PARKERINGS AFGIFTER OG LEDELSE

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Etablering af virksomhed
Advertisements

Gasdrift af busser – tid til at komme frem i bussen?
Psykisk arbejdsmiljø.
GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM TRANSPORT & ENERGI
Strategi for indførelse af lastbilsparkeringer i East West Transportkorridor WP6D Lastbilsparkeringar med ITS Aktivitet 1.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
KAN MAN VÆKSTE PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE MED RESPEKT FOR KVALITET OG SAMARBEJDE?
På vej mod en innovativ offentlig sektor
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
1 Vil du give en fuldmagt?       Hvis du vil have, at en anden skal kunne handle på dine vegne i en digital løsning, kan du give en digital.
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Arbejdspladsudvikling
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Vi gennemførte en række interview ifm
Danske Forsamlingshuse
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Indledning Verden er blevet mindre – afstanden er ingen hindring
En attraktiv by med høj mobilitet: Hvordan baner vi vejen?
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
INTELLIGENT TRANSPORT SYSTEMS (ITS) INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER.
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
Status på danske patientforeninger
Mobility Management konference marts 2010 Side1 Derfor kan vi lave et Mobility Management projekt i Gate 21 Jakob Høj, Tetraplan A/S Partner i Gate.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Debatmøde Århus, 20. februar 2006 Thomas Krag Mobility Advice Cykeltrafik – økonomi og baggrund.
Parkeringsrestriktioner i Aalborg Kommune
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
BackIIBasic En undervisningscase i entrepreneurship
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Fagligt indlæg 22. april 2004Bente Neerup1 Ny struktur på geodataområdet ? Ændring af den administrative struktur: Hvordan udnytter GI-sektoren de nye.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Problemer eller udfordringer.
VIA NORDICA HELSINKI 10. JUNI Accept af hastighedsgrænser og politikontrol - Det er muligt at få folkelig støtte Jesper Sølund Rådet for Større.
Mobility on Demand Environmentally responsible, cost efficient and brand building mobility.
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Organisation og kommunikation
MOBILITY MANAGEMENT INTRODUKTION MOBILITY MANAGEMENT & BEVIDSTHED INTRODUKTION.
Travel Awareness Campaigns Opmærksomheds Kampagner på rejser.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Mobilitetsplanlægning i en dansk sammenhæng Johan Nielsen Danske Regioner GATE marts 2010.
OPERATE A/S – JESPER BROCHMANDS GADE 10 – 2200 KØBENHAVN N – TLF – Forandringer i kommunerne KL kommunikationsdøgn 2013.
Stedet som indgang til digital forvaltning
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Placering af dagligvarebutik i Kvistgaard ‏ Kvistgård-Nyrup borgerforening 19. November 2014.
En empirisk undersøgelse af Vurderinger af tid i trafikken
Hvad er trængslens karakter i dag? Otto Anker Nielsen, Professor
Parkeringsplan under revision
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Hvad vil vi med Mobility Management? Kristoffer Kejser Albertslund Kommune.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Trafikdage Storbytrafik. Vækst i BNP og Trafikarbejdet.
TR UDDANNELSE. Tillidsrepræsentantuddannelsen i Kost & Ernæringsforbundet Som valgt tillidsrepræsentant, skal du gennemføre Kost & Ernæringsforbundets.
Tommy Engedal Kronborg
SKABELON.
1. KBH Udfordringen »Fra 0 % til 100 % på 15 år »Fra 0 % til 20 % på 5 år »Fra 20 % til 100 % på 10 år »Fokus på de smarte og væsentligste energi-
Seminar om implementering – Økonomistyrelsen (11. november 2010) Implementering af systemer Inspiration og erfaringer fra Post Danmark ved chefkonsulent.
Betaler en professionel bestyrelse sig ?. Professionel bestyrelse og ejerskifte… Mindre pres på virksomhedens daglige ledelse En rigtig pris Mindre bøvl.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
SUF - gevinstrealisering
Styrk rådgivningen over for eksportkunderne
Trafikale og miljømæssige effekter
Firmanavn Forretningsplan.
Præsentationens transcript:

PARKERINGS AFGIFTER OG LEDELSE

Parkeringspolitik Problemer – negative resultater Typisk politikdannelse Konflikter mellem forskellige politikker Hvad kan lokale autoriteter kontrollere? Regulering og styring af - parkering på offentlig vej - Parkering på parkeringspladser Parkering - betydning for økonomien Park and ride Accept af parkeringspolitikker Nogle konklusioner

