MOBILE MEDIER – MOBILE UNGE NB – tegninger og fotos med © er fjernet fra denne præsentation. Derfor er den lidt farveløs. Gitte Stald IT University Copenhagen E-mail: stald@itu.dk http://stald.wordpress.com/ Twitter: gstald
Mobilitetsgrad Hastighed FOKUS Tid Sted Mobilitetsgrad Hastighed Konvergens Her: foto af første mobile bil tlf fra 1920erne Her: fotos af diverse mobile kommunikations, indholds- og underholdningsmedier: brev, telefon, telegram; Ugejournal, avis, bog; transportabelt tv, rejsegrammofon, første transistorradio Techs – social impact – seen over time Transition from mobile to smart phone
FOKUS
FOKUS Her: tegning af pige fordybet i sms på mobil, dels unge på græsplæne, der bruger flere digitale platforme.
FOKUS Her: først foto af Misse Møhge fra Matador, der ”draaager” mændene. Dernæst fotos af børn, der er totalt fordybet i digitale skærme. Medierne drager os …. (og forklaring følger)
OVERSIGT – hvad snakker jeg om? Data / forskningsforankring Det digitale samfund Fra SMS til SNS Altid på – altid forbundet Mobil identitet Fragmenteret information Følelsen af tilstedeværelse Mobil tid Konklusion – mobile meninger
1. FORSKNINGSBAGGRUND 1996 2013 1996 1998 2000 2004 2006 2009 2010 2011 2013 Children & their changing media environment Første mobiler Mobile medier, mobile unge Mobil Indholds Lab EU Kids Online Online risci og muligheder Globale medier lokale unge + 50% mobil Net Children Go Mobile Smart phones og tablets
1. DATA Studie 1. Children and their changing Media Environments, 1996 og 98: Kvantitative og kvalitative undersøgelser af 6-17 åriges mediebrug i 12 europæiske lande Studie 2. Globale medier, lokale unge, 2000: Kvantitative og kvalitative undersøgelser af (digital) media brug . 12-16årige danskere. Studie 3. Mobile medier, mobile unge, 2004 → 15-24årige danskere under alle former for uddannelse 2004: Surveys, interviews, observation 3006: Survey, interviews, observation, gymnasiestile 2009: Surveys, interviews, observation 2011: 1181 deltagere i survey 2013: april, ca. 1000 deltagere i survey, plus interviews og stile Studie 4. IT Universitet studerende, 2010 → Gentagne surveys blandt ITU studerende om avanceret brug af smart/mobiltrlrfoner, 2010, 2011, 2012 (2013 i maj) Studie 5. EU Kids Online, 2006-14: 2010: Survey, 1.001 9-15årige Studie 6. NetChildrenGoMobile, 2012-14: 2013: survey 500 9-16årige, gruppeinterviews
3. DET DIGITALE (MOBILE) SAMFUND Børn, unge og medier – er det noget særligt? Mange lighedspunkter mellem voksnes og børns/unges mediebrug og kommunikationsmåder Integration på samfundsniveau, i vores kultur
Digitale immigranter Digitale indfødte 2. DET DIGITALE SAMFUNDFORDRI NGER Digitale immigranter Digitale indfødte (Marc Prensky 2001)
Digitale immigranter Digitale indfødte Digitale dinosaurs … ? 2. DET DIGITALE SAMFUNDFORDRI NGER Digitale immigranter Digitale indfødte (Marc Prensky 2001) Digitale dinosaurs … ?
2. DET DIGITALE SAMFUND Mobile media / DMD / 121112 / Gitte Stald
2. DET DIGITALE SAMFUND Mobile media / DMD / 121112 / Gitte Stald
2. DET DIGITALE SAMFUND Praktiske kompetencer og digital dannelse (literacy)
2. Det digitale samfund Pointe: Der sker noget med de måder, som børn og unge finder, behandler og kommunikerer information på
3. FRA SMS TIL SNS De Sola Pool (1977): The Social Impact of the Telephone
3. FRA SMS TIL SNS Mobil Håndholdt Personlig Privat ”Ufarlig” ”Billig” De Sola Pool (1977): The Social Impact of the Telephone
3. FRA SMS TIL SNS
3. FRA SMS TIL SNS STUDIE 4: ITU students
3. FRA SMS TIL SNS (Smart)mobilen er stadig en ultimativ, relativ simpel kommunikationsplatform, men Mobiltelefoner udvikles til portaler som forbinder multiple sfærer, og dermed bevæger sig bagom simpel tale og tekst Der sker en gennemgående integration of medieindhold og konvergering af medieformer Umiddelbar adgang til information uafhængig af brugerens fysiske kontekst Nye former for mobil sociabilitet bliver mulig (SNS, LBS) De Sola Pool (1977): The Social Impact of the Telephone
4. ALTID PÅ – ALTID forbundet Studie 3: 15-24 årige Social tilgængelighed Nettet i lommen MOBILE MEDIER / DMD / Introduktion til Medier og kommunikation / 011110 / Gitte Stald
5. Mobil identitet Mobilen repræsenterer brugeren symboliserer relationer og følelser gemmer den personlige historie er den sociale livline
5. MOBIL IDENTITET STUDIE 3: 15-24 år tit Sjældent
5. MOBIL IDENTITET Selv eksperterne fortæller os, at vi bliver mere ensomme af at være tilgængelig 24 timer i døgnet. Men som jeg ser på tingene, er det slet ikke således - i hvert fald ikke i mit tilfælde. Jeg føler mig tættere på alle mine venner ved at kunne bare lige ringe eller skrive en besked. Det gør det nemmere, steder hvor du ikke kan se dine venner at alligevel have den samme kontakt. En af de bedste tider, at have en mobil er når man har kæreste på. For så kan man skrive sammen hele tiden om, at man elsker hinanden og at man glæder sig til at se hinanden igen osv. (Pige 16 år)
6. Fragmentering og konvergens Wireless communication technologies diffuse the networking logic of social organization and social practice everywhere, to all contexts – on the condition of being on the mobile Net. (Castells et al Mobile Communication and Society 2007:258)
7. Følelsen af tilstedeværelse Gergen: ”Absent presence” (Gergen 2002, in Stald 2007:156) → physical presence in one room and mental presence in another room ”The experience of presence is important in most interpersonal communication situations in order to establish a feeling of trust and social bonding” (Stald 2007: 154)
7. FØLELSEN AF TILSTEDEVÆRELSE STUDIE 1: 15-24 år
7. FØLELSEN AF TILSTEDEVÆRELSE STUDIE 1: 15-24 år
7. FØLELSEN AF TILSTEDEVÆRELSE Det irriterer mig f.eks. enormt meget, at mine veninder sidder og sms’er konstant, når jeg er sammen med dem. Det føles som om, at de kun er sammen med mig fysisk. Psykisk er de et helt andet sted. Mobilen er for dem det kæreste eje, og nogen gange er jeg næsten overbevist om at hvis det stod til dem, kunne de leve med at det eneste sociale netværk de havde, var det der foregik over mobiltelefonen. Det mener jeg er i overkanten. (Pige 16 år)
8. MOBIL TID Omsætningshast Tid ”on-the-go” Flydende tid Mobiltid/samfundstid Tid til fordybelse
9. KONKLUSION Digital kultur – digitalt samfund Mobile relationer Mobil identitet Mobile unge Potentialer (udfordre og udforske) Værdier (refleksion) Normer (opdragelse) Kontrol (handling)
MOBILE MEDIER – MOBILE UNGE Gitte Stald IT University Copenhagen E-mail: stald@itu.dk http://stald.wordpress.com/ Twitter: gstald