Helbredsrelateret livskvalitet i et sundhedsøkonomisk perspektiv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Palliativ indsats til KOL-patienter
Langvarigt sygefravær
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Brugerne på Kommunikationsforum.dk “People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend” Mark Zuckerberg,
Klinisk betydning af HbA1c og diabetesorganisationernes holdning til den nye IFCC HbA1c Henning Friis Juhl overlæge, dr. med. Sygehus Syd/Slagelse 6.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Handicap, idræt og social deltagelse
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Körper-koordinationstest für Kinder (KTK)
KPLL minisymposium 2012 HbA1c udført i almen praksis til diagnostik? Peter Felding.
Basal statistik 24. okt Tom Bendix Videncenter for
Sortering af affald Dato: 17. december Agenda Sortering af affald Dato: 17. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Celia Paltved-Kaznelson Danmarks.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Date :31 1.
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Indberetning af behandling med inj. heroin
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
En evidensbaseret klinisk oversigtsartikel
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Samfundsøkonomisk analyse af et fokuseret og proaktivt pleje- og genoptræningsforløb for patienter der får kunstig hofteled MPH - Specialmodul i sundhedsøkonomi.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Brugerne på Kommunikationsforum.dk
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
1 & Om holdninger og holdningsændring blandt ledere og medarbejdere på sociale institutioner Evalueringsmedarbejder.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Region Midtjyllands tilbud 2013
Lis Raabæk Olsen Læge, ph.d.
Ved Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Region Syddanmark
Recovery-mentor projektet
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Kan vi måle spasticitet?
Danmarks offentlige organisationers omdømme blandt danske borgere
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Behandling i hjemmet København den
Simulationsmodeller til vurdering af effekten af risikofaktorintervention Januar 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH ”kick-off”, januar 2007 Simulationsmodeller.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
NYHEDER FRA DET DANSKE BLODDONORSTUDIE Det Danske Bloddonorstudie
National strategi for udvikling af kliniske retningslinjer DASYS – Center for kliniske retningslinjer 3. september 2008 Claus Munk Jensen Vicedirektør,
Testeksperiment EVAluering November 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH Interessentforum 26. november 2007 Henrik Brønnum-Hansen Et testeksperiment.
Matematik B 1.
Livsstilsændringer i Flok. 2 Aabenraa kommune 6000 medarbejdere Ca. 450 arbejdssteder MED. System med HMU som beslutningsorgan.
Grunde til at jeg elsker dig
NICE (2003) om metoder til Medicinsk Teknologivurdering: hvilke data og analyser?) National Institute for Clinical Excellence.
Region Midtjylland Aarhus University Hospital Helbred og mestring hos kvinder der opereres for ovarie cancer - fra ventetid til forberedelse Lene Seibæk,
Symptompræsentation i almen praksis
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Klinten, Rødvig 24. januar 2007 CEEH CEEH Analyser af helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af ændret adfærd omkring frugt og grønt, fysisk aktivitet.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
MTV af Demens: Økonomi Monitorering og MTV
Erfaringer fra Aalborg Kommune
Præsentationens transcript:

Helbredsrelateret livskvalitet i et sundhedsøkonomisk perspektiv 21. Maj 2012 Lars Ehlers & Karin Dam Petersen

Agenda Hvorfor interesserer økonomer sig for livskvalitet? Hvad kan EQ-5D data bruges til? Er der alternativer til EQ-5D? Et eksempel

1. Hvorfor interesserer økonomer sig for livskvalitet? Sundhedsøkonomisk evaluering handler om, hvordan samfundet får ‘maksimal nytte af knappe ressourcer’ (baseret på normativ velfærdsteori) Livskvalitet er det eneste mål for outcome, der tilsyneladende kan bruges til at evaluere ‘value for money’ ved alle sundhedsvæsenets interventioner

Hvad er QALY? Kvalitetsjusterede leveår: QALY Leveår vægtes med en værdi i intervallet 0-1, hvor 1 er perfekt sundhed og 0 er død. Perfekt sundhed 1 Død

Cost-Utility Analyse

Hvad er en sundhedsøkonomisk evaluering? Omkostning A Program A Effekt A Valg Omkostning B Program B Effekt B

EQ-5D EuroQol-5D I alt 243 svar-kombinationer som er vægtet af et repræsentativt udsnit af befolkningen Bemærk: forskel mellem nyttebaserede og andre generiske instrumenter

2. Hvordan kan EQ-5D data bruges til økonomiske beregninger? QALYs (i kombination med data om mortalitet) Omkostningseffektivitet (før og efter målinger og sammenligning af flere alternativer) Input til andre(s) beregninger (helbredsstadie for pt med given alder, køn m.v.)

