Kørekort til de sociale medier

Præsentationer af emnet: "Kørekort til de sociale medier"— Præsentationens transcript:

1 Kørekort til de sociale medier
3. November 2009 Abelone Glahn, journalist Anders Stubkjær, Sønderborg Statsskole

2 Du er ikke med i samtalen
Er du ikke på nettet eksisterer du ikke! Under dette slide er jeg ikke til stede på scenen, men går nede i salen, så folk ikke kan se mig. 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem. 83 pct. har internet og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med en højere hastighed. • Internetbrug er en del af danskernes dagligdag. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang pr. uge. • Internettjenester med brugerskabt indhold, fx sociale netværkstjenester, blog mv. er mere populære end nogensinde. Hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester fx Facebook. 42 % af danskerne tilknyttet en online social netværkstjeneste Heraf er der 87 % blandt de årige Af de sociale netværk er facebook stærkest: 95% benytter Facebook 2, 3millioner danskere bruger facebook her pr 1. november Yngre danske bruger 25 minutter i gennemsnit om dagen på Facebook Danskerne over 15 år bruger i gennemsnit 12 % af deres tid på nettet på Facebook, og de yngre generationer bruger ca 25 minutter om dagen på facebook. Danmarks statistik okt 09 Anders Stubkjær Abelone Glahn

3 Tæt på hver anden er på et socialt netværk
Anders Stubkjær Abelone Glahn Kilde: Danmarks Statistik okt 09

4 Men er alt, alt for åbne om sig selv
7 ud af 10 brugere ved, hvordan de ændrer privatlivsindstillingerne 3 ud af 10 brugere i gymnasiealderen ved det ikke. Mere end halvdelen af dem, der bruger online sociale netværkstjenester har i høj eller i nogen grad tillid til, at deres personlige oplysninger behandles forsvarligt. Andelen falder med alderen og er kun 23 pct. hos de ældste brugere af online sociale netværkstjenester. . Anders Stubkjær Abelone Glahn Kilde: Danmarks Statistik okt 09

5 Brugen er steget markant bare på et år
Andelen af internetbrugere, der læser blog (en weblog, der opdateres jævnligt med korte indlæg, ofte med personlige eller dagbogsagtige tekster) er steget fra 22 til 33 pct. på ét år. Samtidig er andelen af de mere aktive bloggere, der skriver indlæg eller uploader billede til personlig blog, fordoblet fra 9 til 18 pct. her i 2009. Hver tredje læser blog, mens hver femte skaber indhold til blog 38% af befolkningen har inden for de sidste tre måneder uploadet selvskabt indhold med henblik på at dele det med andre Det er de årige, der er mest aktive 65 % har prøvet det inden for de seneste 3 måneder Anders Stubkjær Abelone Glahn Kilde: Danmarks Statistik okt 09

6 Hvordan har I integreret sociale medier i undervisningen ?
Hvor mange har prøvet Open Street mapping eller anden GPS baseret kortlægning? Lavet kort med Google maps Brugt SMS til skrivning af noveller Oprettet klassens twitterkonto? Oprettet en blog for klassen? Lavet en linksamling på delicious Ladet klassen bidrage på en wiki? Jeg spørger ikke for at tjekke jeres kendskab til teknikken, men kun for at få en strømpil. FOR MIG HANDLER DET NEMLIG IKKE OM DE TEKNISKE FÆRDIGHEDER, men mere om at mærke, om der er lyst til at Kaste sig ud i at afprøve. Lyst til at lære trafikken at kende på nettet læse den , og bruge den som transportmiddel for læring. Anders Stubkjær Abelone Glahn