Struktur af seminar Disse slides giver en forståelse af: Definitioner Parkering – positive og negative betydning Etablering af en parkeringspolitik og hvilke dilemaer er der? Hvad kontrollere de lokale autoriteter? Regulere og styre parkering på offentlige veje Parkering “off-street” – typer, omkostning, kontrol, brug Parkerings betydning for økonomien Park and ride Skabe offentlig accept af parkeringspolitik Materiale og vejledning til at arbejde med dette materiale

Nogle definitioner På offentlig vej Privat ikke-beboelsesparkering Parkometer offentlig parkering som ikke er struktureret Offentlig parkeringsplads

Fordele ved en parkeringspolitik Har indflydelse på valg af transportmidler Kan støtte lokal økonomisk udvikling Stor intjening på afgifter Forbedre trafiksikkerheden Har betydning for bilejerskab

Problemer ved parkering Effekter af parkering på offentlig vej Trafikpropper Trafiksikkerhed miljøet blokering af busbaner og stoppesteder; fortorv og fodgængerfelter Effekter af offentlige parkeringspladser Byggeomkostninger og brug af plads Overflade - €3k/plads Struktur – €15-20k/plads Undergrund - €25k/plads ovenpå Antallet af bilrejser vil blive forhøjet

OPGAVE Hvad er hovedproblemerne og konflikter omkring parkering i din by? 10 minutter 2 og 2 diskutér problematikker Er der sammenfald og forskelle?

Politiske konflikter Økonomisk udvikling Behov vs. trængsel Ledelse ? Sikkerhed/ adgangsforhold Økonomisk indtjening via afgifter

Eksempel på udvikling af parkeringspolitik “COST 342” (om parkering på offentlig gade) Fase 1 – ingen problemer Fase 2 – på efterspørgsel > regulering introduceres Fase 3 - efterspørgsel efter løsninger stiger tidsbegrænsninger introduceres til fordel for kort tids parkering for kunder og besøgende i bydelen Fase 4 – pendlerne bliver skubbet længere ud, konflikt med beboere bopælszoner introduceres Fase 5 – mere og mere differensiering af parkeringstariffer Fase 6 – parker og rejs etableres Fase 7 –parkering integreres i trafikplanlægning

Hvad kan de lokale myndigheder kontrollere? Kan kontrollere: Regulering af parkering på offentlig gade (I få lande) styring af parkering på offentlig gade Udvikling af nye parkerings standarder Offentlige parkeringspladser som myndighederne ejer eller kører Parkerings parker for eget personale Kan IKKE kontrollere: Privat ikke-beboelsesparkering og privat parkering, når de først er bygget Parkerings parker som man ikke ejer eller driver (I de fleste lande) styring af parkering på offentlig gade – incl. pris sættelse af bøder og indkrævning

Parkeringspolitikker der kan matche behovene

Styring af parkering på gaden Lokale myndigheder over hele Europa har muligheder! Det tager tid at implementere Brug for rådgivning Styringsredskaber Forskelle i Europa Forskellige måder fra politi til lokal myndighed Lav prioritet af parkering hos politi og domhuse F.Eks har man i UK afkriminaliseret parkeringssystemet

Parkeringspriser (på gaden) Afgift pr. time (€) (2002) Wien 0.87 Bruxcell 0.50 Paris 1.00 – 3.00 Lyon 1.50 – 5.00 Bremen 0.60 – 1.50 Cologne 1.00 – 2.00 Stuttgart 0.20 – 2.00 Munchen 2.00 – 2.50 Dublin 1.00 – 1.90 Amsterdam 1.60 - 2.50 Maastricht 1.40 Lissabon 0.50 Madrid 0.60 – 1.20 Barcelona 0.90 – 1.20 Edinburgh 1.20 – 3.00 Central London 7.00

parkeringspladser Offentlige parkeringspladser vs private parkeringspladser (PNR) For stor industri – men hvem kontrollere det? Priser bør være: Lavere end parkeringsafgift på gaden? Højere pr. time for længere tids parkering Hvem bygger offentlige parkeringspladser? Hvem betaler for det? Hvor meget koster det? Hvad med Parkeringspladser for beboere? e.g. Lyon

Parkering og økonomi Vil mere parkering føre til en bedre økonomi? Vil mere parkering føre til en værre økonomi? Hvilken rolle spiller parkering for: Hvor handlende vælger at handle? Hvor virksomheder vælger at ligge? Er bestemte fag mere afhængig af parkering end andre?

