Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

SYDBYSKOLENS FORTÆLLING OM FOLKESKOLEREFORMEN
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
V ELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Kollerup Skole Tirsdag d. 11. juni 2013.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Asminderød Skole – en rummelig og fleksibel skole
Engelsborgskolens Kompetencecenter
Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole
- fortsat midt i en flekstid?
Skolereform august 2014………………
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Dyssegårdsskolens kommende organisering
Skolebestyrelsens bud på "Fremtidens skole " på Lemtorpskolen 10
Evalueringskulturen på
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
HØJELSE SKOLE.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Faglig fordybelse i indskolingen
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereform 2014.
Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole 07/08 – 09/10 Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Sunds skole Evaluering
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole Skolens udvikling:  Pædagogisk  Organisatorisk  Bygningsmæssigt Udviklingsperiode 05/06 – 06/07.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
- ”JPCK den 2. ”bølge” efter Skole-It”
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Mørdrupskolens ønsker til ”de 122 millioner” Udredning vedr. folkeskolen (forbedring af læringsmiljøet på folkeskoleområdet). I forbindelse med vedtagelsen.
Evaluering.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Årshjul Baggrund Indholdet i Årshjulet tager udgangspunkt i Folkeskolelovens § 44, stk. 1 som siger, at skolebestyrelsen har pligt til at føre tilsyn.
Præsentationens transcript:

Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole Skolens udvikling: Pædagogisk Organisatorisk Bygningsmæssigt Gruppe 1 Kommunens navn skal stå på hver side. De to grønne farver skal være ens Rikke vil gerne komme med et forslag Drop pilene Færre skriftstørrelser Logo i venstre hjørne Trongårdsskolen - den rummelige og fleksible skole Gruppe 2 Vi vil gerne have en mappe med disse papirer Gruppe 3 Layout passer til indholdet Tilpas afdæmpet og neutralt Udviklingsperiode 06/07 – 08/09

Baggrund De mange nationale og lokale udviklingstiltag på folkeskoleområdet fordrer en overordnet udviklingsramme for skolen. ”Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole” danner en sådan ramme for skolens udvikling. Folkeskolereform: Fællesmål og Faste trinmål – Indskoling – Mellemtrin – Udskoling Løbende elevevaluering – elevplaner, nationale test Specialundervisning – nye cirkulærer Helhed og sammenhæng (skole – fritid) IT – i folkeskolen Lyngby-Taarbæk Kommunes udviklingsmål: Ny Børne- og Fritidsforvaltning – Tværgående indsatsområder – Lønsumsstyring Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Elevevaluering Elevernes forskellige arbejdsformer, evalueringsformer og –værktøjer, IT-baseret kommunikation, videreudvikling af skoleledelse Gruppe 1 Minus punktum i punktform Minus kolon i overskrift Gruppe 6 Prik i stedet for pil Hvad betyder nye cirkulærer Helhed og sammenhæng mellem skole og fritid socialt og fagligt

Strategi Skolen er opdelt i 3 afdelinger som svarer til folkeskolelovens faste trinmål Alle medarbejdere tilhører et, og kun et, afdelingsteam Afdelingens medarbejdere gennemfører Lyngby-Taarbæk Kommunes og Trongårdsskolens udviklingsmål i egen afdeling Skolen opstiller årligt en række overordnede tværgående udviklingsmål og traditioner med det formål at sikre sammenhæng i værdier, målsætning og pædagogik for hele skolen Der afsættes ressourcer til kurser, efter- og videreuddannelse mm. Ledelsen arbejder i team omfattende hele skolen. Teamet opdeler sine ansvarsområder i forhold til strukturen Skolens fysiske rammer tilrettes strukturen Gruppe 1 Trinmål er efter forskellige klassetrin i forskellige fag Ledelsteamet har opdelt sine arbejdsområder i forhold til strukturen Minus pile Minus kolon i overskrift …skolen stiller ( i stedet for iværksætter) …tilhører et afdelingstrin ( i stedet for …og kun ét…) Gruppe 2 Hvad betyder skolens fysiske rammer tilrettes strukturen? - er dette udsagn i øvrigt sandt? Hvad forstås ved …alle tværgående funktioner…? PS: hvis vi ikke kan forstå terminologien, hvem kan så? Gruppe 3 Pind 4 - Fælles traditioner på tværs af klassetrin og afdelinger Pind 6 – Mål og handling? Pind 6 – Hvad står der? Traditioner: Rundboldturnering for hele skolen, Lancier til skolefester, skolekomedie til jul, flytte medie til 8.kl., venskabsklasser Gruppe 4 Pind 5 flyttes til at være pind 1 Ledelsen arbejder… Pind 2 hvorfor? Begrundelse mangler Trinmål svarer ikke til skolens opdeling Pind 6 skal stå under fysiske rammer Pind 4 – stress faktor Strategi og model på samme side Gruppe 6 Pind 1 mangler komma Pind 4 Man kan ikke iværksætte et mål – men opstille mål Pind 6 Det er vi ikke enige i – der mangler: Grupperum, udstillingsmontre, afskærmning til enkelte integrerede elever, computere til lærere, lærerarbejdspladser, computer i klasser samt printer Pind 7 gøres mere tydelig

