Stumfilmen fra 1895 til ca.1930 Filmhistorien.

Præsentationer af emnet: "Stumfilmen fra 1895 til ca.1930 Filmhistorien."— Præsentationens transcript:

1 Stumfilmen fra 1895 til ca.1930 Filmhistorien

2 Hollywood grundlægges
Filmindustrien Indtil 1910: Hovedsæde: Østkysten - New York 1910: Konflikt: Producenter monopoliserer Monopolisering: Forbud mod fri filmskabelse Konsekvens: Piraterne” flygter til Californien Californien: Evigt sollys  forudsætning for optagelserne

3 Filmsproget etableres
Primitive optagelser: Meliès, Lumière m.fl.: Filmet teater Filmsproget tager form Edwin S. Porter: Det store togrøveri (1903) Handlingsforløb: Historiefortælling - parallelklipning Enkelte scener: Klipper forskellige vinkler sammen til helhed Første western Henvender sig til publikum

4 Hollywoods verdensdominans
Afslutningen af 1. Verdenskrig (1918) Hollywood: etableres som filmens magtcentrum Store filmselskaber etableres Metro Goldwyn Meyer; Universal; Paramount; Warner Brothers; Fox Amerikas 4. vigtigste industri D.W. Griffith: Intolerance (1916) Udstyrsstykke om Babylon  finere at gå i biografen  Biografpublikum: Middelklassen Filmstjernerne Ud af anonymitet  forhøjet gage Publikumssucces  Skuespillere fastlåses i bestemt karakterrolle  Publikum ved hvad de betaler for (Valentino: førsteelskeren) Populære temaer Sex og Vold efterspørges  udvises men fornægtes!  Dobbeltmoral

5 Ekspressionismen I Afslutning på 1. Verdenskrig: Tysk Intelligensia
Forkaster Tysklands identitet  Revolutionær bølge  Ekspressionismen dominerende udtryksform Ekspressionismen Reaktion mod naturalismen (objektiv virkelighedsgengivelse. Eks. Emile Zola) Kunstnerens subjektive oplevelse i centrum  Ikke-naturalistiske virkemidler Symboler; Abstraktioner; Skæve, forvredne gengivelser af virkeligheden Afspejling af den kunstneriske sjæl Syge, forkvaklede og neurotiske sjæl – Flaubert: Madame Bovary; Sigmund Freud: Det ubevidste Tematisk fokus Det mareridtsagtige; det uhyggelige; angsten etc. – Freud: Das Unheimliche

6 Ekspressionismen II Produktionsfaciliteter - UFA-studierne
Udenfor Berlin - Europas største, mest moderne Instruktører og produktioner Klar til at eksperimentere Robert Wiene: Dr. Caligaris Cabinet (1919) F.W. Murnau: Nosferatu (1923) Dracula filmatisering Fritz Lang: Metropolis (1926) Science-Fiction og Samtidskritik Fritz Lang: M (1931) Barnemorder tematik – Peter Lorres gennembrud Josef von Sternberg: Den blå Engel (1930) Malene Dietrichs gennembrud Nazisternes magtovertagelse i 1933 F. Lang afviser at lede UFA Hollywood indoptager talentmasse fra UFA-studierne

7 Ekspressionistisk fokus
Introsekvens til Fritz Langs M Dobbelt tematisk fokus Samfund i krig med sig selv Lang: ”Massemorderkomplekset” Æstetiske virkemidler Shot-to-shot analyser mhp. definering af Ekspressionismen Barneleg i gården Rækværket som visuelt/symbolsk motiv Skyggen på plakaten Bolden som visuelt/symbolsk motiv Den tomme trappe Narrativ / tilskueraktivitet klipning mhp. forklaring af ”Show it don’t tell it” – forbindelsen mellem Frau Beckmann og Elsie Lyden Hvilken betydning for filmen....