Martin Luther

Luther 46 år gammel Maleri af Lucas Cranach 1529 ( foto: Wikipedia)

Luthers barndom og skolegang Fødes 10. nov. 1483 i Eisleben (faderen arbejdede med kobberminedrift) Døbes 11. nov. og får dagens helgennavn Martin Barndom i Mansfeldt Skolegang i Mansfeldt, Magdeburg og Eisenach 1501: studerende ved universitetet i Erfurt 1505: magistergrad i filosofi, derefter jurastudie fra maj til den 2. juli!

Tordenvejret 2. juli 1505 Et voldsomt tordenvejr slynger ham af hesten, han såres og råber i angst de berømte ord: ”Hjælp, kære Sankt Anna, så vil jeg blive munk.”(Sct. Anna er Marias mor) Bundet til sit løfte begynder Luther i Augustinerklostret i Erfurt den 17. juli 1505 – meget imod faderens vilje Klosteret var kendt for streng disciplin og høj teologisk standard

Byerne i Luthers liv

Klosterliv 1507: Luther ordineres til præst fra 1508: Teologiske studier i Erfurt og Wittenberg 1510: Rejse til Rom 1512: Doktor i teologi – får herefter stillingen som professor i teologi ved det teologiske fakultet i Wittenberg fra 1513 underviser han i bibelske skrifter fra 1517 prædiker han i bykirken i Wittenberg

Note 1: Luthers tidlige teologi Knytter til ved kirkefaderen Augustin. - Luther er augustinermunk Er i kraftig opposition til filosoffen Aristoteles Aristoteles’ filosofi havde øvet en meget kraftig indflydelse i Romerkirken gennem især skolastikeren og kirkelæreren Thomas Aquinas (ca. 1225-74) ved dennes omfattende forening af Aristoteles’ filosofi med kristendommen Er kritisk overfor helgendyrkelse og valfarter Er optaget af skriftstudier og inderlig religiøsitet

Afladshandelen Afladshandleren Johan Tetzel nærmer sig i 1517 Wittenberg, hvor Luther gør præstetjeneste Afladshandelen eksploderede i disse år og finansierede fra 1507 en nyopførelse af Peterskirken Afladen opstod ca. 1035, voksede under korstogene og yderligere fra ca. 1475 med omrejsende adladshandlere - samt i kraft af bogtrykkerkunsten Aflad var oprindeligt en eftergivelse af timelige (og derfor tidsbegrænsede, jordiske) bodsstraffe (modsat evige straffe). Bodsstraffene skulle sones i livet ved bønner og gode gerninger eller siden hen i en periode i Skærsilden Afladsbrev underskrevet af Johan Tetzel

Note 2: Afladens baggrund Begrebet aflad findes ikke i Det Nye Testamente Baggrunden er anger og syndsbekendelse i skriftemålet – og paradoksalt nok syndstilgivelsen i skriftemålet (absolutionen) For nogle synder krævedes derefter en bod (at gøre godt til gengæld eller at lide en tidsbegrænset straf som følge af synden efter at denne var tilgivet over for Gud) Al unået bodsstraf overførtes ved døden til skærsilden og forøgedes 10-fold Man kunne også som bod betale til kirken og få et dokument på dette = afladsbrev Læren om afladen og skærsilden medførte et voldsomt fokus på frygt og straf og udviskede troen på nåden og tilgivelsen

31. oktober 1517 - reformationsdagen - Luther slår 95 skrevne teser op på kirkedøren i Wittenberg (det var den tids opslagstavle) Han ønskede en debat om afladens misbrug Teserne oversættes, og Luthers skrifter spredes Okt. 1518: Luther for rigsdagen i Augsburg, hvor han nægter at tilbagekalde sine ord og skrifter Fra 1519 foregår der en kraftig debat mellem Johann Eck, en af romerkirkens dygtigste teologer, og Luther. Derved polariseres holdningerne til afladen, paven og til kirkens autoritet yderligere

Luthers tårnoplevelse 1519 Luthers personlige trosgennembrud, hvor han får et nyt syn på tro og frelse, sker i klostertårnet i Wittenberg ved læsning af Romerbrevet i NT Fra da af følte han sig ”som nyfødt” – tilgivet og fri fra frygt for Guds straf