Andre anvendelser af EQ-5D data Vurdering af EQ-5D som måleredskab Fx sammenligning med andre redskaber Analyser ud fra sundhedsprofil og registerdata Fx sammenligning med normalbefolkning Prædiktion af livskvalitet Fx alder, køn, uddannelse m.v. Monitorering af livskvalitet (borgere, brugere, patienter) Fx udvikling over tid

EQ-5D i normalbefolkning Kilde: Sundhedsprofil 2010 Region Nordjylland Ceiling effekt ved EQ-5D

EQ-5D (og SF-6D) i patientgruppe ‘grim’distribution ved EQ-5D Floor effekt ved SF-6D m.fl. Kilde: McDonough 2005

3. Alternativer til EQ-5D QWB-SA SF-6D (from SF-36 questionnaire) Mobility Physical activity Social activity Symptoms SF-6D (from SF-36 questionnaire) Physical function Role limitation Social function Pain Mental health Vitality EuroQol EQ-5D Mobility Self-care Usual activities Pain/discomfort Anxiety/depression HALex Self-rated health Physical activity limitations HUI2 Sensation Mobility Emotion Cognition Self-care Pain HUI3 Vision Hearing Speech Ambulation Dexterity Emotion Cognition Self-care Pain Forskellige instrumenter har forskellige dimensioner

Er alle spørgsmål & kategorier relevante? ”…there is no reason why they should generate the same values for a given patient.” (Brazier 2004)

Forskellige instrumenter giver forskellige resultater Kilde: Fryback et al. 2007

Kilde: Kahn, 2011 Pragmatisk: Hvad måler vi egentlig? (a la måling af IQ?)

Valg af instrument bør afhænge af, hvad vi ønsker at måle (3 eksempler) QALYs Nuancer/forskelle i livskvalitet i en population Ændringer/forbedringer over tid i en proces (brug økonomiske instrumenter) (brug instrumenter med mange dimensioner, evt. sygdomsspecifikke) (brug instrument der giver stabile resultater/målinger) Flere anvendelser Flere instrumenter? Eller er et nok?

QALY Approximationer (mapping) ’Mapping’ fra SF-36 til SF-6 (Brazier) ‘Mapping’ fra SF-12 til EQ-5D (Sullivan) ’Mapping’ fra MRS til QALY (Fagan) ’Mapping’ fra vundne leveår (MASS) ’Mapping’ af hypotetisk angsttilstand (Henriksson) ‘Mapping’ fra smerte m.v (Oddershede) ’Mapping’ fra …….. (kun fantasi sætter grænse?) Observation: det kan publiceres! Session 3. Markov models

Mapping Validitidet og reliabilitet? Der findes algoritmer til ‘oversættelse’, men uklart hvor ‘gode de er Prædiktionsproblemer – (specielt omkring floor og ceiling effect)

4. Et eksempel Livskvalitet hos høfeber patienter – kan det måles med generiske instrumenter?

Livskvalitets måleinstrumenter Hvad er Livskvalitet?- Google: 2.650 mil. hits Livskvalitets måleinstrumenter Generiske instr. Måler det hele helbred, uafhængig af sygdom og helbredstilstand – bruges også blandt raske SIP (sickness Impact Profile) NHP (Nottingham Health Profile) SF-36 Præferencebaserede generiske instr. Livskvalitetsvægte for forskellige tilstande QALY QALY sammenvejer sygelighed og dødelighed i et mål EQ-5D 15D Sygdomsspecifikke instr. Er udviklet til at måle blandt specifikke patientgrupper der findes rigtig mange Rolan Morris Questionnaire og Oswestry LBP disability questionnaire til Low Back Pain Dermatology Life Quality Index (DLQ) til div. hudlidelser The European Organisation for Cancer Research and Treatment of Cancer Quality of Life Core Questionnaire (EORTC QLQ C30) Rhinoconjunctivitis Quality of Life Questionnaire (RQLQ)

