Glem ikke Gud i dit liv! 5 Mos 8,1-20 A B C D

A Troskab mod Herren er forudsætningen for at få det lovede land i eje. v1 Alt det, jeg i dag befaler dig, skal I omhyggeligt gøre, for at I må leve og blive talrige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre.

B De må ikke glemme, at gennem sin opdragelse i ørkenen har Herren lært dem lydighed og afhængighed af ham. Og at hans motiv var kærlighed. v2 Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. v3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. v4 Dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år. v5 Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn. v6 Så hold da Herren din Guds befalinger, gå ad hans veje, og frygt ham!

C Når de kommer ind i det herlige land, skal de give Gud æren. v7 Når Herren din Gud fører dig ind i et herligt land, et land med bække, med kilder og med strømme af vand, der vælder frem i dale og bjerge, v8 et land med hvede og byg, med vin og figner og granatæbler, et land med olivenolie og honning, v9 et land, hvor du ikke skal skaffe dig føden i fattigdom og ikke kommer til at mangle noget, et land, hvis sten er jern, og i hvis bjerge du kan bryde kobber, v10 da skal du spise dig mæt og prise Herren din Gud for det herlige land, han har givet dig.

v11 Men tag dig i agt, at du ikke glemmer Herren din Gud, Hvis de glemmer Herren, vil de komme bort fra hans vej. v11 Men tag dig i agt, at du ikke glemmer Herren din Gud, så du undlader at holde hans befalinger og retsregler og love, som jeg giver dig i dag.

v12 Når du spiser dig mæt og bygger dig gode huse at bo i, C Når de kommer ind i det herlige land, skal de give Gud æren. v12 Når du spiser dig mæt og bygger dig gode huse at bo i, v13 når dine køer og får bliver talrige, når du får meget sølv og guld, når al din ejendom øges, v14 bliv da ikke hovmodig, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset;

B De må ikke glemme, at gennem sin opdragelse i ørkenen har Herren lært dem lydighed og afhængighed af ham. Og at hans motiv var kærlighed. v15 det var jo ham, som lod dig vandre gennem den store og frygtelige ørken med slanger, øgler og skorpioner og med vandløse områder, hvor han lod vand strømme ud af flinteklippen for din skyld; v16 det var ham, som gav dig manna at spise i ørkenen, noget dine fædre ikke havde kendt, for at ydmyge dig og for at sætte dig på prøve og derefter gøre vel mod dig. v17 Sig ikke til dig selv: »Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig hele denne rigdom.« v18 Husk på Herren din Gud; det er ham, der giver dig kraft til at skabe rigdom,

A Troskab mod Herren er forudsætningen for at få det lovede land i eje. for han vil opretholde den pagt, han tilsvor dine fædre, som han gør i dag. v19 Men glemmer du Herren din Gud og følger andre guder og dyrker og tilbeder dem, så kan jeg i dag forsikre jer, at I vil blive udryddet. v20 Som de folk, Herren udryddede foran jer, skal I selv blive udryddet, fordi I ikke ville adlyde Herren jeres Gud.

A Troskab mod Herren er forudsætningen for at få det lovede land i eje. B De må ikke glemme, at gennem sin opdragelse i ørkenen har Herren lært dem lydighed og afhængighed af ham. Og at hans motiv var kærlighed. C Når de kommer ind i det herlige land, skal de give Gud æren. D Hvis de glemmer Herren vil de komme bort fra hans vej. C Når de kommer ind i det herlige land, skal de give Gud æren. B De må ikke glemme, at gennem sin opdragelse i ørkenen har Herren lært dem lydighed og afhængighed af ham. Og at hans motiv var kærlighed. A Troskab mod Herren er forudsætningen for at få det lovede land i eje.

v1 Alt det, jeg i dag befaler dig, skal I omhyggeligt gøre, for at I må leve og blive talrige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre.

”Israel blev ydmyget i den forstand, at det blev gjort krystalklart for dem, at de var totalt afhængige af Gud for alt til livets ophold, og det enten det var brød, kød eller vand. Men, og det er pointen, folket fik brød, kød og vand under ørkenvandringen i kraft af Guds ord. Derfor bør Guds ord også altid have en højere prioritet end noget andet! Djævelen forsøgte at få Jesus til at omprioritere, da han fristede ham i ørkenen (Matt 4,3 flg.).” (Olav Smidt i ’Bibelværk for menigheden’)

v2 Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. v3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. v4 Dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år. v5 Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn. v6 Så hold da Herren din Guds befalinger, gå ad hans veje, og frygt ham!

”Israel blev ydmyget i den forstand, at det blev gjort krystalklart for dem, at de var totalt afhængige af Gud for alt til livets ophold, og det enten det var brød, kød eller vand. Men, og det er pointen, folket fik brød, kød og vand under ørkenvandringen i kraft af Guds ord. Derfor bør Guds ord også altid have en højere prioritet end noget andet! Djævelen forsøgte at få Jesus til at omprioritere, da han fristede ham i ørkenen (Matt 4,3 flg.).” (Olav Smidt i ’Bibelværk for menigheden’)

v7 Når Herren din Gud fører dig ind i et herligt land, et land med bække, med kilder og med strømme af vand, der vælder frem i dale og bjerge, v8 et land med hvede og byg, med vin og figner og granatæbler, et land med olivenolie og honning, v9 et land, hvor du ikke skal skaffe dig føden i fattigdom og ikke kommer til at mangle noget, et land, hvis sten er jern, og i hvis bjerge du kan bryde kobber, v10 da skal du spise dig mæt og prise Herren din Gud for det herlige land, han har givet dig.

v11 Men tag dig i agt, at du ikke glemmer Herren din Gud, så du undlader at holde hans befalinger og retsregler og love, som jeg giver dig i dag.

v12 Når du spiser dig mæt og bygger dig gode huse at bo i, v13 når dine køer og får bliver talrige, når du får meget sølv og guld, når al din ejendom øges, v14 bliv da ikke hovmodig, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset;

v15 det var jo ham, som lod dig vandre gennem den store og frygtelige ørken med slanger, øgler og skorpioner og med vandløse områder, hvor han lod vand strømme ud af flinteklippen for din skyld; v16 det var ham, som gav dig manna at spise i ørkenen, noget dine fædre ikke havde kendt, for at ydmyge dig og for at sætte dig på prøve og derefter gøre vel mod dig. v17 Sig ikke til dig selv: »Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig hele denne rigdom.« v18 Husk på Herren din Gud; det er ham, der giver dig kraft til at skabe rigdom,

”Israel blev ydmyget i den forstand, at det blev gjort krystalklart for dem, at de var totalt afhængige af Gud for alt til livets ophold, og det enten det var brød, kød eller vand. Men, og det er pointen, folket fik brød, kød og vand under ørkenvandringen i kraft af Guds ord. Derfor bør Guds ord også altid have en højere prioritet end noget andet! Djævelen forsøgte at få Jesus til at omprioritere, da han fristede ham i ørkenen (Matt 4,3 flg.).” (Olav Smidt i ’Bibelværk for menigheden’)

for han vil opretholde den pagt, han tilsvor dine fædre, som han gør i dag. v19 Men glemmer du Herren din Gud og følger andre guder og dyrker og tilbeder dem, så kan jeg i dag forsikre jer, at I vil blive udryddet. v20 Som de folk, Herren udryddede foran jer, skal I selv blive udryddet, fordi I ikke ville adlyde Herren jeres Gud.

Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. (Hebr 12,1-3)