The nursing home of the Future

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Lolland Kommune Team Skovcentret Birgitte, Liza, Surekha og Henriette
Ændringer i LUP.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Behov og udfordringer ’Gabet’ mellem de eksisterende løsninger og de aktuelle og kommende behov. Ole Aasmoe Maj 2014.
FKO og Masterplanens Resultatdokumentation
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Sygeplejerskens virke
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Historier fra et demonstrationsprojekt
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Tillid Temadag for AMIR
Social- og sundhedshjælper
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Kliniske retningslinjer!
Pitch af sygeplejerskeuddannelsen af Lykke og Trine
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Højskolen for Efter-og Videreuddannelse Interprofessionel Læring og Samarbejde 10. november 2013Chefkonsulent Kirsten Willemoes Knudsen 1.
Indvielse af Center for Kliniske Retningslinier
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Recovery-mentor projektet
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende.
Uddannelse og profession
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Uddannelseskode: 44859
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Social- og sundhedshjælper retning
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Grundlæggende sygepleje i Hjørring Kommune. Hvem er vi?
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Hjerterehabiliteringsforløb i Nyborg Kommune Fase 2 B.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Palliation til ældre med kræft
GF 2 - sosu Udkast.
Sektor Karen Stæhr Personalet som brobygger mellem borger og ny teknologi – hvordan? 21. september 2012.
Efteruddannelse om hjerterehabilitering Marts 2010 Kontakt: Forløbskoordinator Tove Sommer, Faaborg- Midtfyn Kommune, mobil: ,
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Mål og delmål i rehabiliteringsindsatsen.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Rehabilitering og hjemmehjælp
Fra visitator til borgerkonsulent
Social- og sundhedsassistent uddannelsen
Velkommen til fagligt samspil
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

The nursing home of the Future Oplæg til ydelsespakker og kompetenceudvikling

Grundlaget for tilgang til det ældre menneske på Fremtidens Plejehjem i Kina Fokus på det hele menneske og det hele liv er udgangspunktet for hverdagen på plejehjemmet Støtte den enkeltes mestringsstrategi på ethvert niveau i aldringsprocessen med fokus på mulighed for egenomsorg, rehabilitering og inddragelse af teknologiske løsninger/hjælpemidler Styrke muligheden for aldring og sygdomsbehandling/-pleje på plejehjemmet, så færrest muligt får behov for at ende deres liv på sygehus, men kan blive i vante omgivelser.

Vedrørende oplæg til ydelsespakker og kompetenceudvikling Oplægget til ydelsespakker og kompetenceudvikling er udarbejdet med stor respekt for den eksisterende, kinesiske tradition og kultur kombineret med den nyeste og evidensbaserede vestlige viden om god pleje og omsorg i alderdommen. Succeskriterierne er blandt andet, at de kommende beboere føler sig imødekommet på deres præmisser, således ”den danske plejehjemsmodel” transformeres til en dansk/ kinesisk plejehjemsmodel. Det Danske Eksportråd har en forbrugerundersøgelse under udarbejdelse, som forventes færdig i ultimo juni 2013. Fokus er, hvordan tænker de ældre kinesere om det gode ældreliv, hvad er vigtigt, hvad efterspørger de.

”Fremtidens plejehjem” ”Fremtidens Plejehjem” vil rumme nye og anderledes velfærd- og sundhedsteknologier. Disse vil sammen med allerede kendte teknologier medvirke til, at gøre ”Fremtidens Plejehjem” til mere end bare et sted man bor. Det er et sted man lever. ”Fremtidens Plejehjem” har fokus på de ting, der giver tryghed, trivsel, og god pleje. Og som udnytter velfærd- og sundhedsteknologier til at understøtte dette. Men også tanker omkring refugium og hospice, indgår i projektet. På ”Fremtidens Plejehjem” spiller de menneskelige sanser en meget stor rolle. Velfærdsteknologi og de fysiske rammer skal motivere og inspirere beboerne til, at opsøge og aktivt deltage i forskellige oplevelser og aktiviteter i huset som stimulerer sanserne. (http://www.fremtidensplejehjem.dk/et-blik-ind-i-fremtiden.aspx). *vi arbejder på at finde et andet begreb

