Oplæg v/ direktør Niels Kristoffersen, mploy A/S Udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune Seminar for Det lokale Beskæftigelsesråd og Job- og Arbejdsmarkedsudvalget i Assens Kommune 1 Den 15. og 16. april 2010 Oplæg v/ direktør Niels Kristoffersen, mploy A/S

Formål med dagen Et fælles billede af rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune Et fælles billede af status for beskæftigelsesindsatsen En fælles drøftelse og identificering af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder En drøftelse af indsats og strategier for den borger- og virksomhedsrettede indsats – med henblik på input til beskæftigelsesplan 2011 3

Program for den 15. april 2010 15.00 - 15.10 Velkomst v./ Lone Akselsen, formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR 15.10 - 15.45 Beskæftigelsesplan 2011 og planprocessen 15.45 - 16.45 Udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune, oplæg og debat 16.45 - 17.00 Pause 17.00 - 17.30 Debat fortsat 17.30 – 18.30 Beskæftigelsespolitikken - et centralt kommunalt politikområde, oplæg og debat 18.30 Afrunding på dag 1 2

Program for den 16. april 2010 08.45 - 09.00 Godmorgen og program for dag 2 09.00 - 09.40 Resultatrevisionen for 2009: Status for resultater i beskæftigelsesindsatsen i Assens, oplæg og debat 09.40 - 10.45 Tema 1: Udfordringer, mål og strategier i ft. håndtering af den stigende ledighed 10.45 - 10.55 Pause 10.55 - 12.00 Tema 2: Udfordringer, mål og strategier i ft. Ungeindsatsen 12.00 - 12.45 Frokost 12.45 - 13.45 Tema 3: Udfordringer, mål og strategier i ft. de ikke- arbejdsmarkedsparate ledige og fleksjobvisiterede m.fl. 13.45 - 14.45 Tema 4: Udfordringer, mål og strategier i ft. indsatsen for virksomhederne 14.45 - 15.00 Opsamling og afrunding på seminaret / v Lone Akselsen, formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR

Beskæftigelsesplanen for 2011 og planprocessen

Arbejdet med beskæftigelsesplan mv. Kommunerne skal årligt udarbejde: En beskæftigelsesplan for det kommende års indsats En resultatrevision der gør status på sidste års indsats Lovgivningen opstiller rammer for og krav til: Indholdet i beskæftigelsesplanen og resultatrevision Tidspunktet for udarbejdelse og godkendelse - trin i planprocessen Hvilke aktører der skal involveres i arbejdet med beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen – de enkelte aktørs opgaver og roller De centrale aktører i arbejdet Det politiske udvalg og kommunalbestyrelsen Det lokale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregionen Administrationen 6

Beskæftigelsesplan 2011 Det politiske udvalg og LBR skal i dialog formulere en plan for den lokale beskæftigelsesindsats i 2011 Planen styrer, hvilke resultater, effekter og økonomiske gevinster der skal søges realiseret i 2011 i den lokale beskæftigelsesindsats I planen fastlægges mål, budget og de overordnede prioriteringer, og strategier for beskæftigelsesindsatsen – og dermed serviceniveauet for borgere og virksomheder Planen sætter en overordnet ramme for jobcenterets daglige indsats: Mål, budget, prioriteringer og strategier omsættes i jobcenterets dagligdag Beskæftigelsesplanen danner udgangspunkt for opfølgningen i 2011 6

Minimumskrav til indholdet af beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Hvert mål skal beskrives med niveau i absolutte tal samt procentvis udvikling i perioden december 2009 til december 2011. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer ved hvert af de fire mål. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Her skal indgå: En beskrivelse af den konkrete indsats planlagt ifbm- hvert af de fire mål. Beskrivelsen skal omhandle alle dele af indsatsen. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i de udfordringer, målgrupperne har lokalt. Strategi og mål for at inddrage andre aktører Budget for beskæftigelsesindsatsen Jf. Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 12. Pkt. 3: Her skal indgå for den borgerettede indsats: I beskrivelsen af indsatsen ift. mål 1 (arbejdskraftreserven) skal indgå planer for tidlig indsats samt afhjælpende indsats. I beskrivelsen af indsatsen ift. mål 2 (de permanent forsørgerede) skal indgå plan for hvordan kommunen planlægger at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. I beskrivelsen af indsatsen ift. mål 3 (de unge) skal indgå plan for at sikre at de jobklare unge kommer i job eller uddannelse og de ikke-jobklare bringes tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Derudover skal beskrivelsen tage udgangspunkt i de unges uddannelsesegnethed I beskrivelsen af indsatsen ift. mål 3 (de ikke-vestlige) skal indgå plan for at sikre at de joobklare kommer i job og de ikke-jobklare bringes tættere på arbejdsmarkedet. Og for den virksomhedsrettede indsats: Kommunen skal således beskrive, hvordan kommunen planlægger: At skaffe plads til ledige eller sygemeldte borgere, der har svært ved at finde eller fast-holde job, herunder anvendelse af virksomhedscentre. At gøre jobåbninger synlige på områder, hvor arbejdsmarkedsbalancemodellen eller andet tyder på mangel på arbejdskraft. At rådgive virksomhederne om rekruttering og situationen på arbejdsmarkedet, når de henvender sig om mangel på arbejdskraft eller generel hjælp til rekruttering. At fremskaffe det nødvendige og tilstrækkelige antal løntilskuds- og praktikpladser, som planlægges anvendt i den borgerrettede service. I beskæftigelsesplanen skal desuden indgå det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer Punkt 4: Her skal indgå: I det omfang kommunen planlægger at anvende andre aktører i indsatsen ifbm. hvert af de 4 mål skal omfang af, formål med samt målgrupper for dette fremgå af beskrivelsen af indsatsen for det pågældende mål. Kommunen skal opstille et måltal i beskæftigelsesplanen udtrykt som den andel af alle jobcentrets ledighedsberørte, der forventes at påbegynde forløb hos andre aktører.

Ministermål for 2011 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. (Nyt mål) Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. (Nyt mål)

Krav til beskæftigelsesplanarbejdet for beskæftigelsesplan 2011 Kommunen afdækker og beskriver, hvilke udfordringer kommunen har ift. de enkelte ministermål Kommunen fastlægger konkrete kvantitative niveaumål for hvert af de fire ministermål De overordnede linjer i den indsats, kommunen planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes udfordringer ift. at opnå de fastlagte mål beskrives

Årlig plan- og budgetproces

De centrale aktører i beskæftigelsesindsatsen

De centrale aktører i styringen af beskæftigelsesindsatsen Minister Lovgivning finansielle rammer RBR og beskæftigelsesregionen Effekter, resultater og analyse-rapporter. Udvalg og kommunalbestyrelse Budget, mål og politikker Produktionskrav Jobcenter LBR Rådgiver/høringsret om beskæftigelsesplan og resultatrevision, udarbejder virksomhedsrettet plan Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen er omdrejningspunktet for styringen

Det centrale niveau – minister, folketing og Beskæftigelsesministeriet Fastsætter de lovgivningsmæssige rammer Krav til indsats for borgere og virksomheder Opgave og rollefordeling i beskæftigelsessystemet De styringsmæssige rammer for indsatsen Fastsætter de overordnede økonomiske rammer for indsatsen Den overordnede fordeling af udgifter på området Incitamenter og refusion Ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Årlig udmelding af mål som jobcentrene skal indarbejde i deres planlægning og indsats for det kommende år Igangsætter en lang række udviklingsaktiviteter på området Forsøgs- og udviklingsaktiviteter Evalueringsaktiviteter

