Film & medieuddannelsen 2009 Fortælleteori Efter at have erfaret deres koners utroskab drager kong Schahzaman og kong Shahriar ud for at finde en, der har lidt større nød end dem. En ung kvinde som på sindrig vis holdes fanget af en ånd, truer dem til at gøre ånden til hanrej, og brødrene mener, at ånden er blevet bedraget værre end dem selv. De drager hjem, men desillusioneret over kvinders troløshed tager kong Shahriar hver nat en ny jomfru til ægte og slår hende ihjel ved daggry for ikke igen at blive svigtet. Som tiden går, bliver det småt med jomfruer i byen, men kongens tjeners datter, Scheherazade, overtaler sin far til at blive kongens næste brud. Da kongen har gjort sin ægteskabelige pligt fortæller Scheherazade en historie, som hun ved daggry slutter på et så spændende sted, at kongen må skåne hendes liv til den næste nat for at høre historien færdig. Da denne historie ender fortæller hun en ny, og således holder hun kong Shahriar og læseren tryllebundet gennem 1001 nat.

Indhold Gennemgang af plotbegrebet i fortælleteoretisk perspektiv Analyse af plottet i Bawke ved hjælp af fortælleteoretiske nøglebegreber Diskussion af analysens anvendelighed Et spadestik dybere end tidligere hos Ditte og Lisbeth Bawle: norsk kortfilm af Hisham Zaman

Plot Andre centrale områder i fortælleteorien: karakterer, fortæller, modus og genre.

Plot Aristoteles anskuer fortællingen i tre dimensioner: Mythos: organisering af begivenhederne som publikum møder dem Logos: begivenhedernes oprindelige (kronologiske) rækkefølge Praksis: Fortællingens grundstof Mythos er ækvivalent med begrebet plot og betegner ordningen af begivenheder Aristoteles Poetik er den moderne litteraturvidenskabs urtekst for udforskning af fortællingen i et teoretisk perspektiv. Især om dramaet.

Begivenheden fortællingens mindste enhed sammenstød af kræfter der fører til forandringer/transformationer er ofte knyttet til karakterer, men kan også udløses af naturfænomener eller abstrakte størrelser

Begivenheden Begivenheden skal sættes i relation til en anden begivenhed for at skabe fortælling, den skal både have en lighed og en forskel.

Eksemper DSB Harry4 Hvilke ligheder og forskelle er der i begivenhederne? Ligheder og forskelle (lighed i personkonstellation, forskel i transportmiddel)

Begivenheden Fotografier eller malerier kan bryde reglen om at begivenheder skal sættes i relation til hinanden for at være plotskabende

Edward Hopper: Nighthawks

Typer af begivenheder Kernebegivenheder Satellitbegivenheder afgørende for betydningen af fortællingens progression og design =knudepunkter Satellitbegivenheder af mindre betydning for fortællingens overordnede forløb. Farver det tematiske indhold, giver kompleksitet og æstetisk dybde. Giv eksempler!

Typer af begivenheder Pointe Nogle gange kan satelitbegivenhederne stjæle billedet (bevidst) fra kernebegivenhederne, fx i Himmerlandshistorier: Wombwell I historien fortælles om et menageri(cirkus) der kommer til byen. Kernebegivenheder er ankomst, opsætning af telt, forestilling og hjemfærd, men det interessante ligger i de små satellitbegivenheder der tegner befolkningen på Himmerland. Fx Anders Mikkelsen der sælger sine køer til halvanden gange prisen til menageriet= så storladent er menageriet! Pointe skærpe vores bevidsthed om at ikke alle begivenheder er opbygget på samme måde hver enkelt begivenhed har sin egen funktion i fortællingen og kan ikke erstattes af en anden begivenhed uden at fortællingen forandres

Begyndelse, midte og slutning En minimal fortælling består af tre forbundne begivenheder….. Aristoteles ideal… kan anfægtes?

Begyndelse, midte og slutning En minimal fortælling består af tre forbundne begivenheder….. In medias res: Findes der fortællinger der kan vise deres begyndelse og slutning? Åbne slutninger…. DSB Harry4 Lav tredeling på denne! Ingen grund til at forkaste Aristoteles’ indsigt. Tredelingen kan opfattes som en måde vi tænker fortællinger på, som er så integrerede i alle produktioner, at forfattere altid enten bevidst eller ubevidst forholder sig til denne tradition.

