Innovation platform Team: 02 Champion.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Katalog over nationale standarder på sundhedsområdet.
Advertisements

v. Konsulent Martin Mogensen 25.Oktober 2012
Program •Baggrund, formål, principper, eks. på internationale/ udviklingsaktiviteter, etværksgruppe mv. v/ Hans Sørensen •International kompetenceudvikling.
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Slå dog SU og SIU sammen 17. september 2009
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Mette Lise Jensen, Miljøministeriet Konference om bæredygtige indkøb den 6. oktober 2011 Nye tendenser og regler på vej? Landskabet inden for bæredygtige.
En klimaberedt region Klimatilpasningens politiske dimension Politikerseminar 21. Maj 2014 v. Formand Jens Mandrup, Miljø og Trafikudvalget, Region Hovedstaden.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Udviklingsplaner Sønderborg
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Hører byplanlægning og eksport sammen?
Mobility Management konference marts 2010 Side1 Derfor kan vi lave et Mobility Management projekt i Gate 21 Jakob Høj, Tetraplan A/S Partner i Gate.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Tillid Temadag for AMIR
Har resultatbaseret styring en fremtid i den offentlige sektor?
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet METODE
Forretningsmodel.
DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DISPOSITION: Krav til RUP Refleksioner over RUP RUP og Region Sjælland DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN – Disposition.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Videnskabsministeriets arbejde med åbne standarder Vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet
Kodeks for offentlig topledelse
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Den danske vandsektor – ”Vandskabet” Behov for samling?  Behov for en generel politisk opprioritering af ”vand” som væsentligt for det danske og det internationale.
Præsentation af presseteamet Lille og effektivt team Joachim, Nanna og Louise (løntilskud). Efter sommer en praktikant fra Journalisthøjskolen. Timing.
Innovationsaccelererende Forskningsplatforme (IAFP) - i relation til landbrugets videre udvikling Greta Jakobsen, Medlem af Det Strategiske Forskningsråd.
Stedet som indgang til digital forvaltning
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Introduktion til Analyseenheden under FPC Oplæg for FSE den 7. februar 2008 Anette Dørge Jessen Lotte Faurbæk.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Vækstforum Megasatsnings videre forløb Poul Erik Schou-Pedersen formand for Råd for Energi- og Miljøteknologi.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Digital forandringsledelse
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Stine Skøtt Thomsen - Sex og Samfund - NGO-træf 18. marts 2006 WHRAP Partnerskab for Fortalervirksomhed om Kvinders Sundhed og Rettigheder i Sydasien Et.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Sparet CO2 (1000 Tons) Antal boliger Bæredygtige forretningsmodeller Formål: Projektets ambition er at skabe innovation i byggeriet ved at understøtte.
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
A A R H U S U N I V E R S I T E T U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Lauritz B. Holm-Nielsen| 2 Aarhus Universitets Strategi
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.
SCALE-UP DENMARK Tue David Bak Direktør, Innovation & Vækst, Region Sjælland & Formand for Scale-Up Denmark Thank you to the Ambassador, Mrs Louise Jespersen.
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
International Federation of Library Associations and Institutions
Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019
Danmarkspanel uge
Digital forandringsledelse
Præsentation af IT-sikkerhedsfunktionen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Innovation platform Team: 02 Champion

Præsentation

Byggesten: Reduktion af drivhusgasser Viden, teknologi og kønskvotering

HVAD & HVORFOR Anbefaling 1 HVAD? Skaf et specifikt vidensgrundlag om sammenhængen mellem Forbrugsmønstre Køn Udslip af drivhusgasser Vidensniveau Beslutningskompetence HVORFOR? Vi ved, at mænd og kvinder forbruger forskelligt men Stort behov for et bedre og mere præcist beslutningsgrundlag i forhold til alle former for virkemidler, der påvirker husholdningernes udslip af drivhusgasser, fx afgifter, lovgivning, statslige investeringer, planlægning, kampagner. 4

