Virtualitet - eksempler & perspektiver

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Sociale medier og læring
Overordnet målsætning:
Svend Gønge-skolens værdier...
fra klasseværelse til cyberspace
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
Interaktiv kommunikation - strømninger indenfor kommunikation
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
”Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier”
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Lærerprofessionen.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
2.-generationsintranet på KU Internet, intranet, ekstranet eller "mit net"? Claus Qvistgaard It-strategichef
- fortsat midt i en flekstid?
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Den brændende platform
Hvordan kan it støtte læringen og styrke fastholdelsen? It- og læringskonference Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
IT i undervisningen.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Vejlederens kommunikation
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Lærerprofessionen.
VidenDanmark VG Digitalisering og procesorientering 8. december 2014.
Vores Bibliotek Brugerskabt biblioteksudvikling Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0 Temadag d. 27. september 2007, Danmarks Biblioteksskole,
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012 Gribskov gym Rødkilde gym, Vejle Birkerød gymnasium Faaborg gym Egå gym, Aarhus Tietgenskolen, Odense Espergærde gym.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Biblioteket som katalysator for social kapital
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Arbejdsrum i skyen Temamøde Kaffe og intro 13.35Om arbejdsrum i skyen samt Gyvelhøjskolens erfaringer med brug af GoogleDrive Sandwich.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Virtualitet - i historie Fagdidaktik, Middelfart Eigil Møller
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Attraktive og fleksible kontraktuddannelser gennem digital undervisning/flipped learning BAI OUP 2015.
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Jan Christiansen Inspiration systime.dk
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Virtualitet - eksempler & perspektiver Fagdidaktik, Middelfart 6.11.09 Eigil Møller

Emner HFflex på KVUC Virtualitet på Ørestad Gymnasium Vidensproduktion i det 21.århundrede Perspektiver Web 2.0 m.m. Diskussion

HF-flex på KVUC Kan gennemføres rent virtuelt Lærerdefineret modulopbygning Kursister afleverer opgaver via læringsplatformen Lærerrespons via læringsplatformen Tilbud om IRL-support (ikke særligt benyttet) Eksamen gennemføres på normal vis

HF-flex - det virker! Kursisterne klarer sig godt til eksamen De fleste evaluerer tilrettelæggelsen positivt: ”Hårdt, men lærerigt” Publikumssucces: Stadig stigende tilstrømning

Lyn-intro til it-anvendelse på OEG

Baggrund Øget kompleksitet i klasserummet OEG’s særlige arkitektur ”Funktionel uddifferentiering i subsystemer”: OEG’s særlige arkitektur Forøget kompleksitet Behov for virtuel backbone

Logisk sammenhæng i Vidensbehov Nye elev- og lærertyper Undervisningens organisering & læringsstrategier Virtualitet

En definition ”Undervisning kan (…) karakteriseres som den form for kommunikation, der fremkalder eller stimulerer intenderede læringsprocesser.” (Qvortrup: Det lærende samfund, s.138)

IT - rygraden i Ørestad Gymnasium Den styringsmekanisme, der ligger over alle de fysiske miljøer, er det virtuelle miljø! Når man ikke kan gå ud fra klasserummets traditionelle muligheder, må der udvikles andre feedback-mekanismer. Og det er de virtuelle strukturer, der holder sammen på det hele. De er vores "backbone" (citat fra Allan)

Altså: Ørestad Gymnasium er et virtuelt gymnasium – IT anvendes som hjælpemiddel i lærerstyret undervisning til platform for længere virtuelle forløb som internt styringsredskab – af læring til ekstern kommunikation – om læring til undervisningen i eksterne netværk til bibliotek af digitale undervisningsforløb Til den interne kommunikation – vi er et papirløst gymnasium

Hvordan realiserer vi det virtuelle gymnasium Hvordan realiserer vi det virtuelle gymnasium? Følg de 8 gyldne regler om daglig brug af Fronter – så er vi der snart! Opret mappestruktur til alle forløb Læg alle arbejdssedler i Fronterrummet – hver gang! Gør alt materiale tilgængeligt i Fronterrummet (undtagen grundbøger) Acceptér ALDRIG afleveringer på papir! (Som fast rutine oprettes mapper til afleveringer) Læg undervisningsplanen på holdrummets forside Brug undervisningsplanen til at give alle meddelelser om undervisningen – herunder om lektier Gennemfør kortere og længere forløb rent virtuelt (uden at du selv er tilstede) Brug rutinemæssigt Fronter til kommunikation med både elever, kolleger og ledelsen

Styret læringsforløb Hovedtanke bag OEG-IT: Et værktøj til integration af alle et forløbs faser og elementer, til videndeling og til differentiering – et par hurtige eksempler Hovedtanke bag OEG-IT: Rutinemæssig brug af Fronter Virtualitet som en daglig praksis Forudsætning for: Overblik, sammenhæng

Vidensproduktion i d.21.årh Ifølge James G. Lengel, Hunter College, CUNY (PodCast her) nødvendige kompetencer: Produktivitet Kommunikation Research Publicering (mediebeherskelse) Synsvinkler: De unge Teknologien Virksomhederne Lærerne

PodCast, lommefilm, blogs, diskussionsfora, Facebook? Konsekvenser for undervisning: Brug teknologien Fællesskab om vidensproduktion – elever er også researchere Resultater & viden publiceres Lærerrollen? Hvordan kan vi bruge: PodCast, lommefilm, blogs, diskussionsfora, Facebook?