7 Det handler ikke om at kende bilens dele, men om at kunne læse trafikken
Mine tvillingesønner har lige taget kørekort. Jeg var rystet over, hvor voldsomt vigtigt og hvor meget det blev vægtet, at de nærmest på remse kunne svare på ”Kontrol af bilens bærende dele ” - Kontrol af ratslør og servobeholderens væskestand” - ”vakuumforstærkede bremsers trykudligning!” I min optik var det vigtigere, at de kunne læse trafikken, at de kunne foruddiskontere om en gammel dame ville træde ud foran bilen, hvis hun ikke kunne høre den komme, OM en lille cyklist ville blive blæst ud på kørebanen, når der var stiv sidevind, og at man derfor skulle trække lidt væk i en overhaling. Vores påstand er, at mange lærere er ukomfortable med at benytte de sociale medier i undervisningen, fordi de ikke kender det tekniske, men det er efter vores mening ikke en afgørende forudsætning. Det afgørende er, om man hviler i sig selv, hviler i lærerrollen, hviler i sin undervisningserfaring. For så kan man godt tåle at dumme sig, at være usikker, at være afprøvende sammen med eleverne. Men alt for mange opfatter sig selv om værende dem, der skal kunne facitlisten, være eksperten. Det føles vanskeligt, fordi de føler, de kommer til kort over for mange af de unge, der - i teorien i hvert fald – er meget længere fremme, er digitalt indfødte og derfor nærmest pr definition bedre og dygtigere til de sociale medier, end de gamle. Det skal jo give enhver en vis præstationsangst. Men, altså ikke dem, der bare kaster sig ud i det. Anders Stubkjær Abelone Glahn

8 Hvor meget kan eleverne egentlig?
De digitale indfødte - og så alle os andre… De tør dumme sig. De tør vise begejstring eller afprøve fjollede ting Som for eksempel denne mikrofon. Det ligner noget, man har fundet i en cornflakespakke. Men det er faktisk en nem lille mikrofon, som man kan lave interviews på eller som nu blot optage det, der siges, og så ( jeg viser det) stikke mikrofonens USB stik direkte ind i PCen, og så kan vi høre, hvad der er blevet sagt. HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? Hvor svært skal vi gøre det for os selv? Hvor meget skal vi kunne, før vi tør bruge de sociale medier meget mere? Alle ved jo, at man tager teknologier til sig, når de bliver nyttige for én. Som bedsteforældrene, der bruger Skype, når de skal tale med børnebørnene på den anden side af verdnen Som min mand, der nægtede at skrive SMSser, før han virkelig var hårdt presset og skulle give en besked, der ikke kunne nå frem ellers. Som den rum- og retningsforstyrrede, der sætter sig ind i at bruge en GPS Eller dem, der skal nå kommune og bank via nettet. Vi tager det til os, når det skal anvendes. Når det er nyttigt. Vi lærer det BY DOING. Anders Stubkjær Abelone Glahn

9 Kilde Daniel Spikol, Växsjö Universitet
Vi lærer det altså på en anden måde. Vi underviser også på en anden måde. Hvor vi tidligere – og stadig – har rigtig megen tavleundervisning, lærer fortæller elev, er det tydeligt, at vi alle - Ældre som yngre – tager indsigten og læringen til os, på forskellige måder, herunder også gennem praktisk anvendelse. Vi lærer således gennem - at røre, at bevæge sig og at være aktive -at gøre – at leve – at eksperimenter - at være – være på stedet, være i situationen, ude i marken Det er for eksempel meget tydeligt i projekter, der har med mobil teknologi: Hvor man bruger SMS, Google Maps, GPS og mobiltelefon til at kortlægge, måle og registrere Kilde Daniel Spikol, Växsjö Universitet

10 Historiens Nykøbing F med googlemaps, foto, GPS, mobiltelefon, video
Traditionel opfattelse er, at den gode lærer fokuserer på at skabe et fundament af teoretisk viden, som eleven kan bygge videre på. I dag passes sociale medier (og IT såmænd også) ofte ind i undervisningen, når det lige – måske lidt tilfældigt – kan lykkes. Hvis sociale medier i højere grad skal inddrages i undervisningen, skal fokus flyttes fra teori og traditioner til intuition og autencitet. For vi er født med at lære intuitivt. Det er ikke altid korrekt, at vi skal lære ved først at tilegne os teorien og dernæst afprøve den i praksis. Meget ofte lærer vi gennem autentiske opgaver - opgaver, der betyder noget ude i ”virkeligheden”. De sociale medier giver en oplagt chance for at afprøve dette live. Anders Stubkjær Abelone Glahn