Sjuzet og fabula Fabula Sjuzet det bagvedliggende som giver rammen for plottet Fabula dækker desuden over de elementer som ikke bliver nævnt af sjuzet Sjuzet det som læseren/beskueren oplever altid baseret på den tilgrundliggende Fabula Læseren har kun afgang til historien gennem sjuzet Fabula og sjuzet er termer hentet fra den russiske formalisme og bliver benyttet i narratologi. Begrebet fabula betegner den måde en historie kronologisk er opbygget på, inden den bliver omdannet til et konkret litterært værk. Der er altså tale om et begreb, som er i spil før værket bliver udarbejdet, og begrebet betegner således den kronologiske orden i historiens råmateriale. Dette leder os naturligt til en forklaring på begrebet sjuzet. Sjuzet anvendes i forbindelse med bearbejdelsen af en historie (fabula). Sjuzet er den måde kreatørerne af et værk vælger at fremstille en historie på. Med andre ord er sjuzet den måde, man vælger at behandle sin historie på kronologisk. Fabulaen er principielt uafhængig af sjuzeten, hvorimod sjuzeten er afhængig af fabulaen. Det er vigtigt at holde for øje, at sjuzeten ikke må forveksles med historien, som en helhed.

Eksempler Pulp Fiktion Irene Holm forskellige karakterer i filmen, som man har set blive dræbt, er pludselig levende igen fordi der springes i handlingen Irene Holm Billeder af barndom og ophold på balletskole skydes ind i fortællingen I pc-spil opbygger man selv sjuzet på baggrund af spillets fabula Vis startscenen fra Pulp Fiction. Jules og Vincent er faktisk til stede i denne scene, men det ved man ikke. Scenen ligge ikke som den kronologiske start på historien. Et oplagt eksempel til at illustrere fabula og sjuzet er filmen Pulp Fiction af Quentin Tarantino. Her er der en bagvedliggende, sammenhængende, kronologisk fabula, der omhandler flere forskellige skæbner. Men i det konkrete værk (filmen) er den kronologiske sammenhæng i filmen splittet fuldstændig op, hvor forskellige karakterer i filmen, som man har set blive dræbt, pludselig er levende igen fordi der springes i handlingen. Den sjuzet, der er anvendt i Pulp Fiction, er derfor med til at give værket en anden fremtoning end hvad den originale historie i realiteten har. På baggrund af fabula og sjuzet's respektive betydninger bruger man ofte henholdsvis historie og plot, som mere “dagligdags” gentegnelser for termerne. I forhold til computerspil er det oplagt at se på forholdet imellem fabula og sjuzet. I computerspil opbygger man til en vis grad selv den sjuzet spillet indeholder, idet man ofte spiller forskellige dele af spillet flere gange og på flere forskellige måder. Dette betyder reelt, at man i visse spil kan ændre spillet sjuzet alt efter, hvilke valg man foretager sig. Man kan således tale om, at sjuzeten affekterer spillets gameplay.

Diskussion Kender I den sande fabula bag filmene Hvad nu hvis (Ti skridt) og Serena? Diskuter og giv evt. eksempler på hvordan fortællinger kan danne flere fabulaer ud fra samme sjuzet Lav en model der illustrerer forholdet mellem fabula og sjuzet Mordet i Orienekspressen (A. Christie) skaf den evt.

Fortællingens begær

Jeg har sådan en Lyst til at gifte mig. Ta´er hun mig. Så ta´er hun mig. Ta´er hun mig ikke. Så ta´er jeg hende alligevel! Hvor stammer citatet fra? http://www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev064.htm

Fortællingens begær Begær som drivkraft for plottet Fra aktantmodel til begær som drivkraft for både læseren og historiens subjekt Tre perspektiver Personernes begær Fortællingens begær Læserens begær Greimas aktantmodel Peter Brooks: Reading for the plot

Eksempel på persons begær Hun sugede al selvstændighed ud af kroppen på ham med sin moderpylrethed, men han skulle ’vise’ dem begge to - …..Skånselsløst ville han hugge ord ud af sit vredagtige hjerte og kyle en usynlig dolk ind mellem hende og drengen (Tove Ditlevsen, Dolken) Vidensbegær: Fx krimiens puslespil: detektiven begærer viden om hvem der er morder, hvilke type kniv der er brugt, hvornår og hvordan drabet er begået, vidner, m.m. Kærlighedshistorier: Begær efter at blive genstand for den elskedes opmærksomhed. Tilfredsstillelse af begæret er når det lykke sat få denne opmærksomhed

