Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt clearinghouse for sygepleje Modul 13 efterår 2011 Udarbejdet af Lea Deichmann Nielsen, Sygeplejerskuddannelsen, UC Syddanmark Esbjerg, efterår 2011

Ejerskab, finansiering og placering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Driften betales af - sygehusene - UC`erne - dasys - andre indtægter Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet www.kliniskeretningslinjer.dk

Råde for kliniske retningslinjer Organisation Dasys Råde for kliniske retningslinjer Sekretariat Videnskabeligt Råd ekspertgruppe ekspertgruppe

JBI billede

Centrets baggrund De tidligere bestræbelser på at udvikle kliniske retningslinjer har resulteret i: Retningslinjer af varierende kvalitet Retningslinjer med begrænset evidens Retningslinjer der i for ringe grad publiceres Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. samme problemfelt Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

Centrets formål At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte Sygeplejefaglige Kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer

Hvad er en klinisk retningslinje? Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer Engelske synonymer: clinical guideline, clinical practice guideline 8

Sammenhæng mellem EBP og en KR EBP def. Evidensbaseret praksis er integrationen af den bedste forskningsevidens med klinisk ekspertise og patient værdier i den kliniske beslutningstagen KR def. Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer

Fortsat EBP proces Formulering af kliniske fokuserede spørgsmål Søgning efter den bedste evidens Kritisk vurdering af evidensen Integrering af evidensen med klinisk ekspertise og patient præferencer i den kliniske beslutningstagen Evaluering af resultaterne af forandring baseret på evidens Den KR indhold set i forhold til EBP processen Tjek Tjek + udarbejdelse af anbefalinger Delvist tjek (evt. forslag til instrukser/ standard plejeplaner Delvist tjek (evt. forslag til monitorering)

Redskaber til evidensbaseret beslutningsstøtte Patientforløbsbeskrivelser (forløbsprogrammer, pakkeforløb) Referenceprogrammer Kliniske retningslinjer Instrukser Fortrykte plejeplaner

Sammenhæng mellem forskellige redskaber indenfor EBP Klinisk retningslinje: Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer Patientforløb: Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet – ofte hos praktiserende læge – og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. Det er de samme elementer og den samme systematiske beskrivelse, der indgår i et referenceprogram, som også medtager de organisatoriske og sundheds- økonomiske overvejelser

Illustrering af sammenhængen mellem redskaberne Forløbsprogram Pakkeforløb Referenceprogram Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan

Formålet med en klinisk retningslinje At hjælpe den enkelte fag person med at træffe relevante beslutninger – det betyder at retningslinjen skal være udarbejdet monofagligt eller indeholde fagspecifikke anvisninger

statusbillede

statusbillede

Gør kliniske retningslinjer en forskel Betydning for patienterne.. 30-40% modtager behandling der ikke er funderet i nyeste forskningsresultater 20-25% modtager behandling der er unødvendig eller direkte skadelig En gennemgang af 225 studier med henblik på at identificere hensigtsmæssige implementeringsstrategier viser: At kvalitetsforbedring på op til 34% er muligt i medicinsk praksis Udvikling og implementering af en evidensbaseret klinisk retningslinje medførte tidligere opstart af ernæringsterapi og at patienterne i højere grad fik dækket deres højere ernæringsbehov

Fortsat… Betydning for patienterne.. En klinisk retningslinje omkring hudpleje hos nyfødte medførte, at varigheden af hudproblemer blev reduceret. En klinisk retningslinje omkring rygestop har medført at flere patienter modtog råd om rygestop og fik hjælp til rygestop En klinisk retningslinje omkring ernæring af patienter indlagt på intensiv afdeling medførte at flere patienter modtog hurtigere og i længere tid ernæring under indlæggelse Kilde: Pedersen, P.U. 2011, ”hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis” I: Krøll, V. (red) Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor, Munksgaard 18

Hvad får man ud af at udarbejde kliniske retningslinjer Kræfterne samles, således at sygeplejepraksis i højere grad baseres på evidens, hvilket øger kvaliteten af den sygepleje patienterne modtager Viden og kompetencer øges Tid og penge spares

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen 20

Vurdering af kliniske retningslinjer (*AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)

AGREE-Instrumentet Det giver et indtryk af, hvad man kan forvente af en klinisk retningslinje Det giver et indtryk af hvad der kræves i udarbejdelsen af en klinisk retningslinje Det gør det muligt for jer at vurdere kvaliteten af en klinisk retningslinje i møder i praksis eller i forbindelse med litteraturgennemgang. 22

AGREE-Instrumentet - formål Hensigten med AGREE-Instrumentet er at opstille en ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske retningslinjer og referenceprogrammer for klinisk praksis. Det muliggør en vurdering af de kliniske retningslinjers validitet, dvs. sandsynligheden for, at de vil opnå det tiltænkte udkomme. 23 3. april 2017 23 23

Indsendelse af klinisk retningslinje Bedømmelsesprocessen - CKR Indsendelse af klinisk retningslinje 1. Bedømmelsesniveau Intern 2. Bedømmelsesniveau Ekstern 3. Bedømmelsesniveau Offentlig høring Godkendelse 24

AGREE –Instrumentet - de seks hovedområder 1 afgrænsning (emne 1-3) 2 inddragelse af interessenter (emne 4-7) 3 stringens i udarbejdelsen (emne 8-14) 4 klarhed og præsentation (emne 15-18) 5 anvendelighed (emne 19-21) 6 redaktionel uafhængighed (emne 22-23)

AGREE – selve vurderingen Hvert emne vurderes på en 4-pointskala 4 point = helt enig 3 point = enig 2 point = uenig 1 point = helt uenig Afsluttes med en samlet bedømmelse: kan anbefales Kan ikke anbefales Kan anbefales med forbehold for ændringer

Eksempel Brugervejledning: 8. Oplysninger om den anvendte strategi for indsamling af evidens bør være tilgængelige, herunder de anvendte søgebetingelser, anvendte kilder samt data om den litteratur, der er omfattet. Kilder kan omfatte elektroniske databaser (fx MEDLINE, EMBASE, CINAHL), databaser over systematiske redegørelser (fx Cochrane biblioteket, DARE), manuel søgning i tidsskrifter, gennemgang af konferencerapporter samt andre kliniske vejledninger (fx US National Guideline Clearinghouse, German Guidelines Clearinghouse).

Hvorfor er kliniske retningslinjer et relevant middel til videndeling? De er tilgængelige De er baseret på viden af høj kvalitet De er troværdige Produktionsprocessen er gennemskuelig De er opdateret De er forståelige

Referencer: Krøll, V. (red), 2011, ” Kliniske Retningslinjer – hvordan og hvorfor” www.kliniskeretningslinjer.dk Diverse faglige artikler, undervisningsmateriale, generelle oplysninger fra hjemmesiden om fx AGREE m.m. (se referencelisten) Melnyk, B.M. & Fineout-Overholt, E. (red), 2011, ”Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare” 2 udg., Lippincott