”Veje til videregående uddannelse ” - et projekt om nye overgange til uddannelse DUR 2013-14.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Vejen til uddannelsesvalg – Har vi frihed til at forme os selv?
Overordnet målsætning:
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
F Forældremøder…. Forældremøder v. Birgitte Ravn Olesen.
Erfa- og evalueringsmøde
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
i Ungdomsuddannelserne
Borgernes barrierer for brug af IT
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Evaluerings-, erfa og udviklingsmøde Studiepraktik 2012.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Opgaven jeg fik stillet
Brobygning 9. og 10.klasse Efteråret 2011 UU Lolland-Falster.
Velkommen til workshoppen ”Fornyelse af aftenskolen”
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Brobygning 9. og 10.klasse Efteråret 2012 UU Lolland-Falster.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 1: Hhx og iværksætteri DEA, 13. Oktober 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Fortællinger fra kanten
Informationssøgning for ungdomsuddannelserne
Hold fast, hold ud eller hold igen
HJERNE TALENT XPERIMENT AATG.DK "Udvikling af elevernes almene studiekompetencer gennem formativ evaluering". Mentorordning på 1. årgang.
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Øget overgangsfrekvens til de videregående uddannelser
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Susanne Minds Evaluator VIA University College
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Midtvejsevaluering af Uddannelsesparathed. Om evalueringen  Del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2  Midtvejsevaluering – status.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Faglig overgang – Næstved Gymnasium og HF Dansk. Formål Primært at løfte det faglige niveau for alle elever, og herunder også at bidrage til at udligne.
Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Forældremøde 7. klasse.
IMODUS konference Campus Roskilde 20. Marts Lene Smith, EUC Norvestsjælland1.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Valg af introduktionskursus. 8. Klasse efterår/vinter.
Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Forældremøde Sortedamskolen 2013/14
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
Projekter og netværksdannelse på FG Fredericia Gymnasium 7. februar 2015 Orienteringsmøde om Udviklingsplanen fase 2.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
Uddannelse med perspektiv FREDERICIA GYMNASIUM FREDERICIA GYMNASIUM 24. oktober oktober 2011.
Gruppevejledning på tæt hold
Scor en ung med Projekt Frivillig Landdistriktsrådets årsmøde i Mariagerfjord Kommune.
Præsentation Vejlederforeningens årsmøde Analyse: Alle unge vil gerne have et godt liv, 2013.
Uddannelse – dit barns fremtid
7. klasse.
Sammenhænge og dilemmaer i en reform tid… UU DK´s årskonference 2015 Overskrift.
Aftenens program Kl – 19.15Velkomst på torvet – Forældre sidder på stole og elever står op. Kl. ca Elever går med lærere til teamlokaler.
Studievalg Nordjylland Martin Rovs Hansen Vejleder Studievalg Nordjylland Tanja Andersen.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Erfaringer med karrierelæring SIP 1b - HF v/ projektleder Caroline Vogelius Wiener og vicerektor Anders Wind, Gentofte HF.
Unges uddannelsesvalg
Ung til Ung aftener 2016/17 Margrethe Tovgaard
i VIA University College og University College Nordjylland
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Kære lærer Her har du undervisningsmaterialet til CAMPUS+ Denne vejledning er din guide til undervisningen til at få mest muligt ud af CAMPUS +. Opgaverne.
Præsentationens transcript:

”Veje til videregående uddannelse ” - et projekt om nye overgange til uddannelse DUR

Udgangspunktet for ”Veje til Videregående Uddannelse”: • 37 % af drengene og 29 % af pigerne med en gymnasial uddannelse er ikke i gang med en uddannelse 3 år efter deres studentereksamen. • Projektgruppens 3 arbejdsfaser: • Hvorfor forholder det sig sådan? Eksisterende Viden • Hvad skal der til for at ændre dette? Elevinterviews • Afprøvning af nye Brobygningsinitiativer i 3 dage

DUR- Projekt: Veje til Videregående Uddannelse • 1) At få overblik over den centrale forskning på brobygningsområdet med særligt henblik på drengenes behov • 2) Selv at foretage supplerende, kvantitative og kvalitative undersøgelser på deltagergymnasierne • 3) At designe en pilotindsats med baggrund i den indhentede viden • 4) At afprøve pilotprojektet efterår 2013