De 4 statslige beskæftigelsesregioner/RBR - Opgaver (I) Overvåger, analyserer og formidler viden om det regionale arbejdsmarked Overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Afvikler møder med jobcentrene om indsats og resultater (4 om året) Indgår i processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen Igangsætter udvikling af indsatsen i samarbejde med jobcentrene Indsamler og udbreder best practice Rådgivningsfunktion Sætter indsatsen til debat via møder, konferencer, debatoplæg mv. Indgår aftaler med jobcentrene om at forbedre indsatsen, hvis resultaterne er for dårlige

De politiske udvalg/kommunalbestyrelsen Har det politiske og økonomiske ansvar for den kommunale beskæftigelsesindsats – (alle målgrupper og alle indsatser) Fastsætter de politiske mål, rammer og budgetter for den lokale indsats – på kort og længere sigt Sikre at indsatsen lever op til lovgivningens krav og de kommunale krav og budgetter Prioriterer og dimensioner indsatsen Godkender jobcentrets beskæftigelsesplan og resultatrevision Sikre en effektiv indsats og sammentænker beskæftigelsesindsatsen med andre kommunale politikområder mv.

Det lokale beskæftigelsesråd Formålet med LBR: At overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen At rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret om tiltag til forbedringer At samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet LBR’s opgaver: Overvåger resultater og effekter af hele jobcentrets indsats Rådgiver udvalget om tiltag til forbedringer af indsatsen Indgår i plan- og budgetlægningsprocessen Kan indstille til RBR, at Beskæftigelsesregionen tager initiativer - f.eks. ved resultatproblemer i jobcentret LBR udarbejder en plan for den virksomhedsrettede indsats

Samarbejdet mellem Beskæftigelsesudvalget og LBR

Opgaver og roller for LBR og udvalget Rådgiver Udvalget/KB om planlægning, gennemførelse og udvikling af indsatsen Udvalget / Kommunalbestyrelsen Har det politiske og økonomiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen Centrale opgaver: Overvåger resultater og effekter af indsatsen Rådgiver Udvalget/KB om beskæftigelses-plan og resultatrevision Rådgiver Udvalget/KB om mål og resultatkrav mv. Rådgiver Udvalget/KB om de overordnede strategier og udviklingsbehov Påpeger særlige problemstillinger og udfordringer i indsatsen LBR prioriterer særskilt statslig bevilling til virksomhedsrettet indsats for svage grupper Centrale opgaver: Fastsætter de politiske mål, rammer og budgetter for jobcentrets indsats Prioriterer og dimensioner indsatsen Politisk godkendelse af jobcentrets beskæftigelsesplan og resultatrevision mv. Har det politiske ansvar for indsatsen Har mulighed for at sammentænke beskæftigelsesindsatsen med andre politikområder

Hvorfor er samarbejdet vigtigt? – mulige bud De kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer er massive – det lokale råderum skal bruges optimalt Kommunerne har vanskelige budgetmæssige rammer, der kræver prioritering og optimering – skal det lykkes kræves der et bredt samarbejde Den hidtidige indsats har ikke været tilstrækkelig til at løse udfordringerne – behov for udvikling, nytænkning, nye samarbejdsformer mv. De forskellige aktører kan bidrage med viden og ressourcer i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen og udviklingen af indsatsen De forskellige aktører kan medvirke og bidrage til at legitimere og skabe opbakning til politikken og indsatsen Der er brug for at bruge alle ressourcer optimalt – kræver samarbejde

Mulige bud på hvordan der kan samarbejdes om beskæftigelsesindsatsen Hvordan kan LBR arbejde med beskæftigelsesindsatsen? Hvordan kan udvalget arbejde med beskæftigelsesindsatsen? Sætte indsatsen på den politiske dagsorden Formulere en vision og flerårig målsætning for beskæftigelsesindsatsen Sætte rammer og retning for indsatsen Prioritere på tværs af målgrupper/ indsatser Vælge udviklings- og investeringsområder Sammentænke beskæftigelsesindsatsen med andre kommunale politikområder Sætte sig i spidsen for udvikling af samarbejdet internt i kommunen Sætte sig i spidsen for udvikling af samarbejdet med andre aktører på området Påtage sig rollen som den centrale samarbejdspart for udvalget – rådgivning Agere ”vagthund” når indsatsen afviger Fokus på at bidrage til at formulere og implementere mål og strategier i indsatsen Bidrage til at udvikle indsatsen – ideer, forslag og midler Aktiverer baglandet for at understøtte den lokale indsats Medvirke til at samle de vigtigste interessenter omkring indsatsen Være ambassadør for det lokale jobcenter – og sætter beskæftigelsesindsatsen til debat i omgivelserne og hos centrale interessenter

De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens Kommune

Oplæggets indhold Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet Forventninger til udviklingen frem mod 2011 Faldende beskæftigelse og stigende ledighed Hvilke grupper forventes at blive ramt af ledighed Udfordringer på lidt længere sigt Behovet for at øge arbejdsstyrken Undgå tidlig og permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 4

Udfordringer og muligheder for de kommende års beskæftigelsesindsats i Assens 9

Et sammenhængende arbejdsmarked 11

Ind- og udpendling i Assens i 1996 og 2008 12 Figur.

Pendling til og fra Assens i 2008 Hvorfra og hvortil? Til og fra hvilke brancher? 13-a figur.

Udsigt til faldende beskæftigelse i 2010 og 2011 14

Beskæftigelsesregionens prognose for udviklingen i beskæftigelsen i Syddanmark

Hvilke brancher er ramt af faldende beskæftigelse i Syddanmark? Udvikling i 2009 Forventet udvikling i 2010 Landbrug og fiskeri Kraftigt fald (-5 pct.) Meget kraftigt fald (-6 pct.) Industri Meget kraftigt fald (- 6 pct.) Fortsat fald (- 3,5 pct. ) Byggeri Meget kraftigt fald (- 10,5 pct.) Meget kraftigt fald (- 7 pct.) Private serviceerhverv Moderat fald (- 2,4 pct.) Kraftigt fald (- 5 pct.) Den offentlige sektor Stigning (1,5 pct.) Mindre stigning (0,7 pct.) Den samlede beskæftigelse 2,5 pct. fald i beskæftigelsen (- 15.000 personer) 2,9 pct. fald i beskæftigelsen (- 17.000 personer) 19b Prognosen er foretaget af Beskæftigelsesregion Midtjylland baseret på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse maj 2009. Anm.: Prognoserne fra Finansministeriet indikerer at et begrænset fald i beskæftigelsen i 2012.

Udviklingen i beskæftigelsen i Assens i perioden 4. kvt. 2007-4. kvt Udviklingen i beskæftigelsen i Assens i perioden 4. kvt. 2007-4. kvt. 2011, såfremt regionens prognose slår fuldt igennem i brancherne 19 figur.

Potentielle ubalancer imellem udbud og efterspørgsel på det danske arbejdsmarked i 2019 46 Fra AE-rådet - Økonomiske tendenser 2009. Udviklingen fra 2009 til 2019. De negative tal er underskud af arbejdskraft, og de positive tal er overskud af arbejdskraft.

Beskæftigede i Assens, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 2008 Arbejdsløse i Assens, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 2008 48 figur.

