Filmhistorie

Kursets områder: 1. Filmteknologiens historie JRC Forholdet mellem teknologisk udvikling, narrativitet og filmteorier. Litteratur Charles Barr, CinemaScope: før og efter, (1963) i Ib Monty og Morten Piil, Se det er Film - i Klip, Fremad, Kbh. 1970, pp. 176-207 2. Dansk stumfilm. GA Genrer, stjerner og begrænsninger. Carl Th. Dreyer som ikon for dansk film. Overgangen fra stumfilm til talefilm. Litteratur Carl Th. Dreyer: Om filmen København: Gyldendal 1964, s. 15-26 og 31-36. Casper Tybjerg: "Om filmteori og filmhistorie: Stumfilmen som eksempel." I Mediekultur 23 1995, s. 41-53. Marguerite Engberg: "Dreyers elementer". I Anne Jespersen & Eva Jørholt (red.): som i et spejl. Om film og filmkunst. København: Ries, 2005. 3. Horrorfilmens historie JRC Historisk oversigt Litteratur Mark Jancovich, Horror, Batsford Cultural Studies, London 1992, pp. 53-61. 4. Populære filmtraditioner. GA (NB anden rækkefølge i kompendiet) Lystspil og folkekomedier i Danmark. Fra 1930ernes lystspil til 1950ernes folkekomedier og 1970ernes Olsenbande-film. Litteratur Ib Bondebjerg: Filmen og det moderne. København: Gyldendal, 2005, s. 97-134 og 166-180. Niels Jørgen Dinnesen & Edvin Kau: Filmen i Danmark. København: Akademisk Forlag 1983, s. 85-110.

Kursets områder: 5. Hollywood i 1930’erne JRC Realisme, eskapisme og New Deal Litteratur Peter Larsen, Småborgeren i kamp - Diligencen (1939) i Michael Bruun Andersen m.fl., red. Film analyser Historien i filmen, Røde hane, Viborg 1974 6. Nybølgen. GA Fransk og italiensk nybølge. Dansk realisme i forlængelse af nybølgen i 1960erne og 70erne - fra Weekend 1962 til Kundskabens træ 1982. Litteratur Cousins s. 267-294, gerne hele kapitlet! Dan Nissen: "1960-69: Filmens moderne gennembrud". I Peter Schepelern (red.): 100 års dansk film. København: Rosinante 2001, s. 199-221. 7. Dogmefilm og moderne danske genrefilm. GA De nyeste udviklinger i dansk film. Lars von Trier som ikon. Forholdet mellem dogme- og genrefilm. Litteratur Dogmemanifestet (se på www). Peter Schepelern: "1990-2000: Internationalisering og dogme."  I Peter Schepelern (red.): 100 års dansk film. København: Rosinante 2001, s. 305-359. 8. Postmoderne film JRC Fra den franske nybølge til YouTube Litteratur Schepelern, Peter, Spøgelses navn, Kosmorama nr. 189, 1989, Kbh., p. 4-23

Kursets områder: 1. Filmteknologiens historie JRC 2. Dansk stumfilm. GA 3. Horrorfilmens historie JRC 4. Populære filmtraditioner. GA 5. Hollywood i 1930’erne JRC 6. Nybølgen. GA 7. Dogmefilm og moderne danske genrefilm. GA 8. Postmoderne film JRC

Studieordningen: Modulet Filmhistorie (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter dansk og international filmhistorie i en bredere kulturhistorisk kontekst. Kompetencemål: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne demonstrere: - overblik over dansk og international filmhistorie og perioder, herunder filmindustriens og filmteknologiens historie - viden om filmhistoriens placering i en bredere kulturhistorisk kontekst. Eksamen: En intern skriftlig prøve i: Filmhistorie (Film History). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et godkendt pensum på 1000 sider besvarer 1 af 3 udleverede spørgsmål inden for fagområdet dansk og international filmhistorie. Opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelseform: en karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til under bestågrænsen, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 5 ECTS-point. Eksaminationen skal i forhold til de i § 7,  stk. 4, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende: - besidder et overblik over dansk og international filmhistorie og perioder, herunder filmindustriens og filmteknologiernes historie - kan anskue filmhistorien i en bredere kulturhistorisk kontekst.

