Formidling og metode Kvalitative metoder 12.3.12 Virkelighed og viden Formidling og metode Kvalitative metoder 12.3.12 Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Dagens program Viden og virkelighed – videnskabsteori Præsentation (AH og studerende) Viden og virkelighed – videnskabsteori Akademisk argumentation Kvalitative metoder – observation og interview Øvelser - TRF, PAP smear. Læs og vurdér. Vælg en analyse I vil foretage og et gennemfør et interwiev Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Litteratur Viden og virkelighed, (Sismondo) Interview og observation: - interaktionistisk tilgang (Järvinen og Mik-Meyer, kap. 3 og 5) generelt (Denscombe kap.10,11,14) Interview og skrivning med en journalistisk tilgang (Thorsen, Bjerg). Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Virkelighed og viden Hvad kan man finde ud af? 2 måder at forstå på: realisme og konstruktion Descartes- oplysningstiden - Viden er summen af opdagelser - Gode metoder er afgørende Øget sandhed = øget udsigelseskraft Merton – leder efter essens Kuhn – argumenterer for paradigmer Pragmatisme – fokus på handling og konstruktion Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Perspektiver på organisationsteorii (flg Perspektiver på organisationsteorii (flg. Mary Jo Hatch et al “Organization Theory” 2006:14) moderne Symbolsk-fortolkende ontologi Virkeligheden er objektiv og findes ‘derude’, uafhængig af iagttageren og hvad vi mener at vide Virkelighed er et spørgsmål om hvad vi selv erfarer – det vi kan blive enige om epistemologi Positivisme – vi afdækker sandheden gennem gyldige (valide) begrebsdannelser og pålidelige (reliable) målinger Fortolkning – al viden er relativ og kan kun forstås I forhold til den der har erfaret det. Sandhed er derfor socialt konstrueret og skifter over tid Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Niels Bohr Hverken subjektivisme eller positivisme – verden kan ikke betragtes ‘udefra’ , men den kan heller ikke siges at være struktureret af sproget, som så kun kan verificeres eller falsificeres ved hjælp af data og observation (som påstået af positivisterne) Der findes en verden, der findes en virkelighed, men virkelighedens beskaffenhed former menneskets dagligsprog, hvilket er det eneste vi kan bruge til at forstå virkelighedens beskaffenhed (Robin Engelhardt, www.information. Dk/220463. set 01.02.12. ) Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Merton - funktionalisme Samfundet er en helhed, der kan studeres ud fra institutioner så som religion, styreform, videnskab Et stabilt samfund bygger på velfungerende institutioner Hver institution må have en passende struktur for at fungere/ varetage sin funktion i samfundet Sociologer skal studere strukturen og bidrage med viden –finde kernen i funktionen/ essens Adskillelse mellem teknisk og social viden Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Mertons normer for videnskab Ethos/moral: Person-neutral (universalisme),fx. peer review Åbenhed omkring resultater (fællesskab) Hindre snyd Organiseret skepsis (nye idéer skal gennem en etableringsproces) Erkendelse: evidens og fast struktur for teorier Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Kritik af Merton Studier af forskning i praksis viser hvordan normerne brydes (Mulkey, Mitroff): - påstande vurderes i forhold til ophavsmanden - hemmelighed værdsættes – giver arbejdsro - Der eksperimenteres med andres resultater uden at der tages hensyn til deres grundlag (kreativitet?) KONSEKVENS: studér forskning – i - praksis Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Kuhn - paradigme Stiller spørgsmål: opbygges viden systematisk og progressivt? Næppe! Punktvise revolutioner – paradigmeskift Paradigme – et verdensbillede, der tilbyder katogorier og forståelsesrammer/teorier og arbejdsformer (hvordan forsker man i kemi) Observationer guides af begreber og idéer Forandring af teori skyldes nye visioner, ikke data Anne Hatting. ITU. 12.3.12