Fra interview med unge ”Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Om det er forskellige internet gimmick-hjemmesider, facebook-ideudvikling eller et eller andet produkt, som du tænker, det kan verden da ikke leve uden, så kan du jo tjene styrtende med penge på det, hvis bare det er tilpas relevant for verden. Og så behøver du ikke den store uddannelse for at kunne komme igennem med det” (Eskild, Mandlig student uden uddannelse, Aalborg) Fra: Brown & Hutters: ”Hvor blev drengene af?, CeFu 2011”

Hvorfor fravælger drengene i højere grad uddannelse? • Mange af drengene har ikke en uddannelsesplan for ”efter gymnasiet” • Flere drenge holder pause efter gymnasiet og kommer ikke rigtig videre, nogle af dem arbejder • Pigerne planlægger mere målrettet og længere frem - og forholder sig også til familieplanlægning ( Fra: Brown & Hutters: ”Hvor blev drengene af?”, CeFu 2011)

Hvordan får vi flere til at blive inspireret til at vælge uddannelse? • Hvorfor vælger en del af eleverne i gymnasiet tilbuddet om brobygning fra? • Hvordan kan vi øge andelen af drenge (og piger) der deltager i brobygningsforløb? • Hvilke brobygningsinitiativer kan tiltrække flere elever og bidrage til en fremtidsplan? • Hvilke nye veje er der til at træffe valg om uddannelse/videregående uddannelse?

Idégrundlag for Brobygning 2013 og nye Veje til Videregående uddannelse på baggrund af interviews  Brobygning skal skabe rum for gymnasieelevernes fremtidsrefleksioner.  Brobygning skal være praksisnær og have et tydeligt perspektiv på erhvervsmuligheder og jobbet efter studiet.  Brobygning skal give mulighed for at prøve noget af: ikke bare studiet, men også virkeligheden efter studiet: ”Er det her, jeg kan se mig selv?”. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt afklaringsredskab i studievalgsprocessen.  Brobygning skal handle om identitet: Hvem bliver jeg, hvis jeg vælger den uddannelse og det job? Hvilken status får jeg, hvilke karrieremuligheder, hvilket liv?  Hvilke afgrænsninger må jeg efterfølgende foretage? Derfor er det vigtigt, at gymnasieeleverne/de unge mænd møder rollemodeller, der har en personlig fortælling.

De overordnede mål med indsatserne i uge 43  At bidrage til, at flere drenge (og piger) på de gymnasiale uddannelser får interesse for og vælger en videregående uddannelse  At få eleverne til at identificere sig som personer, der tør og vil tage en videregående uddannelse  At udfordre tvivlerne og de usikre og hjælpe dem til at blive mere afklarede i deres uddannelsesvalg  At opfinde og afprøve nye metoder til brobygning, der tager udgangspunkt i de unges behov og motiver for uddannelsesvalg  At få videregående uddannelse til at opleves nødvendig for de unge  At skabe refleksion over og nye bud på vejlederrollen  At afprøve samarbejdende brobygningsindsatser mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser  At pege på og udfordre organisatoriske, administrative og evt. lovgivningsmæssige barrierer for at udvikle helhedspræget brobygning, som tre obligatoriske skemalagte dage med differentieret studie- og jobrelateret indhold.

5 klasser fra følgende institutioner deltog med i alt 125 elever i projektet i uge 43 •VUC Roskilde (HF) •Roskilde Katedralskole (STX) •Roskilde Handelsskole (HHX) •Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX) •Himmelev Gymnasium (HF)

Indsatsen er forløbet over tre faser: 1.Forberedende indsats (2 timer) 2.Obligatorisk brobygning med de valgfrie ”pakker” (2-3 dage) 3.Evaluering med elev-dagbøger og billeder 4.Samtaler og interviews