Note 3: Den nyfødte Luther Luthers egen beskrivelse af oplevelsen: ” Jeg havde også tidligere været grebet af stor iver efter at forstå Paulus i Romerbrevet, men hidtil havde noget stået i vejen. Ikke mangel på interesse, men et eneste udtryk i kapitel l, 17: ”Guds retfærdighed åbenbares i evangeliet.” Jeg hadede det udtryk ”Guds retfærdighed”,…..Men hvor meget jeg end levede som en ulastelig munk, følte jeg mig dog over for Gud som en synder med en meget urolig samvittighed. Jeg kunne ikke tro på, at Gud var forsonet ved min fyldestgørelse. Derfor elskede jeg ikke, nej, jeg hadede tværtimod den retfærdige Gud, som straffer syndere. Og selv om jeg tav med det, så harmedes jeg dog på Gud, måske ikke ligefrem på gudsbespottelig måde, men alligevel med stærk uvilje. Jeg syntes, det var rigeligt, at stakkels syndere var tynget af arvesyndens forbandelse og al slags ulykke med De Ti Bud. Hvorfor skulle Gud så oven i købet gennem evangeliet føje ny smerte til den tidligere og også ved evangeliet holde sin retfærdighed og vrede frem for os? Således rasede jeg med en vild og forvirret samvittighed. Men ikke desto mindre bankede jeg vedholdende på hos Paulus på det pågældende sted i Romerbrevet, idet jeg brændende tørstede efter at vide, hvad Paulus mente. Og så endelig, mens jeg tænkte efter dag og nat, fik jeg ved Guds barmhjertighed øje på ordenes sammenhæng: For i evangeliet åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro. (Rom 1, 17). Da begyndte jeg at forstå ”Guds retfærdighed”, som den retfærdighed i kraft af hvilken den retfærdige lever ved Guds gave, nemlig ved tro. Det gik op for mig, at betydningen er, at evangeliet åbenbarer Guds retfærdighed i passiv forstand. Det vil altså sige, at Gud i sin barmhjertighed retfærdiggør os ved troen, sådan som der står skrevet: den retfærdige skal leve af tro. Nu følte jeg mig som født på ny og som gennem åbne døre kommet ind i Paradis. Da viste der sig straks et andet ansigt for mig gennem hele bibelen. … Lige så meget, jeg før havde hadet ordet ”Guds retfærdighed”, lige så stor var nu den kærlighed, med hvilken jeg priste dette ord som det allerlifligste. Således blev dette sted hos Paulus mig i sandhed en dør til Paradis.

Kryds ved TROEN - alene ! Luther sætter et kryds i sin Bibel ved Paulus brev til Romerne kap. 3 vers 28: X ”For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger.” Og så tilføjede han i margenen: sola - alene

1520 De reformatoriske hovedskrifter skrives: Til den kristne adel af den tyske nation Om de gode gerninger Om et kristenmenneskes frihed Om kirkens babylonske fangenskab

1520 – Kirkekampen skærpes 15. juni 1520: Paven udsender en bandbulletrussel med krav om tilbagekaldelse og afbrænding af Luthers skrifter 10. dec. 1520: Luther kaster sammen med studenter i Wittenberg bullen og de pavelige retsbøger på bålet Luther har hermed endegyldigt brudt med den katolske kirke

Luther lyses i band Luthers liv er nu for alvor truet – det overvejes at sende Luther til Danmark til Chr. II Kejser Karl V stævner foråret 1521 Luther med et frit lejde til Rigsdagen i Worms Luther nægter her at bøje sig med henvisning til at være ”bundet til sin samvittighed, med mindre Skriften (Bibelen) eller klare grunde” modsiger ham 3. januar 1521 lyses Luther i band af paven

1521-1522 Fredløs, forklædt og i husarrest På hjemrejsen sikrer Frederik den Vise, at Luther ”fanges” og bringes til slottet i Wartburg, hvor han forklædes som Junker Jörg og arbejder her flittigt med at oversætte Det Nye Testamente til tysk og forfatter flere nye reformatoriske skrifter Kort efter Rigsdagen i Worms dømmer kejseren Luther fredløs

Tilbage til kirken i Wittenberg Radikale grupper (”billedstormerne”) overopheder reformationen, og Luther forlader trods forbud skjulestedet i Wartburg for at skabe ro på de ophidsede Fra 1522 til 1525 reformeres gudstjenesten mv: Gudstjenesten og ritualerne bliver på tysk, der udgives en tysk salmebog, Luther skriver sine første salmer, … han foreslår skolegang for alle børn

