‘constructive alignment’/’konstruktiv afstemning‘

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Overordnet målsætning:
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Velkommen til 3 ugers kursus
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Roskilde Tekniske Skole
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Tværsektoriel ledelse: Hvorfor, hvordan, hvorhen?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Flipped Classroom IT-faciliteret omlagte undervisningsformer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Klasseledelse og cooperativ learning
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
SEO PÅ AU.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Relationer – børn og voksne
- Hvad kan I forvente som forældre?
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Relationer – børn imellem
Problemer eller udfordringer.
Procesværktøjer.
Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Dahler-Larsen At fremstille kvalitative data Kapitel 3
Vejlederens kommunikation
”Et virtuelt spring over bæltet” ITMF projekt november 2003 Ella Myhring Skolebibliotekar, projektleder Højby Biblioteksbutik.
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Arbejdsrum i skyen Temamøde Kaffe og intro 13.35Om arbejdsrum i skyen samt Gyvelhøjskolens erfaringer med brug af GoogleDrive Sandwich.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Læreren som læringsleder
ITNET2 Præsentation 22: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum”
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings- & Kompetencegivende coachingforløb.
Stress En folkesygdom?.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Analyse af prøveformer og test i BAI´s arbejdsmarkedsuddannelser gennem forsøg og evaluering BAI OUP 2015.
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Karakterer og læring.
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

‘constructive alignment’/’konstruktiv afstemning‘ af undervisning, eksamen og læringsmål. Og om hvorfor eksamen altid betyder alt og intet… Sommermøde – august 2013 Lars Jørgensen, VIAUC, socialrådgiveruddannelsen Holstebro

Universitetets projektarbejde ”Især i de sidste måneder inden eksamen har formodninger om eksamens indhold virket styrende både på projektarbejdets art og på dets omfang. Dette er sket næsten uanset, hvor meget lærerne har prøvet på at afdramatisere eksamenssituationen ved at påstå, at ingen, der har arbejdet ordentligt med stoffet i løbet af året, kan dumpe. Med græmmelse har vi overværet, hvordan arbejdet intensiveres lige inden eksamen, og med sorg er vi blevet stillet over for masser af studenter, der har rystet og bævet, været nervenedbrudte og søvnløse inden denne eksamen, der for de allerfleste blot skulle være en gunstig lejlighed til at drøfte et arbejdsresultat og en arbejdsproces uden pres fra mulige sanktioner.” (Keldorff & Salomonsen 1981:8) Universitetets projektarbejde

”De mest autoritært indstillede kommer til at virke helt fortabte i vores studiestruktur. De bliver gang på gang afvist af deres lærere, når de fisker efter detaljeret styring. Vejlederne trækker sig tilbage fra styringen. De afstår fra at udøve autoritet.” (Salomonsen & Keldorff 1981:16) Autoritet og ansvar…

Men bare rolig… De ‘traditionelle’ universiteter er/var præcist lige så ringe! [NB. Tilføjet slide – LJ]

”I grel modsætning til forestillingen om universitetet som hjemsted for fornuft og klarhed fandt Bourdieu kort sagt uigennemsigtighed, systematiske sproglige misforståelser og en mislykket pædagogisk kommunikation, der især ramte de kulturelt underprivilegerede studenter.” (A. Prieur, 2006:85) Kan I genkende jeres universitet i denne beskrivelse? Universitets traditionelle pædagogik beskrevet af verdens mest velunderbyggede uddannelsessociolog (-i): Irrationel og mystificerende pædagogik! [NB. tilføjet slide – LJ.]

Begge grupper er blevet svigtede… … og hvis man ikke er bevidst om det, så har man som bekendt en tendens til at fortsætte med at svigte dem, som man senere får ansvar for… Hvad har omsorgssvigtede børn og folk med en kandidatgrad fra universitetet (ofte) til fælles? [tilføjet – LJ]

Med andre ord: Ligesom omsorgssvigtede børn, er vi universitetsuddannede kandidater (generelt) ikke socialiseret til en etisk, meningsfuld og ansvarlig/fornuftig udannelsestænkning. Og hvis vi ikke er bevidste om problemerne i vores uddannelsesbaggrund, så har vi tendens til at udsætte vores studerende for en misrøgt tilsvarende den, vi har været udsat for…

Hvordan kan/bør man gøre? Constructive Aligment 3. klip - fra begyndelsen til 0.22 – og fra 2.34-slut https://www.youtube.com/watch?v=ggThtInFtnM Hvordan kan/bør man gøre?