Udviklingsmodel Udskolingsafdeling Teamledelsen Mellemtrinsafdeling Evaluering Fagudvalg Traditioner Teamledelsen Gruppe 3 Udviklingsmodel med årstal Traditioner (tværgående) Hvorfor blå teamledelse Evaluering – kun i år Gruppe 5 Man misforstår modellen pga. farverne. Det skal pointeres at farverne ingen betydning har Forslag til overskrift: Trongårdsskolens struktur eller Strukturoverskrift Gruppe 6 Skriv klassetrin på Indskolingsafdeling

Pædagogik Skolens pædagogiske virksomhed lever op til folkeskoleloven, Lyngby-Taarbæk Kommunes vision og skolens målsætning. Trongårdsskolens grundsyn er, at hvert enkelt menneske er unikt, og at skolen kan rumme menneskers forskellighed. Trongårdsskolen udgør den fælles udviklingsramme, hvor mennesket kan udfolde sig i frihed og tryghed med respekt for den enkeltes værdigrundlag. Skolen tilrettelægger derfor sin pædagogiske virksomhed med udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingspotentialer – både de faglige, de emotionelle og de sociale. Hele skolens dagligdag og virke afspejler dette grundsyn. Gruppe 1 Automatisk orddeling Gruppe 2 Hvad forstås ved ”Ly-Taa kommunes vision”? Er grundsyn og værdigrundlag det samme? Er skolens værdigrundlag det samme som skolens pædagogik? Gruppe 4 Sidste sætning overflødig Gruppe 5 …udgangspunkt i fællesskabet og den enkelte elevs… Gruppe 6 Svarer disse høje mål til det, der rent faktisk er muligt? - giver vi tryghed til ex. Indskolingen ved fleksibel skole - kan vi rumme elevernes forskellighed (enkelt integrerede elever), når der ikke følger tid med?

Organisation Udskolingsafdeling 10. Klasse center - bro og idræt Udviklings- og kompetencecentre - pædagogisk udviklingscenter - specialcenter Indskolingsafdeling - undervisningsdel - fritidsdel Mellemtrinsafdeling Skolebestyrelse Teamledelse IT-strategi – Administration Teknik Pædagogisk udvalg Personaleudvikling Gruppe 1 10. klassecenter – bro og idræt Udviklings- og kompetencecentre – udsat på ubestemt tid – skal stryges Gruppe 2 Flotte farver Gruppe 3 Udviklings – og kompetencecenter? Kreativt – og naturfagligt center

Fysiske rammer Udskolingsafdeling Pædagogisk udviklingscenter Hjemområder 10.Klasse - bro og idræt Mellemtrinsafdeling Hjemområder Kreativt center Special center Naturfagligt center Pædagogisk udviklingscenter Teamledelsen Gruppe 1 10.Klasse center bro- og idræt Gruppe 2 Er dette ikke noget lærerkollegiet har afvist? – centertanken Gruppe 3 Tvivlsom Gruppe 4 Hvor er musik i centertanken? Gruppe 5 Problem med farverne – se tidligere Hvorfor hedder det center? Vi foretrækker et kort over skolen – også godt for nye medarbejder Indskolingsafdeling Hjemområder - Fritidsdel