Om web 2.0 og om at lære af hinanden uden persons anseelse - Hvad kan vi lære af verden uden for institutionen ”skole”?

Henry Jenkins: Convergence Culture Min inspiration især: med Steven Johnson: Everything Bad Is Good For You i baghovedet

To tendenser – der hænger sammen den kollaborative, mere og mere brugerdrevne revolutionering af internettet – web 2.0 med alt hvad der hører til af FaceBook, MySpace, Youtube, WikiPedia, blogs, file sharing og alskens webcommunities og eksplosive udviklinger i de kommunikative praksisser og potentialer konvergensen mellem de gammeldags massemedier og de nye demokratiske medier (sms, mms, net osv)

To eksempler – 1: Intelligensfællesskaber

Survivor spoiling Webfællesskaber, der samarbejder om at afsløre: Hvem stemmes hjem i de enkelte afsnit? Hvem vinder? Midlet er en enorm vifte af analytiske og eksplorative tilgange, der får sin styrke – og betragtelige succes – ved netop med hidtil uset hastighed og intensitet at koble tankeprocesser og kreativitet hos et stort antal mennesker.

Et andet karakteristisk træk ved disse videns- eller rettere intelligensfællesskaber er at alle kan være med: Det eneste, der tæller er værdien af dit bidrag, opfindsomheden i din tænkemåde, vedholdenheden i din analytiske aktivitet. Alder, uddannelse, køn, social status er fuldstændig irrelevant – og ingen kan på forhånd forudse, hvilke bidrag fra hvilke deltagere, der driver vidensproduktionen fremad.

Processens demokratiske, kollaborative karakter gør den produktiv og effektiv. Overføres til undervisning? distribueret læring ikke-hierarkisk arkitektur /læringsmiljø anvendelse af kollaborativ læringsplatform

To eksempler – 2: Fanlitteratur Harry Potter fans skriver videre på historien/universet

Publiceringssites & forfatterskoler, hvor deltagerne i fællesskabet giver hinanden gode råd, formidler erfaringer, hjælper med at gennemlæse og gennemskrive manuskripter osv – så de aktive kan udvikle sig fra nysgerrige forsigtige førstegangspublicister til erfarne og kompetente skribenter. Drivkraften og engagementet i disse fællesskaber er glæden, nysgerrigheden og den helt igennem demokratiske organisering. En 13-14 årig teenagepige kan i kraft af sin ihærdighed og sin dygtighed fungere som vejleder for en universitetsuddannet mand i 50’erne. Her er ingen hierarkier og tvang, kun ligeværdighed og fælles stræben efter at berige det univers, som der bygges videre på. The Daily Prophet The Sugar Quill Defense Against the Dark Arts

What skills do children need to participate in convergence culture? Ability to pool knowledge in collaborative communities Ability to share and compare value systems by evaluating ethical dramas Ability to make connections across scattered pieces of information Ability to express your interpretations and feelings toward popular fictions through your own popular culture Ability to circulate and share what you create via the Internet Role-playing as a means of exploring a fictional realm and as a means of developing richer understanding of yourself and the culture around you (Jenkins)

Konvergenskulturen fordrer og stimulerer evne til at pulje viden dele og sammenligne værdisystemer etablere forbindelser (sammenhænge) i spredt information udtrykke tolkninger og følelser gennem egen populærkultur sprede og dele det producerede via nettet spille roller og derved udvikle dybere forståelse af en selv og den omgivende

Disse kompetencer læres ved aktiv deltagelse Uden for klasserummet Uden for voksen kontrol ”Børn lærer børn det de har brug for som fulde deltagere i konvergenskulturen” (Jenkins)

Kan og vil vi lære af disse processer? Eller står skolen som system, som institution, i vejen for læring? "I have never let my schooling interfere with my education." Mark Twain

Skole og web 2.0 Forskelle & muligheder for overlap? Administrative fællesskaber (tvang) Frivillige affinitetsfællesskaber Indhold og mål bestemt af politiske krav (lovgivning, bekendtgørelser osv) Indhold og mål defineret af behov og lyst Hierarkisk (oligarkisk? aristokratisk?) Demokratisk (og meritokratisk) Organisering af læring: Formel, skematisk, rigid Organisering af læring: Uformel. dynamisk, fleksibel Roller defineret formelt (Ekspertsystem) Roller udvikles og ændres funktionelt (Alle er eksperter i noget; peer-to-peer teaching)

Hvordan? Fortid Fremtid Klasser og skemaer Fokus på abstrakte fællesskaber Differentierede tilrettelæggelsesformer Fokus på individer og på konkrete, midlertidige fællesskaber Rollekultur ”Opdragelsesgenet" hos os lærere Ikke-hierarkisk indretning og symbolpolitik, der fremmer ligeværdighed Gensidig påvirkning, hinandens forbilleder Mødepligten (og dermed fraværsregistreringen) Aktivitetspligt og produktkrav Målklarhed om opgaverne IT som appendix og/eller midlertidigt værktøj Videre til version 2.0 af det virtuelle gymnasium – IT som integreret del af hele skolens liv og læringsproces, øget fokus på kollaborativ kommunikation De store ure – centralt planlagt tid Samlebåndssamfund Differentieret og flydende tid Deadlinesamfund

Fremtiden ifølge ”Disrupting Class” Student-centric learning (bl.a. IT-medieret) Prognose 2019: 50% af al high school-uddannelse vil foregå online

Ideer, kommentarer, synspunkter Hvad så? Ideer, kommentarer, synspunkter