Længst muligt i egen tilværelse eller…. Udvikle og afprøve en model der kan beskrive miljøet - livet og arbejdslivet - i plejeboliger Gennemføres med støtte.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Introduktion til projekt ”Aktivt Liv”
Børns sociale liv med digitale medier
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Den danske strukturreform
Længst muligt i eget liv på plejecentre
Nye begreber og styringsredskaber i Socialforvaltningen
Madlavning i leve-bo-miljøerne VEGA SEMINAR 18. november 2008 Birgitte Højlund.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Anerkendende refleksion
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
Slå dog SU og SIU sammen 17. september 2009
Mainstreaming af Handicappolitikken Mogens Wiederholt Centerleder, Center for Ligebehandling af Handicappede Randers, 23. oktober 2008.
Socialpædagogisk praksis i demensomsorg - SPiDO
Evaluering.
DEMOKRATISERING : SFUs Martstræf 2011 : Gry Poulsen.
Behov og udfordringer ’Gabet’ mellem de eksisterende løsninger og de aktuelle og kommende behov. Ole Aasmoe Maj 2014.
Selvejende institutioner i Danmark
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Skolebestyrelsen  7 forældrerepræsentanter  2 medarbejderrepræsentanter  Alle skal udfylde en tavshedserklæring  2 elevrepræsentanter  Alle har stemmeret.
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Udviklingsplaner Sønderborg
Når beboerne sætter dagsordenen
JournalTOCs Overvågning af ny forskning via tidsskrifters indholdsfortegnelser.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Kommunikation og medbestemmelse. Ole Futtrup Kjær Salgschef/Pædagog.
Den strategiske forretningsplan – hvordan
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
INTRODUKTION. Kort om metoden: -Udviklet i partsprojekt mellem KL og KTO -Gennemført med inddragelse af 10 organisationer på tværs af sektorer -Metoder.
ICF Rønnegården i Gørløse i Nordsjælland.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Bæredygtig økonomi Kun revisitation på plejecenter hvert fjerde år – bortset fra særligt ”dyre” borgere.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Læring, kommunikation og samarbejde
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Sunds skole Evaluering
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
Uddannelse for udviklingshæmmede
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Standardregulativer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
Dato: Dok.nr. Titel: Aktiv hver dag Hverdagsrehabilitering i Hedensted kommune.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Sundhedspædagogik og kommunikation
Århus Kommune Socialforvaltningen Møde i Socialudvalget 11. november 2010 Tilsyn.
TITLE MUST ALWAYS BE IN UPPERCASE Subtitle must always be in sentence case 1 KAN TEKNOLOGI VÆRE EN DRIVKRAFT FOR FÆLLESSKAB OG BOLIG? Tina Juul Business.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Workshop 7. velfærdsteknologi
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Ældrekommissionens rapport 2012
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Politisk tilrettelæggelse af plejeboligens rammer og det gode liv for svækkede ældre Ulla Skjødt 19. marts FFSK.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

længst muligt i egen tilværelse eller…. Udvikle og afprøve en model der kan beskrive miljøet - livet og arbejdslivet - i plejeboliger Gennemføres med støtte fra Helsefonden Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation

Lugten i bageriet •her lever den enkelte sit eget liv •et plejemiljø •et tæt fællesskab •mange regler •den enkelte præger miljøet

Hovedidéen •udvikle en model, der kan synliggøre de sammenhænge, der tilsammen er med til at skabe det særegne ved hver enkelt plejeboligmiljø •en profil, der beskriver miljøet i en plejeboligenhed - livet for borgeren og det gode arbejdsliv for medarbejderen

Fokus •hvilket indhold, livet giver de svækkede ældre mulighed for •hvilke faglige kriterier, struktur, ledelses- og medarbejderholdninger, der betinger forskelligheden plejeboligerne imellem.

Udpege 10 –12 hovedindikatorer og op til 5-10 underindikatorer på hver •Indflydelse på måltidet •Støtte til husførelse •Fremmødeprofil •… •.. •.

Udbytte •Øge gennemskueligheden af de dynamikker, der skaber et miljø og påvirke muligheden for at skabe bedre plejeboligmiljøer •Medarbejderne kan få mulighed for at se, hvor der er plejeboligmiljøer, der fremmer såvel det gode arbejdsliv som det gode liv for borgeren

Sansemuligheder kan være underindikatorer for hjemlighed •Lugte/dufte: Sansehaven indenfor •Kropssprog: Travlhed eller ro •Synsindtryk: Billeder •Lyd: stemmer, klange eller klange •Indretning: ensartethed eller forskellighed •

Projektets gennemførelse og tidsplan Fase 1 – første projektår ( ) •Liitteratursøgning • 5 fokusgruppeinterview. Et af fokusgruppeinterviewene gennemføres med beboer- og pårørenderådsmedlemmer • Der opstilles en model •1. Udkast modellen præsenteres for udvalgte ressourcepersoner •2. udkast til plejeboligprofil udarbejdes. •En hjemmeside med profilen opbygges og testes

Projektets gennemførelse og tidsplan Fase 2 – andet projektår ( – ) •Testes profilen i to plejeboligmiljøer •Modellen revideres •Modellen afprøves nu i plejeboligmiljøer i udvalgte kommuner •Den endelige hjemmeside hvor alle frit kan hente modellen •Der udarbejdes artikler om modellen

Anvendelse •beboere (og pårørende) får mulighed for at vælge eller påvirke det miljø, der passer bedst til deres tilværelse •personalet får et værktøj til at udvikle og synliggøre deres indsats, og det miljø, der er en konsekvens af deres indsats og deres faglige fokus •politikere og ledere får mulighed for indsigt i de faktorer, der kan påvirke plejeboligmiljøerne og dermed mulighed for at påvirke plejeboligmiljøerne •tilsynsfolkene får mulighed for at tilsyn omfatter beboernes mulighed for selvbestemmelse på trods af svækkelse og ikke blot omfatter forhold, der primært vedrører plejen og medicinering.