Lavkonjunkturen betyder at de strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet tager fart Højkonjunkturens økonomiske vækst er bremses og er afløst af et fald – betydning for kommunens økonomi Beskæftigelsen falder markant – stigende ledighed De strukturelle forandringer i industrien og landbrug tager ekstra fart - flere industrivirksomheder bruger krisen til at omstille – flytter produktionen ud af Danmark Fremtidens job kræver andre og flere kompetencer – stadig ufaglærte job men færre end i dag Vanskeligere vilkår for beskæftigelsesindsatsen i forhold til at sikre ledige job

Hvad betyder udviklingen for ledigheden i Assens Kommune? 20

Beskæftigelsesregionens prognose for udviklingen i ledigheden i Syddanmark 7,2 pct. 5,5 pct. Bemærk - procenterne er ikke sæsonkorrigerede

Ledighedsprocenten januar 10 samt udviklingen i ledigheden fra juni 08 til januar 10 i Syddanmark. 23b figur.

Udviklingen i ledigheden i Assens fra januar 2005 til januar 2010 22 figur.

Hvem er de bruttoledige i Assens? 25 Blank.

Hvor mange blev ledige og hvor mange fandt hurtigt nyt arbejde Hvor mange blev ledige og hvor mange fandt hurtigt nyt arbejde? – ledige i 3. kvartal 2008 og job inden for 19 uger 30 figur. Anm: Data fra DREAM - andelen af nyledige i tilgået i perioden der er i job eller uddannelse i ugerne 13-16 efter nytilgang

Hvor mange blev ledige og hvor mange fandt hurtigt nyt arbejde? 30 figur. Anm: Data fra DREAM - andelen af nyledige i tilgået i perioden der er i job eller uddannelse i ugerne 13-16 efter nytilgang

Dagpengemodtagere i Assens i januar 2010, fordelt på a-kasser (i alt: 1382) 26 figur.

Hvad betyder stigende ledighed? Stigende forsørgelsesudgifter i kommunen og tab af skatteprovenu Risiko for langtidsledighed og marginalisering En stor del af de ledige skal finde nye branche og jobområder Flere ledige der skal modtage indsats og tilbud i jobcentret Et stort flow ud og ind af jobcentret (ca. 2.200 berørte i februar 2010) Flere samtaler i jobcentret (minimum 1 samtale hver 3 måned) Flere aktiveringstilbud (tilbud senest efter 3 og 9 måneder)

Arbejdsmarkedet går ikke i stå 28

Udviklingen i antallet af jobåbning og udviklingen i BNP i hele landet

Hvor stor en andel af de nyledige kommer i arbejde hurtigt (3 mdr) 30 figur. Anm: Data fra DREAM - andelen af nyledige i tilgået i perioden der er i job eller uddannelse i ugerne 13-16 efter nytilgang

Udfordringer på længere sigt? 31

Forventet udvikling i aldersfordelingen i Assens fra 2009 til 2019. 35 figur.

Demografisk fremskrivning af arbejdsstyrken i Assens fra 1997 til 2030. 34 figur.

Udviklingen i arbejdsstyrken samt scenarium for vækst i beskæftigelse i Assens fra 1995 frem til 2030 37a figur. Anm: Scenarium for beskæftigelsen: Væksten i beskæftigelsen konvergerer mod samme niveau som niveauet i Assens før krisen.

Andelen af arbejdspladserne fordelt på brancher, hvor de ansatte er over 55 år. Assens 2008 40 figur.

Hvad betyder den faldende arbejdsstyrke? Flere ældre i Assens Kommune – større pres på offentlige serviceydelser og flere udgifter til offentlig forsørgelse Færre borgere i den erhvervsaktive alder Risiko for mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt – kan bremse en fremtidig vækst Tilbagetrækningen giver jobåbninger Manglende match mellem de ledige og jobåbninger

Overblik over offentlig forsørgede i Assens Kommune

54 Blank

Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Assens fra december 2004 til december 2009, fordelt på ydelser 55 figur

Antal forsørgede i procent af alle 16-64 årige i Assens og sammenlignelige kommuner, december 2009 56 figur

Kommunale forsørgelsesudgifter for 18-64-årige i Assens Hertil kommer fra 2010 udgifter til dagpenge – indfasning af den kommunale medfinansiering af dagpengene (den samlede offentlige udgift til dagp var i 2009 på 125 mio. kr.) 59b figur Anm: Beløb i alt seneste rullende år: 326 millioner kr. Kilde: Jobindsats.dk. forsørgelsesudgifter i faste priser. Tallene i figuren refererer til seneste rullende år. Sdp opgøres kun for hele året - det kan give 'sjove' knæk

Drøftelse Hvor er de største udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune ? På kort sigt? På lang sigt? Centrale mål og pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune

Beskæftigelsespolitikken – et centralt politikområde i Assens Kommune 5

Indhold i oplæg og debat Rammer for og styringen af beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsens betydning for udviklingen i Assens Kommune Det kommunale råderum – hvordan kan der arbejdes politisk og strategisk med beskæftigelsesindsatsen?

Rammer for og styringen af beskæftigelsesindsatsen

Forskellige former for central styring Lovgivning – krav til indsatsen og krav til organisering Økonomiske incitamenter Beskæftigelsesregionernes – styring og opfølgning Beskæftigelsesplan, resultatrevision og herunder ministerens mål for indsatsen Målinger og benchmarking Mv.

De overordnede linier i lovgivningen på beskæftigelsesområdet 5

Hvad er linien i lovgivningsændringerne på beskæftigelsesområdet i de senere år? (I) En tidligere indsats og hyppig kontakt… Tidlig indsats for alle – unge, syge, ledige mv. Krav til hyppigheden i kontakten med alle Fremrykket aktivering Mv. En aktiv linie… Aktiv linie overfor de unge Intensiv aktivering efter 2½ år for forsikrede ledige Ny chance til alle + Alle i gang Aktive tilbud til sygemeldte + Hurtigt tilbage

Hvad er linien i lovgivningsændringerne på beskæftigelsesområdet i de senere år? (II) En jobrettet indsats… Delvise raskmeldinger til sygemeldte Jobsamtaler med ikke-arbejdsmarkedsparate (jobsigte) Jobsøgningspålæg til arbejdsmarkedsparate, systematiske formidlingsforløb Rådighedssamtaler med a-kassen hver 3. måned Fokus på de virksomhedsrettede tilbud Mv. Bedre muligheder for uddannelse… Permanentgørelse af og lempelse af voksenlærlingeordning Forenkling af jobrotation Ordinær uddannelse til alle unge – uddannelsespålæg og forsøg Lempelse af mulighederne for uddannelse tidligt i ledighedsforløbet Forsøg med opkvalificering ifm. ordinær ansættelse

Hvad er linien i lovgivningsændringerne på beskæftigelsesområdet i de senere år? (III) Rettidighed Krav til rettidighed i samtaler og tilbud Målinger og opfølgning Refusion afhængig af rettidighed Indsatsområde og udviklingsprojekter i alle fire beskæftigelsesregioner Incitamentsstyring der understøtter ovennævnte linie Høj refusion på dagpenge under aktive forløb (75%) Høj refusion på sygedagpenge under aktive forløb (65%) Høj refusion på udgifter til jobrettede tilbud (75-100%) Refusion i forhold til rettidighed Puljer og forsøg til finansiering af særlige aktiviteter – eks. Ny chance til alle, Unge – godt i gang, Uddannelse i 1. ledighedsperiode mv.