11 SAMTALEN er den bærende i alle de sociale medier
Så vidt , så godt Hvad betyder så dét, at kunne læse trafikken på nettet? At forstå trafikken , er at forstå samtalen på nettet Samtale, dialog udveksling i respekt for RELATIONEN Foregår alle steder. På mange platforme, og mange gange samtidig Anders Stubkjær Abelone Glahn

12 1. Forstå samtalen og eksponeringen i de sociale medier
Eet stort samtalerum Selveksponering Relations-pasning Hvor stor eksponering tåler den enkelte elev? Hvad er et godt netværk? Fastholdelsen for ever At færdes i de sociale medier er at ligne med at færdes i ét stort samtalerum. Rigtig mange bruger de sociale medier ensidigt til i tidens ånd at eksponere sig selv, men grundlæggende er de sociale medier netop sociale og forlanger, at man er indstillet på dialog. At indgå i samtaler kræver forståelse for samtalekunst og respekt for andres synspunkter. Det kræver klarhed på grænserne for hvad man selv kan udtrykke, og hvad man kan kommentere andres udsagn med. Det kræver også en forståelse for konsekvensen af, hvad man siger på nettet. Alt for mange siger/skriver ting, som de ikke kan overskue konsekvensen af på længere sigt. (kommende arbejdsgivere) Du ejer intet af det, der er på nettet Undervisning bør indeholde diskussion af hvor grænserne går for hvad man kan sige, hvem man siger hvad til, hvad fastholdelsen af information betyder for indhold og form i det, eleven skriver, og diskussion af hvem man forbinder sig med, altså en fornemmelse af hvilket netværk det er, man langsomt væver sig selv ind i. - Hvem er jeg – husk at lære at google sig selv hver 3 måned - Pas på identitet – det er sværere at rense ud end at forebygge ved selv at tage ejerskab - Lær dem at alerte sig selv via google Alert Anders Stubkjær Abelone Glahn

13 2. Kend Netetiketten Give og modtage Dele Hjælpe Være konstruktiv
Tage ansvar Ikke kun suge fra andre At samtale online kræver også et kendskab til netetikette. Hvordan diskuterer man i fora, hvordan er man konstruktiv, hvordan give man den viden tilbage, man har modtaget. De fleste elever er godt trænede i at MSNne, SMSsem, Skype og chatte, men netetikketten følger ikke automatisk med en teknisk færdighed. Ud fra et undervisningssynspunkt bør omgangen med sociale medier indeholde en undervisning i netetikette, sober videndeling og konstruktiv debatform. Ligesom den skal indeholde bevidstgørelsen om, at et forum med videndeling kun virker, hvis man selv tager ansvar og bidrager, og ikke kun er en der suger fra andre. Den enkelte kan være sårbar Den voldsomme eksponering kan også give bagslag på andre områder: En elev kan af mange personlige årsager frabede sig at være synlig på nettet, og dette skal man som lærer forholde sig til og ikke bare forlange deltagelse på grund af et undervisningsmæssigt formål. At eksponere forskellige typer af elever kan også indeholde dilemmaer – vil den bogligt svage blive yderligere eksponeret, når han bliver bedt om at skrive en blog, der kan læses af alle? Anders Stubkjær Abelone Glahn

14 3. Vær kommunikationskritisk
Være sin egen gatekeeper Indsamle Filtrere Sætte fundene ind i en større sammenhæng Udvise kildekritik Igennem flere år har journalister og lærere fungeret som en form for gatekeepere og sorteret på vegne af eleven. I takt med at internettet kan tilgås af alle, og omfanget af information på nettet er så stort, kan jobbet som gatekeeper kun i begrænset omfang fungere. Den enkelte elev er nu sin egen gatekeeper og skal selv opstille filtre, især på de sociale medier. I undervisningssammenhæng vil det derfor være vigtigt, at eleven lærer redskaber til at sortere og filtrere i informationer, samt hvem der skal have adgang til informationer, man selv efterlader i de sociale medier. Det handler imidlertid ikke kun om at begrænse og filtrere, men også om at lære at fylde nok i filtrene for at kunne uddrage essensen. En opgave for underviseren er derfor også at sikre, at eleven trænes i at tænke i at sammenholde mangfoldige kilder og udvise kildekritik. At en vigtig oplysning hurtigt og nemt kan hentes via Twitter eller et onlineforum, er ikke det samme som at den er sandheden selv, men den kan faktisk godt være. Ligesom ”arkæologernes læsning af potteskår”. Brudstykker af tekst, hvor man dels skal kunne vurdere sandhedsværdien, og dels fornemme, hvad der har stået på resten af potten. Det handler dog ikke kun om at begrænse og filtrere, men også om at lære at fylde nok i filtrene for at kunne uddrage essensen. Anders Stubkjær Abelone Glahn