HVORDAN & HVEM Anbefaling 1 HVORDAN? Hurtigt forskningsprojekt der skaber: Overblik over eksisterende viden Indhenter den manglende viden HVEM? Et samarbejde mellem: Nordisk Ministerråd og Fagligt kompetente institutioner, der arbejder med køn, klima og husholdningers forbrug og adfærd samt virkemidler 5

HVAD & HVORFOR Anbefaling 2 HVAD? Teknologi, innovation og design skal inddrage både klima og kønsperspektiv. Vi skal udnytte denne forskellighed i teknologiudvikling og implementering. HVORFOR? Vi ved, at mænd og kvinder bruger og tænker forskelligt om teknologi. Kvinder – og andre grupper/segmenter – bidrager med anden viden til innovation og design proces. Vi har megen klimateknologi, som ikke bliver brugt i tilstrækkelig omfang –det er eksempelvis lav-energi produkter, alternative energikilder (vindkraft, vandkraft) og isolering. Ved en højere grad af brugertilpasning, herunder kønnet tilpasning, kunne vi fremme den klimavenlige teknologibrug. 6

HVORDAN & HVEM Anbefaling 2 HVORDAN? Offentlige klimaudviklingsmidler skal indeholde et ligestillingsperspektiv Offentlige klimaformidlingstiltag skal indeholde et ligestillings perspektiv Opfordre private virksomheder til at samarbejde med nye samarbejdspartnere, som fx kønsforskere, for at få gjort kvinder interesserede i traditionelle energi og klima produkter der ellers mest interesserer mænd. HVEM? Det offentlige Private virksomheder 7

HVAD & HVORFOR Anbefaling 3 HVAD? I 2014 skal bestyrelser og topledelser i offentlige og private virksomheder have en fordeling mellem mænd og kvinder på 40 – 60. Alle udvalg på lokal, regional og nationalt niveau skal gå foran som det gode eksempel! HVORFOR? Reduktion af klimagasser er en meget stor global udfordring, som kræver: Høj grad af opfindsomhed, kompetencer, opbakning i befolkningen og viljestyrke Udnyttelse af alle samfundets resurser Kvinder og mænds erfaringer er forskellige og de skal begge med i beslutningsgrundlaget Kvinder og mænd skal have samme ansvar for udviklingen og fremtidens samfund 8

HVORDAN & HVEM Anbefaling 3 HVORDAN? Anbefalingen realiseres gennem EU og national lovgivning Ligestillings – miljø og klimaministre tager et fælles initiativ De statslige store energivirksomheder kunne være de første! HVEM? De vigtigste interessenter er: Virksomheder Politikere NGO’ere Forbrugere Nordisk Ministerråd sikrer, at anbefalingerne føres videre til politikere i hver enkelt land og til internationale organisationer. 9

Byggesten: Reduktion af drivhusgasser Grøn Offentlig Handlingsplan

HVAD & HVORFOR Anbefaling 1 HVAD? Systematisk og proaktiv anvendelse af mainstreaming – både på køn og klima Gælder både i- og u-lande og retter sig mod politiske beslutningstagere HVORFOR? At få højnet viden om køns- og klimaaspektet Begge køns adfærd og interesser inddrages, og nye bæredygtige løsninger kan vise sig Handler på kønsoplyst grundlag

HVORDAN & HVEM Anbefaling 1 HVORDAN? Ved politisk vilje og implementering Hvad er det første skridt? Politisk anerkendelse af, at der er et kønsperspektiv i alt der har med mennesker at gøre. Ansætte kønseksperter som sammen med klimaeksperterne kan operationalisere området Forlange at kommunerne gør det samme. Der indmeldes kønsmainstreamede CO2-regnskaber fra stat/regioner/kommuner med konkrete handlingsplaner til opfølgning HVEM? Politikere Regeringsledere Hvor skal det forankres? Regeringen

HVAD & HVORFOR Anbefaling 2 HVAD? Green Public Action – I-landenes offentlige sektorer skal gå forrest i CO2-reduktionen HVORFOR? Den offentlige sektor har størrelse og økonomisk styrke til at skabe det nødvendige marked og dermed skabe og påvirke efterspørgslen Trendsættende for både privatsektoren og enkeltindividerne, når produkter og services findes og er til at betale Dette vil samtidig ”afkønne” debatten, så det ikke længere handler om mænd og kvinder, men bliver den naturlige ting at gøre.

