Forskningen i ITMF-projekterne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Kollegavejledning i teori
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Digitalisering og medialisering
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Introduktion til Sprogpakken
Det udvidede klasserum
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
FlexVid Følgeforskning
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
1 It-tanker for fritidsdelen. 2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement.
Didaktisk design – digitale medier den
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Anonym Digital Rådgivning
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Deltagerstyret undervisning
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
Børns brug af interaktive medier - inspiration til ny læringspraksis i skolen Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogramleder Ph.d. Danmarks Pædagogiske.
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Når det at vejlede handler om andet end det faglige Søren Hansen Aalborg Universitet At vejlede i projektprocessen; med fokus på problemformulering, problemanalyse.
Styrke Kontaktforældre og Kommunikation Forslag på opfølgning efter Kontaktforældremøde af januar 2014.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Eksperimenterende undervisning
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Danmarks Læringsfestival 2014 Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Blended Learning - en introduktion Karsten Gynther Videncenterchef University College Sjælland.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Forestilling/Ide/Oplevelse Eksternalisering af ide/Forestilling Kommunikation om og vurdering af resultat. (Begrebsliggørelse) Udvikling af nye forestillinger.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
It, fag og didaktisk design - skoleledelsens rolle
Demonstrationsskoleprojekt:
Humanistisk Informatik Forsøgsbeskrivelse. Formål og problemformulering Identifikation af kritiske parametre ved og design og ibrugtagning af IKT støtte.
2010 FREMTIDENS LÆRINGSMILJØ Grundskole forløbet Elevens engagement Henrik Jacobsen Universe Research Lab.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Attraktive og fleksible kontraktuddannelser gennem digital undervisning/flipped learning BAI OUP 2015.
It i folkeskolens matematikundervisning
Projekt: Koncept til formidling
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Forskningen i ITMF-projekterne 25.1.2004 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogramleder Ph.d. Forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv Danmarks Pædagogiske Universitet

ITMF projekterne Indskoling Mellemtrinnet Udskoling

Det fysiske rum som læringsrum Formelle og uformelle læringsformer Projektarbejdsformer Elev-lærer relationer Nye lærerpositioner Efter ITMF

Det fysiske rum som læringsrum

Rummet som metabolisk system Fysiske rum Social rum Kropsnære rum

Læringsformer

Uformel og formel læring Den uformelle læring foregår hovedsageligt uden for den institutionaliserede undervisning, som ikke intenderet læring og er et middel til læring i forbindelse med aktiviteter som fx leg, computerspil og chat. Formel læring foregår i undervisningsinstitutionerne, som intenderet læring og læring er her et overordnet mål for de aktiviteter, som foregår.

Uformelle læringsformer Læringshierarkier Læringsnetværk Læringsfællesskaber

Projektarbejde i hverdagen – indskolingen i perioder – mellemtrinnet i perioder og simultant - udskolingen

Projektformer Emneorienterede projekter Temaorienterede projekter Problemorienterede projekter

Principper for projektarbejde et princip om problemorientering et princip om produktorientering et princip om deltagerstyring et princip om tværfaglighed og dermed faglighed/faglig kvalitet et princip om eksemplarisk indholdsvalg

Legen – videreførelse af rolle- & konstruktionslege konstruere og forholde sig til nye udfordringer (selvdrift) anvende artefakter man kan gøre noget med (handling) igangsætte og gennemføre et forløb (selvstyring) indgå i fællesskab (samarbejde) være produktive (produktion)

Projekter – formidling med digitale medier Hjemområdet Flere hjemområder Forældre –morgenmøder ”Filmfestival” Formidlingen – en styrkelse af læreprocessen: 2. ordens-lærepocesser (forståelse og refleksion) Formidlings- og kommunikationsteori

Projekter som parallelaktiviteter Fritidskulturens simultane aktiviteter Skolekulturen simultane aktiviteter

