Det islandske kommunestyre Besøg fra Føroya løgting i maj 2003 Anna G. Björnsdóttir afdelingschef for udvikling og internationale relationer Det islandske kommuneforbund

Kort om historien Kommuner (hreppar) dannedes kort efter landnam på 1000 talet. Kommunerne havde selvstyre og bestemte sociale opgaver ifølge lov fra Altinget (de udgav tilladelse til bosættelse, var ansvarlige for fattigomsorg og forsikringer mod ulykker, som blev finanseret med tioendeskatt til kommunerne) Det danske enevælde fra 1662 medførte indskrækning af kommunernes selvstyre Kommunernes selvstyre blev helt og holdent afskaffet i 1808

Kommunestrukturen Kommunestyret som vi kender det i dag blev grundlagt ved kommunelov fra 1872. Den kommunale inddeling blev baseret på den urgamle kommuneinddeling. Ved samme lov oprettedes et mellemforvaltningsnivå, amter. De havde begrænsede opgaver og blev afskaffet 1907 Kommunestrukturen fra 1872, som blev bestemt udfra datidens bøndesamfund og infrastruktur, forændredes ikke ret meget i 120 år

Den offentlige sektor - To niveauer Staten - det nationale niveau Kommunerne - det lokale niveau

Statens opgaver Politi og fængselsvæsen Retsvæsen Udenrigstjeneste og udviklingsbistand Gymnasier og videregående uddannelser Sygehusevæsenet og sundhedspleje Sygesikring, folkepension og børnetilskud Handicapområdet Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling Kommunikation og trafik Told- og skatteadministration

Kommunernes opgaver Daginstitutioner for børn Folkeskolen (6 -15 år) Musikskoler Idræt Kultur (museer, koncerthaller) Socialtjeneste Børneværn Ældreomsorg Brandvæsen Renovation Drikkevandforsyning Varmeforsyning og elforsyning Planlægning Havnedrift

Opgavefordelingen

Kommunernes andel i offentlige udgifter

Antal kommuner

Islandske kommuner 2003

Antal kommuner i henhold til antal indbyggere 1. 12. 2002 <2.000 1.000-1.999 500-999 200-499 100-199 >99 20 13 17 19 21 15 33 105 72

Forholdsmæssigt antal kommuner i henhold til antal indbyggere 1. 12 <2.000 1.000-1.999 500-999 200-499 100-199 >99 20 13 17 19 21 15 % kommuner 19% 12% 16% 47% % indbyggere 85% 7,0% 4,3% 96,3% 18% 21% 14% 53% 2,3% 1,0% 0,4% 3,7%

Udviklingen 1990 - 2002 204

Udviklingen 1990 - 2002 204 171 -33

Udviklingen 1990 - 2002 204 171 124 -47

Udviklingen 1990 - 2002 204 171 124 105 -19

Udviklingen 1990 - 2002 204 171 124 105 105 -99

Hvorfor antalet af kommuner har gået ned Kommunal reform 1991-1993, folkeafstemmninger om kommunesammenlægninger 1993 Kommunernes overtagelse af folkeskolen 1996 Støtteordninger fra kommunernes udligningsfond Større krav til den kommunale forvaltning, ny lov om offentlig forvaltning og adgang til offentlige oplysninger. Mere krævende opgaver Krav om højere servicenivå fra indbyggerne Bedre trafikforbindelser Holdningsændringer hos kommunalpolitikere og indbyggere

Udfordringer som islandske kommuner står overfor i dag Mange provinskommuner oplever beboerfraflytning og formindskede indtægter. Kommuner på sydsvesthjørnet har omvendt problem med højt tilflytningsantal og opbygningsbekostninger Store investeringsbekostninger i grundskolen og i henhold til EUs miljødirektiver, f.eks. afløbsdir.

Befolkning 1.12.2002 = 288.201 2 % - 3 1 F j ö l g u n æ 1.456 1 . 5 5 9 - , 5 % 1.159 5.344 828 3.379 900                                                          1.466 292 4.440 22.223 2.150 3.763 1.207 755 3.093 4.253 2 1 8 . 5 mennesker 7 6 % af befolkningen 3.362 1.667 6.125 179.781 12.789 2.332 16.793 3.237 1.031 4.416

Altingets regionale plan for 2002-2005 Forstærkning af kommunestyret er et af vigtigste midlerne til at styrke bygderne Forudsætningen er at kommunerne må blive større. Det vil staten arbejde på de næste år i samarbejde med kommuneforbundet og i den forbindelse forhøje minimumsgrænsen for beboertalet ifølge kommuneloven. Opgavefordelingen mellem stat og kommuner må være klar. Det vil staten arbejde på de næste år i samarbejde med kommuneforbundet Kommunerne må have tilstrækkelige indtægter til at sikre det kommunale selvstyre og kommunernes bærekraft.

Kommunesammenlægninger -kommuneforbundets målsætning Under denne valgperiode, 2002-2006, skal der arbejdes målbevidst på at kommunerne bliver færre og større, således at hver kommune er bærekraftig og danner et helstøbt arbejds- og tjenesteområde Efter folketingsvalget i maj 2003 vil landsforeningen anmode en ny regering om samarbejde om en indsats til at virkeliggøre landsforeningens målsætning. Man skal forsøge at nå målet gennem frivillige sammenlægninger under den første halvde af valgperioden. Hvis det ikke lykkes må andre løsninger anvendes.

Aktionsplan, jfr. kommuneforbundets delegeretmøde i april 2003 Forhandlinger med en ny regering om indsats og finansering af omfattende kommunalreform Nedsættelse af et udvalg, med statlige og kommunale representanter, til at forberede forslag om ny kommunestruktur og opgavefordeling Ny lovgivning om tidsbegrænset indsats for at nå frem kommunesammenlægninger Projektstyre ansvarligt for implementering af forberedelsesudvalgets forslag

Aktionplan (fors.) Folkeafstemning om forslag til kommunesammenlægninger. Flertal stemmer på hele det nye kommuneområde skal være afgørende, ikke flertalet i hver af de gamle kommuner ligesom nu gælder ifølge kommuneloven

Aktionplan (fors.) Samtidigt skal der iværksættes ændringer på opgavefordelingen mellem stat og kommuner fundamentale ændringer på den kommunale udligningsfond

Tidsplan Delegeret- mødets resolution Nedsættelse af et forberedelses- april 2003 Delegeret- mødets resolution juli 2003 Nedsættelse af et forberedelses- udvalg desember 2003 Lov om indsats til kommune- sammenlægninger vedtaget januar 2004 Nedsættelse af et projekt- styre mars/april 2004 Projektstyrets forslag fremlagt for delegeretmøde /landsting april-des. 2004 Præsentation af pojektstyrets slutlige forslag janaar-mars 2005 Folkeafstemmning om projektstyrets forslag

Aktionplanet er i overenstemmelse med Kommuneforbundets landstings overordnede målsætning fra september 2002 Altingets regionale planlægning for 2002-2005 De resolutioner som de politiske partier har vedtaget om styrkelse af kommunstyret

Nyt kommunekort Fremlagt til diskussion Baseret mere på geografiske end sociale omstændigheder Baseret på at alle kommuner kan yde tilstrækkelig service Baseret på at indbyggerne har god adgang til fremtidskommunens service 3 kommuner med mindre end 1000 indbyggere

Forslag om nyt kommunekort