STS – studier af forskning Forskning – viden – teknologi Forstå organisering og indhold af videnskabelig viden (med sociologisk tilgang) Induktionsproblemet – kan man sammenligne cases? Kan man skelne mellem det der er udenfor (social kræfter og ideologi) og det der er indenfor i det studerede felt ? Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Woolgar’s kritik Analytikere påberåber sig interesse for at forklare handlinger, selv om de ikke kan fremvise en årsagssammenhæng mellem interesse og handling For at overbevise isolerer de et partikulært sæt af interesser som dominant og uafhængig af den historie, der fortælles. Men der er uendelig mange potentielle interesser der kan bruges til at forklare en handling Anne Hatting. ITU. 12.3.12

STS-forskning Man kan ikke adskille sociale, kulturelle og intellektuelle aspekter Analyser af hvordan viden og teknologiske artefakter konstrueres ‘Teknologister’ bygger stabile netværk ved at kombinere materialer, skills, viden og kapital Knorr Cetina: naturen findes ikke i laboratoriet Anne Hatting. ITU. 12.3.12

STS-tænkning – eks. Latour & Woolgar : TRF fra mulighed til fejl, til mulighed og til sidst faktum PAP smear COP 15 – heterogen konstruktion af forskellige ‘klima’netværk (mennesker, teknologier, idéer mødes og skaber forbindelser, der kan bruges på uforudsigelige måder i fremtiden) - Ikke tale om succes eller fiasko, men om etablering af netværk og skabelse af nye praksisser Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Pap smear – en heterogen konstruktion Forskning på forsøgsdyr –østrogen cyklus => opdagelse af fritflydende kræft-celler =>STOP Nye aktører genoptager testmetoden i nye omgivelser => dårlige resultater (mange falsk negative)=> STOP Sociale og materielle ændringer => billigere og mere udbredt, men stadig mange fejl og nu også dårligt arbejdsmiljø => krav om forbedr. Lokale tilpasninger af standarder => succes Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Argumentation Toulmins argumentmodel - Påstand: Det standpunkt afsenderen ønsker modtagerens tilslutning til - Belæg: den specifikke grund afsenderen giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden - Hjemmel: den generelle regel, der gør at modtageren bør acceptere påstanden på baggrund af belægget (almengyldig sandhed, eller en antagelse som afsender og modtager deler) Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Argumentmodel - udvidet Styrkemarkør (udtrykker graden af sikkerhed hvormed påstanden fremsættes) Metodekritik/gendrivelse (tager højde for forbehold og usikkerhedsmomenter, der knytter sig til metoden og den praktiske brug af den) Rygdækning (metodelegitimering v.hj.a. fx autoritetsudsagn) Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Metode – dataindsamling og analyse. Finde sandheder eller belyse håndtering af objekter i praksis? Kvalitative metoder: - Observation/ etnografi - Samtale/ Interview - Dokumentstudier Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Interview – journalistisk metode Grundidé: IP skal forklare, ikke bekræfte De tre grundprincipper: Vi spørger, de svarer Vi spørger for at få noget at vide De skal sige det De tre magiske ord: Hvad – er det vigtigste, alle spørgsmåls moder! Hvordan Hvorfor – er vigtigt, men vær forsigtig Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Journalistisk metode Stil åbne, simple, neutrale spørgsmål De 7 dødssynder: - Slet ikke stille spørgsmål - To spørgsmål på én gang - At tilføje et udsagn efter sit spørgsmål - Overdrivelse - Trigger-ord - Ledende spørgsmål - Lukkede spørgsmål Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Forbered til diskussion d.19.3.12 Medbring eks. på gode og dårlige spørgsmål eller interview fra ugens mediedebatter, nyheder el.lign Lav en interviewguide til dit projekt/ en idé du gerne vil undersøge. Vælg et observationssted – du skal udføre en mini-observation mellem 19.3 og 25.3 – vi diskuterer resultaterne i undervisningen 26.3 (det kan være ZOO have, din arbejdsplads, TV-avisen (som du ser den på skærmen), metroen, kolonihaven, supermarkedet, osv.) Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Læs til 19.3 Sismondo Descombe (især observation) Bjerg Thorsen Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Dagens program 19.3 Viden og virkelighed (Sismondo) Teori om observation/feltstudier og diskussion om valg af obs.sted Øvelser - interview div. Anne Hatting. ITU. 12.3.12

Kvalitativ forskning Kvalitative data (The Good Research Guide, kap. 14) Interview (do, kap. 10 Observation (do, kap.11) Anne Hatting. ITU. 12.3.12