Projekt ”Maglenews” Videoproduktion og webavis Iscenesat af lærere Deltagerstyret på tværs af årgange/hjemområder Horisontale og vertikale samarbejder Elevsupport: ITMF-ressourcegruppe

Projekter - engagement Selvstyring Ejerskab Medierne

Projekter - Vejledning Fag-faglig vejledning Mediefaglig vejledning Den tilstedeværende fraværende lærer Den tilstedeværende tilstedeværende lærer Projektdidaktik - proaktiv - reaktiv

Særlige læringspotentialer i brugen af medier/it? Mediet i sig selv: motiverede og engagerede (selvdrift) eksperimenterede tilgange Ex: Video strukturer stoffet (faciliterer læreprocessen) Ex: Power points indbyggede muligheder (nye vinkler på indhold) Informationssøgningens dobbelthed kopierer Information, der ligger ud over curriculum og bedre formidlet end i bøgerne

Lærer – elev relationer

Lærer – elev relationer Vertikale relationer Horisontale relationer Den horisontale vertikaliserede lærer

Nye lærerpositioner

Lærerpositioner Instruktør - faglig formidler Konsulent - særlig ekspertise i forskellige faglige og organisatoriske sammenhænge Vejleder - konstruktive og kritiske sparringspartner Facilitator - muliggør læring Vidensressource – fagligt overblik og viden Moderator - spilleregler for deltagelse Opdrager -spilleregler for samvær Vidensleder - organiserer vidensdeling

Lærerne som ledere Overordnede ledere af projekter Vidensledelse

Vidensdeling 1. Wenger: vidensdeling i praksisfælleskaber 2 Vidensdeling 1. Wenger: vidensdeling i praksisfælleskaber 2.Nonaka og Takeuchi’s model: Til tavs viden Til eksplicit viden Fra tavs viden Socialisering Eksternalisering Fra eksplicit viden Internalisering Kombination

Pædagogisk vidensledelse Løse problemer Organisere vidensdeling Skabe en kultur for vidensdeling

Medierne har ”offentligheds karakter” og lægger dermed op til vidensdeling Power Users bliver centrale for læreprocesserne

Læring i relation til virtuelle rum

”Friends and Flags” i samfundsfag og engelsk: beskrivelse af land i Power Point, chat og e-mail Dansk-, engelsk-, tysk- og fransksproget hjemmeside – skolen og kommunen

Det virtuelle som læringsrum Læringsprojekter OG kommunikationsprojekter Fra ”som-om” til reel kommunikation Fra fritidschat til fagchat Hjemmesider på mange sprog: reel formidling med målgruppe

Online interaktioner Aflevering til lærere online Respons fra lærere online i relation til proces og produkt Gruppearbejde om opgaver online Projektarbejde online

Industrisamfundet Vidensamfundet Læreren som instruktør og vidensressource Lærerstyrede læreprocesser Time- og skemaorganiseret læreprocesser Primært fakta-baseret læring Svar og rigtige resultater Individuelle læreprocesser Klasserum- fokuseret Medier som objekt for læring Statiske mediepræsentationer Klasserum-baseret kommunikation Vidensamfundet Læreren som vejleder, instruktør, konsulent, medlærer og vidensleder Elev/studenter-styret læring Åbne, fleksible læreprocesser Primært projekbaseret læring Spørgsmål, undersøgelse og konstruktion Kollaborative læreprocesser Gruppe/fællesskab- fokuseret Medier som redskab for læring Dynamiske multimedie interaktioner Worldwide kommunikation

Udfordringer - selv for Maglegårdlærere ;-) Anvende det læringspotentiale, der knytter sig til IKT Bevidst anvende uformelle læringsformer i undervisningen Bevidst anvende vidensledelse som en pædagogisk strategi Integrere de digitale aktiviteter børnene anvender uden for skolen i et læringsperspektiv Arbejde med virtuelle læringsrum