280+ medarbejdere medarbejdere 150+ medarbejdere.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Beskæftigelsesregion
NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
It-branchen – en faktor i fremtidens vækst
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Kompetencerådets udfordringer 2009 Kompetencerådsmøde den 27. februar 2009 v./ Merete Giehm-Reese.
Hvad forventer erhvervslivet i Trekantområdet sig af borgmestrene?
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 4 linjer Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift her Størrelse 49 pkt.
Vækstforum Hovedstaden
1 Erfaringer med at indtænke handicapaspektet i sagsfremstillinger v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune.
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Vækstskabere og klynger Adgang til arbejdspladser.
Hvad kan København som hovedstad?
Kommunernes nye opgaver
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Newcomers – Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16. september 2010 Highlights.
Tillid Temadag for AMIR
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Borgmesteren Af Louise Gade ATG-konference 2005 Vækstvisioner og samarbejde i den nye region Louise Gade Borgmester.
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Nanna Højlund, FOA, formand for PASS
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Det midlertidige vækstforum. sommer 2005 – 1. april 2006 Det nuværende fra 1. april 2006 Etableringen af Vækstforum Sjælland.
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Uddannelsesniveau og erhvervsudvikling - lokalt og regional
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Er Hovedstaden klar til fremtidens udfordringer? v. Cheføkonom Klaus Rasmussen, DI 2. april 2008.
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Opsamling fra borgermøde 8.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING BDO BAROMETRET INDLEVELSE SKABER UDVIKLING SMV’erne – rygraden i dansk erhvervsliv Eksport Kilde: Danmarks Statistik.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
GRUPPEARBEJDE Opsamling for Middelfart 25 grupper (ca. 6 pers. i hver gruppe)
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Stedet som indgang til digital forvaltning
GRUPPEARBEJDE Opsamling for Aalborg 24 grupper (ca. 4 pers. i hver gruppe)
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Beskæftigelsesnetværket Thomas Q. Christensen 12.nov. 13 DI's syn på beskæftigelsespolitikken Thomas Q. Christensen Chefkonsulent.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Udfordringer på kompetenceområdet v/ Bente Nielsen 1. Næstformand, Region Midtjylland.
Velkommen Styrk erhvervsklimaet i Viborg 17. marts 2015
Ny regering, nye tider – dag 1
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen
Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.
Velfærdsstatens udfordringer
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Efterskolerne tilbage til samfundet Charlotte Rønhof 31.okt. 12 Efterskolerne tilbage til samfundet.
Virksomhedernes vurderinger af AMU- udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue.
Planlovsdag 2004, 2., 3. og 9 marts Fælles planstrategi for Sønderborg-området Opgaven fra Landsplanafdelingen Hvordan organiseres samarbejdet mellem kommunerne?
Vækst og velfærd Nærhed og kvalitet! 30. marts 2006 Kvindernes Vækstforum.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
Bredbånd til alle - også på landet Kaj Møldrup Christensen – formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder.
Aktuelt billede af arbejdsmarkedet v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitisk konference den 5. maj 2014 ”Udfordringer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen.
faglært Arbejdskraft Det fremtidige behov
Business Breakfast 7. september 2017
Præsentationens transcript:

280+ medarbejdere

150+ medarbejdere

1. Om Vordingborg Erhvervsforening 2. Hvilke udfordringer ser vi i Vordingborg kommune? 3. Hvordan løses udfordringerne? 4. Vores høringssvar til kommuneplanen

Vordingborg Erhvervsforening har som formål at styrke den samlede erhvervsmæssige udvikling i Vordingborg kommune repræsenterer over 180 medlemsvirksomheder med mere end 2.500 ansatte i Vordingborg kommune. arbejder målrettet for, at det skal være godt at drive - og starte ny - virksomhed i Vordingborg kommune

Hvorfor er det vigtigt at styrke den erhvervsmæssige udvikling? Uden vores private erhvervsvirksomheder – ingen velfærd og ingen velstand. Virksomheder i vækst skaber flere arbejdspladser, lavere ledighed og færre på overførselsindkomster. Dette muliggør øget velfærd og velstand. Derfor er rammebetingelserne for vores virksomheder helt essentielle for samfundets trivsel og udvikling.

Hvordan søger Erhvervsforeningen at styrke den erhvervsmæssige udvikling i Vordingborg kommune? Først og fremmest ved at kæmpe for erhvervsvenlige rammebetingelser, bredt defineret, som fx: Ordentlig infrastruktur (vej, bane, busforbindelser, cykel samt IT) Tilgængelige erhvervsarealer Tilgængelig og veluddannet arbejdskraft Ordentlige velfærdsydelser, inkl. folkeskoler og daginstitutioner Effektiv sagsbehandling (behandlingstider og –kompetencer, etc. indenfor f.eks. miljø-, bygge- og sygedagpengesager) Konkurrencedygtige skatter, afgifter og gebyrer (indkomstskatter, ejendomsskatter, sagsbehandlingsgebyrer, vandafledningsafgifter, affaldsgebyrer)

Danmark er generelt et godt land at drive virksomhed i Stabilt økonomisk og politisk system. Begrænset offentligt bureaukrati. Rimelig selskabsbeskatning. Veluddannet og rimelig motiveret arbejdsstyrke. Fleksibelt arbejdsmarked. Medlem af EU, og rimelig central beliggenhed i EU. Største minusser Ekstremt højt lønomkostningsniveau = konkurrenceevne under voldsomt pres. Årsag til højt lønomk.niveau = stor offentlig sektor som kræver høje skatter og afgifter.