Indsatsområder 06/07 – 08/09 Sammenhæng – værdier, målsætninger & pædagogik Fleksibel planlægning Evaluering IKT - udvikling Fysiske rammer Skole – Fritid – Skole Teamledelse – Skoleledelse i den fleksible skole Gruppe 2 Er dette den afdelingsdelte skole? Gruppe 4 Arbejdsmiljø skal tilføjes Gruppe 6 IKT – burde stå lidt klarere

Sammenhæng – værdier, målsætning & pædagogik. At fastholde den afdelingsopdelte skole, som én sammenhængende organisation med fælles forståelse af værdier, målsætninger og pædagogik. Handling: Der planlægges et antal udviklingsmøder i løbet af året, som relaterer sig til skolens indsatsområder. Pæd.udv. indsamler forslag og på denne baggrund fastlægges en emnerække. Pæd. udvalg planlægger og sørger for at møderne bliver gennemført. Pædagogiske dage/weekender kan indgå i forløbene. Det tilstræbes at formålene med kvalitetsudviklingen indeholder såvel faglige som sociale og emotionelle mål. Pæd. udvalg udarbejder årsplan for såvel skolens udvikling som for lærermøde. Afdelingskoordinatorer mødes og udveksler erfaringer, udarbejder skema- og aktivitetsoversigter. Udviklingsarbejdets mål: At vi har en fælles kultur og fælles sprog; så den enkelte medarbejder ved, hvad der forventes. At medarbejderen har gjort sig klart, hvilken undervisning, der foregår på de andre afdelinger, og hvordan vi overdrager elever ved afdelingsskift. At kunne beskrive elevernes faglige, sociale og emotionelle udvikling ved afdelingsskift. Pæd. udvalg udarbejder plan for udvikling af fagudvalgsarbejdet 07-09 – indhold og struktur. Fagudvalg udarbejder forslag til faglige retningslinier for elevoverdragelse ved afdelingsskift. Ved klasseoverdragelse medfølger en aktivitetsårplan Gruppe 2 …planlægges et antal udviklingssamlinger… hvad er det? Afdelingskoordinatorerne… menes der teamkoordinatorerne? Gruppe 4 Mål – at fasteholde den afdelingsdelte skole… Er vi det? …udviklingssamlinger erstattes af udviklingsmøder Gruppe 5 Udviklingsarbejdets mål – vi ønsker, at der i overdragelsen mundtligt eller skriftligt overleveres, hvad klassen har nået igennem året. Fx værker, der er læst.

Fleksibel planlægning Mål: At samtlige medarbejdere udvikler deres kompetencer, terminologi samt deres fælles arbejds- og medansvar i afdelings-, årgangs- og klasseteamene At skolen, afdelings-, årgangs- og klasseteam synliggør årets faglige, sociale og emotionelle mål i undervisningen for alle skolens interessenter At skolen sætter sig i stand til at gennemføre fleksibel planlægning på alle niveauer Handling 06/07: Afdelingsteamet planlægger pædagogisk praksis i fællesskab, herunder holddeling, anderledes uger mv. Teamkoordinatorerne udarbejder forslag til fagenes fordeling i relation hertil Organisationsformerne evalueres i årets løb og danner baggrund for det følgende års fleksible planlægning Fleksibel tilrettelæggelse evalueres i afdelinger og efterfølgende på et lærermøde Pæd. udvalg udarbejder forslag til udvikling af teamsamarbejde Ny procedure for fagfordeling skal evalueres Anvendelsen af ressourcetimer evalueres Handling 07/08: Evaluering af teamsamarbejde på alle niveauer Gruppe 4 ? Gruppe 5 Fælles drøftelse ved et lærermøde. Evaluering af hvordan fleksibel skole fungerer.

