Miljøstyrelsen Høringsmøde:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Industrial Emissions Directive – Lovforslag
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Dialogmøde 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Projektering og styring.
REnescience & Amagerforbrænding
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Ribe Biogas A/S.
Høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling, 20. november 2002 Indledning ved Lone Møller Sørensen, direktør for By og Byg.
Status og nært forestående på jord- forureningsområdet Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
EU’s Handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik velkommen til Miljøstyrelsen.
Takstfilen ▪ DriftsherreLeverandørYdelse Målgruppe jf. Rammeaftale 2011 Dag / DøgnForanstaltningsparagraf.
Idékatalog til affaldsplaner og affaldsplanlægning DAKOFA 25. februar 2009 Odense.
Tillid Temadag for AMIR
Affaldsdatamodel Dialogmøde 17. september 2007 velkommen til Miljøstyrelsen.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Organisering af virksomhedernes interne AM-arbejde
Ny Årsrapport Analyse og rådgivning Internt regnskab og rådgivning Merete Jensen, projektleder.
Samarbejdet i et fremtidsperspektiv Hvolris Jernalderlandsby Den 17. september 2009.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Jes Ryttersgaard GI Loven Lov om infrastruktur for geografisk information.
Sygefravær som indsats i Region Hovedstaden Kan ledelse kurere sygdom…?
Nr. 1 SKAT – vedvarende energi anlæg Ved Erik Christensen.
Standardregulativer Dialogmøde 18. september 2007 velkommen til Miljøstyrelsen.
Ledelsestilsyn, hvad er det?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Implementeringsplan Ny årsrapport Orienteringsmøder september 2008.
Affaldsdatamodel høringsmøde - Organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Side Driftsøkonomi Kapitel 19 Produktion under miljø- og ressourcehensyn.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Logo Overordnede betragtninger om OPP -Og konkrete projekter i København v/Karen Mosbech ”OPP i virkeligheden” DFM Konference KØBENHAVNS KOMMUNE.
Balanceskema Typiske kendetegn ved balanceskema:
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
xx RESULTATET OK15. RESULTATET  Lønstigninger, så reallønnen forventes sikret  Signal om at tidsregistreringen skal fungere  Partsprojekt på erhvervsgymnasierne.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
Ny driftsstrategi for offentlige veje og parker i Københavns Kommune
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Gebyrer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
©SCKK - KVIK læringsmiljø om arbejdsgange Hvorfor måle? Tilfredsstille eksterne interessenters behov Få fokus på fakta Få overblik over hvad tid og ressourcer.
Vandrammedirektivets plancyklus
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
REACH-Implementeringsprojektet Status for implementeringen af REACH i Danmark Torben Nørlem, Miljøstyrelsen Kemikalier.
Miljømålsloven - planproces
Over-/underskudsopgørelse 2009 samt Rammeaftale 2011 Carsten Tinggaard Nielsen, Koncernøkonomi.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET DMU 2010Organisation og nøgletal DMU - ORGANISATION OG NØGLETAL FOTO: BRITTA MUNTER.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Standardregulativer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Husstandsmøller / solceller
Statens Regnskabsregler Indføres på det regelstyrede institutionsområde på Undervisningsministeriets ressort: Institutioner for videregående uddannelse.
Samarbejde, fusion, alliancer Peter Skanborg Partner Regler, bevæggrunde, tips.
NY ORGANISATIONSSTRATEGI Generalforsamling 23. marts.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Seminar NVF-udvalg juni 2006 på Færøerne Best practice Indeholder normer – bindende regler i mindre omfang Udmøntning af politikkernes ønsker.
Virksomhedsforum for Socialt Ansvar
Envina indsatsplanmøde februar 2017
Effektivisering Kredsmøde BL’s 4. kreds 8. marts 2017.
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
Effektiviseringspotentialer, 4.kreds
Repræsentantskabsmøde BS’61
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Energiens infrastruktur – ejerskab og demokrati
Ny Farm N Visning og andre tiltag i husdyrgodkendelse.dk
Hørup Centralskole 3. årgang
Præsentationens transcript:

Miljøstyrelsen Høringsmøde: Funktionsopdelte regnskaber og Benchmark af forbrændings- og deponeringsanlæg

Dagsorden Funktionsopdelte regnskaber Benchmark

Funktionsopdelte regnskaber Funktionsopdelte regnskaber – i stedet for krav om egentlig selskabsgørelse Branchens eget forslag De funktionsopdelte regnskaber skal kun omfatte aktiviteter som knytter sig til forbrænding og deponering På denne måde gøres anlæggenes økonomi mere sammenlignelige Giver - over tid - bedre grundlag for benchmarking

Funktionsopdelte regnskaber Stk. 1: Hvilke anlæg? Som udgangspunkt alle forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg uanset ejerskab (F) og affaldstype (D) Stk. 2: Hjemmel til at fastlægge: Hvordan skal udgifterne grupperes? Og hvilke principper skal der aflægges regnskaber efter? (Findes f.eks. på el og varme området).

Funktionsopdelte regnskaber Stk. 3: Hjemmel til at fastlægge yderligere regler for Afskrivninger (regler findes f.eks. på energiområdet) Opgørelse af åbningsbalance Værdiansættelse af aktiver

Funktionsopdelte regnskaber Videre proces: Specificere afgrænsning mht. aktiviteter på deponerings- og forbrændingsanlæg Der er sammenhæng til benchmark Nærmere regler fastsættes i bekendtgørelsen

Benchmark af forbrændings- og deponeringsanlæg Alle forbrændings- og deponeringsanlæg skal fra 2010 deltage i årlig obligatorisk benchmark Formål med benchmark: Give OVERBLIK over HELE branchens effektivitet Dokumentere udviklingen over tid både økonomisk og miljømæssigt, hvor det giver mening Central benchmark kan IKKE erstatte det arbejde som branchen i forvejen udfører selv

Benchmark af forbrændings- og deponeringsanlæg Benchmark metode skal : udvikles af branchen og Miljøstyrelsen i fællesskab være enkel (mere end f.eks. DEA) udføres på baggrund af få, betydende parametre kunne udføres med et minimum af indsats fra anlæggene (f.eks. direkte anvendelse af data fra branchens egen benchmark) Udføres i centralt værktøj: BEATE

Benchmark af forbrændings- og deponeringsanlæg BEATE: BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering Indeholder data om: Anlæg (bl.a. anlæg, år, kapacitet ) Affald (bl.a. tons) Miljø (bl.a. emissioner (F), perkolat, grundvandsprøver) Energi (bl.a. varme og el, deponigas (D)) Priser & økonomi (gebyr, indtægter, udgifter, afskrivninger) Øvrige forhold samt et afrapporteringsværktøj

Benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg Selve benchmarkingen skal være offentlig tilgængelig Der skal årligt rapporteres til parterne bag den politiske aftale

Benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg Proces Der arbejdes med at finde en fælles metode (efterår 2008) BEATE Værktøj udvikles færdigt (forår 2009) Metode og værktøj indgår i bekendtgørelsen (høring efterår 2009) Dataindsamling (evt. første gang for to år)