Niels AgerholmJørgen Møller Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Resultater fra forskningsprojektet ’Landdistrikternes Transportbehov’ (Favrskovundersøgelsen) Niels Agerholm Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Niels AgerholmJørgen Møller 2 Agendaen •Hvad •Hvem •Hvorfor problemstillingen •Befordring på landet generelt •Befordring på landet i Favrskov •Udfordringer •Løsninger

Niels AgerholmJørgen Møller 3 Hvad •Formålet er at undersøge og analysere behovet for en bedre personbefordring i landdistrikterne •Hvorledes kan dette forbedres, blandt andet ved brug af moderne elektronisk teknik og andre nye tiltag •Nye tiltag vil formentlig bedre kunne dække transportbehovet i landdistrikterne end den eksisterende kollektive transport kan

Niels AgerholmJørgen Møller Hvem •Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Velfærdsministeriet har betalt •LAG Favrskov administrerer projektet •Forskning og afrapportering foretages af: –Niels Agerholm, Adjunkt, Trafikforskningsgruppen AAU –Torkil Forman, Formand ”Foreningen Udvikling af Landboliv” –Jørgen Møller, Lektor, Trafikforskningsgruppen, AAU 4

Niels AgerholmJørgen Møller Overordnet tidsplan 5 TidspunktEmne Efterår 2008Ansøgning indsendt August 2009Opstart Januar – maj 2010Spørgeskemaundersøgelse foretaget via telefon Maj-juni 2010Spørgeskemadata analyseret Maj 2010Fokusgruppeinterviews Juni 2010Afslutningskonference Efterår 2010-Afrapportering og formidling

Niels AgerholmJørgen Møller 6 Nogle få begreber •Respondenter er dem der har besvaret spørgeskemaet under et •KT = Traditionel Kollektiv Transport •Det åbne land og i landsbyer <1.000 indb. = På landet •Der skelnes dog i nogle tilfælde mellem: –Land –Landsbyer med <200 indb. –Landsbyer med indb. –Landsbyer med indb.

Niels AgerholmJørgen Møller 7 Baggrunden for befordringsudfordringen i landdistrikterne • To generationer •Fra økonomisk og kulturelt selvbærende, lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) •Til højmobile bosætnings- og pendlersamfund, organiseret i Arbejdskraftoplande •Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver fuld mobilitet ift. –Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service

Niels AgerholmJørgen Møller 8 Det lokale er gået i opløsning •Lokalsamfundet/landsbyen/landdistriktet er stedet for de reproduktive funktioner (Familien) (Fritiden ) •Byerne er hjemstedet for produktionen •Vi køber, hvor det er billigst, udbuddet er størst osv. •Foreningstilknytning vælges efter foreningskvalitet og ikke efter lokalsamfund •Service findes på nettet, ikke hos de lokale •Kultur opsøges hvor den er bedst

Niels AgerholmJørgen Møller 9 ALT konkurrenceudsættes •Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau: •Alt konkurrenceudsættes •Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger )

Niels AgerholmJørgen Møller 10 MOBILITETENS DOBBELTNATUR! •Den totale mobilitet med valgfrihed for den enkelte >> •”Tvang” og indsnævrede muligheder på det samfundsmæssige plan. •……………………………………………… •Udbudsdiversiteten bliver mindre (Kædebutikker osv.) > •”Lokalsamfundsfattigdom” Flere og flere samfund uden service og udbud

Niels AgerholmJørgen Møller HVEM har det betydning for STATUS 2008: –1–13,6% indb. i Landdistrikter (Åbent land + landsbyer <200 indbyggere) –2–21,4% indb. i Landdistrikter (Åbent land + landsbyer <1.000 indbyggere) –H–Hvad sker der herude –”–”Alting er i opbrud” –”–”Alting forandres” –”–”Intet er som før” –”–”Alting var bedre i gamle dage” –E–Er der nogen der siger –L–Landdistrikts- og landsbydanmark er hovedkulds på vej ind i fremtidens Danmark –O–Og der tegner sig ikke et klart billede af fremtiden! 11

Niels AgerholmJørgen Møller 12 Staunstrup & Møller Der er tale om, at enkeltlandsbyer har vækst og andre befolkningstilbagegang

Niels AgerholmJørgen Møller Et eksempel: Udkantskommune 13

Niels AgerholmJørgen Møller i Jammerbugt Kommune befolkningsfremskrivning

Niels AgerholmJørgen Møller 15 Befolkningsprognose for perioden sogneopdelt Befolkningsprognose Rød: Stigning Blå: Reduktion

Niels AgerholmJørgen Møller 16 Mobilitet: Frihed og tvang •”Den enkeltes valgfrihed til arbejde, indkøb,kultur, osv. muliggjort gennem total/udstrakt, personlig mobilitet bliver på det samfundsmæssige niveau til en form for tvang, eller indskrænkede muligheder, for de immobile, fordi mobilitet og frit valg centraliserer, lukker og fjerner de mindste, decentrale dele af udbuddet”. –Jørgen Møller 2010