15 4. Slet sporene Tjekke sporene jævnligt sporene Rydde op, selv slette
Have skolepolitik for sletning af opgaver, blogs mm Sikre mod identitetstyveri Internettet er ét stort arkiv, der fastholder bits og bytes, så snart de er lagt ud på nettet. Mange ved ikke hvordan man sletter oplysninger, og selv om man selv sletter oplysninger på sociale fora som facebook er ikke det samme, som at de for ever er væk fra nettet. Eleven bør lære, hvordan man jævnligt tjekker, hvad der ligger på nettet om en selv, og automatisk kan følge med, hvis ens navn bliver nævnt. En undervisning bør indeholde, hvordan man sletter sine spor på nettet, ligesom skolen pr rutine bør slette opgaver, der er løst på åbne platforme på nettet. En gammel blog, der er lavet i en undervisningssammenhæng vil ofte dukke op på en søgning på elevens navn, når vedkommende er færdig med gymnasiet og kommet ud på arbejdsmarkedet, alene af den grund, at der ikke foreligger så forfærdelig meget andet om vedkommende på nettet Tag ejerskab over egen identitet – hjælpe dem med at sikre sig på forskellige platforme. Anders Stubkjær Abelone Glahn

16 5. Læg en politik for sociale medier på skolen
Byg videre på den eksisterende…? Tidsforbrug, hvor og hvornår. Tekniske komplikationer Grænser mellem lærer og elev Grænser for eksponering Samspil med forældre Der er intet nyt under solen!! En gang fik vi Hver sin telefon - Hver sin pc’er - Syvkabale, Napoleon, Minestryger og Tetris s – Surfing- Sms og almindelig telefoni -Sociale medier Mobning – mobiltelefonbrug – downloadning I dag FB og twitter I morgen…… Gennemfør en pilotundersøgelse først Tag udgangspunkt i skolens værdier. Læg politikken i dialog med elever og lærere Inddrag forældre Tænk over sikkerhedsspørgsmål   Intensiver oplæring i de tekniske færdigheder Viden om hvordan man arbejder med det elektroniske spor og hvilken politik man som skole har overfor det, der efterlades på nettet, bør indgå i ”pensum” Kun et fåtal uddannelsesinstitutioner har i dag en formuleret politik for, hvordan ansatte såvel som elever forholder sig til de sociale medier. Der er for alvor – og hurtigt – brug for et kørekort i de mest simple færdselsregler på de sociale netværk, før vi kører galt i cyperspace. Anders Stubkjær Abelone Glahn

17 Anders Stubkjær Sønderborg Statsskole, engelsk og samfundsfag
Blog, LinkedIn, Facebook, Myspace, Delicious Webredaktør EMU Kort præsentation af AS Engelsk og samf, Sønderborg Statsskole Siger ikke ekspert, men interesseret i web og i at bruge det i undervisningen. Leger selv med flere sociale medier, udforsker det og forsøger at inddrage det i undervisningen. Ikke ekspert – interesseret bruger. Som gymnasielærer repræsenterer jeg i gruppen formodentlig en relativt lille gruppe, der selv dyrker sociale medier. Flere har Facebook profil, men bliver fjerne i blikket, hvis man taler om f.eks. Delicious, LinkedIn, eller andre. De har hørt om det, men ikke leget med det. Anders Stubkjær Abelone Glahn 17

18 Fra fiasko med sociale medier…
En klasse skal oprette delicious og weblog Eksempel på lærerstyret undervisning To historier, der fortæller lidt om hvad man kan opleve når man prøver sig frem med sociale medier To moduler af 1 time og 40 minutter: opret blog og delicious Firewall blokerer delicious Elever med særlige behov - voldsramt Særlige elever – rappenskralder og kværulanter Aflysninger Etik – ikke så kvikke karsten bliver udstillet? Anders Stubkjær Abelone Glahn 18