Indhold Hvad er ‘constructive alignment’? Når constructive alignment er så vanskeligt, hvorfor så interessant? Fordi det er en etisk, logisk og fornuftsmæssig nødvendighed! Det handler om, at eksamen altid betyder alt og intet Det handler om at få kontrol med uddannelsen og optimere de studerendes læring. Ved at sikre, at de bruger deres tid til at lære de rigtige ting. Det handler om nogle benhårde sociale/uddannelsesmæssige logikker Det handler om fornuft, fairness og ærlighed Og så handler det om en række dybt interessante gevinster for alle  Indhold

‘constructive alignment’ handler om at… undervisning – læringsaktiviteter – eksamen afstemmes i forhold til LÆRINGSMÅL ‘constructive alignment’ handler om at…

Nogle grundlæggende præmisser Der er to grundlæggende præmisser i constructive alignment: De studerende konstruerer mening ud af det, de gør for at lære. Læreren afstemmer planlagte læringsaktiviteter i relation til læringsmål Præmissen for et konsistent system er, at undervisningsplanerne er designet, så læringsaktivitiviteter og evalueringsopgaver er afstemt med de opstillede læringsmål. Disse slides er taget fra følgende: http://exchange.ac.uk/learning-and-teaching-theory-guide/constructive-alignment.html DOC]What is Constructive Alignment? - Higher Education Academy www.heacademy.ac.uk/.../Constructive-Alignment.do...‎ Nogle grundlæggende præmisser

Konsistens: Læringsmål i fokus - i relation til både undervisning og eksamen

Fra undervisning til læring… Constructive Alignment indebærer også en mental revolution på undervisersiden Hvor man går fra at fokusere på kvalitet i ens undervisning til et fokus på de studerendes læringsaktiviteter og udbytte

Konstruktiv afstemning handler om at få eleverne til at tage ansvar for egen læring ved at skabe tillid ml. studerende og underviser. Hvis eleverne selv konstruerer deres egen læring, og dette finder sted inde i de studerendes hjerner, hvor lærere ikke kan nå, så kan den virkelige læring [i høj grad]kun styres af de studerende. Det eneste lærerne kan gøre, er at skabe et miljø, som er opmuntrende og støttende for, at de studerende engagerer sig i hensigtsmæssige og nødvendige mentale aktiviteter. [vigtigste! – LJ] Vi kan gøre dette ved at give brikker og specifikationer omkring, hvad de studerende skal blive i stand til at gøre som et resultat af at ændre deres kognitive strukturer, og lave øvelser eller foreslå aktiviteter, som de studerende kan bruge til at opnå disse ændringer eller læringsmål. Gennem CA opnås tillid og et kollektivt ansvar for de studerendes læring

Hvordan skabes et ‘afstemt’ system i praksis? 1. Læringsmål med indhold og forståelsesniveau: Vi specifiserer det ønskede læringsmål ikke alene på indhold men også på det forståelsesniveau, vi ønsker, at de studerende skal nå. 2. Læringsmiljø med relevante øvelsesaktiviteter: Så skaber vi et læringsmiljø, som maksimerer sandsynligheden for at studerende vil engagere sig I aktiviteter beregnede til at nå disse mål. 3. Eksamensopgaver til niveaumåling af læringsmål: Endelig vælger vi bedømmelsesopgaver, der kan vise, hvor godt den studerende har opnået disse mål. Graden af målopfyldelse svarer til karakteren. Hvordan skabes et ‘afstemt’ system i praksis?

Konstruktiv afstemning er faktisk ganske vanskelig at ”nå” i praksis… og må hele tiden revideres…

Når det er vanskeligt, hvorfor så interessant… Når det er vanskeligt, hvorfor så interessant… ? Fordi CA er en etisk , logisk og fornuftsmæssig nødvendighed!

Hvorfor eksamen altid betyder alt og intet...(1) De studerende fokuserer altid på at gennemskue, hvad de bliver bedømt på. Og de indretter sig på forskellig vis... Derfor betyder eksamen altid alt. Uanset hvad vi tænker og siger. Men der er ingen som helst garanti for, at de studerendes forsøg på at gennemskue eksamens- og bedømmelseskrav medfører, at de studerende opnår nogen dybere læring/målopfyldelse. Selv nok så mange eksaminerer er ingen garanti for at nå læringsmål/dyb læring. Eksamen betyder i sig selv intet (for læring). Tværtimod så har forskning vist, at de studerende ofte lærer/gennemskuer, at de kan bestå (overfladiske) eksamener med en overfladisk indsats (Snyder: The Hidden Curriculum). Hvorfor eksamen altid betyder alt og intet...(1)

Hvorfor eksamen altid betyder alt og intet... (2) Samtidig er den kritiske sandhed, at (vi) undervisere indretter eksamenerne efter, hvad vi mener er realistisk at bedømme de studerende på. Ikke efter hvad vi ønsker, at de skal kunne. (Ellers ville hele hold dumpe). Oplægsholder ved DUN konference sagde, at man ofte bedømmer lavt på taksonomier ifm. eksamen. Har vi opdaget det? De studerende har! Eksamen betyder altså nærmest intet i forhold til at højne læringsniveauet. Det er de studerendes læring, der afgør eksamen. Ikke omvendt! Det mest afgørende for eksamen handler om, hvad og på hvilket niveau de studerende har lært. – hvilket bringer os tilbage til et fokus på de stud. Læring – ikke kontrol/eksamen... Hvorfor eksamen altid betyder alt og intet... (2)

