MOBILE MEDIER – MOBILE UNGE

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børn og digitale medier
Advertisements

Digital trivsel og forældresamarbejde
Smas’hit En succes. Adfærdsdelen har med udgangspunkt i interviewunder- søgelsen og spørgeskemaundersøgelsen belyst, at brugerne af Hashfacts og Restart.
Børns sociale liv med digitale medier
© 2012 – Side 1 Mary Fondens Unge Tænketank Temperaturmåling December 2012.
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
LIV I LUNGERNE.dk image by placeit.net.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
NemID og Fællesskema 2014 v/Signe Hansen Blegmand
Fremtidens Videoforbruger
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Introduktion Stil gerne spørgsmål og giv kommentarer – på forhånd tak
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN Gitte Stald Digital Culture / Mobile Communication IT University of Copenhagen HELLERE NØGEN END UDEN.
Digitale medier og mobning
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Profilering af dig selv - vha de sociale medier
Kørekort til de sociale medier
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Anonym Digital Rådgivning
Elevernes digitale dannelse
Blu-ray Mystery Shopping Analyse 6. Maj 2010
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
Gov 2.0 Fra portaler til borgernes lommer
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
© The Copenhagen Institute for Futures Studieswww.cifs.dk Superkonvergens Henrik Kristensen, Instituttet for Fremtidsforskning.
Din kontakt med det offentlige starter på nettet [kommune, logo, dato]
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Din kontakt med det offentlige starter på nettet [kommune, logo, dato]
Fortæl verden om dit frivillige arbejde
Medier og kommunikation F08 / lektion 9 / /
Livsmod - tematimer om digital mobning
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Levy Pierre (2001), Cyberculture Teksten til i dag er fra sidste kapitel og konklusionen fra bogen Cyberculture. Tekno optimist.
SEO PÅ AU.
digitale medier analoge børn (VERSION UDEN ©BESKYTTEDE FOTOS)
Facebook, danskerne & sociale netværkssites
Introduktion til Access (Access, del 1)
Børn og unge – kunst og kultur Kulturstyrelsens årsmøde Workshop september, 2014 Den digitale udfordring.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 27..AUGUST 2014 STUDIESTARTSOPLÆG VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION, HE AARHUS UNIVERSITET AU STUDIESTARTSOPLÆG.
Projektleder Anders Midtgaard Krag
1 IT-baseret evaluering i gymnasieskolen / KUA / / Gitte Stald Gymnasieungdommens brug af de nye teknologier Gitte Stald Afdeling for Film & Medievidenskab.
Børn og unges sociale liv online Og hvilken rolle spiller læreren?
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Børn og unges sociale liv online
Din kontakt med det offentlige starter på nettet [kommune, logo, dato]
Anonym Digital Rådgivning Erroll Marshall Pædagogisk projektleder.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Børn og unges sociale liv online
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Lærer-møde April 19, 2007 Dias 1 I.G. Bearden, Niels Bohr Institute ICT og aktivering i undervisning Ian G. Bearden, Prof. MSO Niels Bohr Institutet.
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Grunde til at jeg elsker dig
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Geokommunikation - visualisering af geografiske data.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Udvalg for kommunikation.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
mobile medier mobile unge
Præsentationens transcript:

MOBILE MEDIER – MOBILE UNGE NB – tegninger og fotos med © er fjernet fra denne præsentation. Derfor er den lidt farveløs. Gitte Stald IT University Copenhagen E-mail: stald@itu.dk http://stald.wordpress.com/ Twitter: gstald

Mobilitetsgrad Hastighed FOKUS Tid Sted Mobilitetsgrad Hastighed Konvergens Her: foto af første mobile bil tlf fra 1920erne Her: fotos af diverse mobile kommunikations, indholds- og underholdningsmedier: brev, telefon, telegram; Ugejournal, avis, bog; transportabelt tv, rejsegrammofon, første transistorradio Techs – social impact – seen over time Transition from mobile to smart phone

FOKUS

FOKUS Her: tegning af pige fordybet i sms på mobil, dels unge på græsplæne, der bruger flere digitale platforme.

FOKUS Her: først foto af Misse Møhge fra Matador, der ”draaager” mændene. Dernæst fotos af børn, der er totalt fordybet i digitale skærme. Medierne drager os …. (og forklaring følger)

OVERSIGT – hvad snakker jeg om? Data / forskningsforankring Det digitale samfund Fra SMS til SNS Altid på – altid forbundet Mobil identitet Fragmenteret information Følelsen af tilstedeværelse Mobil tid Konklusion – mobile meninger

1. FORSKNINGSBAGGRUND 1996 2013 1996 1998 2000 2004 2006 2009 2010 2011 2013 Children & their changing media environment Første mobiler Mobile medier, mobile unge Mobil Indholds Lab EU Kids Online Online risci og muligheder Globale medier lokale unge + 50% mobil Net Children Go Mobile Smart phones og tablets

