Implement værktøjet Myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Biogas Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid
Udnyttelse af miljøgodkendelser
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Disposition Hvordan håndterer vi returproduktet fra biogas ?
Biogasgylle på landbrugsjord
Konsulent Ole Møller Hansen
Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 mere fokus på slamanmeldelser.
Biogas og andre teknologier – status og forventninger
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Naturvurdering i forbindelse med revurdering af husdyrbrug Thomas Løkkebø Landbrugssagsbehandler v. Esbjerg Kommune Kolding d. 16. maj 2013.
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Afgasset biomasse på landbrugsarealer Det vil jeg tale om
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
Deltagerne i projektet ”Biogas og Miljø” Styregruppen bestod af repræsentanter fra: - Lemvig Kommune (formand) - Skive Kommune - NIRAS, ConTerra, PlanEnergi.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
dinbundlinje.nu Din bundlinje nu! Nr. 1 Velkommen til Arbejdsgruppen Kampagne 2010 Hvad gør vi i Sønderjysk Landboforening?
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Miljøbeskyttelseslovens § 19 og § 33
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Nyt planværktøj for kommuner, biogasanlæg og rådgivere Implement Biogaskonference Stavanger, november 2014 Nyt planværktøj for kommuner, biogasanlæg.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Gylleteknologi 2007 Hvilke muligheder er der?
Velkomst og præsentation af dagen Seminar om Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007.
Biogasanlæg ved Andi.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Generelle reguleringer Konkrete indsatser
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Udvidelse af Århus Havn
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Separationsteknikker :
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af spildevandsslam.
DABYFO kredsmøde i Odsherred 2. september 2015 Dispensation fra kravet til parkering i henhold til byggeloven Jens Bendix, Slagelse Kommune.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Bionaturgas Korskro 19. og 27. juni 2013
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
Præsentationens transcript:

Implement værktøjet Myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Kroppefjäll, den 10. oktober 2013

Love, cirkulærer mv. der indgår i myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg • Planloven • VVM-bekendtgørelsen • Lov om miljøvurdering af planer og programmer • Naturbeskyttelseslov - Habitatbekendtgørelsen • Miljøbeskyttelsesloven – Godkendelsesbekendtgørelsen • Slambekendtgørelsen • Affaldsbekendtgørelsen • Risikobekendtgørelsen • Museumsloven

Myndighedsbehandling af et ”biogasanlæg” Skive Kommune - 1 Ønske om placering af biogasanlæg Landmænd konkret ønske Kommune positiv udpegning Kommune- og lokalplanlægning Naturstyrelsens Biogasrejsehold udføre: GIS1 analyse - generelle hensyn GIS2 analyse - lokale hensyn Anmeldelse efter VVM-reglerne og efterfølgende VVM-behandling Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø” anvendes til: Fastsættelses anlægges størrelse og omfanget af aktiviteten ”Råstof fordeling” mængder og egenskaber Efterbehandling på anlægget

Myndighedsbehandling af et ”biogasanlæg” Skive Kommune - 2 Miljøansøgning og miljøgodkendelse Besvarelse af 35 punkter for anlægget. Udspredningsarealet er ikke VVM-pligt, hvis et af 4 punkter er opfyldt, se bilag. Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø”. Aftaler vedrørende udbringningsarealer – ”Lemvig modellen” Areal ”klassificering” kan resulterer i flere varianter. 0,8–1,4 DE/ha med en udnyttelsesprocent mellem 60-87% (inkl. biprodukter) eller tilsvarende efterafgrøder! Udskiftning af udbringningsarealer Indtegner arealerne før og efter. Areal udskiftningen kan godkendes, hvis næringsstofbelastning ikke stiger.

Biogasdatagrundlaget og webværktøjet

Implement værktøjet Datagrundlaget / webværktøjet NIRAS har stået for at bidrage med projektledelse og med data for næringsstofindhold i biomasse samt kvalitetssikring. ConTerra har stået for udvikling af webværktøj i relation til næringsstoffer, webløsning, databasedesign og kvalitetssikring. PlanEnergi har stået for at bidrage med data for næringsstofindhold i biomasse og kvalitetssikring. Århus Universitet har stået for at bidrage med data for næringsstofindhold i biomasse og kvalitetssikring.

