Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Inspirationstema: Børns rettigheder
Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
# Ejendomsmæssig forundersøgelse Termestrup Enge dec Ejendomsmæssig forundersøgelse – Termestrup Enge.
DN- skovtræf 2009 Fotograf Ole Malling Fåborg Fjord Nora Skjernaa Hansen.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
REKRUTTERING AF BRANDFOLK
Planlægning i det åbne land under nye vilkår
1 Prioriteringer / strategier Vi... ler mennesker med begrænset tid og evner lkan ikke nå alt ler derfor nødt til at prioritere ler nødt til at lade noget.
Hvilken form for aftale vil der blive indgået til klimatopmødet i København?
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Muligheder for samfinansiering.
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
O-service - Nye muligheder Alle slags arrangementer ind. Bedre visning og sortering af kalender. Tilmelding af ikke-DOF medlemmer. Betalingsmetoder og.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
IT – sikkerhed Fysisk sikkerhed Logisk sikkerhed
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
Foreningens historie…. Fredningens historie Andre redskaber Naturbeskyttelsesloven (§3, bygge- og beskyttelseslinjer mm.) Planloven (kommuneplan/lokalplan/VVM/landzone)
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Skov- og Naturstyrelsen
Session 3 - Skovnetværk i DN?
Velkommen til workshop for interessenter Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Skovlovens §25 Beskyttelse: andre naturmæssigt særlig værdifulde skove
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Miljømålsloven - planproces
1 Danmarks Naturfredningsforening om Den 3. Limfjordsforbindelse.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Almen sprogforståelse Hvordan er det så gået? Lidt statistik på baggrund af de deltagende skolers indberetninger.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
Friluftspolitik lokalt og nationalt. Hvilke tiltag har vi generelt iværksat rettet mod kommunerne? Redskabsbogen (2006) Pixi-hæfte om friluftspolitik.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Skolebestyrelsens beretning Søgårdsskolen.
Projektopgaven.
Overordnede bestemmelser
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Responsible Energy 2016 John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 1.
Justering af Natura 2000-områdegrænser
”Landmanden som naturforvalter”
1. Trin – Problemstilling
Natur i Odense Kommune.
Lovgivningsarbejdet i Folketinget
Præsentationens transcript:

Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman

Nuværende holdninger •DN’s naturpolitik om skovene –værne det vi har, genoprette og skabe nyt –indgå aftaler om bl.a. urørt skov, reetablering af skovmoser, sumpskove og skovenge samt sikre eksistensen af dødt ved for at sikre og fremme biodiversiteten –stoppe al sprøjtning og gødskning –begrænse dræning til absolut minimum –satse på danske træarter –forbedre adgangsforholdene til de private skove

•Mindst 10 procent urørt skov med hovedformålet at sikre skovenes naturværdier. I alle øvrige skove skal skovbrug og naturhensyn gå hånd i hånd, •Mere skov i Danmark, så arealet med skov kommer op på minimum 20 procent af landets areal i løbet af det 21. århundrede. Skovrejsning bør fremme bynære rekreative interesser, høj biodiversitet samt kæde skove og andre naturarealer sammen. •Folketinget skal ændre indeks for skovtilstand i Natura skovhabitaterne til at omfatte krav om dødt ved og gamle træer for, at skoven kan bedømmes som værende i gunstig bevaringsstatus. •Folketinget skal vedtage en strategi med mål og tidsfrister for at beskytte alt dødt ved i skovene samt med bindende delmål og tidsfrister øge andelen af dødt ved i alle skove.

Input til fremtidig DN-politik •Alle brainstorm: Hvad er de vigtigste skovrelaterede problemstillinger eller fokusområder? •I grupper: –vælg et eller to emner –hvad er problemet? –hvordan burde det være? –hvad skal der gøres for at nå målet? –hvad kan DN gøre, lokalt og centralt?

•Svaret findes måske i det hule træ 