Niels AgerholmJørgen Møller 17 •”Ikke så meget færre mennesker, men ændrede indkøbsvaner samt større krav til omsætning i den enkelte butik, der lukker butikkerne ude på landet og i de små landsbyer (350 – 600 indbyggere)” –Jørgen Møller 2010

Niels AgerholmJørgen Møller 18 I FRITIDEN SKER DER OGSÅ STORE ÆNDRINGER •Bankospil og fællesspisning for de ældre/ikke unge •Skænderier om rygepolitikken i Forsamlingshuse og klubhuse •De unge familier vil noget •De ældre med ’penge nok’ og et andet kulturmønster går i teater i København/London/New York •Spiller Golf •I de senere år har man mange steder oplevet, at det er svært eller umuligt at finde folk til at gå ind i det lokale bestyrelsesarbejde •Ungdomsballer i forsamlingshusene og halballerne er slut

Niels AgerholmJørgen Møller •Demografien ( De unge søger væk/uddannelse) •De store holdidrætter mister appel •(træning, faste tidspunkter, mødediciplin) •Foreningsfællesskabet opsøges i større geografiske cirkler •Mobiliteten gør det muligt at være foreningsaktiv andre steder end i den lokale forening •Man vælger selv sine netværk og det man ”allerbedst kan lide“ •Deltagelsen i det lokale foreningstilbud er ikke en given ting (Hverken for børn eller voksne) 19

Niels AgerholmJørgen Møller 20 •Det lokale (idræts)foreningsliv som vi har kendt det i mange år er er under pres •Værdier i det lokale foreningsliv: –Idræt, sundhed, glæde –NÆRHED- (Lokale) Netværk –Social kapital

Niels AgerholmJørgen Møller 21 Pres fra •Konkurrencen fra de kommercielle tilbud/Fitnescentre •Betal og forlang •Personlig træner, flotte omgivelser, musik/frugt etc. •Foreninger har det svært med at finde de rigtige ledere og trænere • •Bredere ”kultur/festarrangementer har ingen søgning Hård konkurrence fra København osv. •Bylaug/Kulturlaug/Idrætsforening forsøger og eksperimenterer

Niels AgerholmJørgen Møller 22 Flere og flere opererer på stadig større handlingsarenaer: •Landsbyen •Sognet •Storkommunen •Arbejdskrafts/pendlingsoplande •Byregionen •Europa •Verden •Et anderledes hverdagsliv: •Ikke et ringere …. •Måske endda et bedre.

Niels AgerholmJørgen Møller •*Vinderne •*De mobile •*De fleksible •*De velstillede •*De kvalitetsbevidste •*De veluddannede •…………………………………… •”Taberne” •De mindst mobile •De mindrebemidlede •De dårligst uddannede 23 VINDERE & TABERE

Niels AgerholmJørgen Møller 24 Hvad sker der •Siden 1965 har den private service i bred forstand været under afvikling…Strukturtilpasning, som ikke er afsluttet endnu •Detailhandel/Udvalgsvarehandel •Håndværkservice •Siden 1970 har den kommunale service været både under opbygning og nedbygning •Siden 2005 har den offentlige service været under centralisering på alle niveauer...og det fortsætter •Planlov, Lukkelov (2010) Megacentre…endnu mere personbiltrafik

Niels AgerholmJørgen Møller •Endnu større mobilitet •Endnu mere personbiltrafik •Endnu større befordringsbehov 25

Niels AgerholmJørgen Møller 26 Personbefordringen i Danmark

Niels AgerholmJørgen Møller 27 Personbefordringen i Danmark •Den ændrede samfundsstruktur har ændret befordringsvanerne og -behovet •Selvom alt er rykket tættere på qua den øgede mobilitet er befordringsbehovet vokset endnu mere på grund af det moderne liv på landet

Niels AgerholmJørgen Møller 28 Man kører mere og mere

Niels AgerholmJørgen Møller 29 Man kører færre men længere ture på landet

Niels AgerholmJørgen Møller 30 Man kører stadigt mindre med KT

Niels AgerholmJørgen Møller 31 Man foretager færre ture som blød trafikant

Niels AgerholmJørgen Møller 32 Befordring i landdistrikterne •Landboerne kører 40 % længere end byboer •Landboerne foretager ca. 10 % færre ture •Landboerne foretager 3-4 gange færre rejser med bus/tog end byboerne

Niels AgerholmJørgen Møller 33 •Der er altså nogle ting, som landboere ikke deltager i!

Niels AgerholmJørgen Møller 34 Tidligere undersøgelser •1996 –En relativt større andel af landbefolkningen havde ikke daglige ture –En mindre del af turene var til fritidsformål –Beboere på landet havde i gennemsnit kr. ekstra i kørselsudgifter pr. år (primært pga. øget bilejerskab) •1997 –KT havde reelt ikke betydning for den erhvervsaktive del af befolkningen i landområderne –Busfrekvensen forøges med 50 % = ca. 9 % flere buspassagerer –En 25 % reduktion i bustaksten = 19 % flere buspassagerer OBS!