Evaluering Mål: At opbygge en fælles evalueringskultur for alle områder af skolens arbejde. At udarbejde et overskueligt og forståeligt evalueringssystem som understøtter medarbejdernes og skolens målsætnings- og dokumentationsbehov. At foretage løbende elevevaluering så den indgår som en naturlig del af det daglige arbejde. At foretage elevevaluering i samarbejde med forældrene. Handling: Skolens evalueringskultur udmøntes i følgende aktiviteter – se næste side Skolen gennemfører fortsat kompetenceudvikling, hvor medarbejderne drøfter elevevaluering herunder tests, måling, vurdering, elevsamtaler og uddannelsesplaner. I årsplanen redegøres der for, hvordan elevevalueringen vil foregå. Gruppe 2: Vi har drøftet elevplanerne, og de erfaringer vi har haft med brug af disse indtil videre. Delte meninger om hvorvidt det er vores behov, som planerne understøtter. Elevplanerne bærer meget præg af karaktergivning. Arbejdet er omfattende. Kunne den gøres mere enkel og mindre omfattende? Således at der er mere plads til mere frie formuleringer og mere tid til en samtale udfra den enkeltes behov. Forslag til omskrivning: (Pind 4 under ”mål”) At foretage elevevaluering til brug for samarbejdet med forældrene. Eller: At foretage elevevaluering som forudsætning for samarbejdet med forældrene. (Underforstået: Det er lærerne, der evaluerer). Gruppe 3: Det ser fint ud, men vi havde en lang snak om, hvordan det rent faktisk hænger sammen. Vi har talt om skolens struktur og ny struktur – vanetænkning. Vi glemmer ofte indholdet og form pga. strukturerne i fag og flexuger. Hvad kommer først form eller indhold? Mål: pind 2: ”medarbejderne”? Handling: pind 3: Har alle skrevet det? Bliver ofte kun overordnet. Minus testkultur Plus evalueringskultur – på længere sigt skal vi langsomt tilegne os det. For at kunne opnå den eva. kultur vi ønsker, kræver det mere åbenhed og konkret arbejde i de forskellige team. Opgaverne skal deles ud. Vi skal bruge hinandens stærke sider. Gruppe 4: Testlærer - tid til dette? Se side 12, tages det fra specialcenteret? Test i forhold til klassekonference – skal være i forbindelse med klassekonf. Ved kl.konference leder ændres til afd. se side 12. Gruppe 5: Godkendt Gruppe 6: Pind 4: + elever. Pind 2:…kompetenceudvikling… konkret? Pind 3:…måling, hvad er måling? Pind 4:… elevevalueringen – overordnet ex. Portfolie Hvordan videregives?

Forebyggede specialundervisning Evalueringsforløb for et skoleår Elevplanen indeholder samtaleark for den sociale og emotionelle udvikling, den faglige udvikling samt testresultater. Den danner udgangspunkt for klassekonferencen og klasseoverdragelsen. Klasse Årsplaner Tests Forebyggede specialundervisning 2 Elev- Samtaler Skole- hjemsamt. konference Standpunkt Klasse-overdragels Bh.kl Afdeling, år- gang, klasse Il - basis Motorik Specialcenter Social/emo tionel udv. 2 samtaler Samtaleark Ledere,kl.lær. psyk, talepæd, motorik 1. Os 64 Støttetimer, læseløft, lydkursus, talforståelse 2 lærere, testlærer, leder, elevplan Teamets lærere 2. Os 120 Læseløft, læsetræ- ningskursus 3. SL-60 Mat - test Læsetrænings-, fagligt-, matematikkursus 4. SL - 40 Intensivt læsekursus, Fagligt læsekursus 5. ST 5, MG 5 Læs 5 Stavekursus 6. TL 1 Mat – test 7. gang, klasse. TL 2 Teamets lærere 8. TL 3 1 samtale 3 gange årligt, prøvefagslær. 9. TL 4 10. TL 5 1Social/emo Gruppe 1: - ønske om, at GL er med til konferencen. Der skal ikke stå testlærer, hvis testlæreren ikke er med. Det skal fremgå, at det er officielle test. Gruppe 2: Skemaet ser meget fint ud, men det gav anledning til en længere snak om udskolingens behov for specialundervisning. Fx har udskolingen i løbet af i år modtaget flere elever fra Sorgenfriskolen. Gruppe 3: Testlærer i 10.kl. Gruppe 4: Godkendt Gruppe 6: 2 elevs…2 tallet flyttes ned ud fra klasserne.