Vordingborg kommune er generelt et godt sted at drive sin virksomhed Rimelig tæt på København/Kastrup og motorvejen mellem Norden og Kontinentet Lavere udgifter til bl.a. fast ejendom, lønninger, mv. end i Københavnsområdet Ledige erhvervsarealer Fremragende natur lige uden for døren samt et stort kulturelt aktivitetsniveau indbyggertallet taget i betragtning (teater, musik, kunst, museer, mv.) Folk pendler gerne hertil langvejsfra – eller flytter ligefrem gerne hertil - hvis der bare er en interessant stilling at få, og hvis de kommunale velfærdsydelser er i orden Internettet og moderne kommunikationsmidler gør, at de fleste virksomheder ligeså godt kan ligge på landet, som de kan ligge i de store byer Og vi har en lang række succesrige erhvervsvirksomheder med i alt ca. 10.000 ansatte, som beviser, at vi både kan og vil drive virksomhed her i kommunen! -Eksempelvis ”fyrtårn” som Bisca A/S og Vordingborg Køkkenet A/S.

Hvilke udfordringer ser vi i Vordingborg kommune? Kommunens forståelse af rammebetingelser er for snæver Nogle vigtige rammebetingelser er ikke konkurrencedygtige Høje skatter og afgifter på visse områder Mangel på kvalitet i folkeskolerne Vordingborg Kommunes nærmest ensidige fokus på ”oplevelsesøkonomi”/turisme i forhold til de traditionelle erhverv

Om høje skatter og afgifter – Eksempel 1: Grundskyldspromillen   Vi er bekendt med eksempler på stigninger på over 500% i løbet af de seneste 15 år. Det er sådanne stigninger, der har gjort, at Vordingborg nu er blandt de absolut dyreste kommuner i landet med 32,32 promille. Danmarks dyreste kommuner ligger på 34,00. Til sammenligning ligger erhvervsvenlige kommuner som Hedensted, Ikast-Brande og Herning på 18,0 til 20,5 promille.

Om høje skatter og afgifter – Eksempel 2: Vandafledningsafgift Vi er bekendt med eksempler på stigninger på over 650% i løbet af de seneste 15 år.   Alene i 2010 steg afgiften med ca. 50% i Vordingborg Kommune! Det er sådanne stigninger, der har gjort, at Vordingborg er blandt de dyreste kommuner i landet med en vandafledningsafgift på kr. 52,50 inkl. moms pr. m3. Til sammenligning ligger afgifterne i erhvervsvenlige kommuner som Hedensted, Ikast-Brande og Herning på kr. 26 til kr. 34 inkl. moms pr. m3.

At Vordingborg Kommunes folkeskoler ligger dårligt i forhold til hvor de burde ligge, er desværre blevet bekræftet så sent som i februar 2013, hvor en CEPOS-undersøgelse placerede Vordingborg Kommune som den næstdårligste i Danmark, kun undergået af Lolland Kommune. Det er sådanne ikke-konkurrencedygtige forhold mht. vores folkeskoler, der gør det svært at få ressourcestærke familier til at flytte hertil. Og det kan ligeledes få de allerede herboende, ressourcestærke familier til at overveje at tage deres børn ud af folkeskolen eller helt at fraflytte kommunen.

Undervisningsministeriet offentliggjorde i 2011 en liste, der viste, at Vordingborg Kommune var suverænt den dårligste af landets kommuner mht. karakterniveauet i 9. klasse, EFTER at man havde nedjusteret forventningerne iht. de socioøkonomiske faktorer. 4 af 6 skoler i Vordingborg kommune lå markant under, hvor de burde ligge! I næsten alle andre kommuner lå max 1 skole markant under, hvor den burde ligge. F.eks. lå kun 1 af ca. 15 skoler under, hvor den burde ligge i nabokommunerne Næstved og Guldborgsund.  

Om Vordingborg Kommunes nærmest ensidige fokus på ”oplevelsesøkonomi”/turisme i forhold til de traditionelle erhverv I Kommuneplan 2009-2021 står der helt overordnet anført vedr. Erhverv: ”Vi vil være kendt som en spændende erhvervs- og bosætningskommune med hovedvægten lagt på en veludviklet oplevelsesøkonomi”.   Oplevelsesøkonomi - såsom turisme og kultur – er vigtigt, og vi er enige i, at der skal satses på dette område. Men når f.eks. turismeerhvervet beskæftiger langt mindre end 500 personer ud af de ca. 10.000 privatansatte i kommunen, så kan det ikke berettige til, at hovedvægten lægges herpå.