1. DATA Studie 1. Children and their changing Media Environments, 1996 og 98: Kvantitative og kvalitative undersøgelser af 6-17 åriges mediebrug i 12 europæiske lande Studie 2. Globale medier, lokale unge, 2000: Kvantitative og kvalitative undersøgelser af (digital) media brug . 12-16årige danskere. Studie 3. Mobile medier, mobile unge, 2004 → 15-24årige danskere under alle former for uddannelse 2004: Surveys, interviews, observation 3006: Survey, interviews, observation, gymnasiestile 2009: Surveys, interviews, observation 2011: 1181 deltagere i survey 2013: april, ca. 1000 deltagere i survey, plus interviews og stile Studie 4. IT Universitet studerende, 2010 → Gentagne surveys blandt ITU studerende om avanceret brug af smart/mobiltrlrfoner, 2010, 2011, 2012 (2013 i maj) Studie 5. EU Kids Online, 2006-14: 2010: Survey, 1.001 9-15årige Studie 6. NetChildrenGoMobile, 2012-14: 2013: survey 500 9-16årige, gruppeinterviews

3. DET DIGITALE (MOBILE) SAMFUND Børn, unge og medier – er det noget særligt? Mange lighedspunkter mellem voksnes og børns/unges mediebrug og kommunikationsmåder Integration på samfundsniveau, i vores kultur

Digitale immigranter Digitale indfødte 2. DET DIGITALE SAMFUNDFORDRI NGER Digitale immigranter Digitale indfødte (Marc Prensky 2001)

Digitale immigranter Digitale indfødte Digitale dinosaurs … ? 2. DET DIGITALE SAMFUNDFORDRI NGER Digitale immigranter Digitale indfødte (Marc Prensky 2001) Digitale dinosaurs … ?

2. DET DIGITALE SAMFUND Mobile media / DMD / 121112 / Gitte Stald

2. DET DIGITALE SAMFUND Mobile media / DMD / 121112 / Gitte Stald

2. DET DIGITALE SAMFUND Praktiske kompetencer og digital dannelse (literacy)

2. Det digitale samfund Pointe: Der sker noget med de måder, som børn og unge finder, behandler og kommunikerer information på

3. FRA SMS TIL SNS De Sola Pool (1977): The Social Impact of the Telephone

3. FRA SMS TIL SNS Mobil Håndholdt Personlig Privat ”Ufarlig” ”Billig” De Sola Pool (1977): The Social Impact of the Telephone

3. FRA SMS TIL SNS

3. FRA SMS TIL SNS STUDIE 4: ITU students

3. FRA SMS TIL SNS (Smart)mobilen er stadig en ultimativ, relativ simpel kommunikationsplatform, men Mobiltelefoner udvikles til portaler som forbinder multiple sfærer, og dermed bevæger sig bagom simpel tale og tekst Der sker en gennemgående integration of medieindhold og konvergering af medieformer Umiddelbar adgang til information uafhængig af brugerens fysiske kontekst Nye former for mobil sociabilitet bliver mulig (SNS, LBS) De Sola Pool (1977): The Social Impact of the Telephone

4. ALTID PÅ – ALTID forbundet Studie 3: 15-24 årige Social tilgængelighed Nettet i lommen MOBILE MEDIER / DMD / Introduktion til Medier og kommunikation / 011110 / Gitte Stald

5. Mobil identitet Mobilen repræsenterer brugeren symboliserer relationer og følelser gemmer den personlige historie er den sociale livline

5. MOBIL IDENTITET STUDIE 3: 15-24 år tit Sjældent

5. MOBIL IDENTITET Selv eksperterne fortæller os, at vi bliver mere ensomme af at være tilgængelig 24 timer i døgnet. Men som jeg ser på tingene, er det slet ikke således - i hvert fald ikke i mit tilfælde. Jeg føler mig tættere på alle mine venner ved at kunne bare lige ringe eller skrive en besked. Det gør det nemmere, steder hvor du ikke kan se dine venner at alligevel have den samme kontakt. En af de bedste tider, at have en mobil er når man har kæreste på. For så kan man skrive sammen hele tiden om, at man elsker hinanden og at man glæder sig til at se hinanden igen osv. (Pige 16 år)

6. Fragmentering og konvergens Wireless communication technologies diffuse the networking logic of social organization and social practice everywhere, to all contexts – on the condition of being on the mobile Net. (Castells et al Mobile Communication and Society 2007:258)

7. Følelsen af tilstedeværelse Gergen: ”Absent presence” (Gergen 2002, in Stald 2007:156) → physical presence in one room and mental presence in another room ”The experience of presence is important in most interpersonal communication situations in order to establish a feeling of trust and social bonding” (Stald 2007: 154)

7. FØLELSEN AF TILSTEDEVÆRELSE STUDIE 1: 15-24 år

7. FØLELSEN AF TILSTEDEVÆRELSE STUDIE 1: 15-24 år

7. FØLELSEN AF TILSTEDEVÆRELSE Det irriterer mig f.eks. enormt meget, at mine veninder sidder og sms’er konstant, når jeg er sammen med dem. Det føles som om, at de kun er sammen med mig fysisk. Psykisk er de et helt andet sted. Mobilen er for dem det kæreste eje, og nogen gange er jeg næsten overbevist om at hvis det stod til dem, kunne de leve med at det eneste sociale netværk de havde, var det der foregik over mobiltelefonen. Det mener jeg er i overkanten. (Pige 16 år)

8. MOBIL TID Omsætningshast Tid ”on-the-go” Flydende tid Mobiltid/samfundstid Tid til fordybelse

9. KONKLUSION Digital kultur – digitalt samfund Mobile relationer Mobil identitet Mobile unge Potentialer (udfordre og udforske) Værdier (refleksion) Normer (opdragelse) Kontrol (handling)

MOBILE MEDIER – MOBILE UNGE Gitte Stald IT University Copenhagen E-mail: stald@itu.dk http://stald.wordpress.com/ Twitter: gstald