Hvorfor disse hovedlinier i lovgivningen? (I) Tidlig indsats og hyppig kontakt har effekt (Hurtig i gang 1 og 2) Aktivering har effekt (Ny chance) Virksomhedsrettet aktivering har typisk bedre effekt end andre former for aktivering (Effektmålinger og Virksomhedscentre) Kontakt til arbejdspladsen har effekt ved sygemeldinger

Pejlemærker i beskæftigelsesindsatsen Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen formuleret at Arbejdsmarkedsstyrelsen Job hurtigst muligt er altid målet – for unge er uddannelse første prioritet Job er noget man aktivt søger – ikke noget man får Fokus på ledige, der ikke kan og/eller vil i job Aktiv indsats er vejen til job En lille kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen Den bedst service, vi kan yde virksomhederne, er at få ledige hurtigt i job

Styring via økonomiske incitamenter

Styring via økonomiske incitamenter Der er indbygget en række økonomiske incitamenter i lovgivningen og styringen af indsatsen De økonomiske incitamenter kan have stor betydning for kommunernes økonomi De økonomiske incitamenter retter sig mod kommunens udgifter til forsørgelse og køb af aktive tilbud

Hvilke økonomiske incitamenter er der bygget ind i lovgivningen og styringen? Incitamenter til at få ledige i job og ordinær uddannelse hurtigst muligt Incitament til at overholde lovgivningens krav til tidspunkter for samtaler og aktivering (minimumskrav) Incitament til at aktivere de forskellige målgrupper mest muligt – dog med et vågent øje på prisen for aktiveringsforløb Incitament til at anvende virksomhedsrettet aktivering mest muligt – løntilskud, praktik, delvis raskmelding, voksenlærlingeforløb, jobrotation

Økonomiske incitamenter i forhold til at få borgere i job og ordinær uddannelse Det koster det offentlige 113.000 kr. til forsørgelse om året, når en beskæftiget overgår til kontanthjælp. Samtidig falder skatteindtægterne med 89.000 kr. Det koster det offentlige ca. 190.000 kr. til forsørgelse om året, når en beskæftiget overgår til dagpenge. Desuden mindskes skatteindtægterne med ca. 105.000 kr. Kommunen sparer samlet ca. 820.000 kr. årligt for hver gang det lykkes at begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere med 10 fuldtidspersoner. Hvis ledigheden i Horsens stiger med 100 kontanthjælpsmodtagere: Kommunens andel af udgifterne til kontanthjælp stiger med ca. 6 mio. kr. årligt Kommunens skatteprovenu reduceres med ca. 2 mio. kr. årligt.

Forsikrede ledige – hovedlinier i de økonomiske incitamenter (I) Ved kommunaliseringen blev der indført en gradvis indfasning af kommunernes medfinansiering af dagpengene til forsikrede ledige Indfasningsmodel for kommunens finansiering af dagpenge: 2010: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 18 uger 2011: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 12 uger 2012: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 8 uger 2013 og frem: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 4 uger

Forsikrede ledige – hovedlinier i de økonomiske incitamenter (II) Staten refunderer 75 pct. af udgiften til dagpenge når den ledige er i aktivering Staten refunderer 50 pct. af udgiften til dagpenge når den ledige ikke er i aktivering Staten refunderer 50 pct. af driftsudgiften til aktiveringen til forsikrede ledige inden for et rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr. helårsperson Ved nogle aktiveringsudgifter gives en højere refusion: Løntilskud refunderes med 75 pct. af udgiften Voksenlærlinge refunderes med 100 pct. af løntilskuddet Jobrotationsydelse refunderes med 100 pct. af udgiften.

Kontanthjælpsmodtagere – hovedlinier i de økonomiske incitamenter Staten refunderer 65 pct. af udgiften til kontanthjælp når den ledige er i aktivering Staten refunderer 35 pct. af udgiften til kontanthjælp når den ledige ikke er i aktivering Staten refunderer 50 pct. af driftsudgiften til aktiveringen til kontanthjælpsmodtagere inden for et rådighedsbeløb på 21.032 kr. pr. helårsperson Ved nogle aktiveringsudgifter gives en højere refusion: Løntilskud refunderes med 65 pct. af udgiften Voksenlærlinge refunderes med 100 pct. af løntilskuddet Jobrotationsydelse refunderes med 100 pct. af udgiften.

Sygedagpengemodtagere – hovedlinier i de økonomiske incitamenter Staten refunderer (i ugerne 9 -52) 65 pct. af udgiften til sygedagpenge når den ledige er delvis raskmeldt eller i aktivering Staten refunderer 35 pct. af udgiften til sygedagpenge når den ledige ikke er delvis raskmeldt eller i aktivering Der kan ikke hjemtages refusion for de sygedagpengeforløb der går ud over 52 uger.

Beskæftigelsesregionerne opgaver og roller

De 4 statslige beskæftigelsesregioner/RBR - Opgaver (I) Overvåger, analyserer og formidler viden om det regionale arbejdsmarked Overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Afvikler møder med jobcentrene om indsats og resultater (4 om året) Indgår i processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen Igangsætter udvikling af indsatsen i samarbejde med jobcentrene Indsamler og udbreder best practice Rådgivningsfunktion Sætter indsatsen til debat via møder, konferencer, debatoplæg mv. Indgår aftaler med jobcentrene om at forbedre indsatsen, hvis resultaterne er for dårlige

Beskæftigelsesindsatsens betydning og det kommunale råderum

Beskæftigelsesindsatsens betydning i kommunerne (I) Beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for økonomien i Assens Kommune og dermed for den borgerservice, der kan leveres på andre politikområder – gode resultater kan give økonomisk råderum til andre politikområder Ca. 325 mio. kr. alene til forsørgelsesudgifter i 2009 - dertil kommer udgifter til køb af tilbud og drift af jobcentret mv. Potentiale for indtægter/besparelser: Kan en ledig flyttes til beskæftigelse giver det besparelser på forsørgelse og øgede skatteindtægter Styringen på økonomiske incitamenter giver mulighed for at hente gevinster via tilrettelæggelse af indsatsen

Beskæftigelsesindsatsens betydning i kommunerne (II) Beskæftigelsesindsatsen har betydning for at sikre gode rammer for vækst næste gang der bliver højkonjunktur – kvalificeret arbejdskraft som en vigtig konkurrenceparameter i ft. at tiltrække virksomheder Kobling af erhvervsudvikling og beskæftigelsesindsats Medvirke til en målrettet opkvalificering af arbejdskraften Medvirke til at ”flytte” arbejdskraften Beskæftigelsesindsatsen har betydning for at sikre arbejdskraft til kommunen (som arbejdsgivere) og dermed sikre en god og kvalificeret borgerservice Rekruttering og uddannelse af arbejdskraft til offentlige arbejdspladser Forebygge og fastholde sygemeldte medarbejdere på de offentlige arbejdspladser

Beskæftigelsesindsatsens betydning i kommunerne (III) Beskæftigelsesindsatsen kan medvirke til at håndtere og løse en række problemstillinger på andre kommunale politikområder Erhvervspolitikken Unge- og uddannelsesområdet Social området Sundhedsområdet Mv. Beskæftigelsesindsatsen levere dagligt service og indsats overfor et stort antal borgere – en stor del af kommunens ansigt udadtil