HVORDAN & HVEM Anbefaling 2 HVORDAN? Anvende finansielle instrumenter (skat og moms) til at belønne og straffe institutioner, firmaer og borgere med henblik på at stimulere mere CO2-venlige handlinger Udstikke ambitioner og CO2-kvoter for offentlige udgifter for eksempel grønne biler, grøn mad, grønne investeringer, nybyggerier og kvoteaflad for fly Første skridt: Indsamle data for at finde ud af hvilke mål, der vil have størst betydning og være mest virkningsfulde på CO2-regnskabet Udvikle en slags ”CO2-prisgaranti”, hvor det offentlige til enhver tid vil gå forrest og yde best practise, når det gælder CO2-reducerende indkøb, investeringer og valg HVEM? Politikere på alle niveauer Skal forankres i den offentlige sektor og hos regeringerne

HVAD & HVORFOR Anbefaling 3 HVAD? To internalize considerations regarding CO2-impact and gender equality in the metrics used for organizational decision-making, especially on cost. Examples: Car acquisitions in municipalities Apply total cost of ownership criterion instead of simple list price to reflect that electric vehicles (at least for now) are more costly to buy, but much cheaper to drive per km. HVORFOR? In Denmark it is important in municipalities to create systems that allow budgeting according to life cycle considerations, as ooposed to one-year cashflow impact The effect on man/women will depends on the actual choice of cars, but in any case it would be considerable, inasmuch as very many cars are driven by home care personnel, who are mostly women

HVORDAN & HVEM Anbefaling 3 HVORDAN? Initiative could come from central government or KL The original model could be developed by the central government A subsidy program from the government could be created to cover the costs for organizations that adapted the model according to its own needs HVEM? Start with the Ministry of Finance Then work outwards, horizontally and vertically, to all other organizations, to the extent that this otherwise deviates from standard procedure

Byggesten: Tilpasning 17

Ligestilling skal være et princip i forhandlingsprocessen og en integreret del af den nye klimaaftale. HVAD? Ligestilling skal være et princip i forhandlingsprocessen og en integreret del af den nye klimaaftale HVORFOR? Ligestilling vil medvirke til en mere effektiv løsning af de påtrængende tilpasningsproblemer i f.eks. jordbrug og vandforsyning, som sædvanligvis er kvindernes arbejde i udviklingslandene. HVORDAN? Nordisk Ministerråd præsenterer anbefalingen til klimaforhandlingerne HVEM? De enkelte regeringer skal aktivt arbejde efter ovenstående anbefaling for at mindske ulighed og fremme en bæredygtig udvikling

Kommunikation af eksempler på køn- og klimatilpasning indenfor vand og jordbrug. HVAD? Kommunikation af eksempler på køn- og klimatilpasning indenfor vand og jordbrug. HVORDAN? Nordisk Ministerråd skal udvikle klimascenarier med konkrete eksempler på, hvordan ligestilling er en nødvendig forudsætning for tilpasningsarbejdet. Eksemplerne skal kunne danne grundlag for en kommunikation af løsninger som kan indarbejdes i nationale tilpasningsstrategier. HVORFOR? Der er ikke tilstrækkelig viden omrelationer omkring kvinders betydning for klimatilpasning. Denne viden kan bidrage til mere effektive tiltag mod tilpasning. HVEM? Nordisk Ministerråd

Sikre begge køns lokale viden, erfaringer og behov i tilrettelæggelsen af alle projekter og beslutningsprocesser HVAD? Sikre begge køns lokale viden, erfaringer og behov i tilrettelæggelsen af alle projekter og beslutningsprocesser og accelerere scenarier der fokuserer på økonomiske og juridiske rettigheder for kvinder. HVORFOR? Kvinder skal medvirke på lige fod med mænd i alle beslutninger og have lige rettigheder. Begge køn træffer beslutninger ud fra deres virkelighed, behov og erfaringer. Løsninger bliver bedre og sikrer bæredygtighed HVORDAN? Kravet sættes til nationale regeringer donorer, NGOer, virksomheder etc. Udbredelse af almen viden om klimaforandringer og konsekvenserne for lokal området. Første skridt er krav om aktiv inddragelse af begge køn i landestrategier vedr. tilpasning. HVEM? Det er virksomhedernes, organisationernes og de lokale myndigheders ansvar. Og dette skal ske lokalt, regionalt og nationalt 20