Biogasdatagrundlaget 1. Opbygget som et regneark med fire underark: Et ark med beskrivelse af tørstof og gaspotentiale for fire kategorier: -Husdyrgødning -Energiafgrøder (grøn biomasse) -Restprodukter -Blå biomasser (inkl. søpølser) 2. Et ark med beskrivelse af forudsætningerne, herunder -At 60% af det organiske N i biomassen er omdannet til ammonium-N efter biogasprocessen -At 90% af det let omsættelige tørstof (VSL) omsættes i biogasprocessen

Biogasdatagrundlaget 2. 3. Et ark der beskriver indhold af Kvælstof (N), Fosfor (P) og Kalium (K) og tørstof for typerne af biomasse i de fire kategorier. -Norm- og praksistal for tørstofindhold (TS), N, ammonium-N, P og K -Indhold af ammonium-N efter proces -Omsætteligt tørstof (VS) efter separation 4. Et ark med kildematerialet: Tørstof og gaspotentiale

Opbygning af biogasdatagrundlaget: gaspotentialet 4 kategorier af biomasse Der igen er underinddelt i de forskellige typer af biomasse inden for hver kategori – her slagtesvinegylle Tørstofindhold (TS) % i biomassen TS interval (Lav Høj) ud fra norm, andre kilder eller skøn og tilhørende gaspotentiale ved henholdsvis højt og lavt TS Andel omsætteligt tørstof (VS) ud af tørstofindholdet (TS) % Forventning til andel let omsætteligt tørstof (VSL) ud af det omsættelige tørstof (VS) % Gaspotentiale ud fra udrådningsforsøg pr. ton VS Gaspotentialet beregnet i ud fra tallene for TS, VS og VSL pr. ton biomasse

Opbygning af biogasdatagrundlaget: De generelle forudsætninger: 60 % af det organiske N i biomassen er omdannet til ammonium-N efter biogasprocessen 90 % af det let omsættelige tørstof (VSL) omsættes i biogasprocessen Fiberfraktionen i separeret afgasset biomasse indeholder 60 % af det omsættelige tørstof Vådfraktionen i separeret afgasset biomasse indeholder de resterende 40% af det omsættelige tørstof

03/04/2017 Opbygning af biogasdatagrundlaget: Indhold af N, NH4-N, P og K i biomassen Det er tallene fra praksis, der regnes videre med i selve Webværktøjet Normtal Praksis Husdyrgødning   TS N NH4N P K Svin % kg/ton Gylle Slagtesvin 6,60% 4,96 3,72 1,16 2,66 4,5% 3,38 2,54 0,79 1,81 Forsuret svinegylle So 3,85 2,89 0,93 1,74 2,5% 2,14 1,61 0,52 0,97 Dybstrøelse Slagtesvin og so 36,0% 18,95 6,04 21,91 33,0% 17,37 5,54 20,08 Gylle fibre kemisk separation 10,04 5,5 30,0% 9,13 5,00 1,46 Gyllefibre dekanter separation Kvæg (tung race) 4 kategorier af biomasse Praksistal med indhold af tørstof % (TS), N, NH4-N, P og K i kg/ton. Bemærk, at den i flere tilfælde store forskel mellem norm- og praksistal for TS, får tilsvarende stor betydning for indholdet af næringsstoffer Der igen er underinddelt i de forskellige typer af biomasse inden for hver kategori – her svinegylle Normtal med indhold af tørstof % (TS), N, NH4-N, P og K i kg/ton

Opbygning af biogasdatagrundlaget: Kildematerialet for gaspotentiale og tørstofindhold Kilde nummer Kilder Gaspotentiale 1 Henrik B. Møller, Anders M. Nielsen, Marika Murto, Kjell Christensson, Jukka Rintala, Mattias Svensson, Mari Seppälä, Teija Paavola, Irini Angelidaki, and Prasad L. Kaparaju 2008.Manure and energy crops for biogas production - Status and barriers. TemaNord 2008:544 Nordic Council of ministers. Rapport. 2 Møller H.B., Hansen J.D., Sørensen C.A.G. 2007. Nutrient recovery by solid liquid separation and methane productivity of solids. Transactions of the ASAEBE. 50(1):193-200. Osv. Data for gaspotentiale og tørstofindhold (TS) er underbygget med kilder. Hvilke kilder fremgår af kommentarfeltet i de pågældende celler. I nogle tilfælde er tallene vurderet eller skønnet, og det fremgår også af kommentarfelterne Ex: Delvis spaltegulv Kilde: FOI rapport nr 188   Kilder: Tørstof (TS) Agrotech 1 Se slide 4: www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas/Filer/pl_11_548_b2.pdf Baggrundsrap. nr. 12 Kordineringsudvalget for Biogasfællesanlæg, Biogas handlingsplan, Baggrundsrapport 12, Biomasse anvendelig i biogasfællesanlæg Cellwood Machinery http://www.cellwood.se/ Osv.