Høfeber (RC) patienter har nedsat livskvalitet – kan det måles med generiske instrumenter? 254 respondenter blev bedt om at rapportere deres generelle helbredstilstand på to generiske instrumenter (EQ-5D og 15D) på en typisk dag med symptomer og tilsvarende på en dag uden symptomer Og på et sygdomsspecifikt instrument (RQLQ)

Respondenternes EQ-5D-score på en dag uden høfeber (–A) og på en dag med høfeber (+A) Gennemsnits score – A 0.98 + A 0.70 0.28 Generisk præferencebaseret

15D score uden høfeber (-A) med høfeber (+A) Mean utility score – A 0.98 + A 0.83 0.15 Generisk præferencebaseret

Rhino-conjunctivitis Quality of Life scores Emotional 2.6 Eyes 3.2 Nose 3.7 Practical 3.7 Non-nose/eye Symptoms 2.5 2.1 4.4 Over-all mean score 3.1 RQLQ instrmentet er en ordinal skala med ikke mindre end 7 niveauer Hver hovedgruppe består af 3-7 items. Hovedgrupperne er således baseret på forskelligt antal spørgsmål. Domainscoren eller hovedscoren er gennemsnittet af alle 7 hovedgrupper. “Noget rod”, men det mest anvendte instrument inden for feltet høfeber (allergisk rhinoconjunctivitis) Over-all mean score på en typisk dag med allergi var 3.1. Sygdomsspecifik

Mean nytte-score (EQ-5D 15D) sammenligning med andre kroniske tilstande 15D-score EQ-5D-score Musculoskeletal 0.84 0.63 disorders (n=106) Mean age; 47 (11.4) Cardiovascular 0.86 0.73 diseases (n= 88) Mean age; 54 (11.0) Psychosomatic 0.76 0.57 disorders (N=70) Mean age; 45 (7.7) Diabetes: 0.83 Type 1 (N=132) Mean age; 49 Type 2 (N=212) Mean age: 63 Allergy/asthma 0.83 0.70 (N= 243) Mean age; 33.6 Moock J, Kohlmann T:Comparing preference-based quality-of-life measures: results from rehabilitation patients with musculoskeletal, cardiovascular, or psychosomatic disorders. Qual Life Res. 2008 Feb 21; Germany Chandellor J et al: Preferences for Patients with diabetes Mellitus….Pharmacoeconomics 2008;26(3):217-34 England Petersen KD et al: Quality of life in rhinoconjunctivitis assessed with generic and disease-specific questionnaires. Allergy. 2008 Mar;63(3):284-91.

Opfølgningsstudie efter 14,8 mdr. for 204 patienter EQ-5D profile ved Baseline (B) og Follow-up (F) på en typisk dag med høfeber symptomer Mean utility score Baseline: 0.70 Follow-up: 0.77 = 0.07 B F B F B F B F B F Mobility Self-care Usual Activities Pain/Disc. Anxiety/Dep. No problems Some problems Extr problems Missing

Resultater vedr. høfeberstudiet efter 14,8 mdr. Antal dage pr. år med allergisymptomer reduceres fra 189 til 145 dage Antal sygedage pr. år pga. RC/A reduceres fra 3.7 til 1.2 dage Sygdomsklassifikation af RC ± A viser signifikant bedre sygdomskontrol efter SIT. En årlig gevinst pr. RC patient på 0.03-0.05 QALY

Evaluering af immunterapi Konklusion Immunterapi af RC/A patienter reducerer antal dage med symptomer, antal sygefraværsdage og øger livskvaliteten signifikant - og effekten kunne måles med generiske præferencebaserede instrumenter. Efter Før

In the old days you had an itch… …today you have an allergy !

Hvordan kommer vi i gang - hvad er sundhedsøkonomers holdning/ønsker til ´livskvalitetsmål` EQ-5D anvendes til mange forskellige formål: Økonomisk Evaluering det primære - mere flere opfølgningsdata udenfor sygehus vil i fremtiden være ønskværdigt, da det typisk er her vi mangler EQ-5D/livskvalitetsdata – vi vil gerne opfølgninger over længere tid   Hvis det skal være muligt at anvende livskvalitetsmål som indikator for effekt og i prioriteringsøjemed så ønskes ikke blot et generisk instrument men et præferencebaseret generisk instrument og gerne samtidig hermed et sygdomsspecifikt EQ-5D er det enkleste og mest anvendte instrument – derfor et godt valg, selvom det ikke er perfekt og der stadig forskes i at videreudvikle de metodisk

Tak for i dag!