1524 - Bondeoprøret Under påberåbelse af reformationen gør bønder oprør. Kravene er nok forståelige, men Luther opfordrer utvetydigt myndighederne til at stoppe oprøret, da han anser oprør for at være misbrug af evangeliet og aldeles forkert Oprøret slås hårdt ned. Luther kritiserer efterfølgende myndighedernes urimelige hårdhed over for de bønder, som overgav sig

1525 – Luther gifter sig 13. juni 1525: ægteskab med den tidligere nonne Katharina von Bora De to får sammen seks børn og skænkes et tidligere kloster. I deres hus boede og bespistes dagligt ca. 40 personer

1526 - 1530 Årene gik især med opbygning af nye menigheder, undervisning og nyordning af gudstjenesten

Note 4: Kritik fra humanisterne Humanisternes sympati for reformationen smuldrede på grund af flere anarkistiske eksempler blandt reformationens tilhængere Erasmus af Rotterdam angriber 1524 Luther i skriftet ”Om den frie vilje” – Luther svarer i skriftet: ”Om den trælbundne vilje Synet på den menneskelige viljes frihed fører siden til adskillige diskussioner omkring Guds forudbestemmelse (prædestination) og menneskets reelle frihed – både i forhold til humanisterne og til de øvrige reformatorer i Europa: Calvin og Zwingli

Luthers nærmeste medarbejdere Philip Melanchthon, professor i græsk Han bliver Luthers teologiske sekretær og lærer Luther et bedre græsk. Han udarbejdede Den Augsburgske Bekendelse Johannes Bugenhagen, ekspert i kirkeret og kirkeordninger. Han sendes senere til Danmark i 1537-39 og hjælper med den praktiske gennemførelse af reformationen i Danmark efter 1536

1530 Rigsdagen i Augsburg Kejser Karl V indkalder til Rigsdag i Augsburg Luther er bandlyst og opholder sig et halvt år på afstand i en fæstning i Coburg Melanchthon skriver og fremlægger ”Den Augsburgske Bekendelse” for kejseren, hvori det forsøges at genforene kirken, hvilket ikke lykkes

Tiden efter Augsburg 1532: Religionsfreden i Nürnberg sikrer foreløbigt protestanterne fri religionsudøvelse 1534: Den første hele tyske Luther-bibel udgives 1535: Luther bliver dekan for det teologiske fakultet i Wittenberg 1536: Reformation gennemføres i Danmark Luther fortsætter med at forelæse og forfatter en lang række skarpe teologiske og opbyggelige skrifter 1544: Luther indvier den første reformatoriske kirke i Torgau uden stenalter og i stedet med et nadverbord Luther dør 62 år gammel den 18. februar 1546 under et ophold i Eisleben og begraves af Bugenhagen i slotskirken i Wittenberg

Luthers gudstjeneste Billedet viser Luther i almindelig borgerklædning på prædikestolen pegende på den korsfæstede en enkel kirke med forkyndelsen som det vigtigste i gudstjenesten den korsfæstede Jesus i centrum som frelseren

Salmer af Luther Luther digtede et stort antal nye salmer. Fx: Nu fryde sig hver kristen mand Vor Gud han er så fald en borg Det kimer nu til julefest I dødens bånd vor frelser lå Behold os Herre ved dit ord Af dybsens nød, o Gud, til dig Desuden bearbejdede Luther mange ældre salmer. Fx: O store Gud! Vi love dig Lovet være du, Jesus Krist Nu bede vi den Helligånd Forlen os freden, Herre, nu

Note 5: Kritikken af Luther Især to forhold har givet anledning til kritik: Jødehadske udtalelser Set hen over Luthers liv var han ikke generelt jødehadsk. Han hjalp således nogle jøder til opholdstilladelse og skrev flere positive artikler. En gruppe kristendomsfjendske missionerende jøder blev i 1543 anledningen til hans holdningsændring. Han udgav herefter sit hadske og ofte kritiserede skrift: ”Om jøderne og deres løgne”. Nedslagtningen af bondeoprøret En gruppe bønder brugte de lutherske frihedstanker som argument til at gøre oprør. Luther svarede øvrigheden: ”Slå dem ned som gale hunde”. Nedslagtningen blev meget voldsom, også så voldsom, at Luther efterfølgende bebrejdede den urimeligt hårdhændede fremfærd. Det bør til forståelsen bemærkes, at Luther i hele sit sprog var særdeles svulstig og barsk og ikke kun specifikt i forhold til de nævnte kritikpunkter

