Tværfagligt samarbejde Case inaktivitet
Aktive børn trives bedre!
Der er altid mere at se, end det man ser! - Og er der tale om børn i vanskeligheder så som Kurt, Louise og Lotte i ”Case inaktivitet”, kan det tværprofessionelle samarbejde betyde en verden til forskel.
Vi vil arbejde for fællesskab på baggrund af ligheder mellem mennesker frem for forskelle.
Vi vil højne børnenes selvværd via fokus på det, som den enkelte er god til, frem for det den enkelte endnu ikke mestre.
Vi tror på at en forskelligartet gruppering af eleverne i skoletiden samt i SFO’en, vil give muligheder for udvikling af børnenes sociale kompetencer, og dermed basis for nye venskaber.
Med fokus på forskellige, eventuelt igangsatte, alternative legeaktiviteter i frikvartererne, samt i SFO’en, kunne man styrke elevfællesskabet samt give den enkelte mulighed for at træde ud af vedkommendes stigmatiserede position som fx ”dårlig til fodbold”.
Pædagoger i undervisningen Med pædagoger som støtte på klassens generelle sociale tilstand som en foregribende instans, ville for os at se være en oplagt mulighed. Pædagogen skulle deltage både i undervisningssituationer samt i frikvartererne, til hjælp for de elever, som har svært ved at fungerer optimalt socialt. Samt som forebyggende instans med fokus på alle de implicitte tegn, som kan være usynlige for læreren men meget undergravende for elevernes sociale liv.
Emneuger på tværs af årgangene kan give nye ideer til fritidsaktiviteter og nye venskaber
SFO’en kan planlægge aktiviteter ud af huset, som appellerer bredt: Tur i svømmehallen Tur på skøjtebanen Skovtur og hulebygning Rollespil på heden..
Det altafgørende forældresamarbejde Forældreaftener med foredragsholdere omkring emnet sund kost og bevægelse eller inaktivitet Med efterfølgende debat ud fra spørgsmål i små grupper. Opsamling med lærere og pædagoger, hvor også disse gør rede for aktive tiltag i forhold til skole og fritid, samt gode råd til hvad forældrene kan gøre.
Et socialt system er… -enkeltelementer og dets relationer.