Der har været følgende valgmuligheder for eleverne: a)Den ordinære nationale studiepraktik på en videregående uddannelsesinstitution (3 dage) b)Særlig tilrettelagt studiepraktik for elever med uopfyldte ønsker i den nationale studiepraktik c)Særlig tilrettelagt virksomhedspraktik (3 dage) d)Fortælleværksted med opfølgende studievejledning på UCSJ (2 dage) e)Studieworkshops med deltagelse af studerende fra RUC og UCSJ (1 dag)

Fra interviews med eleverne: • ”Det er godt at praktikken var tvunget, for selv om jeg ikke kom til at lave det, jeg allerhelst ville, har det fået mig til at tænke meget over, hvad jeg vil med min fremtid. Man opfatter, at det er ved at være en realitet og man får mulighed for at udelukke noget, som man helt sikkert ikke vil videre med” (Fra fokusgruppeinterview, STX) • ”Det var godt, fordi jeg nu ved mere om, hvad jeg vil bruge mit sabbatår til. Jeg vil finde mig et fritidsjob, hvor jeg kan have noget med mennesker at gøre, fordi de anbefalede det, når man vil ind til politiet. Det har fået mig til at tænke længere frem i tiden”.(Fra Fokusgruppeinterview, STX ) • ”Jeg synes det var fedt at opleve det, som jeg gerne vil senere, og jeg blev mere sikker på, at det var det, jeg gerne ville efter HHX.” (Elev, HHX, i studiepraktik på CPS-business) • ”Den sidste dag gik så hurtigt, jeg prøvede at trække tiden ud til sidst, men så blev klokken allerede tre og så gik vi hjem. Jeg ville ønske vi havde haft en dag mere i praktik.”…”Jeg har været så glad for mit praktikophold. Jeg synes, jeg har fået en rigtig god indsigt i, hvad uddannelsen går ud på og hvilke glæder man kan få ved sådan et arbejde.”…”Inden jeg kom i praktik var jeg lidt i tvivl, om det var noget for mig, men det har virkelig hjulpet mig med at blive afklaret.” (HF-elev i Virksomhedspraktik, Børnehave, Roskilde)

Evaluering og opsamling af uge 43 • Især eleverne på HHX og HTX har været mest afklarede – og er blevet sikre på fremtiden, hvilket har haft betydning for deres indsats i gymnasiet efterfølgende. Hovedparten af eleverne har været i studiepraktik. • HF/STX-eleverne har været mere uafklarede. De fleste har været i virksomhedspraktik eller i de tilbudte workshops, fortælleværksted eller en kombination af begge dele. Eleverne har haft et stort behov for vejledning for at blive afklarede. • Elevernes obligatoriske deltagelse i projektet i uge 43 har faciliteret ny læring og erkendelse og i kølvandet heraf differentieret behov for vejledning. En del af den opfølgende vejledning har været varetaget af Studievalg og af de fem lokale ”gennemførselsvejledere” i projektgruppen, dog skal eleven ofte selv være opsøgende for at få del i Studievalgs tilbud om vejledning.

Fremadrettede anbefalinger • Elevernes deltagelse i obligatorisk praktik over tre dage giver god mening. Oplevelserne og erfaringerne udfordrer elevernes fremtidssyn, og det motiverer dem til at søge information om uddannelse og erhverv – og evt. opsøge vejledning. • Endvidere bibringer det nogle elever et fokus på at forbedre og målrette deltagelse i undervisning og fag på gymnasiet den sidste tid i 3.g/2.HF. Dog afhænger projektets langsigtede landevindinger i høj grad af den forberedende og opfølgende vejledningsressource og - indsats, idet DURs målgruppe, som er de uddannelsesfremmede unge, i høj grad har brug for læring og erkendelse for at træffe det afgørende karrierevalg.

Perspektiverende betragtninger  Hvilket nationalt vejledningstilbud er der behov for i de gymnasiale uddannelser for at flere og så vidt muligt alle kommer i gang med en uddannelse??  Hvad er den bedste uddannelsesmulighed for målgruppen af drenge (og piger), der ikke i første omgang vælger en videregående uddannelse – eller ikke er parat til det endnu?

Status for opfyldelse af 60% målsætningen Januar Drenge39,744,350,852,6 Piger57,159,564,165,8