Er der et kommunalt råderum på beskæftigelsesområdet? Hvad taler for et ”nej”: Lovgivningen stiller en lang række krav til indsats og prioritering af indsatsen Den økonomiske styring på området er stram Ministerens sætter mål for indsatsen Beskæftigelsesregionerne har en styringsrolle i ft. kommunerne Hvad taler for et ”ja”: Der stadig plads til lokale forskelle og prioriteringer i indsatsen Det er kommunerne der fastlægger mål og strategier for den lokale indsats Kommunerne gør det meget forskelligt og prioritere forskelligt i dag Der er kommuner der opnår bedre resultater end andre Kommunerne er nødt til at gøre en forskel på området – et vigtigt område af hensyn til udviklingen i kommunen generelt og et af de få politikområder hvor der kan ”tjenes penge”

Hvor er råderummet? – mulige bud Formulering af de langsigtede mål og sigtepunkter for den lokale beskæftigelsesindsats Valg af den overordnede strategi for udvikling af beskæftigelsesindsatsen Fastlæggelse af lokale mål, strategier og budget for indsatsen Mulighed for sammentænkning af beskæftigelsesindsatsen med andre kommunale politikområder – eks. i ft. erhvervs-, uddannelses-, social-, sundheds- eller ungepolitik mv. Udpegning og prioritering af de områder og målgrupper, hvor der skal gøres noget for udover lovgivningens minimumskrav Fastlægge rammerne for optimalt samarbejde og samspil om beskæftigelsesindsatsen – formulere mål, krav, forventninger og strategi Udvikle beskæftigelsesindsatsen Sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed Mv.

Eksempler på strategiske valg i beskæftigelsesindsatsen Skal Assens Kommune indrette beskæftigelsesindsatsen på at ”levere” arbejdskraft til andre dele af Fyn? Skal Assens Kommune indrette beskæftigelsesindsatsen på at understøtte erhvervsudviklingen i lokalområdet? Skal Assens Kommune indrette beskæftigelsesindsatsen på at ”levere” arbejdskraft til særlige brancheområder og Assens Kommune? Skal Assens Kommune satse på at ”levere” faglært arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked? Skal Assens Kommune forfølge en ”sparevej” eller en ”investeringsvej” i beskæftigelsesindsatsen?

Forskellige strategier i beskæftigelsesindsatsen pt. Sparevejen: Besparelser på drift og aktiveringsudgifter Giver en ”her og nu” gevinst Risiko for at besparelser kan koste i forhold til tilrettelæggelse af en optimal indsats der skaber bedre resultater/effekter og som sikre refusion Investeringsvejen: Investeringer i indsatsen eller udvalgte dele af indsatsen eks. flere ressourcer til jobcentret eller flere midler til køb af aktiveringstilbud til jobcentrets målgrupper. Ved god planlægning og styring kan investeringer give overskud Kan give en ”her og nu” gevinst men vil typisk kræve lidt længere tid og man skal være rimelig sikker på sammenhængen mellem investering og afkast

Investeringer kan betale sig på flere måder Investering i flere medarbejderressourcer kan eksempelvis betyde: Flere i job eller uddannelse Bedre rettidighed Færre langvarige sygedagpengesager over 52 uger Større aktiveringsgrad Flere virksomhedsrettede forløb Investeringer i flere midler til aktive forløb kan eksempelvis betyde: Kortere perioder på passiv forsørgelse Højere aktiveringsgrad og dermed mere i refusion Bedre rettidighed på tilbud Flere i virksomhedsrettede forløb

Forskellige strategier i beskæftigelsesindsatsen pt. Optimering i forhold til lovgivning: Der arbejdes med at optimere overholdelse af lovgivningens frister m.v. samt optimere tilbudsgivningen og aktive forløb for ledige med henblik på at indhente maksimal refusion – drage den fulde nytte af incitamentsstruktur Optimering i forhold til at skabe effekter og resultater: Der arbejdes med at optimere indsatsen for at skabe bedre effekter og resultater af indsatsen og dermed sikre, at flere kommer hurtigere i job eller ordinær uddannelse. Optimering af anvendelsen af de nuværende ressourcer Styring og effektivisering af jobcentrets daglige drift – nye ledelses- og styringsformer, specialisering, udnyttelse af IT mv. Optimal styring og udnyttelse af leverandører mv. Kombinationer af ovenstående modeller

Drøftelse Hvad skal være de langsigtede mål og pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune? Hvilke gevinster skal søges hentet via beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune? Skal Assens Kommune bevæge sig af ”sparevejen” eller ”investeringsvejen”?

Program for den 16. april 2010 08.45 - 09.00 Godmorgen og program for dag 2 09.00 - 09.40 Resultatrevisionen for 2009: Status for resultater i beskæftigelsesindsatsen i Assens, oplæg og debat 09.40 - 10.45 Tema 1: Udfordringer, mål og strategier i ft. håndtering af den stigende ledighed 10.45 - 10.55 Pause 10.55 - 12.00 Tema 2: Udfordringer, mål og strategier i ft. Ungeindsatsen 12.00 - 12.45 Frokost 12.45 - 13.45 Tema 3: Udfordringer, mål og strategier i ft. de ikke- arbejdsmarkedsparate ledige og fleksjobvisiterede m.fl. 13.45 - 14.45 Tema 4: Udfordringer, mål og strategier i ft. indsatsen for virksomhederne 14.45 - 15.00 Opsamling og afrunding på seminaret / v Lone Akselsen, formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR

Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Assens i 2009 54

Udviklingen i antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse i Assens 54

Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Assens fra december 2004 til december 2009 53 figur

Antallet af offentligt forsørgede i Assens fra december 2006 til december 2009 fordelt på ydelser.

Antallet af offentlig forsørgede i procent af 16-66-årige i Assens i december 2009 sammenlignet med andre kommuner

Resultatoversigten, december 2009

Resultatoversigt - ministermål

Scorecard for ministermål

Udviklingen i aktiveringsgrad og rettidighed i Assens Kommune 54

Resultatoversigt, december 2009

Resultatoversigt, rettidighed 2009

Resultatoversigt, rettidighed 2009

Udviklingen i rettidighed i Assens Fra nummer 88 til nummer 13 på 1 år

Besparelsespotentialet (II)

Plenumdebat: Giver resultaterne umiddelbart anledning til at udpege særlige indsats- og fokusområder i resten af 2010 og i beskæftigelsesplanen for 2011?

Aktuelle udfordringer og muligheder i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune 66

4 temaer til debat Tema 1: Håndtering af den stigende ledighed og forebyggelse af langtidsledighed Tema 2: Ungeindsatsen Tema 3: Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkeds- parate og fleksjobvisiterede Tema 4: Indsatsen for og samarbejdet med virksomhederne

Ministermål for 2011 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. (Nyt mål) Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. (Nyt mål)

1. Håndtering af stigende ledighed og forebyggelse af langtidsledighed Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 69

Udviklingen i antallet af personer i arbejdskraftreserven i Assens i perioden november 06 - november 09 72-1 figur

Hvem er de bruttoledige i Assens? 25 Blank.