19 …til succes med sociale medier.
Opgave til ny klasse: En præsentation, der inkluderer IT. Minimumskrav er power point med 3 slides Jeg ville prøve igen: I to hf-klasser (engelsk og samfundsfag) vendte jeg den rundt og lagde det ud til eleverne. Ikke uden spænding fra min side og en anelse nervøsitet. Jeg havde nul kontrol, men dog en anelse opsyn. Resultat var produktion af film. Grin og fnis, men begavede små betragtninger over barndommen og ungdommens faser. Graden af lærerstyring var lig nul – udover jeg havde defineret et minimumskrav og sagde ja til at de kunne lave en film. Resultat -> Film Skrevet, indspillet og produceret af eleverne Sociolog Erik Eriksons udviklingsteori – filmen viser 5 ud af de 8 faser. Tant og fjas, men også gode pointer Spørgsmål: Når man arbejder med sociale medier - Er det en ide som lærer udelukkende at definere slutresultatet – som her at der skal være en fremlæggelse – men at lade det være op til elever? Alternativt – opgaven skal besvares ved at inddrage ét ud af fx fem sociale medier? Anders Stubkjær Abelone Glahn 19

20 Hvilken indsats og hvilken kurs?
Spørgsmål, jeg står med som underviser: Står udbyttet mål med indsatsen? Hvad skal jeg vide – og hvem skal fortælle mig det? Det er de spørgsmål jeg står med i dag og arbejder med. Vi står overfor at tage stilling til sociale medier – skal det inddrages efter tilfældighedsprincippet, eller skal vi forsøge en egentlig nytænkning? Hvilken kurs skal vi plotte ind på GPS? Vi kan vælge at tage den sikre rute, som vi altid har kørt, eller vi kan prøve noget nyt. Anders Stubkjær Abelone Glahn 20

21 Traditionel brug af sociale medier / IT
Hvad kan du selv? Hvordan passer det lige ind i de forløb du kører - afveksling og / eller underholdende element? Tilfældighedsprincip afhængig af individuelle lærers tilfældige interesser Anders Stubkjær Abelone Glahn 21

22 Nytænkning af undervisning
Hvordan kan sociale medier danne udgangspunkt for undervisningen? Praksisorienteret undervisning, hvor eleverne skal prøve sig frem. Forskellige fakulteter har forskellige interesser Er det muligt at vende bøtten og tage udgangspunkt i sociale medier? (læs overhead) Det vil betyde, at lærerens rolle ikke som nu primært vil være ved klasseundervisning. Anders Stubkjær Abelone Glahn 22

23 Nytænkning af lærerens rolle
The master and the young apprentice? Lave & Wengers ’apprenticeship’? Fra klasseundervisning til ’The master and the young apprentice’? Læreren skal i langt højere grad lave individualiseret undervisning. Bygge både praktisk og teoretisk viden op omkring den enkelte elev. Er det muligt at videreudvikle Lave & Wengers tanker om apprenticeship? Eller finde en ny kombination, eller rettere integration af teoretisk refleksion og mesterlære?…” (Wackerhausen) Anders Stubkjær Abelone Glahn 23

24 Status: Hvad ved vi om sociale medier?
Læreren Ikke meget Afhængigt af personlig interesse Eleven Ukritisk og overfladisk viden Godt nu har vi så været igennem to historier om erfaringer Konstaterer, at der groft sagt er to retninger a) som vi har gjort indtil nu: Prøve sig frem og det afhænger af de enkelte lærere, der er interesserede og gider at prøve noget nyt aldersfordelingen i gymnasiet kan gøre det svært at gennemføre noget videre avanceret b) En omstilling af lærerrollen, nytænkning af fx teori bag apprenticeship Hvis vi nu skal til at bruge sociale medier for alvor står vi overfor flere udfordringer: Hvad ved vi? Lærer – læs Slide Eleven Illusion at tro på ekspertstatus Overfladisk og ukritiske brugere, måske ikke helt med hensyn til Facebook Anders Stubkjær Abelone Glahn 24

