Filmen Filmen var oprindeligt tænkt som et videnskabeligt værktøj, men blev meget hurtigt verdens mest efterspurgte underholdnings-produkt. Fra de første levende billeder blev vist i 1891 og til de første biograf-teatre trak fulde huse, gik der mindre end fem år. Filmen blev grundlaget for en helt ny industri. En dansk filmproducent var blandt de første til at udnytte de nye muligheder, og grundlagde et filmselskab, der dengang var verdens største – Nordisk Film. Filmen udviklede både skuespil, billedsprog og fortælleteknik. Ret hurtigt blev filmen en selvstændig kunstart på egne præmisser. Filmen blev hurtig massekultur, og i det nye medies malstrøm opstod verdens-stjerner og berømtheder af et omfang verden aldrig før havde kendt til. Første levende billeder Filmen kommer til Danmark Divaer og stjerner 1927 - filmen når nye højder

De første levende billeder 1. marts 1891 præsenterede Thomas Edison og William K. L. Dickson for første gang kinetoskopet. Det var en videreudvikling af zoetropen og sekvens-fotografiet. I april 1894 arrangerede Edison den første fremvisning af kinetoskop-film for et betalende publikum. Det foregik i en dertil indrettet kinetoskop-bar med 10 kinetoskoper. Her kunne folk kaste en mønt i for at se et filmklip. Kinetoskopet var en imponerende oplevelse, der gav genlyd i pressen verden over. I løbet af kort tid blomstrede kinetoskop-barer op overalt i USA. Herhjemme byggede vores egen J.C.H. Ellehammer et kinetoskop til forlystelsesstedet Panoptikon i 1896. Edison overvejede at lave et apparat, der kunne projicere kinetoskopets billeder op på en væg. Han vurderede, at der ingen penge var at tjene på det, og forkastede ideen. Kinteoskop bar i San Francisco, 1899 Kinetoskop

Første filmforestilling Da nyheden om Edisons kinetoskop kom frem, arbejdede to franske fotografer – brødrene Lumière – allerede på en teknik, der kunne projicere billeder. Der var ikke langt til ideen om også at lave projektioner af det levende billede. I 1895 lykkedes det for dem. Verdens første filmforestilling for et betalende publikum fandt sted den 28. december i Paris på Grand Café, Boulevard des Capucines. Filmen, der hed, La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière, havde brødrene selv optaget, og den viste togpassagerer, der går ud fra en banegård i Lyon. Den franske idé med biografteatret viste sig hurtigt at udkonkurrere Edisons kinetoskop-barer. Iværksættere over hele Europa og Nordamerika fik travlt med at bygge biografteatre. I 1904 åbnede den første permanente biograf i Danmark under navnet ”Kosmorama”. Lumièrebrødrene Stillbillede fra La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière,

Filmen kommer til Danmark Dansk film tager sin begyndelse i 1890'erne med kongelig hoffotograf Peter Elfelt. Hans tidligste film Kørsel med grønlandske Hunde fra 1896 er en dokumentarfilm. Han lavede også Danmarks første spillefilm Henrettelsen i 1903. I 1904 indviedes den første rigtige biograf „Kosmorama“ på Strøget i København. Året efter fulgte ”Københavns Biograf Theater” med gøgleren Ole Olsen som direktør. Ole Olsen havde det problem, at det var svært at skaffe film til fremvisning biografen. I 1906 oprettede han derfor sit eget filmstudie – Nordisk Film – i et skur i Valby. Nordisk Film var fra 1908 og frem til 1918 verdens største filmselskab. De producerede mere end 100 film om året, og de blev vist over hele verden. Nordisk Film er i dag verdens ældste eksisterende filmselskab. Nordisk films logo

Divaer og stjerner Nordisk Film leverede film til hele verden. De leverede også verdensberømtheder. To af stumfilmens største stjerner, Asta Nielsen og Emilie Sannom, startede deres karriere i Valby. Asta Nielsen (1881 – 1972), debuterede 1910 i den stærkt erotiske spillefilm Afgrunden. Filmen gjorde hende hurtigt kendt verden over. Asta Nielsen indspillede kun yderligere 4 film i Danmark. Hun rejste til Tyskland i 1911, hvor hun blev kendt som ’Die Asta’. Her medvirkede hun i mere end 65 film. Emilie Sannom (1892 – 1931) indspillede film overalt i Europa, og medvirkede i alt i 85 film. Hendes speciale var stunts, som hun selv udførte. Hun blev kendt som ’Filmens Vovehals’. Hun klatrede over hustage, op og ned ad stejle mure, og lod sig køre over af eksprestog. Fra 1923 ernærede hun sig som luftakrobat. Hun døde ved et mislykket faldskærmsudspring i 1931. I udstillingens stumfilmsbiograf kan du se filmklip med Asta Nielsen og Emilie Sannom. Stumfilmens største diva, Asta Nielsen Filmens vovehals, Emilie Sannom.

1927 - Filmen når nye højder 1927 var et banebrydende år for filmen. Det var året, hvor brugen af ’special effects’ for alvor slog igennem og blev udforsket. Og det var året for den første tonefilm. I Tyskland instruerede Fritz Lang den dystre Science Fiction film Metropolis. Aldrig før havde filmen set så mange ’special effects’. Der blev eksperimenteret med indstillinger, lys, klip og modeller. Den var på daværende tidspunkt historiens dyreste film. Den første tonefilm, Jazz sangeren, kom samme år. Og i løbet af få år blev alle film indspillet med lyd. Charlie Chaplin vedblev i en årrække at lave stumfilm. Da tonefilmen slog igennem betød det flere stumfilmsstjerners endeligt. Ikke alle stumfilms-skuespillere havde talent for at spille overbevisende med stemme, intonation og fraseringer. Asta Nielsen indspillede én tonefilm i 1931, hvorefter hun trak sig tilbage. Plakat for filmen Metropolis, 1927. Du kan se klip fra filmen i udstillingens stumfilms-biograf.