30 figur. Anm: Data fra DREAM - andelen af nyledige i tilgået i perioden der er i job eller uddannelse i ugerne 13-16 efter nytilgang

Tidspunkt for første samtale(2. halvår 2009) sammenholdt med gns Tidspunkt for første samtale(2.halvår 2009) sammenholdt med gns. antal samtaler pr. fuldtidsledeig i Syddanmark i 4. Kvt 2009 76b figur Indsats - tidlig og intensiv? Tidspunkt for første samtale (1. halvår 2009.) sammenholdt med gns. antal samtaler pr. fuldtidsledige i Syddanmark 4. kvt 2009

Længden af passivperioder imellem aktiveringstilbud sammenholdt med aktiveringsgraden i Syddanmark i 4. Kvt 2009 77b figur

Andelen af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere, der er virksomhedsrettet i 2. kvt 2009 Andelen af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 1-3, der er virksomhedsrettet i 2. kvt 2009

Kommunernes anvendelse af de kommunale løntilskudskvote for (Status dec 2009) 80 figur Anm: Kommuner i alfabestisk rækkefølge

Drøftelse af indsatsen for nyledige, arbejdskraftreserven og forebyggelse af langtidsledighed 14

Fokus og virkemidler i indsatsen? Synliggørelse af flest mulige job: Lokalt, regionalt og på landsplan Job indenfor flest mulige brancher, funktioner og jobområder Tidlig indsats og aktiv line med fokus på: Job, jobåbninger, hurtig afklaring og målretning af CV’er Faglig og geografisk mobilitet Understøtte den enkelte i at søge bredt – fagligt og geografisk Rådgivning om jobskift – brug af eksisterende kompetencer og erfaringer indenfor andre brancher og jobområder Realkompetenceafklaring – målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse Opkvalificere ufaglærte ledige mod gode jobområder – nye muligheder i loven Virksomhedsrettet aktivering for at sikre vedligeholdelse af kvalifikationer og mulighed for nyt job Samarbejde på tværs af jobcentre og med a-kasser 68

Håndtering af stigende ledighed og forebyggelse af langtidsledighed Hvad skal være målet og ambitionen for indsatsen for de ledige i 2011? Hvad skal en strategi for håndteringen af den stigende ledighed indeholde? Er der bestemte grupper der skal sættes særlig fokus på i indsatsen? Hvor tidligt skal man sætte ind over for de nye ledige? Hvad skal der være fokus på i kontakten med og aktiveringen af de ledige? Skal der arbejdes med opkvalificering? – hvordan og for hvem? Hvordan kan der samarbejdes med virksomhederne (private og offentlige) om indsatsen for de ledige? Hvordan kan der samarbejdes med a-kasser m.fl.? Hvordan kan LBR og Udvalget samt Jobcenteret konkret bidrage til at styrke indsatsen? Forslag til initiativer der kan igangsættes

Fokus i lovgivningen for gruppen (I) Tidlig og intensiv kontakt – lovgivningens minimumskrav CV inden 1 måned Jobsamtale inden 3 måneder Jobsamtale minimum hver 3. måned Aktivering – aktiv linie Tilbud seneste efter 9 måneder Nyt tilbud senest 6 måneder efter afsluttet tilbud Efter 2½ år skal forsikrede ledige aktiveres på fuld tid Minimumskrav til aktivering – 4 uger og minimum 5 timer pr. dag Har I fokus på CV’et? Kan CV’et være det naturlige udgangspunkt for den jobrettede samtale?

Fokus i lovgivningen for gruppen (II) Fokus i jobsamtaler: Geografisk og faglig mobilitet Målretning af jobsøgning mod områder med jobåbninger Rådighed Afklaring og motivation mod nye jobområder Aktive tilbud hvis den ledige ikke kan og/eller vil Fokus i aktive tilbud: Virksomhedsrettede forløb Målrettet opkvalificering mod jobområder med gode beskæftigelsesmuligheder Muligheder for opkvalificering: 6 ugers selvvalgt uddannelse Voksenlærlingeforløb Udvidet mulighed for uddannelse Har I fokus på CV’et? Kan CV’et være det naturlige udgangspunkt for den jobrettede samtale?

Udvidet mulighed for uddannelse Treårigt forsøg med udvidet uddannelsesindsats i 1. ledighedsperiode for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år. For ledige uden uddannelse eller ledige med en forældet uddannelse ophæves 6 ugers begrænsningen i 1. ledighedsperiode: hvis personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og der er tale om opkvalificering til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Voksenlærlingeordningen er lovbundet pr. 1. januar 2009 – arbejdsgiveren har ret til tilskuddet, når betingelserne er opfyldt Tilskuddet kan ydes til dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, når uddannelsen er rettet mod ”gode eller rigtig gode jobmuligheder” Hensynet til skolepraktik bortfalder Ordningen omfatter erhvervsuddannelser eller sidestillede uddannelser, f.eks sosu-uddannelser og pædagogisk assistent Har I fokus på CV’et? Kan CV’et være det naturlige udgangspunkt for den jobrettede samtale?

Fokus i lovgivningen for gruppen (I) Tidlig og intensiv kontakt – lovgivningens minimumskrav CV inden 1 måned Jobsamtale inden 3 måneder Jobsamtale minimum hver 3. måned Aktivering – aktiv linie Tilbud seneste efter 9 måneder Nyt tilbud senest 6 måneder efter afsluttet tilbud Efter 2½ år skal forsikrede ledige aktiveres på fuld tid Minimumskrav til aktivering – 4 uger og minimum 5 timer pr. dag Har I fokus på CV’et? Kan CV’et være det naturlige udgangspunkt for den jobrettede samtale?

Fokus i lovgivningen for gruppen (II) Fokus i jobsamtaler: Geografisk og faglig mobilitet Målretning af jobsøgning mod områder med jobåbninger Rådighed Afklaring og motivation mod nye jobområder Aktive tilbud hvis den ledige ikke kan og/eller vil Fokus i aktive tilbud: Virksomhedsrettede forløb Målrettet opkvalificering mod jobområder med gode beskæftigelsesmuligheder Muligheder for opkvalificering: 6 ugers selvvalgt uddannelse Voksenlærlingeforløb Udvidet mulighed for uddannelse Har I fokus på CV’et? Kan CV’et være det naturlige udgangspunkt for den jobrettede samtale?

Udvidet mulighed for uddannelse Treårigt forsøg med udvidet uddannelsesindsats i 1. ledighedsperiode for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år. For ledige uden uddannelse eller ledige med en forældet uddannelse ophæves 6 ugers begrænsningen i 1. ledighedsperiode: hvis personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og der er tale om opkvalificering til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Voksenlærlingeordningen er lovbundet pr. 1. januar 2009 – arbejdsgiveren har ret til tilskuddet, når betingelserne er opfyldt Tilskuddet kan ydes til dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, når uddannelsen er rettet mod ”gode eller rigtig gode jobmuligheder” Hensynet til skolepraktik bortfalder Ordningen omfatter erhvervsuddannelser eller sidestillede uddannelser, f.eks sosu-uddannelser og pædagogisk assistent Har I fokus på CV’et? Kan CV’et være det naturlige udgangspunkt for den jobrettede samtale?