25 Udfordring: Ombygning af infrastruktur
Hvilke krav stiller det til skolens infrastruktur, hvis sociale medier skal integreres i undervisningen? Fysiske rammer – fra undervisning til vejledning? IT-systemer – hvornår er det godt nok? Hvad med krav til eleverne? Anders Stubkjær Abelone Glahn 25

26 Udfordring: Lærer-elev relationen
Skal vi være ”net-venner”? Hvad er den ideelle relation til elever? ”Net-risiko” for beskyldninger og personalesager Hvem har ikke fået tilbuddet om venskab fx via Facebook? Og hvad skal man svare? Hvad er den ideelle relation til hhv. nuværende og gamle elever? Der er en ”Net-risiko” for beskyldninger og personalesager. I forbindelse med eksamen, en lidt uklog mail, der bliver misbrugt. Relation til As oplæg – handler det om at læreren selv er mere bevidst og at skolen anbefaler retningslinjer Anders Stubkjær Abelone Glahn 26

27 Udfordring: Hvis tid skal ”betale”?
Præcise pensumkrav Aflysninger Hvorfor skal jeg bruge tid på at undervise i sociale medier? Skarpe pensumkrav i alle fag Aflysninger, AT, AP, studierejser, etc. Hvorfor skal jeg bruge mine timer på at undervise i basal brug af sociale medier? Anders Stubkjær Abelone Glahn 27

28 Udfordring: Multimedieskatten
Cirka kr på internetopkobling og bærbare pc’er Bærbare pc’er passer til skolens IT-infrastruktur Skal skolepengene bruges til dette? Er der nogen af jer, der forbereder jer hjemme? Er der nogen af jer, der uploader materiale til elever, giver lektier for, hjemmefra? Er der nogen, der har en PC fra skolen, der passer til projektorer og lyd-systemer i klasseværelserne? Er der nogen der bruger IT i undervisningen? Cirka kr på internetopkobling og den bærbare pc, der er udleveret af skolen Bærbare pc’er passer til skolens IT-infrastruktur – tilpasset dockingstationer og lydsystemer mv i klasserne Samarbejdsudvalget på min skole udtaler deres bekymring for ”faldende IT-aktivitet Mangelfuld kommunikation, herunder opdatering af Lectio / Fronter, etc. Opgaveretning besværliggøres Feedback til elever i opgaveperioder besværliggøres” Anders Stubkjær Abelone Glahn 28

29 Multimedieskatten er et selvmål
Internetbaserede skole bliver sat tilbage Nytænkning, improvisation og erfaringsindsam-ling bliver besværligt IDIOTI Spildtid for skoler og lærere Anders Stubkjær Abelone Glahn 29

30 Inspiration fra Storbritannien
Folkeskole Twitter, blogging, podcasts, Wikipedia (forslag pr. maj 09) MA in Social Media, Birmingham City University “Children in England to leave primary school familiar with blogging, podcasts, Wikipedia and Twitter as sources of information and forms of communication. They must gain "fluency" in handwriting and keyboard skills, and learn how to use a spellchecker alongside how to spell” The Guardian - Altså at børn forlader skolen bekendt med blogging, podcast, wikipedia, twitter som kilder af informationer og mulige kommunikationsformer. De skal kunne skrive I hånden og med keyboard, være I stand til at bruge stavetjekker og at stave. MA uddannelse Den debat man finder I the Guardian – potentielle studerende er skeptiske overfor om det er for praksisorienteret Studieledere fastholder det forskningsbaserede udgangspunkt Anders Stubkjær Abelone Glahn 30

31 Opsummering Vigtigst er at kunne og ville sætte sig ind i nye ting
Fra underviser til konsulent Tilpasse politikken løbende Stort behov for videre/efteruddannelse af lærere Redskab, eller fag? Formodentlig et centralt redskab, der skal skemalægges Første skridt kan være et kørekort i sociale medier - relevant for både gymnasielærere, men også andre Anders Stubkjær Abelone Glahn

32 Hvad vil du have med på et kørekort?
Forstå samtalen og eksponeringen i de sociale medier Kend Netetiketten Vær kommunikationskritisk Slet sporene Læg en e-politik på skolen .. Bidrag i kommentarfeltet på Uddannelsesforums blog ”Kørekort til sociale medier” Anders Stubkjær Abelone Glahn