Biogas web-modulet - Regnearket Web-beregningsmodulet modulet ”Biogas og Miljø” kan ses på www.ctzoom.dk Regnearket i pdf kan downloades på Implements hjemmeside: www.implement.nu Regnearket - excelark: NIRAS Mikkel Kloppenborg Nielsen E-mail: mkn@niras.dk Telefon: +45 2948 3351 Web-værktøjet: ConTerra Poul E. Larsen E-mail: pla@conterra.dk Telefon:+45 8999 2541

Metode beskrivelse web applikation

”Implement værktøjet” Planlægnings-, dialog- og driftsværktøjet er nu klar til brug. Eksempler på fremtidens udfordringer: Det kan være til hjælp ved vurdering af: Konkrete ansøgninger om udspredning af slam Næringsstof belastning af NFI områder - søoplande Udskiftning af udbringnings arealer (§ 16) Grænser for udvaskning inden for et kystopland

”Biogas og Miljø” - Flademondulet

Funktionalitet – Flademondulet - 1 En eller flere konkrete marker vælges enten ved markering på skærm eller at tegne en omfangspolygon Alternativt vælges en konkret bedrift ved indtastning af bedrifts id Vælge et biogasanlæg for derved at hente information om N og P indhold i den afgassede biomasse

Funktionalitet – Flademondulet - 2 Definere hvad der bliver leveret af afgasset biomasse og næringsstofindholdet deraf Definere udbringningsregler for den konkrete afgassede biomasse Definere hvad der leveres af husdyrgødning til biogasanlæg fra den konkrete bedrift

Resultat – Flademondulet Markbalance for den konkrete bedrift før og efter Opdelt på Bedrift og enkeltmarker Mulighed for opgørelse på oplandstemaer Opgørelser på totalmængder for N og P samt på koncentration Forventes taget i brug i 2. kvartal 2014.

Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø” Opsummering Er klar: Den planlægningsmæssige del er operativ, VVM – gødningsmængder - arealer. Myndighedsbehandlingen i forhold til arealvurdering af udbringningsarealer fra et biogasanlæg, der enten vil udvide eller påtænkes etableres på tværs af kommunegrænser, er på plads (web-værktøjet). Indhenter tilbud på flademodul oktober 2013 / færdig 2. kvartal 2014: Konkret vurdering ud fra en adresse og de tilhørende arealer (afgiver / modtager). Konkret vurdering ud fra et opland (NFI eller sø).

Helhedsbetragtning - helikopter vue: Perspektiver for den kommunale sagsbehandling. Meget resurse besparende i tid og personale. Et veldokumenteret afgørelsesgrundlag (arealer – gødningstyper/-mængder – næringsstof indhold – udnyttelses procent). Fastholdelse af historikken i sagsbehandlingen. Dialogværktøj ved ansøgning om etablering af biogasanlæg Klare retningslinjer ved udarbejdelse af ansøgninger. Nemt at arbejde med, når der kræves projekt tilpasninger. Ensartet areal sagsbehandling mellem kommunerne. Hvilke muligheder giver det for ”Styrelserne” VVM – er et værktøj, der kan bruges i mellemfasen, indtil der foreligger en vejledning på området. ”Tryllegylle” – web-værktøjet har åbne kilde baseret datasæt (norm – egne analyser). Landsdækkende ”ensartet” sagsbehandling mellem kommunerne. Fælles afgørelse - når arealerne ligger ind over flere kommuner. Web-værktøjet vil frigøre resurse i form af kortere sagsbehandlingstid. Ikke langt til en oplandsbaseret areal regulering.

Bilag: Udspredningsarealerne vil ikke kunne give anledning til VVM-pligt, hvis udspredningsarealerne: • er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller • er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering – enten ved en VVM tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller • er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning – dog forudsat, at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig – dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, eller • er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - dvs. at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse nr. 294.