2. Indsatsen for unge: Uddannelse og job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt. 83

Udviklingen i antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse i Assens i perioden december 2004 - december 2009 86 figur

Udviklingen i antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse i Assens i perioden december 2004 - december 2009, fordelt på ydelser 87 figur

Andelen af alle 16-29-årige på offentlig forsørgelse i Assens og sammenlignelige kommuner, december 2009 88 figur

Hvem er de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens Hvem er de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens? – december 2009 89

Jobcentret skal visitere de unge i 4 målgrupper De unge opdeles indsatsmæssigt i 4 grupper: Alle unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal hurtigst muligt i job Alle unge under 25 år uden uddannelse skal pålægges at tage en ordinær uddannelse, hvis de er egnede til det Unge, der ikke er egnede til uddannelse, skal have fremmet deres muligheder for uddannelse eller have et job Unge forsørgere og unge over 25 år, som ikke har en uddannelse, kan tilbydes en ordinær uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis de ikke har en uddannelse i forvejen 90

89

Den forventede fordeling af unge ydelsesmodtagere inden for fire undergrupper - et beregningseksempel 93 figur

93 figur

93 figur

93 figur

93 figur

93 figur

Andelen af unge, der afsluttede folkeskolen i 2007, som forventes at opnå en uddannelse inden for 25 år, fordelt på forventet uddannelse. Figur II.14

Mange unge frafalder deres uddannelse: Beregnet gennemførselsprocenter i 2008 99 figur

Fokus i lovgivningen for de unge Tidlig kontakt og indsats Tidligere CV og CV-samtale - efter 3 uger for arbejdsmarkedsparate unge Tidligere kontakt - første jobsamtale senest efter 1 måneds ledighed Tidligere aktivering - første tilbud efter 13 ugers ledighed til alle grupper Aktivering - aktiv linie Første tilbud skal være af mindst 26 ugers samlet varighed Gentagen aktivering 6 måneder efter afsluttet forløb – minimum 4 uger Nye krav og muligheder: 4 målgrupper af unge – styrende for indsatsen Pålæg om uddannelse til de unge For dagpengemodtagere under 30 år uden uddannelse ophæves 6 ugers reglen om tilbud om udannelse (hvis der ikke kan formidles arbejde inden for fagligt område, og der er tale om opkvalificering på områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder) NB: Krav om tilbuddets varighed på 6 måneder gælder (vist ikke) for unge under 30 år med kompetencegivende uddannelse – de har kun ret til 6 ugers vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Ungepakke 2 (1. maj 2010) Indsats målrettet de 15-17 årige Mulighed for at give tilbud i form af virksomhedspraktik, vejledning, opkvalificering og mentorstøtte Pulje til forsøg med styrket samarbejde mellem UU, udd.inst. og jobcenter Fælles datagrundlag på tværs af BM og UVM (svage grupper) Bedre overblik over praktikpladser på jobnet.dk Indsatsen for 18-19 årige uden kompetencegivende uddannelse Samtale efter 1 uge, afklaringsforløb efter 2 uger og aktivt forløb efter 1 måned. Derudover månedlig samtale Indsatsen for 18-30 årige – centrale elementer Fokus på virksomhedsrettede forløb Hjælp til unge med læse, skrive og staveproblemer Mentorstøtte til ordinær uddannelse Flere unge i rotationsprojekter NB: Krav om tilbuddets varighed på 6 måneder gælder (vist ikke) for unge under 30 år med kompetencegivende uddannelse – de har kun ret til 6 ugers vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Drøftelse af ungeindsatsen 14

Fokus og virkemidler i indsatsen? Unge uden uddannelse skal i uddannelse og unge med uddannelse skal i job Tidlig og målrettet indsats for alle unge Indsats og tilbud skal favne alle grupper af unge Synliggøre uddannelsesmuligheder og fremtidige job for de unge Sikre at alle unge påbegynder og gennemføre en uddannelse Sikre at de unges uddannelsesvalg så vidt muligt rettes mod de fremtidige mangelområder Sikre at unge der ikke umiddelbart er uddannelsesparate hjælpes til at blive uddannelsesparate via en målrettet aktiveringsindsats Jobcentret er afhængig af et godt samarbejde Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om virksomhedscentre indslusningsforløb og lære- og praktikpladser for unge Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU, andre forvaltninger i kommunen, a-kasser m.fl. 85

Unge og uddannelse Hvad skal være målet og ambitionen for ungeindsatsen i 2011? Hvor langt er vi fra at leve op til målet/ambitionen i dag? Strategi og indsats på ungeområdet Er der gang i de rigtige strategier og aktiviteter på området? – hvad mangler eventuelt? Er der særlige grupper af unge og særlige problemstillinger det er særligt vigtigt at prioritere i indsatsen?: Hvordan kan samarbejdet med virksomhederne (private og offentlige) om indsatsen for de unge udvikles? Virksomhedscentre, elev- og praktikpladser, mv. Er der behov for at udvikle andre dele af samarbejdet – og i givet fald med hvem og omkring hvilke problemstillinger? Hvordan kan LBR, Udvalget samt Jobcenteret konkret bidrage til at styrke indsatsen? Forslag til initiativer?

Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate og fleksjobvisiterede Herunder de nye ministermål Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. (Nyt mål) ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelse begrænses mest muligt” 103A

Udviklingen i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet i Assens Figur 111a

Personer på ledighedsydelse 14

Udviklingen i antallet af ansatte i fleksjob og personer på ledighedsydelse i Assens i perioden december 2005 - december 2009 Figur V.1

Varigheden af igangværende forløb på ledighedsydelse

Indvandre og efterkommere fra ikke-vestlige lande ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelse begrænses mest muligt” 14

Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede borgere i Assens med oprindelse i ikke-vestlige lande I alt 151 130c figur

Andelen af alle personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse i Assens og sammenlignelige kommuner i februar 2010 130a figur

Andelen af borgere (18-64 år) i Assens med oprindelse i ikke-vestlige lande, der er offentligt forsørget i 4. kv. 2009 - fordelt efter oprindelsesland 130d figur

Indsatsen for at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. (Nyt mål) 14

Udviklingen i antallet af personer omfattet af ministerens mål 2 i Assens i perioden december 2005 til december 2009 107 figur

Antallet af personer omfattet af ministerens mål 2 i procent af alle 16-66-årige i december 2009 108 figur

Hvordan kan der arbejdes med målet? Det er vanskeligt at påvirke de borgere, der allerede har fået tilkendt en varig passiv forsørgelsesydelse En aktiv indsats på området kan derfor handle om at sætte yderligere fokus på at forebygge, at borgerne når frem til at have behov for en varig passiv forsørgelsesydelse Det kan handle om at arbejde med: Indsatsen for sygedagpengemodtagere Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere Indsatsen for personer på ledighedsydelse Indsatsen forud for tilkendelse af fleksjob 85

Hvilke ydelser kommer borgere, der tilkendes førtidspension, fra Hvilke ydelser kommer borgere, der tilkendes førtidspension, fra? - Tilgang i perioden 4kvt. 2008 - 3kvt2009 112 figur

Udviklingen i antallet af langvarige sygedagpenge forløb i Assens frem til september 2009 115 figur

Drøftelse af indsatsen 14

Fokus i indsatsen for svagere grupper Forebyggende indsats Stop tilgangen til gruppen - målrettet og aktiv indsats over for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Indsats for de borgere, der pt. er i gruppen af svagere ledige Aktiv linie overfor svagere grupper – aktiveringsomfang og tilbud Jobplaner med tydelige progressionsmål Målrettet aktivering – tilbud der afspejler gruppen Virksomhedsrettet aktivering – eksempelvis virksomhedscentre Tværfagligt samarbejde Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser Samarbejde med andre centrale aktører 68

Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate og personer på ledighedsydelse Hvad skal være mål og ambition for indsatsen i 2011? - Skal ambitions-niveauet for gruppen sættes lavere eller højere i 2011? Hvordan kan der arbejdes med indsatsen for de svagere grupper? Hvordan kan der bedst arbejdes med indsatsen i en tid med lavkonjunktur? – hvad skal der være fokus på i indsatsen? Er der grupper af svage ledige, der skal være særlig fokus på i indsatsen? Hvad kan der gøres for at reducere tilgangen til FØP og ledighedsydelse? Hvad kan der gøres for at reducere antallet af personer på ledighedsydelse Hvordan kan der samarbejdes med private og offentlige arbejdspladser om indsatsen udvikles eller fastholdes? Kan der etableres flere virksomhedscentre? Hvordan kan LBR, Udvalget samt Jobcenteret konkret bidrage til at styrke indsatsen? Forslag til initiativer?