Byggesten: Finansiering & investering

HVAD & HVORFOR & HVORDAN & HVEM Anbefaling 1 Bæredyktig ligestilling i finansieringen av den nya klimakonventionen och biståndspolitik HVORFOR? att førsækra sig om att finansieringen av projekt och investeringar støder bæredygtig utvikling och fræmjar ligestilling Stærka projekten genom jæmn kønsførdelning i beslutsfattningen HVORDAN? Att de nordiska klimaministrarna tar upp denna anbefalning till diskussion asap og tar upp detta i førhandlingarna om konventionen infør COP 15 Mer kunskap och forskning behøvs på området klima/ligestilling. Indikatorer på området gør uppføljning mulig HVEM? Organisationer og føretag samt mottagare av projektmedel och investeringar

HVAD & HVORFOR Anbefaling 2 HVAD? Invester i ligestilling som drivkraft for innovation og bæredygtig udvikling (I-U lande: regeringer/organisationer/virksomheder) HVORFOR? Der er brug for alle menneskelige ressourcer og talenter Mænd og kvinder tænker forskelligt og bidrager til forskelligt til løsninger (sikre brug af mangfoldighed) Sikre mænd og kvinder lige adgang til at påvirke og drage nytte af investeringer i klimatiltag (tilpasning/mitigation) Det vil give ligeværdige og fuldgyldige medarbejdere/borgere Ansvar til at mand/kvinde: Fortæl de gode historier! Udvise engagement!

HVORDAN & HVEM Anbefaling 2 HVORDAN? Initiativ om Gender Mainstreaming af finansierings-mekanismer og nationale budgetter Hvad er det første skridt? Anbefaling i forberedelsesprocessen op til COP 15 og på COP 15 Virksomhederne tager det op i Global Compact Virksomheder og regeringer giver tilsagn om at udmønte målsætningen HVEM? Nordisk Minister Råd, Regeringer, Politikere, (Klima ministre) NGOere, borgerne Virksomhederne: bestyrelserne, lederne, medarbejderne Hvor skal det forankres? UNFCCC (konventionen, udmøntning af finansiering mekanismer) Global Compact CSR oplæg; afsnit om Bæredygtighed (indeholdende emnerne ligestilling, mangfoldighed, innovation Regeringer Virksomheder

HVAD & HVORFOR & HVORDAN & HVEM Anbefaling 3 At skabe en markant nordisk bistandsprofil på ligestilling og klima At de nordiske lande beslutter at en synlig procentdel af Ulandsbistanden skal øremærkes til kønssensitive klimaprojekter HVORFOR? En investering der giver dobbelt resultat Bidrage til en grøn og samtidig kønsfølsom tankegang for global projektudvikling. HVORDAN? Finansiering gennem donorlandenes BNP. Hvor X procentdel bliver øremærket til globale kønssensitive og klimarettede projekter. HVEM? De vigtigste interessenter: Regering/Staten, Ministre, NGO’er og den private sektor Forankring: Klimatopmødet i København 2009 Nordic Slice An important part of the global future.

Også! Kvinder som forandringsagent Byggesten: Teknologi Også! Kvinder som forandringsagent

HVAD & HVORFOR Anbefaling 1 HVAD? Lige adgang til bæredygtig teknologi for kvinder og mænd HVORFOR? Det må være en basis-rettighed at kvinder og mænd har ligelig adgang til teknologier, der kan nedsætte deres drivhusgasudslip. Hverved skal kvinden ikke først gå gennem manden for at få en given teknologi. Denne rettighed vil give en samfundsmæssig ligelig udvikling hen mod et CO2 neutralt samfund. Det kræver at manden træder et skridt tilbage og tillader kvinden at hun kan komme frem. Ligeledes kvinden tag mere ansvar for sin nye position...

