Kommunikation/it

Dagens program Introduktion til faget Deltagerforudsætninger Kommunikationsteori Introduktion til billedbehandling

Introduktion til faget Fagets kerne: Ikke teknisk, Ikke kommunikation, men en blanding Tværfaglighed: Dansk (billed- og tekstanalyse) Programmering (hjemmesider) Teknologi (rapportskrivning, problemformuleringer, kilder, projektarbejde, samfundsproblematisering) Samfundsfag (Projekter med samfundsmæssig karakter, statistiske værktøjer til målgruppeanalyse) Alt skal samles i portfolio (mere senere) Eksamen efter 2. sem. og evt. portfolio eksamen efter 1. sem.

Introduktion til faget Fagets mål: Demonstrere kendskab til kommunikationsdesign, herunder kommunikationsteori Kunne vælge medie og it-værktøjer til enkle kommunikationsopgaver Kunne planlægge og gennemføre produktion af enkle kommunikationsprodukter Kunne præsentere og formidle data og informationer under anvendelse af informationsteknologiske værktøjer Kunne arbejde med systematiske søgestrategier til indsamling af informationer samt undersøge og evaluere informationen kritisk Kunne demonstrere kendskab til it, herunder dets bestanddele, anvendelse, terminologi, brugervenlighed og funktionalitet

Introduktion til faget Demonstrere kendskab til kommunikationsdesign, herunder kommunikationsteori Kende til simple kommunikationsmodeller Vide hvor man kan anvende modellerne Beskrive kommunikationsteori med udgangspunkt i en given opgave Kunne vælge medie og it-værktøjer til enkle kommunikationsopgaver Udvælge hvilket medie der passer bedst til en given opgave Kende til og anvende computer-programmer som bruges i forbindelse med kommunikationsprodukter Opgaverne er forholdsvis enkle, og afvikles over kort tid

Introduktion til faget Kunne planlægge og gennemføre produktion af enkle kommunikationsprodukter Bruge metoder til at arbejde mod løsningen af en kommunikationsopgave Lave en tidsplan og styre efter den Stadig små opgaver af kort varighed Kunne præsentere og formidle data og informationer under anvendelse af informationsteknologiske værktøjer Bruge computer programmer til at fremvise jeres idéer og produkter Være i stand til at stå foran klassen og præsentere Kende til metoder til at præsentere data

Introduktion til faget Kunne arbejde med systematiske søgestrategier til indsamling af informationer, samt undersøge og evaluere informationen kritisk Arbejde f.eks. Med søgning i databaser og søgemaskiner på nettet Lave en plan for hvor I vil finde information, til en given opgave Kende til ophavsret, kildekritik, kildehenvisninger osv. Kunne demonstrere kendskab til it, herunder dets bestanddele, anvendelse, terminologi, brugervenlighed og funktionalitet Eksempelvis hvordan en computer er bygget op, hvad er hukommelse, harddisk, skærmkort osv.? Kende til de ”ord” man bruger omkring programmer og hardware i en computer (ikke dims osv.)

Deltagerforudsætninger

Deltagerforudsætninger Billedbehandling: Kender til Paint i Windows? Kender andre programmer til at arbejde med billeder? Kan bruge andre programmer til f.eks at klippe billeder sammen, fjerne røde øjne osv.? Kan bruge programmer til eksempelvis at arbejde med lag, skyggeeffekter, blende lag, masker osv? Kan lave egne scripts/plugins til eksempelvis Adobe Photoshop?

Deltagerforudsætninger Office pakken: Kender til Word og Excel? Kan lave overskrifter i word og lægge tal sammen i Excel? Kan arbejde med sideinddeling, billeder osv. i word og bruge excel til at lave formler og automatisk generering af tal/datoer osv.? Kan arbejde med automatiske indholdsfortegnelser, skabeloner, osv.? Kan lave egne programmer i Visual Basic for Applications?