”Fremtidens plejehjem” - fortsat ”Fremtidens Plejehjem” lægger vægt på, at husets forskellige etager indbyder beboerne til, at deltage i madaktiviteter, kunst og kultur, musik, wellness, netværk, træning, og meget mere. Det skal være muligt for den enkelte beboer, at kunne vælge mellem den stille ro i sin egen bolig, at deltage i mindre netværk med ligesindede, eller i de store fællesskaber omkring bl.a. restauranten. Beboerne på ”Fremtidens Plejehjem” skal således ikke kun leve på den etage hvor de bor, men i hele huset og deltage med andre beboere i de aktiviteter der foregår på de forskellige etager. Ikke mindst stueetagen med restaurant, foyer, forskellige aktivitetsrum, og sundhedstilbud. (http://www.fremtidensplejehjem.dk/et-blik-ind-i-fremtiden.aspx).

Velfærd- og sundhedsteknologi vil være til stede overalt i Fremtidens Plejehjem. Men den skal ikke erstatte menneskelig kontakt og nærvær - tiden ansigt til ansigt. Teknologien skal medvirke til, at beboerne bliver mere trygge, får flere oplevelser, bliver mere selvhjulpne, og dermed får en bedre livskvalitet. Velfærd- og sundhedsteknologi skal understøtte beboernes livskvalitet; den er ikke et mål i sig selv, men et middel - et middel til at nå målet om trivsel og tryghed og livskvalitet for beboerne (http://www.fremtidensplejehjem.dk/et-blik-ind-i-fremtiden.aspx).

Forudsætninger for ydelsespakker og kompetencekrav: Tanken er, at vi beskriver ydelsespakker og kompetencekrav til personalet ud fra ovenstående model, med en gradvis påbygning af ydelser og øgede kompetencekrav, efterhånden som der indsætter funktionstab og dårligere helbredstilstand hos den enkelte beboer. Vores foreslåede model er dynamisk, så indsatsen overfor den enkelte beboer til stadighed afpasses efter beboerens aktuelle helbredssituation og potentiale. Der er ikke tradition for at omsorgsmedarbejdere uddannes til opgaven. Derfor vurderer vi at i første omgang skal kompetenceudviklingen bestå af en kombination af: sidemandsoplæring korterevarende oplæg teori/ kurser af timers/ halve dages varighed medarbejderen er i en form for mesterlære

Model af ydelsespakker Refugium Aktiv aldringsfase Etableringsfasen Palliativ fase

Etableringsfasen

Etableringsfasen Ydelsespakke 1 Det ikke-komplekse borgerforløb: Kompetencer: Varighed af uddannelse/ opkvalificering: Afdækning af individuelle behov og forudsætninger: Indflytning: Afklaring af livshistorie, afdækning af de ønsker borgeren har til sit liv på plejehjemmet, herunder hvilke dagligdagsaktiviteter ønsker man at indgå i.   Mulighed for udeliv og –aktiviteter. Wellness Akupunktur, zoneterapi og lign. Gymnastik og lign. Sociale aktivitetstilbud Fællesskab/ netværksskabende aktiviteter Hobbyprægede aktiviteter Bibliotek Kirker Kunst og kultur Basisniveau: Gerontologi: Viden om den fysiske, psykiske og sociale aldring. Introduktion til rehabilitering: At understøtte den enkelte ældres evne til egenomsorg og vedligeholdelse af egne færdigheder og funktioner Viden om borgerrettet forebyggelse: Herunder livsstilssygdomme Viden om borgerrettet sundhedsfremme: Introduktion til ældrepædagogiske metoder, herunder motivation og mestring Kommunikation og pårørende samarbejde Tværfagligt samarbejde 4 uger 2 uger til teori og 2 uger til praksis Modulopdelt Fleksibel tilrettelæggelse mellem teori og praksis Sidemandsoplæring Forløbet afsluttes med en prøve