”Assessment is the most powerful lever teachers have to influence the way students respond to courses and behave as learners.” (citat fra G. Gibbs uhyre interessante kapitel i bogen Assessment matters, 1999, p. 42) Men… eksamen er reelt det mest effektive strategiske læringsmæssige magtmiddel

Vel reelt ikke ret meget… Hvor megen af de studerendes tid er udenfor undervisning? Graham Gibbs forklarer, at studerende på et univ. i Oxford i 90’erne havde ¾ af deres tid udenfor undervisning. Og i perioder 9/10 tid udenfor. Hvordan ser det ud for vores studerende? Hvordan kan vi sikre, at de alle – seriøst - bruger tiden udenfor og deres kræfter på at arbejde på at lære de rigtige ting? … Constructive alignment! Hvad ved vi om, hvor meget og hvordan de studerende arbejder på at lære udenfor undervisningen?

Nogle benhårde logikker… De studerendes læringsaktiviter rettes efter eksamen!: Vi ved, at de studerende uvægerligt orienterer sig efter, hvad de forventes at blive bedømt på. Og at de strukturerer deres læringsaktiviteter i et forsøg på at optimere deres eksamenspræstation. Derfor må… Læringsmål må tydeligt afspejles I bedømmelseskriterierne: Vi må sørge for, at eksamen ganske klart tester de læringsmål, som vi ønsker, de skal nå. Sådan at de studerende ved at være strategiske optimeringsstuderende rent faktisk når de intenderede læringsmål. Så… Vi må udvikle klare idéer om, hvad vi ønsker, at de studerende skal være i stand til efter en undervisning/et modul. Og vi må sørge for at kommunikere disse intenderede læringsmål, så de studerende i det mindste kan dele ansvaret for at nå dem. Hvad sker der, hvis vi ikke gør dette? Nogle benhårde logikker…

Hvis vi ikke tager ansvar for at skabe CA i uddannelsen, så har de studerende enten kun vage eller forkerte ideer om, hvad der er vigtigt at arbejde på at lære. Hvis de da ikke er direkte angste og usikre, fordi de ikke aner, hvad vi (uddannelsesmæssigt/fagligt) værdsætter, forventer og bedømmer på. Citat fra studerende… Ja, hvordan skal de studerende så kunne vide, hvad de skal fokusere på, træne i og hvordan?

Hvis vi underviser i nogle ting, for derefter at bedømme dem ud fra helt andre ting/bedømmelseskriterier, så vil de studerende føle sig snydt og fokusere på overfladelæring. CA er reelt blot et spørgsmål om ærlighed og fairness, idet der skabes den tillid, der er nødvendig for, at de studerende kan stole på, at de kan arbejde på/styre deres egen læring. Det handler om fairness. For uden CA bedrager vi let de studerende og motiverer til overfladisk læring.

Fra undervisning til læring: Paradoksale gevinster… Jo mere constructive alignment og jo mere de studerende arbejder med at sætte sig ind i stoffet (og give hinanden feedback i undervisningen) Jo mere arbejde og ansvar flyttes fra underviseren til de studerende. Jo mindre stressende bliver det at være underviser Jo bedre undervisning kan man præstere. Da de studerendes forudsætninger og forståelse højnes imellem undervisningsgangene. Jo større krav kan vi stille i forbindelse med eksaminationerne. Da de studerendes forudsætninger/forståelse/kompetencer højnes. Jo mere meningsfyldt opleves studiet for de studerende og jo mindre usikre og angste vil de være ift. eksamen. Fordi de har kendt kravene og har arbejdet på at dygtiggøre sig ift. dem i hele processen. Jo dygtigere socialrådgivere vil vi producere til gavn for borgerne… Fra undervisning til læring: Paradoksale gevinster…

Eller med Jane Tomkins ord ... Eller med Jane Tomkins ord

2 studerende. 1. klip fra begyndelsen og til knap 3 min. frem. Biggs’ 3 niveauer for undervisningstænkning. 1. klip – 5.05 ff. https://www.youtube.com/watch?v=6Ngc9ihb35g Visuelt  tager lige lidt mere tid.. 7-8 minutter Fra kort film af C. Brabrand mfl. (Århus universitet) http://www.daimi.au.dk/~brabrand/short-film/

Spørgsmålet er: skal vi bryde vores fælles sociale arv?

DUT14 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 14 DUT14 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 14. Emne: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser - hvordan? http://dun-net.dk/tidsskrifter/dut14/ fx artiklerne: Tema: Case-baseret undervisning – et overset værktøj for klassiske humanistiske fag Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Annika Hvithamar Tema: Jurastuderendes læring via deres aktive arbejde med stoffet Pernille Rattleff Tema: Nye læringsmål kræver nye eksamensformer Signe Skov Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer Anmeldelse af Camilla Østerberg Rump Anden inspiration