Vordingborg Kommunes fokus på ”Oplevelsesøkonomi”, herunder Turisme, står i skærende kontrast til kommunens erhvervsstruktur Kommunens erhvervsstruktur - Beskæftigede i privat sektor med arb.sted i kommunen Kommunens fokus - Baseret på Kommuneplan 21, etc. Turisme Turisme og øvrige oplevelses-erhverv Traditionelle Erhverv Traditionelle Erhverv Øvrige oplevelseserhverv ca. 10.000

Kommunen bør markant opprioritere sit fokus på de traditionelle erhverv! Antal ansatte Vækst ift. året før Bygge/bolig 2.426 5% Fødevarer 2.071 -3% Transport 886 Medico/sundhed 595 2% IT/kommunikation 418 -2% Turisme 340 -9% Øvrige erhverv 2.965 Totalt 9.701 0% For hver person der arbejder i turismesektoren er der 7 personer der arbejder i Bygge/bolig, og for hver person der arbejder i turismesektoren er der 6 personer der arbejder i Fødevaresektoren! Kilde: Danmarks Statistik, Væksthus Sjælland (VækstTendens 2012-2013)

Sådan løses udfordringerne: Vedvarende dialog mellem politikerne og erhvervslivet mhp. at forbedre rammebetingelserne (bredt defineret) Særligt fokus på at få nedbragt grundskyld, vandafledningsafgifter og lign. til acceptable niveauer Særligt fokus på at forbedre kvaliteten i folkeskolerne Bevar et passende fokus på turisme og andre ”oplevelseserhverv” men skru MARKANT op for fokus på de traditionelle erhverv. Om rammebetingelserne: Husk at det skal være den brede definition, den som VE og DI anvender! Rammebetingelser er IKKE kun sagsbehandling. Om at få nedbragt grundskyld, vandafledningsafgifter og lign. til acceptable niveauer: Dette kan gøres på meget kort sigt; det kræver blot en politisk beslutning. Om at forbedre kvaliteten i folkeskolerne: Der mangler ressourcer på visse skoler til at man kan leve op til intentionerne med den gennemførte skolereform. Tænk som politikere om enhver beslutning I skal tage: Vil dette forbedre eller forværre erhvervslivets rammebetingelser og dermed erhvervsklimaet?

Erhvervsforeningens høringssvar til kommuneplanen Erhvervsforeningen har indsendt et omfattende høringssvar til kommuneplanen. Tag en kopi med hjem, inklusive denne opsummering: Kommunen skal anerkende vigtigheden af - og kere sig om - at der eksisterer et bredt funderet, velfungerende lokalt erhvervsliv, der kan sikre de nødvendige arbejdspladser, praktikpladser, handel , o.s.v. Erhvervslivets lokale rammebetingelser skal som minimum være konkurrencedygtige med andre kommuner (ejendomsskat, vandafledning, renovation, byggesagsgebyr, skoler/daginstitutioner, infrastruktur, arbejdskraft, o.s.v.) Kommunen skal understøtte udviklingen af erhvervsmæssige fyrtårne, f.eks. inden for byggeri og boligområdet. Eksempelvis ved udvikling af et demonstrationsprojekt med energi og miljøvenligt byggeri i samarbejde med Region Sjælland og andre interessenter. Kommunale byggeprojekter skal fremover udbydes som fagentrepriser. Sociale klausuler skal begrænses til byggerier over 1.000.000 euro. Kommunen skal understøtte et kompetenceløft af arbejdskraften ved tilførsel af viden og knowhow. Forebygge mangel på faglærte og alt for mange ufaglærte. Kommunen skal understøtte en fortsat udbygning af vores fælles infrastruktur. F.eks. udbygning af Vordingborg Erhvervshavn, vejnet til industriarealer udbygges til modulvogntog, lastbilparkering m.m., ligesom der skal støttes op om Internetkapacitet på 30 Mb up og 100 Mb down inden 2020 (regeringens mål) Kommunen skal sikre nødvendig afvanding fra boliger, erhvervsbygninger og landbrugsjord. Kommunens kasket skal drejes så meget som muligt fra at være kontrollant og bødeudskriver til at være rådgiver og vejleder. Kommunens sagsbehandling skal gøres mere løsningsorienteret i stedet for at give afslag uden vejledning om alternative muligheder/løsningsforslag. Én serviceforvaltning for erhvervslivet. Den kommunale iværksætterservice skal videreudvikles, bl.a. ved at forøge kendskabet til lokale virksomheder for at styrke lokal handel, innovation og netværk . F.eks. ved at etablere en database hvor samtlige virksomheder er med, og hvoraf det fremgår hvilken service de tilbyder, beliggenhed, kapacitet m.m. Kommunalt mål i fællesskab med erhvervslivet: Vordingborg kommune skal være blandt de 15 mest erhvervsvenlige kommuner målt i DIs rapport senest i 2016. Evaluering bredt blandt virksomheder i 2015.