Narratologi og yada yada 1.

Præsentationer af emnet: "Narratologi og yada yada 1."— Præsentationens transcript:

1 Narratologi og yada yada 1

2 Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992)

3 Tre pointer 1. Der er magt i sprog. Narrativer er smarte og kan bruges til at opnå alle mulige ting. Men der er også ting, de ikke kan - noget de har tendens til at overse eller undertrykke. 2. Et centralt spørgsmål uden klart svar: Er det teksten eller læseren, der skaber sammenhængen i et plot? Er det genstanden eller betragteren, vi beskriver, når vi bedriver narratologi? 3. De fleste teorier passer godt på de eksempler, som de i deres udgangspunkt er knyttet til. Hvis en teori er god, bliver den ofte paradigmatisk: Teorien generaliseres og prøves af på andre områder. Men det er ikke altid uproblematisk at få teorierne til at passe på de nye eksempler.

4 Hvad er narratologi? Narratologi er læren om fortællinger.
I narratologien interesserer man sig for hvad fortællinger er, hvad fortællinger kan, hvordan fortællinger hænger sammen, og hvordan man kan skelne mellem forskellige typer af fortællinger.

5 Hvad er en fortælling? En fortælling er en række af begivenheder, der enten hænger sammen, eller som vi forestiller os udgør en sammenhæng.

6 Hvad kan en fortælling? To forklaringer af hvad evolutionsteorien er:
”Hestene udviklede hove for at de kunne løbe fra rovdyrene”. ”Hjertet i Darwins evolutionsteori er selve mekanismen naturlig selektion (eller udvælgelse). Oftest vil kun nogle af en organismes afkom overleve til kønsmodenhed. Dødeligheden kan fx skyldes sult, kulde, sygdom og død for rovdyr. Den del af afkommet, som overlever, er i gennemsnit bedre tilpasset livsvilkårene end dem, som dør (se adaptation). De overlevende videregiver deres arvelige træk til den efterfølgende generation, deriblandt de fordelagtige træk.” - Den store danske encyklopædi

7 Fortællinger får os til at huske… og glemme

8 Hvor bruges fortællinger?
I fiktion I hverdagen Når vi beskriver os selv I historieforskningen I reklamer og kampagner I mange former for behandling I retssager I politik Fortællinger strukturer en stor del af vores individuelle og kollektive erindring

9 Mimesis, handling og plot – Aristoteles' Poetikken
Efterligning (mimesis) er kunstens kendetegn. Plottet har en begyndelse, en midte og en slutning. Plottet (gr. mythos) er ikke baseret på karakterer, men på handling. Plottet er en enhed.

10 Hvad er en begivenhed (event)?
Hejlsted: ”I korthed kan den [begivenheden, red.] defineres som et sammenstød af kræfter, der fører til forandringer – transformationer” (Hejlsted 2007, s. 48 (s. 84, 1. spalte)). Chatman: ”Events are either actions (acts) or happenings. Both are changes of state” (Chatman 1989, s. 44, (side 73, 1.spalte)). Prince om en fortælling: ”En minimal fortælling består af tre forbundne begivenheder. Den første og den tredje er tilstande, den anden er aktiv” (Hejlsted 2007, s. 52 (side 86, 1. spalte)).

11

12 Narratologiens vigtigste opgave...
er at forsøge at forklare, hvordan det går til, at vi kæder en fortællings begivenheder sammen.

13 Hvordan etablerer narrativer sammenhæng?
Kausalitet eller narrativ kausalitet. Verisimilitude [det at fremstå overbevisende, have troværdighed] (Chatman). Suspense og foreshadowing (Chatman). Plotmatrice (jf. genre) og gentagelse (Hejlsted).

14 Fortællingens begær Hejlsted s. 56-61 (side 88-90 i kompendiet)
Personernes (karakterernes) begær Læserens eller fortællingens begær Er begær en særlig præcis term?

15 Fabula og sjuzet Fabula er, hvad der fortælles.
Sjuzet er, hvordan der fortælles. Fabula er en konstruktion, vi laver på baggrund af sjuzet. Fabula kan flyttes fra tekst til tekst (og fra medie til medie) uden at ændre sig. Det samme gælder ikke sjuzet. Pga. den mimetiske tradition har fabula haft prioritet over sjuzet. Vi vil have fabula, men får sjuzet.

16 Fortælletempo: Fortælletid og fortalt tid
Fortælletid kan bruges som betegnelse for den tid, det tager at fortælle. Fortalt tid kan bruges som betegnelse for den tid, der bliver fortalt. Fortælletid>fortalt tid: Fx hvis der er digressioner midt i en scene eller slow motion. Fortælletid=fortalt tid: Film og teater er meget bundet til denne form, fordi en scene med replikker tager den tid at fortælle, som det tager for replikkerne at blive udvekslet. Fortælletid<fortalt tid: eks. ”... og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Opsummering, sammenfatning, referat, yada yada.

17 Hvad er en fortælling og hvad er ikke?
hej det jeg fortæller er måske en barsk historie for nogen men det har været min virkelighed Hej Jeg er en pige på 14, her er min historie Men han vil ha en mega sød besked af mig og lang Historier fra

18 Ernesto Dalgas: ”En underlig historie”
1. Hvad handler "En underlig historie om"? Giv en kort genfortælling. 2. Har fortællingen en begyndelse, en midte og en slutning? Og i bekræftende fald, hvad udgør da fortællingens begyndelse, dens midte og dens slutning? 3. Hvad er fortællingens paradigmatiske punkt? 4. Hvordan er forholdet mellem fortællingens fabula og sjuzet? 5. Hvordan skaber teksten suspense? Peg på mindst et eksempel i teksten. 6. Hvilke gentagelser benytter teksten sig af? Peg på mindst et eksempel i teksten.

19 Peter Seeberg: ”Det sidste mørke”
1. Hvad er kerne- hhv. satellitbegivenheder? 2. Opbygger teksten suspense eller bruges der overraskelse? 3. Hvordan er forholdet mellem det Chatman kalder hhv. "discourse-time" og "story-time"?

20 Kerstin Ekman: første kapitel af Hændelser ved vand
1. Hvad sker der i det første kapitel? 2. Hvordan skabes der sammenhæng i teksten? - Giv et eksempel på gentagelse. - Hvilken regelmæssighed eller gentagelse er der i billedsproget? 3. Hvordan skaber teksten suspense? Peg på mindst et eksempel i teksten. 4. Med det forbehold at vi kun har første kapitel: Hvad kan vi sige om fabula og sjuzet?

21 Handlings- eller karakterbåren?
Chatman skelner mellem klassiske (eller traditionelle) og mere moderne narrativer. De klassiske narrativer er handlingsbårne frem for de moderne karakterbårne fortællinger og den traditionelle narrativ beskrives som afklarende (eng. ”resolving" (Chatman 1989: s )), mens den moderne beskrives som afslørende (eng. "revealing" (Chatman sst.)). Hvordan fordeler de tre analysetekster sig i forhold til skellet mellem den traditionelle og den moderne narrativ?