Fortællingens og læserens begær Fortællingen har et begær efter at blive fortalt, den stræber mod sin egen slutning Læserens begær angår plottet, - vi søger efter meningen og sammenhængen Fortællingens og læserens begær To sider af samme sag. Fortællingen har et begær efter at blive fortalt, den stræber mod sin egen slutning. Har indbygget en logik eller motor der stræber fremad. Roland Barthes teori indeholder ideen om fortælleskabende koder (fem koder der tilsammen danner den narrative tekst). Den hermeneutiske og den proæretiske kode: Hermeneutiske: koden for gåder, forudsigelser, foregribelser, delafsløringer, udsættelser, m.m. Proæretiske : koden for genkendelige handlinger (mordet, duellen, kidnapningen eller kærlighedserklæringen) Læserens begær angår plottet, vi søger efter meningen og sammenhængen. For at nå denne mening udfører læseren en konstant fortolkning, styret af forestillingen om at vi ved slutningen forstår sammenhængen. Læserens kendskab til fortællinger og genrer (den narrative erfaring) er afgørende for udbyttet af læsningen.  

Fortællingen som afvigelse Hvad har du lavet i dag? - Ikke noget særligt…. Fortællingen som afvigelse

Afvigelse fra normen Fortællingen som afvigelse eller udsættelse mellem to punkter af ufortællelig hvile Historier fra hverdagen er afvigelser fra det normale Fiktionshistorier beskriver brud på normen (dannelsesromaner, krimier) Slutningen giver meningen med det hele og kan betragtes som en ”genlæsningens plads”

Afvigelse og norm Midten rummer forskellige former for forhalinger til opretholdelse af spænding Normen er antydet ved enkle koder: en prins eller prinsesse skal have en mage Lille opgave Find de ord der angiver afvigelsen fra normen i den lille tekstbid fra Wombwell. Hvilken orden hersker normalt i fiktionens univers? Eventyrets prøver, krimiens nye forbrydelser, uddybning af konflikten, sidehistorier

Det paradigmatiske punkt

Det paradigmatiske punkt Det sted hvorfra plottet udgår Det felt og de værdier plottet opererer indenfor Kidnapning, række af svigt Enkelte værker indeholder ikke et sådant punkt

Sammenhængsskabende kræfter

Kunstgreb i fortællingen Metonymi Gentagelse Plotmatrice

Metonymi Fortællingens mastertrope Han tog en kop til Glæden blussede fra hans kinder Hun var indhyllet i mink Lokalerne var gæstfrie Nazikorsets skygge bredte sig over hele Europa Han kyssede den søde uskyldighed på panden Trope= betegnelse for billedlige udtryk som allegori, metonymi og metafor. Nærhed mellem udtryk og indhold Årsag for virkning eller virkning for årsag Stof for ting eller ting for stof Rum for indhold eller indhold for rum Tegnet for det betegnede eller det betegnede for tegnet Egenskab for person

Gentagelse Metonymien skaber gentagelse Gentagelsen holder den tekstuelle energi tilbage =en bremse Gentagelser kan skabe variation eller være identiske Gentagelser af begivenheder og de karakterer der indgår i dem, er afgørende for sammenhængen og meningen i fortællingen Den blodige kniv er en slags gentagelse af mordet, og samtidig foregriber den slutningen. Kniven i krimien fungerer både som gentagelse og bremse på vej mod slutningen. Den findes, undersøges, efterspores. Skaber en større førlyst og dermed en større tilfredsstillelse ved slutningen. Variation: kvindebilleder i litteraturen, Constance Ring eller Cecilie i Hosekræmmeren =transformationer Identiske gentagelser: Rapunsel, Rapunsel min pige, kast håret ned som stige. NB! På grund af fortællingens tidsbundethed og fremadskriden, vil konteksten altid skifte og dermed hente ny betydning og mening til det gentagne!!

Plotmatrice Et velkendt plotskelet Krimi, dannelsesfortælling, kærligheds-historie eller individuationsfortælling Én fortælling kan trække på flere plotmatricer Formålet med individuationen er, at mennesket skal blive sig selv, at finde ind til sin egen indre personligheds-kerne

Analyse af plot Stil spørgsmål til Begivenhederne Sjuzet og fabula Fortællingen begær Afvigelser Det paradigmatiske punkt Sammenhæng Konklusion Hvordan kan analyseindsigten omsættes til undervisning der virker i praksis? Den norske novellefilm »Bawke« er dedikeret ”Til alle, der forlader deres fædreland, deres rødder og deres sprog i deres søgen efter et bedre liv”. Ordet "bawke" er kurdisk og betyder "far", og filmen fortæller historien om en far og hans søn, der gennem længere tid har været på en umulig flugt gennem Europa. Da de endelig når deres destination, Norge, erfarer de imidlertid, at de stadig har problemer, og for at sikre sin søns fremtid må faren vælge mellem to onder.