Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Tema Menu Nye boliger Det må ikke være mangel på boliger og byggemuligheder der begrænser tilflytningen af nye borgere til Tønder. Byrådet mener der skal.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Spildevandscenter AvedøreVallensbæk Kommune og Kloakforsyning Brøndby Kommune og Kloakforsyning Samarbejde kommune-forsyning Konkrete projekter i åbent.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Problemet vedrører hele Hørsholm
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Hører byplanlægning og eksport sammen?
Klimatilpasningsplan
Fra planer til løsninger: Den politiske proces og dens aktører v. Lisbeth Winther (K) formand for Teknik- og Miljøudvalget i Gentofte Kommune.
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
KLIMATILPASNING I KØBENHAVN - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
Med hovedet under armen
Spildevandsrensning i det åbne land i Guldborgsund Kommune
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Konstruerede vådområder – til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet,
Bæredygtighed Ideen om en bæredygtig udvikling blev for alvor sat p. den politiske dagsorden tilbage i 1987 med Brundtland-kommissionens rapport: Vor Fælles.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Workshop I På kant eller forkant ?
Værdisætning af grønne områder
Landsdelstræf Region Hovedstaden 12. November 2011
Medfinansieringsprojekter: Hvem skal involveres?
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
KLIKOVAND møde, 27. maj 2013 Klimatilpasning på den politiske dagsorden - Konkrete projekterfaringer i Fredensborg kommune / Thomas Lykke Pedersen Borgmester.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Dialogmøde om Fredensborg Kommunens klimaindsats - hvordan kan vi i samarbejde gøre en forskel for klimaet? 21. september 2011.
Vandet fra landet Gitte Kjærsgaard Sørensen
NORDVAND Klimatilpasnings projekt ved Gentofterenden Ved Carsten Nystrup, Direktør Nordvand a/s.
Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet
Klimaklar i Skibhus Bag om projektet
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Forsyning Ballerup Vandspejlet. Forsyning Ballerup og Vandspejlet Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, sjove og brugbare løsninger.
1 CAP – også i fremtiden DN støtter fortsat en betydelig CAP: - Der er brug for pengene til at understøtte miljøet, naturen og udviklingen i landdistrikterne.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Regnskoven i Sydamerika
Overordnede mål At etablere en konsolideret beskrivelse af de forventede effekter af fremtidige klimaforandringer i Danmark At vurdere handlemuligheder.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
At handle i byen. * Interessant * Tema * Perlegade.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Regnvandshåndtering i dit område
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
CLIMATE PLAN Jan Rasmussen Projektchef. Fra IPCC’s 5 hovedrapport: Cumulative emissions of CO2 largely determine global mean surface warming by the late.
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune Amager Vest og Amager Øst Lokaludvalg den.
Plan- og Agenda 21 strategi 2016 Miljørådets møde 4. februar 2016.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
1. KBH Udfordringen »Fra 0 % til 100 % på 15 år »Fra 0 % til 20 % på 5 år »Fra 20 % til 100 % på 10 år »Fokus på de smarte og væsentligste energi-
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Klimatilpasning i Køge 1. Tillæg til kommuneplan Forslag til risikostyringsplan for kystzonen Teknik og Miljø.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
VANDRÅD KAN ØGE SAMARBEJDET I ET OPLAND IRENE ASTA WIBORG FLEMMING GERTZ.
Fokus på kultur- og fritidsfaciliteterne Et aktivt kultur- og fritidsliv er afgørende for borgernes sundhed og livskvalitet. Et godt kultur- og fritidsliv.
Urban farming i albertslund
Mere biodiversitet i byernes grønne områder og i grøftekanterne
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017
Døre til fremtiden Fremtidens byer - bæredygtige byer?
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening

Klimatilpasning – på den intelligente måde •Fra MADS til MADA! •Arbejde med naturen frem for mod –Fx brug naturens ”vandteknologi” •Mere natur i byen – hvor over 80 pct af danskerne bor –Den attraktive/gode by –Biologisk mangfoldighed i bynaturen •Brug for vådområder udenfor byerne •Intelligent klimatilpasning en gevinst for samfundet –Synergier på mange felter

Mere Af Det Nye Natur i og omkring byen aflaster kloakker og skaber bedre bymiljø og fremmer økosystemer Eks: Regnvand. Skal så meget vand som muligt væk hurtigst muligt? Naturens vand”teknologi”/dynamik •Nedsivning •Binde vand •Bremse hastighed •Temporær oversvømmelse •Planter, der skaber liv og bidiveristet

Løsninger til fordel for byerne Separering af regnvand i byen: •Nedsivning på matriklen •Skabe særlig natur i byen •Parallelle systemer? •Kan være behov for rensning af fx vejvand Grønne tage – gerne med artsrigdom Mere bevoksning og mindre befæstning sænker temperaturer Giver mere natur og mere forskellig natur i byen

Biodiversitet i byen Skabe forhold der kan tiltrække arter, der vandrer: •Store solitære træer, •Vand/vådområder med brinker •Usprøjtede arealer – ikke kun parker og anlæg •Planter, buske etc. der tiltrækker bestøvere •Blottet mineraljord, grusbunker, sten- og skærver •Bygninger i forfald og forvitring •Grøn infrastruktur/sammenhæng •Haver/køkkenhaver

Bynære løsninger/det åbne land Vådområder i byernes udkant •Binder/bremser vand fra oplandet Bynær skovrejsning Genslyngning/fritlægning af vandløb Lavbundsjorde ud af drift Dræning – en del af problemet?

Grøn gevinst for samfundet Løser flere udfordringer på sammen tid Natur og sundhed •Sundhed og nærhed til grønne områder •Attraktivt bymiljø – grønt i byen •Sænker temperatur i byen •Styrker økosystemer/biodiversiteten God samfundsøkonomi: •Københavns klimaplan: ca. 12 mia over for ca. 15 mia med traditionelle løsninger •Stop dyrkning af lavbundsarealer – samfundsøkonomisk urentabelt at dyrke!