Skønlitteratur, indeksering, note Oplæg på DBC 30. maj 2012

Fire centrale træk ved skønlitteratur At indholdet typisk (men ikke altid) er mere eller mindre fiktivt At den sproglige udformning er æstetisk, dvs. i høj grad appellerer til følelser og stemninger og ikke (bare) rationel fornuft At den ikke blot er antropocentrisk, men subjektivistisk At den (derfor) grundlæggende er relationel, ofte på flere niveauer, og i vidt omfang intersubjektiv

Liv og litteratur Stort set ingen (litteratur)leksika vover at beskrive, hvad skønlitteratur egentlig handler om. Somme tider legitimeres det med, at den ”kan handle om hvad som helst.” Heroverfor hævder Jørgen Dines Johansen (litteraturprofessor ved SDU), at litteraturens hovedmotiver slet og ret er sammenfaldende med, hvad der er vigtigt i ethvert menneskes liv!

Skønlitteraturens hovedmotiver Efter Jørgen Dines Johansen: Litteratur og intersubjektivitet (2007) 1. Subjektets forhold til kroppen 2. Subjektets forhold til psyken 3. Subjektets forhold til den privilegerede anden - fx forælder, barn, kæreste 4. Subjektets forhold til de andre 5. Subjektets forhold til det ikke menneskelige a) den ydre natur b) tingene, det kulturskabte c) det hinsides

”Objekterne” som videnskab Kroppen: fx fysiologi Psyken: fx hjerneforskning, psykiatri Den privilegerede anden: vanskelig i forbindelse med videnskab fordi ’den’ ikke kan isoleres, men kun kan betragtes i en relation: fx psykologi er dog en mulighed De andre: fx sociologi Den ydre natur: naturvidenskaberne Tingene, det kulturskabte: samfundsvidenskaberne, humaniora, teknik Det hinsides: fx teologi

Eksempler på motiverne som litteratur Forholdet til kroppen: Chick litt! Forholdet til psyken: Psykologisk roman Forholdet til den privilegerede anden: Kærlighedsroman Forholdet til de andre: Generationsroman, samfundsroman Forholdet til den ydre natur: Science fiction Forholdet til tingene: Sjældent; savner genrebetegnelse Forholdet til det hinsides: Salmer, religiøs litteratur

Raymond Carver: De er ikke din mand Men! Det var kun klicheeksempler. Det almindelige (især i god litteratur) er, at teksten indeholder mange motiver. Fx uden videre følgende i ovennævnte novelle på bare 8 sider: - Forholdet til kroppen - Forholdet til psyken - Forholdet til den privilegerede anden - Forholdet til de andre

Implicit forfatter (’forfatteren i teksten’) Simpel subjektmodel Implicit forfatter (’forfatteren i teksten’) Person 1 Person 2 Person 3, etc. Fortæller

Kompleks relationsmodel Implicit forfatter Person 1 Fx ’psyken’ Person 2 Fx ’de andre’ Person 3 Fx ’Gud’ Fortæller LÆSEREN

Emneindeksering (1) Emneindeksering er et gode, fordi den tilbyder ’rationelle’ indgange til et værk, men også problematisk Fordi skønlitteratur ikke behandler emner som noget ydre, men fokuserer på de tidligere nævnte relationer, dvs. både subjekt-emne-relationer, indre relationer i subjektet og intersubjektive relationer Fordi emneord dårligt kan eksplicitere relationer (bortset fra prækoordinerede termer som fx ’far-datter forholdet’)

Emneindeksering (2) Fordi den facetterer, dvs. i en vis forstand slår noget i stykker der er skabt som en stærkt sammenvævet helhed Fordi alle termer fremstår som lige betydningsfulde (hvad de ikke nødvendigvis er) Fordi termerne har meget lettere ved at reflektere tekstens ’hvem’, ’hvad’, ’hvor’ og ’hvornår’ end dens ’hvordan’ og ’hvorfor’, dvs. at konkrete indholdselementer favoriseres voldsomt på bekostning af form og mening eller hensigt

Genreindeksering Svagheden ved genrebestemmelser er, at der ofte er ringe konsensus omkring, hvad de dækker over Styrken er, at de ofte kan antyde noget mere komplekst end emneord, herunder – jævnfør de tidligere eksempler – særlige relationer eller hovedmotiver Et særligt problem er, at populærlitterære genrer generelt er mere nyttige til dette formål end finlitteraturens stilarter, der ofte netop kun er stilarter og derfor ikke siger noget om relationer/hovedmotiver

Note På grund af den frie form kan noten være svær at søge i, men i øvrigt har den mange forcer: Den kan samle det, som indekseringen har facetteret, dvs. genskabe relationerne Den kan prioritere noget som værende vigtigere end andet ’Hvordan’ og ’hvorfor’ kan sagtens reflekteres (selv om den ofte ikke gør det) Sikkerheden af udsagnet kan gradueres/nuanceres (fx ’det kunne være Nyborg’ eller ’kan fortolkes som’)

Afsluttende checkliste Efter Eriksson: Klassifikation og indeksering af skønlitteratur (2010) 1) Hvem? 2) Hvad? a. Emne b. Handling 3) Hvor? 4) Hvornår? 5) Hvordan? a. Storgenre og andre ’rene’ formbetegnelser b. Narrativ struktur c. Fortælleforhold d. Sproglige kendetegn 6) Intertekstualitet a. Specifikke titler b. Navngivne forfatterskaber c. Undergenre 7) Hvorfor?