Studieordningen: ”et godkendt pensum på 1000 sider”: Generelle litteraturforslag: Mark Cousins, Filmens Historie, Nyt Nordisk forlag (kursusgrundbog) Kristin Thompson and David Bordwell, Film History An Introduction, McGraw-Hill Kosmorama 220, vinter 1997, 100 års dansk film Ib Bondebjerg: Filmen og det moderne. København: Gyldendal, 2005 Plus litteratur til hver forelæsning – kompendium til salg hos sekretærerne

Eksamen Et eksempel på et eksamensspørgsmål: Indplacer Der var engang en krig i europæisk filmtradition 3-dages hjemmeopgave, højst 10 sider Individuel, intern, 7-trinsskalaen

Kurset: Metode Læsevejledning Signifikante nedslag – altså ikke kronologisk tidslinje gennemgang - smagskategorier Og eksamensforberedelse

Filmhistorien: Appel: Tilgængelighed (eBay) Gamle film er blevet hypotekster Transhistoriecitet

Filmhistorien: Afgrænsning: Biograffiktionsfilm Dokumentarfilm Eksperimental- og avantgardefilm Animation Ikke: Undervisningsfilm, industrielle og videnskabelige film

Basale tilgange: Biografisk historie: instruktører, stjerner, fotografer Industriel og økonomisk historie: virksomhed og forretning Æstetisk historie: form, stil og genre Teknologisk historie: materialer og maskiner Social/kulturel/politisk historie: det kontekstuelle > kombinationer og dialektik

Grundlæggende filmhistoriske spørgsmål: Hvorledes er forskellige måder at bruge filmmediet på blevet almindelige og udbredte gennem tiden? F.eks.: Narrative strukturer, fortællestil, bestemte brug: af mise-en-scene, belysning, lokationer, kostume, kamerabrug, editering og lyd, genrer

Grundlæggende filmhistoriske spørgsmål: 2. Hvorledes har filmindustriens betingelser – produktion, distribution, forevisning – påvirket anvendelsen af mediet? F.eks.: Studie-systemet med stærk arbejdsdeling, independent filmmakers, teknologiske og forevisningsteknologiers forsinkelser

Grundlæggende filmhistoriske spørgsmål: 3. Hvorledes er internationale tendenser er opstået og har slået igennem i brugen af film mediet på filmmarkedet? F.eks.: Det nationale og det internationale Westerngenren: samuraifilm, spagettiwestern, kartoffelwestern, Klösewestern

Periodisering: Tidlig film:1880’erne - 1919 Den sene stumfilmsperiode: 1919-1929 Udviklingen af tonefilm: 1926-1945 Perioden efter anden verdenskrig: 1946-1960’erne Nutidig film: 1960’erne – i dag Fra Kristin Thompson and David Bordwell, Film History An Introduction

Periodisering: GEORGES Sadoul: FILMENS VERDENSHISTORIE fra 1968 har blot: Stumfilmen og Tonefilmen Underinddelinger: 25 primært nationale underperioder, f.eks. ”Den franske poetiske realisme (1930-1945)

Periodisering: Ulrich Gregor und Enno Patalas, Geschichte des Films (4 bind), 1976 1895-1939 1940-1960 Og Ab 1960 – 2 bind

Periodisering: Mark Cousins, Filmens Historie, Nyt Nordisk forlag: bredere tilgange end det nationale 10 kapitler, ofte baseret stilhistoriske og narrative udviklinger.

Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad?

Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler)

Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden)

Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden) Tendenser og generaliseringer: postulater, der verificeres, f.eks. stigende brug af farvefilm mellem 1940 og 1960

Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden) Tendenser og generaliseringer: postulater, der verificeres, f.eks. stigende brug af farvefilm mellem 1940 og 1960 Perioder: interne og eksterne, overlapninger

Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden) Tendenser og generaliseringer: postulater, der verificeres, f.eks. stigende brug af farvefilm mellem 1940 og 1960 Perioder: interne og eksterne, overlapninger Betydning, vigtighed: monumenter i filmhistorien, ud fra: Kunstnerisk værdi Påvirkningskraft Det eksemplariske og typiske