Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk for humanvidenskaben. Tekstnært Tekstdokumentation (hypotese-understøttes af teksteksempler)

Humanistisk fagsprog Tekstanalyse Spørgsmål tekst svar Kontekst Fortolkning: læse, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere

Analyse og fortolkning Fra del til helhed. At analysere betyder at opløse. Vi ser på de enkelte dele i teksten og undersøger dem en ad gangen Sammenlign med et hus, en fodboldkamp Øvelse: H. C. Andersne: ”Den grimme ælling” Personkarakteristik Miljøbeskrivelse At fortolke er en kreativ, meddigtende proces, hvor man læser mellem linjerne, tænker videre osv.

metode Metode: Fremgangsmåde Eksempler på forskellige metoder: Eks. ”Den grimme ælling” Biografisk tolkning Socialhistorisk tolkning En gyldig tolkning drejer sig om sandsynliggørelse på et analytisk grundlag, om at finde argumenter der peger i samme retning

De taksonomiske niveauer 3 centrale begreber: Redegørelse Analyse Vurdering/perspektivering

Læringsstils test www.evidencenter.dk : læringsstiltest (40 spørgsmål) Når I har taget testen skal den printes ud.

Aktivisten er kendetegnet ved ”at gøre og handle” Aktivisten er kendetegnet ved ”at gøre og handle”. En aktivist lærer gennem intuitive tilgange til stoffet eller konkret gennem erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten kan lide at være i brændpunktet, er god til at håndtere flere bolde i luften ad gangen og er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil meget gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt, når noget bliver rutine. Aktivister lærer bedst ved aktiviteter, hvor: de kan skabe sig nye erfaringer, løse problemer og se alternative muligheder de kan fordybe sig i korte ”her og nu”-aktiviteter. der er mulighed for at stå frem for andre de bliver kastet ud i opgaver, de finder udfordrende der er en deadline de kan gøre noget nyt eller anderledes

Reflektoren er kendetegnet ved ”at overveje” Reflektoren er kendetegnet ved ”at overveje”. Han lærer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Man kan sige, at reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side. Reflektorer lærer bedst ved aktiviteter, hvor de kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer, de kan tænke, før de handler eller kommenterer, de kan træne det lærte, de kan gennemgå og repetere, hvad der er sket, de kan reflektere over det lærte, der ikke er deadline, de arbejder med processer, der er mulighed for selv at søge supplerende viden.

Teoretikeren er kendetegnet ved ”at kunne konkludere” Teoretikeren er kendetegnet ved ”at kunne konkludere”. Teoretikeren lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren ofte skemaer og strukturer og arbejder gerne alene. Teoretikere lærer bedst ved aktiviteter, hvor de har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes forhold mellem ideer, begivenheder og situationer, opgaverne er strukturerede med klare mål, de får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget, de bliver intellektuelt styrket, der er lærebøger og en prioriteret litteraturliste, de kan stille spørgsmål, afprøve og metodisk udforske antagelser angående det indbyrdes forhold mellem idé og begivenhed.

Pragmatikeren er kendetegnet ved ”at planlægge” Pragmatikeren er kendetegnet ved ”at planlægge”. Pragmatikeren lærer ved at opsøge nye teorier og eksperimentere med og afprøve teorierne i praksis. Pragmatikeren er vild med at få fingrene i noget konkret og vil for eksempel kunne lide at skille tingene ad for at se og gennemskue, hvordan de fungerer. Pragmatikeren har sjældent tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren har heller ikke tålmodighed til, at arbejdsprocesserne bliver for lange, såfremt de ikke er klart gennemskuelige. Pragmatikeren lærer bedst ved aktiviteter, hvor der er tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres, og et reelt problem, der senere er mulighed for at bruge det lærte i praksis, der bliver vist teknikker, hvor der er tydelige praktiske fordele for elevens egen praksis, der er muligheder for at afprøve og øve teknikkerne, der er mulighed for coaching fra en ekspert, der er mulighed for at koncentrere sig om praktiske problemfelter.