Møde med retsmæglere 7. Februar 2011 Ph.d.-projekt Retsmægling: Et alternativ til traditionel domstolsbehandling af konflikter? Konfliktmægling i Danmark.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
En ny vare på rettens hylder
Advertisements

Fortolkning af AMO reformen
Afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Den 16.august 2010 Regionsgården
Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Ledertræf på tværs De gode idrætsoplevelse – engagerede forældrene på sidelinjen DBU´S bud -på involvering.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Workshop almene boligdage
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Psykoedukation til unge i OPUS
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Retssystemet.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Det danske konfliktråd- bekymringsstøv Fra en nær ven.
Samarbejde med brugerne – konflikthåndtering og den gode relation Træf om Mening i arbejdet 2011 Julie Gredal og Ida Bering 13. Januar 2011.
Orienterende møde 7. november Agenda Velkomst Præsentation af bestyrelsen 0.Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.Britts fratrædelse 2.Byggeriet 3.Den.
En konflikthåndterende kultur
Social kapital, fair proces og upopulære forandringer
Det gode klasserådsarbejde
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Forældreuddannelse? Oplæg til Skolerådsmøde 30. marts 2004.
Projektlederens rolle(r)
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
- Hvad kan I forvente som forældre?
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi Studieprocessamtale.
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Søren Viemose Konflikter i hverdagen Forhandling i samarbejde
Definitionen på en konflikt
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Konfliktmægling Lars Kristensen EUR ING, Projektleder
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Konflikthåndtering – sammen med brugerne
Konflikthåndtering.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Ledelse og kollega-adfærd
Hvad sker der når vi samskaber, eller samarbejde på tværs? Gruppedynamikkens påvirkning Manon de Jongh, 2014.
Center for Konfliktløsning. En socialøkonomisk virksomhed Formålet fremme fredelig konfliktløsning uddanne i konflikthåndtering uddanne mæglere bidrage.
Rådgivning for læger Advokat Helge BuskAdvokat Bodil H. Ravn ADVODAN Vejen A/S Torvegade Vejen
Rådgivning for læger Advokat Helge Busk Advokat Bodil H. Ravn
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
AKT på Dybbøl Skolen.
Program Velkommen AKT i Herning Kommune
Genoprettende retfærdighed
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Projektmentor Lars Kristensen Bygningsingeniør EUR. ING, Projektleder, Konfliktmægler Udarbejdet af Lars Kristensen.
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
Sådan bruger du præsentationen
Konflikthåndtering og hensigtsmæssig adfærd Ililissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen Danmarks Lærerforening.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Brug konflikten Konflikthåndtering i skolen. Programoversigt Intro Konflikter er en social realitet I de gode gamle dage Det vi ser efter Giv konflikten.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Handleplan for Dalby Skole
En ny vare på rettens hylder
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Møde med retsmæglere 7. Februar 2011 Ph.d.-projekt Retsmægling: Et alternativ til traditionel domstolsbehandling af konflikter? Konfliktmægling i Danmark - et landkort v/Lin Adrian, Københavns Universitet

Temaer 1) Forholdet mellem genoprettende retfærdighed og mægling 2) Institutionaliseret mægling 3) Mellemniveauet 4) Underskoven 5) Afrunding og spørgsmål til overvejelse

Genoprettende retfærdighed og mægling  ”Genoprettende ret er ikke mediation”, jf Howard Zehr Genoprettende ret kan foregå på andre måder end det personlige møde I mægling er alle parthaver – der er en forventning om, at parterne er på samme moralske niveau, og alle har ofte del i ansvaret.  Zehr modificeret: Mægling er ikke identisk med, men kan være udtryk for genoprettende retfærdighed

2. Institutionaliseret mægling: Konfliktråd  To forsøg i 90’erne med rod i voldspakkerne (2005) Landsdækkende siden 1. januar 2010  Formål ”Konfliktråd skulle gerne medvirke til, at forurettede får bearbejdet den vrede og angst, som den kriminelle handling har medført, og være med til at give forurettede en følelse af større tryghed i dagligdagen. Samtidig indebærer konfliktråd, at gerningsmanden i direkte kontakt med forurettede må påtage sig ansvar for handlingen, og konfliktråd kan således medvirke til at øge gerningsmandens ansvarlighed for fremtidige handlinger.” (Betænkning side 10)

Konfliktråd (fortsat)  Motivation for at deltage: To hyppigste grunde for ofre: Vil gerne have en forklaring, møde modpart To hyppigste grunde for gerningsmænd: Give undskyldning, give forklaring

2. Institutionaliseret mægling: Statsforvaltningerne  Forsøgsordning i Københavns Statsamt 1998  Landsdækkende i 2001  Formål ”…hjælpe forældre, der ikke bor sammen, til selv at løse problemer omkring forældremyndighed og samvær samt om kommunikation og samarbejde”. Skulle føre til en ’tovindersituation’ for forældre og barn, alternativt dæmpe konfliktniveau til glæde for barnet (Evalueringsrapport, 2004)  Motivation for deltagelse For børnenes og vores skyld Af strategiske hensyn For at få ret eller støtte i sin sag

2. Institutionaliseret mægling: Retsmægling  Forsøgsordning  Landsdækkende 1. april 2008  Formål: ”…at give parterne... en mulighed for…at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom... …løsningen ved retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid.” Justitsminister Lene Espersen ved fremsættelse af lovforslag om retsmægling, 28/

Retsmægling (fortsat)  Motivation for at deltage i retsmægling: Sagen afklares hurtigt Bidrage aktivt til løsning af konflikten, Påvirke indholdet af en løsning

3. Mellemniveauet  Center for konfliktløsning om mægling: ”Vores konfliktmæglere er upartiske og deres rolle er at lede deltagerne gennem dialog til forhandling og holdbare aftaler” ”En mægling er et møde mellem to eller flere personer i konflikt, og en udefrakommende person, mægleren, som sikrer, at der bliver talt både om det, man er uenige om, og de følger, det har haft for den enkelte.” (Center for konfliktmæglings hjemmeside)  Mediatoradvokater om mægling: ”Forhandlingsprocessen bistås af en upartisk mediator, der inspirerer parterne til både at beskrive problemet, drøfte individuelle løsningsbehov og endelig opstille en række løsningsmuligheder.”

Mellemniveauet (fortsat)  Foreningen for mediation/konfliktmægling (FFMK): Mediation/konfliktmægling er en måde at håndtere konflikter på, hvor en neutral tredjepart gennem en struktureret proces hjælper de stridende Parter med selv at finde frem til en tilfredsstillende løsning…Det grundlæggende er parternes frivillighed og aktive deltagelse i selv at finde løsninger på konflikten. Mediator/konfliktmægler kommer normalt ikke med forslag til løsninger og træffer ingen afgørelser, men fungerer alene som procesleder.”

Underskoven  I skoler, på arbejdsplaser, SSP-regier mmm.  Myriader af private konsulenter  Mæglingsinspirerede samtaler i andre sammenhænge, fx samarbejdssamtaler i forbindelse med anbringelsessager

Afrunding  Masser af konfliktmæglingsaktiviteter baseret på - problemløsning - alle er parthavere - ingen tale om berørte fællesskaber  Har disse mæglingsaktiviteter overhovedet med genoprettende retfærdighed at gøre? Og hvis ikke er det så et problem at bringe mægling og genoprettende retfærdighed sammen?