Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov. 2008 Niels Egelund Professor i specialpædagogik, DPU Medlem af ’Skolerådet’s formandskab

Vigtige ændringer i nyere tid 1937 Kommunerne kunne oprette særundervisning 1958 Kommunerne skulle tilbyde særundervisning 1961 Begrebet specialundervisning introduceres 1980 Særforsorgens udlægning 1990 Enhedsbekendtgørelsen 1994 Salamanca erklæringen 2000 Takstændringen 2007 Strukturreformen 2008 Nyt regelsæt vedr. PPR’s virksomhed 2010 Ændret mønster i brugen af segregerede specialundervisningsformer?

Det store spørgsmål Hvordan skal den specialpædagogiske indsats organiseres? Så tæt ved det almene system, som muligt? I et så specialiseret system, som muligt? Hvad ved vi om, hvad der virker bedst med hensyn til det faglige, det sociale – og livskvalitet? Vi ved snart en lille smule

Vi stræber mod: Lige muligheder for alle Nærhedsprincippet Mindste indgrebsprincippet En så inkluderende indsats som muligt - og en økonomisk optimal løsning Men praksis er meget forskellig og holdningerne er forskellige

Andel elever i den vidtgående specialundervisning 1994/1995 Gennemsnit 1,04% Variation i amterne fra 0,61% til 1,24% 2004/2005 Gennemsnit 1,38 Variation i amterne fra 0,93% til 2,03%

Procentuel fordeling og grader af inkludering af specialundervisningens elever Spec. skoler 46% 48% Spec. klasser 35% 37% Enkelt integ. 19% 10% Opholdssted ? 5%

Procentuel fordeling på handicapkategorier Generelle 42% 45% AKT 9% 27% Læse/sprog/tale 20% 8% Bevæge 6% 4% Syn 1% 1% Høre 10% 5% Andet 12% 9%

Hvordan står det til med inklusionen andre steder Hvordan står det til med inklusionen andre steder? - andel elever i segregerede foranstaltninger Belgien (F) 4,0% Belgien (FL) 4,9% Tjekkiet 5,0% Danmark* 1,5% Estland 3,4% Finland 3,7% Tyskland 4,6% Island 0,9% Italien < 0,5% Letland 3,6% Litauen 1,1% Holland 1,8% Norge 0,5% Polen 2,0% Sverige 1,3% UK 1,1%

Andel af elever i segregerede tilbud – specialklasser i DK 1970: 2,39% 1972: 2,70% 1977: 2,14% 1982: 1,55% 1987: 1,57% 1992: 1,40% 1997: 1,69% 2000: 1,99% 2002: 2,04% 2007: 2,15%

Mulige forklaringer på stigende andel af elever med AKT problemer i segregerede tilbud Stigende kemisk forurening – også via medicin, vacciner mv. Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber Større udskillelse i den fleksible skole Mediers og IT’s indflydelse på børn ”Curlingbørn” uden opdragelse Adopterede børn fra øst- og sydøstlande

Oversidning i forskellige lande – 15-årige i 2000 Frankrig 44% Belgien (FR) 43% Tyskland 36% Holland 32% Spanien 27% Belgien (FL) 27% Italien 18% Tjekkiet 5%

Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner (Dyssegaard m.fl. 2007)

Velfærdsforskningsprogrammet 2006 En ud af fire skoler har ændret strategi på det specialpædagogiske område over 3 år Anledningerne er: Ændret regelsæt (bekendtgørelse) Ledelsesskift Lærerskift Ændret forvaltningsmæssig praksis Ændringer går normalt mod en mere konsultativ og inkluderende indsats i de almindelige klasser

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Fra kommunens side har man simpelthen brugt specialklasserækkerne som en affaldsspand, bl.a. som en aftrædelsesordning for lærere. Når man ikke kunne mere, så kunne man komme her. Det kæmper vi med endnu” (lærer i specialklasserække) Her bruger man ikke specialundervisnings-timerne som skemakit eller til vikardækning. Sådan har det ikke altid været” (koordinerende specialundervisningslærer)

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Lærere ser sjældent sig selv, undervisningen eller elevens relationer som en del af elevens vanskelighed” (ny skoleleder) ”Den mest effektive indsats er, når en elev tages ud og tilbydes noget særligt i støttecenteret” (faglærer) ”Eleven bliver måske ikke klogere af at komme ud, men får i hvert fald ro” (faglærer) ”PPR er nogle der holder til oppe på rådhuset” (ny skoleleder)