Kendetegn på evangelisk luthersk kristendomsforståelse Ordets forkyndelse – prædikenen til tro – er centrum i gudstjenesten Vægt på: retfærdiggørelse af troen – alene ! Kun to sakramenter: dåb og nadver Vægt på den troendes trøst og visheden om frelsen og nåden i Kristus Den troende er på én og samme tid en synder og retfærdig Præsten er ikke en mellemmand, men er forvalter af sakramenterne og forkynder af evangeliet Kirken er der, hvor evangeliet forkyndes, og sakramenterne forvaltes ret, - og er ikke en ydre organisation

Note 6: Evangelisk-lutherske principper Guds ord – Bibelen og forkyndelsen – skal forstås som lov og som evangelium Loven er Gud dømmende Evangeliet er Gud frelsende Troen alene (sola fide) - som den vigtigste – desuden: Skriften alene (sola scriptura) Nåden alene (sola gratia) Det almindelige præstedømme Bibelen skal forstås i lyset af Kristus Gud styrer verden gennem sine ordninger og sine to regimenter (det verdslige og det åndelige) Lovens tre forskellige brug Den kristnes frihed fra Moseloven og bundetheden til Kristus alene Livet i kald og stand

Den danske folkekirke Er en evangelisk-luthersk kirke med dette grundlag: Bibelen og fem bekendelsesskrifter: De tre oldkirkelige trosbekendelser Luthers lille katekismus Den Augsburgske Bekendelse Folkekirken er opdelt i 10 Stifter, som hver ledes af en biskop, og kirken har således ikke en fælles ærkebiskop. Staten understøtter folkekirken og har overtaget det meste af den jord, som tidligere tilhørte kirken.

Luthers segl: Lutherrosen Martin Luthers egen forklaring Luther beskriver Lutherrosen i et brev fra 8. juli 1530 til Lazarus Spengler i Nürnberg. Han kalder den "et kendetegn på hans teologi" og forklarer: Først skal der været et kors; det er sort og findes i hjertet, som har sin naturlige røde farve, for at jeg kan blive mindet om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror med hjertet, bliver man retfærdig over for Gud. Men selv om korsets farve er sort, og selv om det døder og gør ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve; det ødelægger ikke menneskets natur; dvs. det slår ikke ihjel, men gør levende ... Sådan et hjerte skal være midt i en hvid rose, som fortæller, at troen giver glæde, trøst og fred. Derfor skal rosen være hvid og ikke rød; for den hvide farve er ånders og alle engles farve. Sådan en rose findes på den himmelfarvede baggrund, fordi en sådan glæde i ånden og troen er begyndelsen til den kommende himmelske glæde, som man har i håbet, men som endnu ikke er åbenbaret. Rundt om denne himmelske baggrund findes en gylden ring, som fortæller, at en sådan salighed varer evigt i himlen og aldrig får ende. Den overgår alle andre glæder og goder, ligesom guld er det ædleste metal ..." 

Tillæg om reformationen De største reformatorer Reformationens udbredelse i Europa Reformationens hovedpersoner i Danmark

Reformatorerne Martin Luther (1483-1546) De lutherske kirker Jean Calvin (1509-1564) De reformerte kirker John Knox (1505-1572) Skotlands reformator Ulrich Zwingli (1484-1521) De reformerte kirker foto: Wikipedia

Reformationen i Danmark 1536 Reformationstidens konger i en meget urolig periode i danmarkshistorien: Christian II (1513-1523) Frederik I (1523-1533) Christian III (1534-1559) – Første danske bibel (grevens fejde 1534-1536) Hans Tausen (1494-1561) Johanittermunk. Studerer i Wittenberg 1523-24 og tilslutter sig her reformationen. Leder den ublodige danske reformation med arrestation af de katolske biskopper og konfiskationen af kirkens og klostrenes store ejendomme. Senere biskop i Ribe. Oversætter Bibelen til dansk. Peder Palladius (1503-1560) Studerer seks år i Wittenberg og bliver her magister og doktor i teologi. På Frederik I’s henvendelse anbefaler Luther P.P. til at føre overopsyn med de nye lutherske menigheder i Danmark. Senere biskop over Sjælland. foto: Wikipedia

Folkekirkens Skoletjeneste Kgs. Lyngby Provsti til undervisning af skolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne info@skole-kirke-klp.dk, 45 872 872 Billedmateriale: www.lutherdansk.dk og det frie net-leksikon ”wikipedia”