Parkér og Rejs Hvorfor bygge “parkér og rejs” anlæg? 1970-1990 220% vækst i P+R steder og 337% forøgelse i P+R pladser i “Europa” (COST 342) Hvad kræver P+R for at blive en succes? Regelmæssig, hurtig (og billig) offentlig transport til bycentrum Mangel på parkering i centrum Let adgang til parkeringspladsen Høj sikkerhed En del af brugerne vil komme fra tidligere rejsende med offentlig transport Uofficiel P+R?

Effekten af P+R på trafikken (COST 342) Parkér og Rejs Effekten af P+R på trafikken (COST 342) Wien – P+R står for 12% af transporten til centrum Chester – 20% Madrid – 20,000 brugere pr dag; Barcelona, 12,000; Hanover, 10,000. Strasbourg – P+R afgørende for sporvognenes succes. 43% af motoriserede ture er nu ved offentlig transport. Oxford, UK – 3-9% reduktion midtbytrafikken.

Parkeringsstandarder i nye bebyggelser = antal af parkeringspladser ved nybyggeri Skal vi pleje kravene eller kontrollere kravene? Er der sammenkædning mellem parkeringsafgifter og adgang til offentlig transport? Hvad med specielle brugere e.g. handicappede, forældre, cyklister? Skal der være nationale regulativer med parkeringsstandarder? Hvordan forholder man sig til bygherrer der modvirker parkeringsafgifter?

PPG13 Parkeringsstandarder (UK) Disse er maximum standards Fødevare forretninger 1 plads pr. 14m2 Non food forretninger 1 plads pr 20m2 Biografer og conference facilititer 1 plads pr 5 sæder B1 incl. kontorer 1 plads pr. 30m2 = 1 plads pr. 2-3 medarbejdere Højere og længere uddannelse - 1 plads pr. 2 medarbejdere + 1 plads pr. 15 studerende Stadium 1 plads pr. 15 sæder Bopæl (PPG3) max 1.5 plads/hus

Parkerings standarder andre steder Europa bevæger vi os mod maximum standarder…

Parkering og mobility management Mobility management – brug af bløde parametre for at udnytte transportsystemet bedst muligt Parkering – styrer også mobiliteten Mobility management bør indeholde: Parkering og “parkér og rejs” information Parkeringsledelse hos store virksomheder og ved store begivenheder Links mellem parkerings priser/betaling og offentlig transport priser/betaling

Parkeringsregulering på arbejdspladsen Når parkeringsafgifter eller rationering af parkering bliver implementeret som del af trafikplanlægning på arbejdspladsen, er der ting man bør overveje: Brug for et klart formål og anerkendelse af problem Process for implementering af afgifter Afgiftsstørrelse, fritagelse fra dem Håndhævelse Ansættelses kontrakter Administration Brug af indtægterne

Opnå accept af ideen om parkeringsregulering Kommunikere om forandringerne og grundene herfor Sørge for at alle kender og forstår virkemidlerne Oplevelse af fordelene Afgifter og regulering relateret til størrelsen af problem At alternativ transport findes og det er en god standard Indtægten er brugt på en god og gennemskuelig måde Parkeringsreguleringen gennemføres konsekvent og fair Bøder er ikke for høje og relateres til hvor alvorligt overtræddelsen er.

Konklusioner Parkering – afgørende betydning for valg af transportmiddel Parkering – et hovedemne i byers trafikpolitik Parkeringsafgift – skal være kontrolleret og være afhængig af adganden til andre transportformer? Link mellem parkering og økonomi – vanskelig og uklar Parkeringspladser kan hjælpes på vej hvis politikerne er med Kontrollerede parkeringszoner kan være indbringende for lokalområdet Parker og rejs skal evalueres nøje

Læs referatet af konklusioner fra COST 342. Opgave Læs referatet af konklusioner fra COST 342. Tænk – klar til diskussion: Er disse konklusioner relevant for din egen by eller storby? Mangler der konklusioner? Hvordan vil du handle I forhold til implementering af det anbefalede? Hvilke barriere vil du stå med, i forhold til implementering af det anbefalede?

Opgave Arbejd hver for sig. Du har ansvaret for parkerings politikken I din egen by eller storby. For din by, skal du udvikle en oversigt for en parkerings strategi. Du har 45 minutter til det. I det skal du overveje: Hvad er de mest problematiske emner? Hvilken politik vil du vælge og hvorfor? Hvad vil være de største barierre i implementeringen og hvordan vil du prøve og løse dette? Er der problemer/emner som du ikke vil kunne løse effektivt? Hvadfor nogle informationer har du brug for, for at kunne løse det mest effektivt?