Deltagerforudsætninger Hjemmesider: Bruger hjemmesider jævnligt og kender deres opbygning? Kan lave en hjemmeside i eksempelvis en hjemmeside-generator? Kan lave hjemmesider i programmer som Frontpage, Dreamweaver, GoLive el. andre? Kan kode hjemmesider (HTML) uden brug af programmer som støtte og forstår koderne? Kan lave egne dynamiske hjemmesider i ASP el. PHP med bruger-input osv? Kan lave egne dynamiske hjemmesider med brug af relationelle databaser som eksempelvis Access eller MySQL databaser (ODBC eller ADODB) Kan skrive egne server-side programmer, som eksempelvis web-services i programmeringssprog som C#, C++, Java, el. andre?

Kommunikationsteori

Kommunikationsteori Kommunikation indeholder altid: Afsender Modtager Budskab

Kommunikationsteori Budskabet leveres vha. et medie Eksempler på medier er: Tale Skrift Billede Tv Mimik

Kommunikationsteori En afsender af kommunikation har altid: En hensigt med kommunikationen En forestilling om modtageren Valgt et medie En modtager derimod har altid: Viden og forkundskaber Behov og interesser Har mulighed for feedback

Kommunikationsteori Eksempel En person skal kontakte lægen for at bestille tid. Afsender: Hensigten er tid til konsultation Forestillingen er at det er en sekretær som kender lægens kalender, det er en kvinde, hun forstår dansk, osv. Det valgte medie er telefonen Modtager: Modtageren er lægesekretæren som ved hvornår lægen har fri. (f.eks. At han altid kommer 30 min. for sent om morgenen, og han spiser til middag kl. 12) Modtagerens interesse er at gøre sit arbejde, ved at optimere koordinationen mellem læge og kunde Sekretæren kan give feedback ved at afvise en tid og anvise en anden

Kommunikationsteori God og dårlig kommunikation Kommunikation fungerer bedst hvis man ”taler samme sprog”. Kommunikation kan opdeles i 3 kategorier: grøn, gul og rød Grøn kommunikation – ”Kommunikation uden forståelsesbarrierer” Afsenderen kender modtageren Både afsender og modtager behersker mediet lige godt (ex. Chat) Afs. og modtager har samme kulturelle baggrund Kender hinandens behov og derigennem hvad de skal kommunikere

Kommunikationsteori Gul kommunikation – ”Kommunikation hvor modtageren ikke helt forstår budskabet” Sociale forskelle Sproglige barrierer (fagsprog, fremmedsprog etc.) Tekniske problemer (eks. Støj og udfald i mobiltelefon) Dette kan betyde at Modtageren kræver uddybninger Modtageren gætter sig til betydningen af kommunikationen Rød kommunikation – ”Kommunikation hvor afsender og modtager ikke kan kommunikere” Helt forskellige sprog såsom afsenderen taler urdu og modtageren grønlandsk Tekniske problemer såsom mobiltelefonen der løber tør for strøm

Kommunikationsteori Eksempel - En reklame for en brugt PC i den blå avis. IBM PC, 1024 Mb RAM, 160 Gb HD, 19” TFT, 128 Mb ATi Radeon 9800 Pro, Mus og tastatur medf. Denne reklame kan forstås/misforstås alt efter hvem der læser den: Computer nørden: Familie-mor: IBM PC, 1024 Mb RAM, Blah blah blah, Mus og tastatur medf. Pensionisten: Blah blah blah, Blah blah blah

Kommunikationsteori Kommunikationsbegreber: Envejskommunikation Tovejskommunikation Multikommunikation Massekommunikation og målgruppekommunikation Synkron og asynkron

Kommunikationsteori Envejskommunikation En-til-mange kommunikation Ingen mulighed for direkte feedback (gennem samme medie) Rollerne mellem afsender og modtager er faste Effekten Påvirkning af adfærd (ex. Gå ikke over sporet, rygning forbudt, max 50 km/t etc.) Supplere viden (lærebøger, oplysningsplakater, tabeller, tv-dokumentar etc.) Underholde (skønlitteratur, tv-underholdning etc.)