IKT - udvikling Mål: Handling: At gøre skolen offentlig for brugere og borgere, både hvad angår undervisningens organisering, indhold og mål og skolen som organisation At fremme kommunikation og samarbejde ved hjælp af IKT At IKT integreres i den daglige undervisning At alle medarbejdere opnår indsigt og færdigheder i at forberede, gennemføre og efterbehandle undervisningen i alle skolens fag At eleverne opnår international orienterings- og kommunikationsevne At administration og informationsudveksling hovedsagelig udføres på IKT At skabe et bedre skole/hjem samarbejde At alle medarbejdere kan få en opkobling hjemmefra. Samt en bærbar PC Handling: IKT materialet gennemgås og optimeres i alle lokaler. Antallet af lærerarbejdspladser forøges – konferencen omdannes til at kunne imødekomme dette mål. Antallet af elevarbejdspladser forøges – hovedsageligt med bærbare elevmaskiner. I 3.kl. påbegyndes uddannelse af eleverne til at kunne tage junior PC - kørekort Medieplanen danner udgangspunkt for progression af IKT arbejdet. Denne gennemgås på et afdelingsmøde. IKT vejledere gennemarbejder elevintra i 06/07 med henblik på at beskrive kravene i forhold til at kunne implementere disse. IKT vejledere udarbejder mål og handleplaner for området – herunder kurser i relevante programmer. IKT vejledere gennemgår disse arbejdsområder på afdelingsmødet. Gruppe 1: Vi ønsker en efterbehandling af drøftelsen om bærbare pc ’er, så vi hører de forskellige afdelingernes argumenter for og imod. Mål: Pind 6: Hvem, hvilke parter er involveret og i hvilken grad? Handling: Pind 1: Hvad betyder dette? Er det stikkene? Pind 2: hvad er handlingen for lærernes efteruddannelse for IKT? Dybt problematisk at konferencen nu er inddraget. Lærerarbejdspladserne er ikke blevet forøget. Der er ikke nok lærerarbejdspladser, der er for få kopimaskiner, når vi er praktikskole! Udskolingen savner at høre, hvilke kurser IKT vejlederne har udarbejdet. Gruppe 2: Vi talte om hvordan, vi bedst gør brug af IKT-vejlederne. Fremfor at afholde planlagte kurser, er det bedre at tage fat i vejlederne, når vi står og har brug for hjælp til et pågældende program. Koordinér med afdelingen eller med fagudvalget hvad og hvor behovet er. Gruppe 3: Pind 8: Hvad sker der på området? Hvordan ser situationen ud? Maskinerne skal fungere, så man ikke skal rende rundt for at finde hjælp og bruge tiden på det. Vi ønsker vejledere, der kun er til det. Gruppe 4: Pind 2:…kommunikation og samarbejde… Pind 4: slette …samt at kommunikere… Pind 6: slette …al Pind 8: får i stedet for …kan få – og i stedet for ...samt Pind 5, 6, 7, 8 skal drøftes på lærermøde, hvor skal/kan beslutningen tages? Gruppe 5: Vi har for få computere på skolen til at opfylde disse krav. Vi mangler flere computere, områder, lærerarbejdsrum med comp., stille arbejdsrum, mangler borde i lokalet. Gruppe 6: Pind 6: …informationsudveksling – skole/hjem? Ledelse/medarb.? Pind 6…beskrive kravene… er det krav fra LTK? Pind 7 årsplan! Elevintra – problem, hvis ikke alle hjem har adgang.