Niels AgerholmJørgen Møller 35 Tidligere undersøgelser (2) •2000 & 2001 –Problem med manglende kørekort –For dårlig KT –Løsningsforslag: •En større behovstilpasning af den offentlige transport på landet •En styrkelse af privatorganiseret fælles transport •Forskellige former for praktisk understøtning af den samkørsel som allerede i vidt omfang praktiseres •2006 (gratis KT) –Forsvindende trafikeffekt i landområder –Markant flere passagerer (men stadigt kun en lille del af befordringen på landet) –Dyrt

Niels AgerholmJørgen Møller 36 Hvordan så det ud i Favrskov i 2010?

Niels AgerholmJørgen Møller 37 Dataindsamling •Spørgeskemaundersøgelse baseret på telefoninterviews (169 respondenter) •Fokusgruppeinterviews (2·7 deltagere)

Niels AgerholmJørgen Møller 38 Repræsentativitet •169 respondenter = •481 personer= •2,4 % af landdistriktbefolkningen i Favrskov •Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 51,5 år. Det er ca. 4 år ældre end gennemsnittet i landdistrikterne i Favrskov •Forskellen er statistisk signifikant

Niels AgerholmJørgen Møller 39 Hvor bor respondenterne

Niels AgerholmJørgen Møller 40 Respondenternes beskæftigelsessituation

Niels AgerholmJørgen Møller 41 Hvor arbejder/uddanner de sig Silkeborg Andre Randers Århus I Favrskov 40 % 10 % 2 % 8 %

Niels AgerholmJørgen Møller 42 Bilen er altafgørende ifm. pendling

Niels AgerholmJørgen Møller 43 Også ved ikke-arbejdsrelateret transport

Niels AgerholmJørgen Møller 44 Urbaniseringsgradens betydning

Niels AgerholmJørgen Møller 45

Niels AgerholmJørgen Møller 46 •Bilen er altafgørende •Øget størrelse af lokalsamfund medfører øgede valgmuligheder

Niels AgerholmJørgen Møller 47 Har mobilitetsudfordringerne medført ændret adfærd

Niels AgerholmJørgen Møller 48 Mere alvorligt: 2 % har været nødt til at lade børn flytte tidligere end ønsket pga. håbløse befordringsforhold

Niels AgerholmJørgen Møller 49 Hvordan er befolkningen stillet mht. nye muligheder indenfor transportområdet

Niels AgerholmJørgen Møller 50 Behovsstyret KT

Niels AgerholmJørgen Møller 51 • Af dem der ikke kendte Midttur ville mange bruge det i fremtiden

Niels AgerholmJørgen Møller 52 Mange er kede af at miste traditionel KT

Niels AgerholmJørgen Møller 53 Midttur i stedet for traditionel KT

Niels AgerholmJørgen Møller 54 Samkørsel nu og i fremtiden

Niels AgerholmJørgen Møller 55 Brug af ny teknologi •92 % anvender Internet •96 % anvender mobiltelefon •80 % sender og modtager SMS mv. •Smartphones

Niels AgerholmJørgen Møller 56 Muligheder i fremtiden •Midttur •Ca. 2/3 vil samkøre •IT brug er meget udbredt •Interessen og muligheden for mere fleksible og intelligente transportløsninger er altså til stede!

Niels AgerholmJørgen Møller 57 Barrierer

Niels AgerholmJørgen Møller 58 Hvad skal man vide om folk

Niels AgerholmJørgen Møller 59 Mulighed for fravalg

Niels AgerholmJørgen Møller Andre aspekter mht. samkørsel •Fleksibilitet omkring arbejdstider/overarbejde •Passe i begge ender •Samkørsel for billøse – ja, via netværk –Indkøb –Bankospil –Børn til fritidsaktiviteter •PERSONBILEN er altafgørende for det personligt møde •SKYPE/SMS/Internet/Facebook/ Mobilos er kun dårlige substitutter for face to face •KT kun til større familieevents i virkelig fjerne egne af landet •Småbesøg med KT kan ikke lade sig gøre når folk har fri (Aften, weekend) 60

Niels AgerholmJørgen Møller 61 Flextur – ældre kan godt overskue det

Niels AgerholmJørgen Møller 62 Intelligent samkørsel – en udfordring for de ældre

Niels AgerholmJørgen Møller 63 Sammenfatning •Der er en befordringsudfordring i det åbne land •Der er ikke (store) ressourcer at hente i det offentlige i fremtiden •Høj grad af brug af IT er mulig •En betydelig del af befolkningen er positive over for nye løsninger

Niels AgerholmJørgen Møller Tak Niels Agerholm Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet (+45) Jørgen Møller Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet (+45)

Niels AgerholmJørgen Møller Spørgsmål & kommentarer  65