalitet i specialundervisningen … eller hvad virker? Hvilken faglighed skal der til for at imødekomme børnenes behov?

De generelle tendenser i Danmark ... og globalt Visioner om en inkluderende skole og adfærdsproblematikken Internationelle konventioner Børnekonventionen Salamanca-konventionen Stadig flere børn og unge marginaliseres i skolen Visioner om mangfoldighed og kategoriseringsproblematikken Forskellighed som resurse (ikke mangler, men forskellighed) Sortering til forskellige skoleformer Almindelige klasser, specialklasser, specialskoler Et øget krydspres og konkurrence om uddannelsesresultater International konkurrence på uddannelse (effekter) PISA, PEARLS, TIMMS, Dilemmaer for den specialpædagogiske profession

En ændret problemforståelse Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

5 overordnede spørgsmål Hvem er det, som i dag møder hindringer for læring og aktiv deltagelse? Hvilke hindringer er der tale om? Hvordan kan vi reducere disse hindringer? Hvilke ressourcer kan bidrage til øget læring og deltagelse for alle? Hvordan kan vi udnytte ressourcerne bedre for at støtte læring og deltagelse for alle? 5

Problemets karakter: en OECD definition Disabilities (nedsat funktionsnedsættelse) Difficulties (faglige/adfærdsmæssige udfordringer) Disadvantages (kulturel og/eller socialt udsathed) 6

Et skolerelateret inklusionsbegreb Tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Faglig og personlig udvikling I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2002 7

Tre hovedfaktorer, støttende for læring Relationer (’relationships’) fokuserer på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling (’personal development’) fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse (’system maintenance’) fokuserer bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell, 2008

Projektets metoder og materiale 26 elever i 24 læringsmiljøer på 23 skoler i 18 kommuner Dataindsamlingsmetoder og -kilde Interviews med fokuselevernes lærerteams (med to års mellemrum) Interviews med deres forældre Interviews med fokuselever om deres selvopfattelse Interviews med fokuselever og deres klassekammerater om deres læringsmiljø Observationer af undervisning i ”klassen” (med et års mellemrum) Indsamling af succeshistorier (defineret af lærerne) Indsamling af pædagogisk elevmateriale, fx elev- og årsplaner 9

Aktørperspektiver De professionelles perspektiv (lærere og pædagoger) Hvordan opfatter de deres pædagogiske opgave? Hvordan udfører de den? Forældrenes perspektiv Hvordan oplever de deres inddragelse i skolens arbejde? Hvilke ønsker har de for deres børns skoleforløb? Elevernes perspektiv Hvordan er deres selvopfattelse i forhold til: Skolefaglighed Sociale relationer Deltagelse Hvordan karakteriserer de deres læringsmiljø?

Hvad siger de centrale aktører? Hvad siger forældrene? Forældre oplever ’at være i kamp’ for deres børn. Forældre lægger vægt på, at deres børn trives … og har gode sociale relationer. Forældre oplever midlertidighed … og brud/overgange. Forældre vil gerne inddrages som ressource: Hvad siger eleverne? De har det godt med kammerater i timer og i frikvarterer; skolen er for dem et trygt sted frit for drilleri, og de giver alle udtryk for, at det i deres respektive klasser er OK ikke at være lige god til alt. MEN De synes ikke, de i deres klasseværelse kan lave forskellige ting uden at forstyrre hinanden, og de synes heller ikke, at der generelt set er arbejdsro i timerne Medbestemmelse om indhold i skolearbejdet ligger det rigtigt tungt med. Og de siger, at der nok er nogen i deres klasse, der føler sig udenfor og alene. Hvad siger lærerne? Lærere siger, de mangler uddannelse og specifik viden om den mangfoldighed af problemstillinger, deres elever byder på. Læreres IKT-viden og -erfaringer er begrænsede. Lærere siger, at de ønsker sparring og supervision med udgangspunkt i den praksis, problemerne er forankret i.

KVALITET: Et relationelt perspektiv? Indsatser, som gør det muligt for skolen/institutionen at tilpasse sig de børn og unge, den skal være til nytte for. OG Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at tilpasse sig en situation eller institution. At se barnet i sin sammenhæng

Byggesten til ’gode’ (special)pædagogiske indsatser (Special)pædagogisk uddannelse ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter At kunne planlægge og gennemføre undervisning ud fra et barns nærmeste udviklingszone Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At skabe rum og nicher for inkluderende processer At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer Et integreret fagligt og socialt fokus At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer At tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position At udnytte IKT’ens varierede muligheder At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer

På udkig efter børns og unges uanede udviklingsmuligheder … kræver At vi som pædagogisk professionelle er nysgerrige på at trænge ind bag de umiddelbare udtryk, som disse børn giver; At vi har en tro på, at det er muligt at etablere en sund tilknytning mellem barnet og de voksne (omkring barnet); At vi som pædagogisk professionelle formår at møde børnene, så de selv får mod på at deltage i de ’nye’ sammenhænge; At vi bestræber os på at få blik for et barns potentialer; Og ikke mindst … at vi selv har lyst til at deltage i denne udviklingsproces. (Søren Hertz, 2009)

Aktør - Brik Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig. At arbejde med elevens ’at ville’ er derfor specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette træder individet frem som selvstændigt menneske. Per Lorentzen (1997) 15

Tak for jeres opmærksomhed tetler@dpu.dk