Fokus i lovgivningen i sygedagpengeindsatsen Tidlig indsats Samtale i virksomheden - fastholdelse Samtale senest efter 8 uger i jobcentret Fokus på gradvis tilbagevenden eller delvis raskmelding Aktivering - aktiv line Delvis raskmelding Tilbud om vejledning, opkvalificering, praktik og løntilskud Den syge får pligt til at tage mod tilbud Sygemeldte med job kan ikke få løntilskud, men delvis raskmelding Mentorordning gøres mere fleksibel – støtte ud over arbejde Ledige sygemeldte kan fortsætte i aktiveringstilbud Mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen Tværfaglig indsats 118

Fokus i lovgivningen for svage grupper – langvarig kontanthjælp, ledighedsydelse og den svage del af gruppen med ikke-vestlig baggrund Aktivering - aktiv line Fastholde jobsigtet Aktivering for at gøre de ledige klar til job Intensiv aktiveringsindsats Virksomhedsrettet aktivering Brug af virksomhedscentre Udplacering i virksomheder Parallelle indsatser For personer fra ikke-vestlige lande - sprog og kulturelle barrierer 118

Mentorordning Mentorordningen kan anvendes fleksibelt: Introducerende eller fastholdende aktiviteter på virksomhed/udd.institution Støtte ved deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller tilbud Støtte til at komme op, møde på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution Støtte til at kontakte jobcenteret og/eller læge mv. Støtte til at koordinere indsatsen fra anden offentlig forvaltning med arbejdspladsen Støtte til indsatser, der fjerner praktiske hindringer for at en person kan begynde et arbejde, fx hjælp til jobsøgning, besøg på virksomheden forud for ansættelse, hjælp til at benytte offentlig transport mv. Mentorfunktionen kan varetages af: Virksomhedens medarbejdere, Uddannelsesinstitutionens medarbejdere, ekstern konsulenter og ansatte i kommunen Mentor kan ikke bruges til ordinær uddannelse

Udfordringer og muligheder i virksomhedsindsatsen 1

Hvorfor er virksomhedsindsatsen vigtig i de kommende års beskæftigelsesindsats? Synliggørelse af job og jobåbninger Forudsætning for at de ledige aktivt kan søge job Forudsætning for faglig og geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet Vedligeholdelse af de lediges kvalifikationer Optræning og vedligeholdelse af allerede erhvervede kvalifikationer Bevare kontakten til arbejdsmarkedet – indgangen til et nyt job Opkvalificering i forhold til fremtidens jobåbninger Ufaglærte og unge i gang med opkvalificering – gerne på virksomhederne Klar til næste højkonjunktur Skabe plads til de lidt svagere ledige og de sygemeldte Resultaterne for de svagere grupper må ikke tabes Fastholde beskæftigede med begrænsninger og sygemeldte i virksomhederne 133

Andelen af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere, der er virksomhedsrettet i 2. kvt 2009 Andelen af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 1-3, der er virksomhedsrettet i 2. kvt 2009

Kommunernes anvendelse af de kommunale løntilskudskvote for (Status dec 2009) 80 figur Anm: Kommuner i alfabestisk rækkefølge

Virksomhedsrettede tilbud til kontanthjælpsmodtagere i match 4 i Assens i perioden 2. kvt 2007 - 2. kvt 2009 116 figur

Andelen af delvise raskmeldinger i 4. kvt 2009 129 figur

Virksomhedernes interesse for at etablere og samarbejde om virksomhedscentre for de svagere grupper Aktuel undersøgelse 1

Interesse for virksomhedscentre – fast antal pladser til ledige med andre problemer end ledighed Helt aktuel undersøgelse, hvor der er interviewet 30 virksomheder 4 ud af 5 virksomheder udtrykker en positiv interesse for virksomhedscentre 2 ud af 3 virksomheder er parate til at modtage borgere med andre problemer end ledighed 9 ud af 10 virksomheder siger, at der er opbakning i ledelsen til indslusning af borgere med andre problemer end ledighed 7 ud af 10 siger, at der vil være opbakning blandt medarbejderne Kilde: telefoniske interviews

Hvad vægter virksomhederne – hvad ønsker man fra jobcentret ved etablering af virksomhedscentre Oplysninger om begrænsninger hos de ledige At virksomheden inddrages i selve udvælgelsen af ledige Der udarbejdes skriftlige profiler for de ledige Checkliste over de vigtigste obs-punkter i ft drift af et virksomhedscenter Rådgivning om modeller for virksomhedscentre og samarbejdet Tilbud om informationsmøder på virksomheden om virksomhedscentre Fast kontaktperson hos jobcentret At der ikke er lønudgifter i ft. de ledige i virksomhedscentret At jobcentret hjælper med de administrative opgaver, tilbyder opfølgning fra jobcentret i særlige situationer, opfølgningssamtale ved afslutning af forløbet, tilbud om mentorer Kilde: telefoniske interviews

Hvordan kan virksomhedsindsatsen udvikles og styrkes de kommende år? 1

Hvordan kan virksomhedsindsatsen bedst styrkes og udvikles i de kommende år? Større grad af målretning af virksomhedskontakten mod brancher og virksomheder der kan og vil samarbejde med jobcentrene? Nytænkning og udvikling af jobcentrets strategi - jobcentret som ”leverandør” overfor bestemte brancher og virksomheder? Udvikling af samarbejdet med de offentlige arbejdspladser? Udvikling af nye samarbejdsmodeller eksempelvis i forhold til rotationsprojekter, uddannelsespakker for unge, ”vikarservice ved sygemeldinger”, mv. Jobcentret synliggør og markedsføre sine produkter og serviceydelser målrettet og mere offensivt overfor virksomhederne? Jobcentret arbejder aktivt med at ændre eget image og de lediges image? Viden om og kontakt til virksomhederne (private og offentlige) om udviklingen på arbejdsmarkedet i brancher og virksomheder? 133

Spørgsmål til drøftelse 1

Virksomhedsindsatsen Hvilke styrker og udfordringer har Assens i forhold til indsatsen og samarbejdet med private og offentlige arbejdspladser? Hvad skal der være særlig fokus på i virksomhedsindsatsen i de kommende år? Skal jobcentret fokusere på særlige brancher og/eller typer af virksomheder og skal der ske en prioriteringen af servicen overfor virksomhederne ? Hvordan kan samarbejdet med virksomhederne udvikles? – eksempelvis virksomhedscentre, samarbejdsaftaler mv. Hvordan kan LBR, Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret bidrage til at styrke indsatsen. Forslag til initiativer? 133

Hvem er de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Assens? Figur III.a2

Virksomhedernes kendskab og ønsker til samarbejdet med jobcentrene Aktuel undersøgelse 1

Kendskab til servicetilbud ifm. rekruttering

Kendskab til servicetilbud ifm. fastholdelse

Hvad siger de interviewede virksomheder om deres brug af og kendskab til jobcenterets servicetilbud? ”… ville være nyttigt at kende deres spidskompetencer” ”Det er nødvendigt at vide, hvad de tilbyder… ” ”Vi ville nok bare selv opsøge det, hvis vi får behov for noget. Vi ville starte med at kigge på internettet…” ”Jeg tror, jobcenteret med fordel kunne være mere opsøgende […] Og her er personlig kontakt yderst væsentlig.”