Etableringsfasen – fortsat Ydelsespakke 1 Det ikke-komplekse borgerforløb: Kompetencer: Varighed af uddannelse/ opkvalificering: Dagligdagsaktiviteter: Shopping Restaurant / take away Madlavning   Individuelle aktivitetstilbud Tilbud om borgerrettet sundhedsfremme, forebyggelse og behandling: Sundhedstjek ex ved læge og sygeplejerske Kostvejledning/diætist Vedligeholdende træning, fysisk og psykisk, ex ved ergo- og fysioterapeut Servicetilbud Rengøring Vask Kost Basisniveau: Viden om kost og måltidets betydning Metoder/ redskaber til afdækning af livshistorier, forventninger og behov i forhold til indflytningen. Metode til afdækning af funktionsevne, fysisk, psykisk og socialt 1. førstehjælp Arbejdsmiljø Borgerens rettigheder og pligter Medarbejderens rettigheder og pligter Dokumentation, sikring af kontinuitet og kvalitet IT 4 uger 2 uger til teori og 2 uger til praksis Modulopdelt Fleksibel tilrettelæggelse mellem teori og praksis Sidemandsoplæring Forløbet afsluttes med en prøve

Aktiv aldringsfase

Den aktive aldringsfase Ydelsespakke 2 (supplerer ydelsespakke 1) Det ikke-komplekse borgerforløb: Kompetencerne fra etableringsfasen på basisniveau udbygges til et højere niveau. Herudover tilegnes følgende kompetencer: Varighed af uddannelse/ opkvalificering: Understøtte den aktive aldring og mestring af hverdagslivet: Behandling af livsstilssygdomme understøttes Rehabilitering i forhold til midlertidig og varige lidelser Vedligeholdende og forebyggende træning Træning i brug af hjælpemidler og støttende teknologier.   Geriatri: Sygdomskendskab, almindeligt forekommende sygdomme hos ældre, herunder de almindeligst forekommende sansemæssige og kognitive forandringer, herunder kliniske symptomer Introduktion til omsorgsbegrebet. Introduktion til ergonomi Introduktion til medicinhåndtering Viden om velfærdsteknologi Viden om innovation 2 uger Overvejende teoretisk undervisning med mulighed for praktisk afprøvning Det forudsættes at første modul fra etableringsfasen er gennemført før opstart på dette modul Forløbet afsluttes med en prøve

Refugium

Refugium Ydelsespakke 3 (supplerer ydelsespakke 2) Det komplekse borgerforløb: Kompetencerne fra den aktive aldringsfase udbygges til et højere niveau. Herudover tilegnes følgende kompetencer: Varighed af uddannelse/ opkvalificering: Støtte, omsorg og pleje i forhold til fysiske og kognitive funktionsbegrænsninger (ex. demens) Støtte, omsorg og pleje til følgesygdomme Støtte, omsorg og pleje til akutte opståede sygdomme Støtte, omsorg og pleje af den alvorligt syge Forflytning og lejring Kommunikation og den svære samtale Viden om fx demens, hjerneskade, apopleksi Viden om akut nødhjælp   2 uger Det forudsættes at første modul fra etableringsfasen er gennemført før opstart på dette modul Overvejende teoretisk undervisning med mulighed for praktisk afprøvning Forløbet afsluttes med en prøve

Palliativ fase

Den palliative fase Ydelsespakke 4 (supplerer ydelsespakke 3) Det komplekse borgerforløb: Kompetencerne fra refugium fasen udbygges til et højere niveau. Herudover tilegnes følgende kompetencer: Varighed af uddannelse/ opkvalificering: Understøtte en værdig afslutning på livet: Lindrende omsorg og pleje i form af smertelindring, massage, musikterapi, m.v. Den svære samtale – forberedelse til døden Palliation Omsorg og sygepleje i den sidste tid Åndelig omsorg, religiøsitet   2 uger Det forudsættes at første modul fra etableringsfasen er gennemført før opstart på dette modul Overvejende teoretisk undervisning med mulighed for praktisk afprøvning Forløbet afsluttes med en prøve

Certificering: Uddannelse på alle 4 niveauer og praksisarbejde på alle 4 niveauer med min. ½ år pr. niveau giver mulighed for en afsluttende prøve og efterfølgende certificering