Kommunikationsteori Envejskommunikation Feedback i begrænset form gennem: Aviser (læserbreve etc.) Telefon opringninger Radio, tv osv. Undersøgelser (gallup etc.) Email, hjemmesider, etc. Bliver kun brugt til kommunikation hvor feedback ikke er vigtigt

Kommunikationsteori Tovejskommunikation Kendetegnet ved feedback Kommunikationen appellerer til gensvar Rollerne mellem afsender og modtager bliver nogle gange byttet rundt Foregår symmetrisk hvor afsender og modtager kan kommunikere via samme medie Bruges ofte til tankeudveksling, vidensbearbejdning, osv. Eksempler: telefon, chat, personligt møde, møder etc.

Kommunikationsteori Multikommunikation Mulighed for feedback Appellerer til gensvar Rollerne mellem afsender og modtager bliver nogle gange byttet rundt Modtager er ikke altid den tilsigtede, alle kan tage diskussionen op Eksempler: chat rum, gruppesnak, osv.

Kommunikationsteori Massekommunikation kommunikation som massemedierne benytter Ensartet kommunikation til en stor mængde af meget forskellige modtagere Problem: Skal vælge laveste fællesnævner (tab af kvalitet) Nødvendig form for kommunikation idet den er billigt, selvom den er mindre effektiv (stor risiko for gul/rød kommunikation) Denne form for kommunikation kan kategoriseres som ”At skyde med spredehagl”

Kommunikationsteori Målgruppekommunikation Massekommunikation kan indsnævres til målgruppekommunikation I stedet for at henvende sig til alle, udvælger man et bestemt segment (en målgruppe) Jo mere specifikt man rammer en målgruppe, jo mere ”grøn” kommunikation til netop den målgruppe. Modsat bliver kommunikationen mere uforståelig for de som ikke er i målgruppen Selvom nogle medier rammer mange modtagere så vil opmærksomheden være lav.

Kommunikationsteori Målgruppekommunikation Modsætning mellem omkostninger og opmærksomhed Spam er et eksempel, hvor man har få omkostninger, mange modtagere og ekstrem lav opmærksomhed. Spam er et eksempel hvor man har få omkostninger, mange modtagere og ekstrem lav opmærksomhed.

Billedbehandling Billedbehandling

Billedbehandling Digitale billedkilder: Scanner Digitalkamera Mobiltelefon-kamera Internet Cd-rom fremkaldelse

Billedbehandling Opbygning af digitale billeder Pixels Opløsning Ex. Digitalkamera med 5,1Mpixels er antallet af små firkanter som udgør billedet Jo flere pixels, jo bedre detalje (mere zoom) Opløsning Et billedes opløsning måles i ppi Pixels per inch(skærm) dpi Dots per inch(printer) 72 PPI er en skrøne som maksimale for skærmen 300 PPI er normalt påkrævet for et godt grafisk tryk, hvor 150 PPI er smertegrænsen PPI er kun relevant hvis størrelsen for billedet er kendt

Billedbehandling Opbygning af digitale billeder Farver 2 farver (1-bit) 16 farver (4-bit) 256 farver (8-bit) 65536 farver (16-bit) 16,7 mio. (24-bit) (Tæt på øjets max) 16,7 mio. + Ekstra (32-bit)

Billedbehandling Opbygning af digitale billeder Eksempel: Opløsning 25*20 = 500 pixel 750*600 = 450.000 pixel

Opbygning af digitale billeder Eksempel: Farver 16 mio. farver 65K farver 32K. farver 256 farver 16 farver 2 farver

Billedbehandling Komprimering BMP TIFF JPG GIF PNG PSD, PSP osv. Ukomprimeret, består af pixler TIFF Kan være komprimeret (LZW), men for det meste ukomprimeret (tabsløs) som BMP JPG Ekstrem effektiv komprimering med tab (1:20 uden det ses!) GIF Tabsfri, dog skal billedet have mindre end 256 farver for at undgå tab PNG Effektiv komprimering uden tab PSD, PSP osv. Formater hvor alt information om billedet er gemt såsom, flere lag, vektor grafik osv.

Opbygning af digitale billeder Eksempel: Komprimering Ukomprimeret (54,8 Kb) JPEG 1:20 (1,19 Kb) JPEG 1:40 (1,22 Kb) JPEG 1:60 (1,17 Kb) PNG (2,13 Kb) Gif (9,23 Kb)