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Vi har børn, der ikke kan gå til afgangsprøve og nogle, der skal have beskåret skema. Det kan ikke være rigtigt, og her skal vi blive bedre” (ny skoleleder) ”Der skal tænkes i udvikling af børn i stedet for at sige, at du har jo behov for hjælp, og så for du 8 timer om ugen fra august til juli. Vi skal være fleksible og se på effekter” (ny pædagogisk leder) ”Vi har et positivt syn på rummelighedstanken, så det ikke er et sparebegreb” (ny pædagogisk leder) ”Den stigende fokus på rummelighed ligger i interessen for at spare ressourcer til specialiserede foranstaltninger (faglærer)

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Det er skolens formelle holdning, at der skal arbejdes med en anerkendende kultur, men lærergruppen har ikke en fælles forståelse af dette” (ressourcelærer) ”Når vi får nye lærere, skal vi begynde med at sende dem på kursus – de aner ikke noget om specialpædagogik” (skoleleder) ”Vi har arbejdet med handleplaner for specialundervisningselever siden 2005 – eleverne? – de inddrages ikke” (støttecenterlærer)

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Vi tror ikke ret meget på, at børn der i årevis bliver taget ud af klassen for at blive trænet med, får ret meget andet ud af det end tab af selvværd” (ressourcelærer) ”Specialgrupperne har deres eget lokale, der støder op til den almindelige klasse, de hedder begge 7a, det betyder meget for deres identitet” (faglærer) ”Elevplanerne er blevet er arbejdsredskab frem for bare et stykke papir. Det er rart at have fokuspunkter, så man ved, hvordan man skal målrette indsatsen” (ressourcelærer)

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”I forhold til tidligere, hvor det jo tit var en radiatorlærer, der kom ind, betyder teamets udarbejdelse af elevplanerne, at der er en helt anden kvalitet i arbejdet” (skoleleder) ”Vi har stor glæde af sparring fra pædagogerne fra børnepsykiatrisk og fra specialskolen i forbindelse med de børn, vi har inkluderet. Vi kan ringe og få råd, eller de kan komme ud. Der er ikke en mur af formalia. Bare vi kunne bruge PPR på samme måde” (faglærer)

Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Jeg kan godt sige dig, at det har været et gode for den her klasse at de har haft Sine, for de har lært at forholde sig til andre og tage de der specielle hensyn – de har oplevet at verden er mangfoldig ” (klasselærer) ”Der var en dreng som kom til klassen med det prædikat, at han var umulig, en dårlig kammerat og til tider ondskabsfuld overfor andre børn. Denne dreng opdagede hurtigt, at der blev taget særlige hensyn til Sine og han fulgte efter ved også at vise sig som en god kammerat overfor Sine. Han blev en af vores rigtig gode ressourcer i klassen, rent socialt, og det har han jo aldrig været før – men det er han nu ” (klasselæreren)

Konklusion om inklusion Det er muligt at opnå en høj grad af inklusion, men det kræver: Positive holdninger til forskelligheder Fleksibel organisering af skoler/klasser/grupper Teamsamarbejde Elevsamarbejde – ’peer tutoring’ Viden om undervisningsdifferentiering og specialpædagogik Fornuftig ressourceallokering Mulighed for støtte og supervision Der vil imidlertid altid være en lille andel elever, for hvem et specialiseret tilbud vil være pædagogisk og socialt optimalt

Specialskolernes dilemmaer Mange elever er glade for at blive overflyttet til en specialskole Nogen elever føler sig dog stigmatiserede Nogen elever savner faglige krav Der er en del problemer med meget heterogene elevgrupper Det er et problem at skaffe specialuddannede lærere UU-systemet fungerer ikke altid godt Eleverne er som regel glade for det efterfølgende tilbud (Mehlbye, 2008)

De nødvendige segregerede tilbud Omfatter 2 – 4% af en elevårgang Har en rimelig specialisering i forhold til diagnostiske kategorier Har et tværfagligt personale med specialiseret efteruddannelse og lyst til at arbejde med børn med særlige behov Har et nationalt og internationalt professionelt netværk Har en høj grad af synlighed i lokalområdet Har tilstrækkelige fysiske faciliteter Har en udadrettet konsultativ og uddannelsesmæssig funktion over for almindelige skoler.