Fokus på kultur- og fritidsfaciliteterne Et aktivt kultur- og fritidsliv er afgørende for borgernes sundhed og livskvalitet. Et godt kultur- og fritidsliv.

Præsentationer af emnet: "Fokus på kultur- og fritidsfaciliteterne Et aktivt kultur- og fritidsliv er afgørende for borgernes sundhed og livskvalitet. Et godt kultur- og fritidsliv."— Præsentationens transcript:

1 Fokus på kultur- og fritidsfaciliteterne Et aktivt kultur- og fritidsliv er afgørende for borgernes sundhed og livskvalitet. Et godt kultur- og fritidsliv er med til at brande kommunen og øger tiltrækningskraften. Det kræver gode, attraktive og tilgængelige faciliteter med masser af aktivitetsmuligheder. Folkeoplysningsudvalget og samrådene forelægger her deres refleksioner, mål og perspektiver for planlægning og udvikling af kultur- og fritidsfaciliteterne i kommunen, med henblik på nutidens og fremtidens behov.

2 Øget efterspørgsel Et øget fokus på sundhed har skabt en markant stigning af borgere, der vil dyrke motion. Der er også øget efterspørgsel efter fritids- og kulturfaciliteter i byen og et ønske om en mere fleksibel adgang til faciliteterne en større del af døgnet. En væsentlig udfordring på facilitetsområdet er at forbedre adgangen, funktionaliteten, fleksibiliteten og udnyttelsen af de eksisterende faciliteter i fremtiden. Nye aktivitetsformer Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at forbedre de eksisterende faciliteter. Der er en øget efterspørgsel efter faciliteter til nye aktivitetsformer, som de traditionelle anlæg ikke kan imødekomme. Der er i stedet behov for adgang til natur, parker, byrum eller etablering af nye specialiserede faciliteter. En væsentlig udfordring på facilitetsområdet er derfor at se på, hvordan den overordnede trafik- og byplanlægning kan tilgodese og opmuntre til aktiviteter i de bynære områder. Faciliteter hvor man bor Undersøgelser af danskernes idrætsvaner viser, at børns idrætsvaner fortsat er knyttet til de traditionelle faciliteter, mens det primært er de voksne, der ønsker øget fleksibilitet og udeliv i by og skov. 90 % af alle børn dyrker idræt indenfor 10 minutter af hvor de bor. Dermed er der behov for almene og generelle faciliteter der hvor folk bor. Specialfaciliteter rejser folk gerne længere for. Kultur- og fritidsfaciliteter i forandring Trends i facilitetsudviklingen Faciliteter med flersidigt brug Etablering af rum til mindre boldspil, kampsport, dans, aerobic, styrketræning m.v. som knopskyding på idrætshaller styrker både foreningsidrætten og den mere spontane, selvorganiserede idræt. Facilitetsmultiverser En styrket sammenhæng mellem f.eks. idrætshallerne, kulturhusene og andre offentlige institutioner som skole, bibliotek osv. skaber multiverser og dermed aktiviteter for hele familien. Facilitetsmiljøer Udvikling af udendørsarealerne omkring idrætshaller og kulturhuse skaber miljøer, der er tilgængelige og åbne med mulighed for at tiltrække selvorganiserede, spontane aktiviteter. Faciliteter der er midlertidige Introduktion af mobile skøjtebaner og andre midlertidige faciliteter giver mulighed nyt liv og mulighed for aktiviteter tilpasset årstiden. Faciliteter i byens rum Udnyttelse af byens rum (gader, veje og pladser) til forskellige former for streetaktiviteter indenfor f.eks. basket, fodbold, parkour, rulleskøjteløb, skateboard og klatring. Faciliteter i nærområdet Indretning af skolegårde, legepladser og udearealer på skolerne så de indbyder mere til idræt, leg og bevægelse. Adgang til faciliteter i nærområdet er afgørende for borgernes aktive liv. Faciliteter i det grønne Udvikling af naturområder og grønne områder i byen så de fremmer forskellige aktiviteter i det fri, eksempelvis vandring, jogging, stavgang, ridesport og cykling. Faciliteter på tekniske anlæg Udnyttelse af regnvandsbassiner og andre tekniske anlæg til rekreativt brug skaber merværdi og sjovere byer at bo og leve i.