HVORDAN & HVEM Anbefaling 1 HVORDAN? Lovgivning er grundlæggende Kvinder skal have ligelig adgang til ejerskab, lån, uddannelse etc. Kulturelle barrierer skal nedbrydes. Derfor anerkender vi at der må tages et skridt af gangen afhængig at lokale forhold HVEM? Internationale, nationale, regionale, lokale beslutningstagere NGOer Udviklingsinstitutioner, lokale Kan gøres lokale Agenda 21 afdelinger, kvindegrupper. Evt. skal nye strukturer organiseres.

HVAD & HVORFOR Udvikling af bæredygtig teknologi (forskning og innovation) skal inddrage både kvinders og mænds perspektiver på behov og anvendelse. HVAD? Udvikling af bæredygtig teknologi (forskning og innovation) skal inddrage både kvinders og mænds perspektiver på behov og anvendelse. Eksempler: Anden generations biobrændsler baseret på landbrugsafgrøder, der sikrer lokal indkomstskabelse med attraktive jobs for kvinder Lokal udvikling af renere teknologier til madlavning, der reducerer afskovning og mindsker lokal luftforurening HVORFOR? Teknologiudvikling skal sikre lokal deltagelse, erfaringer og indkomstudvikling for at sikre effektiv og bæredygtig anvendelse af teknologien Begge parter kan få øget indkomst. Kvinderne vil få mulighed for at anvende teknologien i dagligdagen, hvilket vil give sidegevinster ift 2015-målene (indkomst, uddannelse, ligestilling, bæredygtighed) og regionale udviklingsmål i f.eks. EU Den primære bruger af teknologien skal have indflydelse på udviklingen og ansvar for anvendelsen.

HVORDAN & HVEM Udvikling af bæredygtig teknologi (forskning og innovation) skal inddrage behov og anvendelse fra både kvinder og mænd. HVORDAN? Et væsentlig skridt i udviklingsprocessen er at inddrage brugerne (både kvinder og mænd) i dialog omkring og test af nye teknologier. Dette kan bl.a. understøttes af lokale demonstrationsprojekter, kapacitetsopbygning og masterprogrammer/phd. Grønne innovationsfonde skal medtænke køns- og lokale udviklingsperspektiver i bevillingerne. Første skridt: Oprettelsen af en sådan grøn innovationsfond på COP15. HVEM? Forskere Teknologiske virksomheder Brugerne Nationale regeringer (forskning, innovation, finans) Det internationale samfund Forankringen: Alle interessenter gennem specifikke udviklingsprojekter Fonden skal forankres i det internationale samfund, f.eks. i UNFCCC

HVAD & HVORFOR Anbefaling 3 HVAD? Brug både kvinder & mænd i implementeringen af bæredygtig teknologi HVORFOR? For at udnytte teknologien bedst muligt, forudsætter det erkendelsen af kønnede forskelle i anvendelse Det giver max udnyttelse af teknologien SAMT forbedret livsvilkår for både kvinder & mænd At få inddraget både kvinder og mænd i implementeringsprocessen - vigtigt også i forhold til kommunikation

HVORDAN & HVEM Anbefaling 3 HVORDAN? Landbrug: Det er vigtigt at have både kvinder & mænd med i hele processen, fra behov/brug, over udvikling, til implementering Case: Traditionelt afrikansk landbrug drives ofte af kvinder. Skal ny, bæredygtig teknologi implementeres, er det væsentligt at få en kvinde som rollemodel for implementeringsprocessen. Første skridt: Midler afsat til denne type projekter skal medtage kvinders potentiale som forandringsagenter. HVEM? Vigtigste interessenter: vDe konkrete brugere af den bæredygtige teknologi (kvinder såvel som mænd) vOrganisationer & politikere mht. prioritering vVirksomheder, der producerer bæredygtig teknologi Forankring: Der, hvor der er kvindelige forandringsagenter samme steder.