Fysiske rammer Mål: At skolens fysiske rammer skal være tidssvarende og leve op til skolen pædagogiske og organisatoriske målsætninger. Handling: Skolen arbejder for at øge antallet af tidssvarende lærerarbejdspladser. Skolen arbejder på at lave rimelige mødefaciliteter. Skolen arbejder på at færdiggøre udendørsarealerne for indskoling og udskoling Skolen vil arbejde med forbedringer af mellemtrinsgården Gruppe 1: Handling: Pind 1: Det går jo ikke så godt! Pind 2: Det går jo ikke så godt! Der mangler handleplan for mellemtrin og udskoling. Hvad med udendørsarealer? Hvad med idrætslokalerne? Gruppe 2: I forhold til indsats omkring skolens arbejdsmiljø, er der meget få pinde under især ”mål”. Hvad er målet for den enkelte elev, klasseslokalet, afdelingerne? Endvidere: Klassernes størrelse korresponderer ikke altid med lokalets størrelse. (Principper fremfor pæd.argumenter?) Et stort problem at skulle køre AV-midler over gården til udskolingens klasser. Hvorfor kun rimelige mødefaciliteter? (Pind 2 under ”handling”) Vi savner flere forberedelsesrum til lærerne Vi savner flere grupperum til elever (holddeling i den fleksible skole) Gruppe 4: Hvad med tidssvarende idræt? Lokale til dansk som 2.sprog Vi er både lærere, pædagoer, lærerstud. Til meget få maskiner, dette er uholdbart. Udover pc plads også skrivebordspladser til at sidde i fred og ro. Gruppe 5: Vi mener, at store klasser skal have de største lokaler – grundregel. Vi mener, at det er tidsspilde at diskutere dette punkt, når beslutningen allerede er taget. Fx at skifte lokale hvert år. Gruppe 6: Pind 3: mangler komma

Skole – Fritid – Skole Mål: At undervisningsdelen og fritidsdelen opleves som ét integreret udviklingstilbud – med forskelligt indhold – for skolens elever. Forældrene skal opleve sammenhæng i pædagogik, social ramme og individuel indsats overfor det enkelte barn. At samordne og integrere alle ressourcer på området, med det formål at placere opgaveudførelse der hvor den udføres mest hensigtsmæssigt, og med det personale som har den fornødne kompetence og uddannelse. At skolen fortsat udvikler skole/hjem samarbejdet i relation til målene. Handling: Skolen arbejder på at bygge et indskolingshus, hvor de fysiske rammer understøtter udviklingstilbuddet for både undervisning og fritid. Der afsættes de fornødne ressourcer til samarbejde mellem medarbejderne. Der arbejdes efter fælles normer for konfliktløsning (trin for trin eller tilsvarende). Pædagogiske dage/weekender bør omfatte alle medarbejdere. At skolen etablerer et tilbud om lektiecafé efter skoletid. Gruppe 1: Hvad er ideen med overskriften? Mål: Pind 3 menes der hele skolen? Gruppe 2: Fint. Ingen kommentarer. Gruppe 5: Godkendt Gruppe 6: Pind 1: … for skolens elver – menes SFO? Pind 2: Lidt snørklet formuleret. Pind 3: Hvilke mål? Handling: Pind 2: …ressourcer – er det samarbejdstimer? Pind 3: …trin for trin – lærere/pædagoger Pind 4: …bør…, hvad menes der? Pind 4: …alle medarbejdere – alle pædagogiske medarbejdere

Teamledelse – Skoleledelse i den fleksible skole At videreudvikle Trongårdsskolens ledelse til en teamledelse, med samme overordnede mål – én fælles ledelse af den fælles opgave: ”Trongårdsskolen – den rummelige og fleksible skole”. At kunne vejlede og udvikle skolens afdelings-, årgangs- center- og klasseteam kvalificeret. At udarbejde og implementere tilsvarende arbejdsfællesskab. At tydeliggøre og implementere opgavefordelingen – både de fælles og de individuelle, som understøtter målene. At sikre at teamet og den enkelte leder besidder den fornødne kompetence i relation til opgaven. Handling: Teamet gennemfører ekstern og intern evaluering ultimo 06/07 med henblik på videreudvikling af teamets kompetence, ansvars- og opgavefordeling. Den enkelte afdelingsleder gennemfører Lyngby-Taarbæk Kommunes og skolens udviklingsmål for eget område i samarbejde med teamet. Der afsættes tilstrækkelige ressourcer til teamledermøder, efter- og videreuddannelse og deltagelse i relevante konferencer mm. Der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for den enkelte leder.