3 Idrætsanlæg Kulturhus Idrætsanlæg Naturpark Idrætsanlæg Naturpark Bibliotek Idrætsanlæg Regionalt fritidsområde Teater Aktivivitetspark Idrætshaller Idrætspark Medborgerhus Bibliotek Kulturhus HedehuseneHøje-TaastrupTaastrup Bystrategier Kommuneplanen er et godt udgangspunkt for at drøfte ambitionerne for kommunens kultur- og fritidsfaciliteter. I den seneste kommuneplan er der udviklet bystrategier, der med udgangspunkt i hver enkelt bys styrker og udfordringer peger på de udviklingsmuligheder, der kan styrke byerne som attraktive levesteder. Bystrategierne sætter særligt fokus på byernes mødesteder, rekreative områder, grønne rum og rekreative forbindelser. Kultur- og fritidsfaciliteterne har således en nøglerolle i forhold til at knytte borgerne sammen og gøre byerne til gode steder at bo og leve. Det er også vigtigt at have fokus på udvikling af faciliteterne i landsbyerne. Facilitetsøer Bystrategierne understøttes ved at se på kultur- og fritidsfaciliteterne i en sammenhæng. Placering af kultur- og fritidsfaciliteterne sammen i større enheder – ”Facilitetsøer” – giver de bedste muligheder for at skabe samlingspunkter for borgernes aktiviteter i byerne. Store enheder giver plads og økonomi til at tilbyde aktiviteter, der henvender sig til flere typer af brugere samtidig. Det giver også mulighed for at tilbyde aktiviteter for særlige målgrupper. Der er oplagte synergier ved at placere kultur- og fritidsfaciliteterne i en sammenhæng for at skabe liv og trafik i området. ”Facilitetsøer” handler om at bruge fritids- og kulturfaciliteterne på tværs og at udnytte rum og m2 intelligent på så effektiv en måde som muligt. Planlægning for kultur- og fritidsfaciliteterne

4 Kriterier for udvælgelse Folkeoplysningsudvalget og samrådene ønsker at facilitetsøerne er med til at understøtte facilitetsundersøgelsen, som Idrættens samråd har gennemført. Endvidere er det vigtigt, at der kan etableres et samarbejde med lokale foreninger, der kan udvikle og understøtte facilitetsøerne. Det kan være folkeoplysende foreninger, foreninger der udfører socialt arbejde og foreninger der arbejder med integration. Endelig vil det være en fordel, hvis facilitetsøerne kan udvikles i synergi med andre projekter herunder byudvikling. På den baggrund foreslås en facilitetsø i Hedehusene og en facilitetsø i Høje-Taastrup. Udvikling af facilitetsøer Brugerinddragelse Det er vigtigt for folkeoplysningsudvalget og samrådene, at udviklingen af facilitetsøerne kommer nedefra og baseres på lokale initiativer. Brugerne skal selv definere behovet for nye faciliteter og aktiviteter. Det foreslås, at der udpeges 2-3 områder, hvor der kan udvikles facilitetsøer, og at der her etableres partnerskaber med brugerne, som giver mulighed for brugernes aktive og selvhjulpne udvikling af faciliteter og aktivitetsmuligheder. På længere sigt kan det også være en ide at involvere brugerne i driften af faciliteterne og aktiviteterne, f.eks. ved at etablere et brugerlaug.

5 De første facilitetsøer Hedehusene facilitetsø P-pladsen ved Hedehushallen er i forbindelse med den igangværende byfornyelse blevet omdannet til aktivitetsområde, hvor områdets beboere kan mødes og dyrke forskellige former for streetaktivieter. Pladsen indgår sammen med Hedehushallen, FDF huset, Tennishallen, Byparken, Hedehuset, kirken mv. i et multivers, som inviterer mange forskellige typer brugere, både organiserede og uorganiserede. Der er således stort potentiale for en facilitetsø her, der mangler dog en organisering, der samler brugerne omkring udvikling og fælles brug af området. Høje-Taastrup facilitetsø I Høje-Taastrup igangsættes i år en områdefornyelse af Gadehavekvarteret og der er planer om et nyt parkstrøg fra stationen til City2. Det giver mulighed for at udvikle nye faciliteter og foreningslivet i Høje-Taastrup. I dag er der en naturlig samling af faciliteter ved Gadehaveskolen, hvor der er idrætshal, fodboldbaner, fritidsklub og bibliotek. De fleste beboere i Høje-Taastrup, der ankommer til stationen, går typisk af Høje-Taastrup Boulevard, som ender lige foran skolen, og fordeler sig herfra til de bagvedliggende kvarterer. Besøgende til hakkemosen længere mod nord går samme vej.