ÅRSKONFERANSEN FOR FYLKESKOMMUNALE FAGSKOLER – 11. MAI, SKIEN ERHVERVSRETTET VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I DANMARK UDDANNELSESDIREKTØR STEEN ENEMARK KILDESGAARD –

AGENDA 1.Det danske uddannelsessystem 2.Erhvervsakademierne som sektor 3.Københavns Erhvervs Akademi - KEA 4.Meritaftaler

KONKURRENCESTATENS OPGAVE At fremme virksomhedernes - og dermed nationens - konkurrenceevne ved at påvirke udbuddet af arbejdskraft og af kapital. Uddannelse er en del af beskæftigelsespolitikken – De unge skal lære at kunne selv, tage ansvar for sig selv og realisere sig selv gennem deres arbejde. ”Vores prioritering er klar – bedre og mere uddannelse er afgørende for vækst og velstand i fremtiden, og vi skal have flere unge igennem og have dem hurtigere og bedre rustet ud på arbejdsmarkedet.” (uddannelsesminister Morten Østergaard, 16/1 2012) FRA VELFÆRDSSTAT… …TIL KONKURRENCESTAT

PLACERING I NATIONAL OG EUROPÆISK KVALIFIKATIONSRAMME • Erhvervsakademi uddannelser er niveau 5 = 2 årige • Proffesionsbachelor uddanelser er niveau 6 = 3,5 år eller 1,5 årige top-op Niveau 5De for niveau 5 relevante lærings- resultater er alsidig, specialiseret, faktuel og teoretisk viden inden for et arbejds- eller studieområde og bevidsthed om grænserne for denne viden Niveau 6De for niveau 6 relevante lærings- resultater er avanceret viden inden for et arbejds- eller studieområde, der omfatter kritisk forståelse af teorier og principper

VIGTIGE POLITISKE PEJLEMÆRKER • Erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter er efter folketingsvalget i 2011 nu samlet i samme ministerium – og adskilt fra ungdomsuddannelserne • Fokus på en tæt kobling til praksis/erhverv • Fokus på udvikling og innovation • Fokus på fleksible uddannelsesveje i alle dele af systemet • Fokus på det dobbelte uddannelsesløft • 60 procent skal have videregående uddannelse

• Udviklingen i KVU/MVU/LVU: UDVIKLINGEN I FÆRDIGE KANDIDATER KVU: 7.104KVU: MVU: MVU: LVU: LVU: I alt: I alt:

DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING

AGENDA 1.Det danske uddannelsessystem 2.Erhvervsakademierne som sektor 3.Københavns Erhvervs Akademi - KEA 4.Meritaftaler

HISTORIE • Oprindelig korte uddannelser placeret på erhvervsskoler • Indplacering af uddannelser i KVU og MVU struktur • Erhvervsakademier etableret Lov om erhvervsakademier vedtaget af Folketinget i marts 2007 • Overførsel af videregående uddannelser fra erhvervsskoler til nye selvejende uddannelsesinstitutioner • Udspaltning af uddannelser, medarbejdere, bygninger og kapital er ved at være på plads

9 ERHVERVSAKADEMIER Formålet er at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau

ERHVERVSAKADEMIERNE • Uddanner til erhvervene • Praksisbaseret og projektorienteret undervisning • Innovation, entreprenørskab og internationalt udsyn • Obligatorisk praktik – erhvervsrettede kvalifikationer • Videncenteropbygning Praksisbaseret viden Praksisbaserede uddannelser Praksisbaseret innovation Erhvervsakademi Håndværk, erhverv og kompetencer Forskning /viden

STYRINGEN – 5 VIGTIGE PRINCIPPER 1.Erhvervsakademierne er statsligt selvejende institutioner med en bestyrelse 2.Bevillingsmodellen er taxameterstyring – STÅ princippet 3.Udviklingskontrakt med ministeriet 4.Uddannelser akkrediteres via det statslige akkrediteringsråd 5.Studieordningerne reguleres via lokale uddannelsesudvalg og tværgående uddannelsesnetværk

POTENTIALET I SEKTOREN X = flere studerende på eksisterende uddannelser Y = nye grupper af studerende på nye uddannelser Z = eksisterende studerende på længere uddannelser

Alle erhvervsakademier skal evalueres i Indholdet af evalueringen er indtil videre ukendt. Evalueringen er afgørende for akademiernes fortsatte eksistens som selvstændig uddannelsesinstitution med proffesionsbachelorudannelser HOVEDUDFORDRINGEN

AGENDA 1.Det danske uddannelsessystem 2.Erhvervsakademierne som sektor 3.Københavns Erhvervs Akademi - KEA 4.Meritaftaler

KEA • Etableret Lov om erhvervsakademier • Overførsel af videregående uddannelser fra 4 erhvervsskoler til ny selvejende uddannelsesinstitution • Videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau samt efter- og videreuddannelse • 31 fuldtidsuddannelser inden for teknologi, byggeri, design, IT og business – på dansk og engelsk • 10 deltidsuddannelser samt særlige virksomhedsforløb

KEA – 2011 NØGLETAL • nye studerende optaget i 2011 • tilskudsudløsende studenter årsværk • 350 ansatte omregnet til årsværk • 360 mio.kr. i omsætning • Studerende fra mere end 50 lande

• 14 adresser i København og Storkøbenhavn

PROFIL AF EN KEA STUDERENDE 2011: • år (43%) • Ligelig kønsfordeling • Bor i Region Hovedstaden (79%) • Dansk (4% fra Rumænien som det højeste optag fra udlandet) • STX (studentereksamen) • Tendens til mønsterbrydning – forældre har ikke videregående uddannelser • Adgang med både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser • Stort antal studerende med EUD (erhvervsuddannelse) baggrund – særsyn i Danmark

• Markant vækst i ansøgertal • Øget internationalisering • Satsning på Bachelor og Master dækning • Fusionsproces – forskelle i kultur, praksis og identitet • Nyt stort Campusprojekt • Implementering af ny arbejdstidsaftale • Ny stillingsstruktur • Videncenteropbygning AKTUELT PÅ KEA Undervisning RelationerUdvikling

AGENDA 1.Det danske uddannelsessystem 2.Erhvervsakademierne som sektor 3.Københavns Erhvervs Akademi - KEA 4.Meritaftaler

MERITAFTALE Optagelse på BACHELOR OF ARCHITECTURAL TECHNOLOGY AND CONSTRUCTION MANAGEMENT Aftale med Byggskolen i Oslo (først studerende afsluttede JAN 2012) og nu aftale på vej med Fagskolen i Oslo • Studerende søger merit for semester på baggrund af 2-årig uddannelse i Norge • Behandling af ansøgninger sker på baggrund af både ”course mapping”, som er foretaget mellem skolernes curricula. Og de studerendes ansøgninger, dokumentation, karakterer m.v. • Tilsvarende aftaler kan etableres - men øvre grænse for samme nationalitet pr. hold (10-15 procent) • Norske studerende kan evt. tilbydes at studere på den danske linie hvor der undervises på dansk

TAK FOR I DAG – VI SES! Mere info Kontakt mig – Steen Enemark Kildesgaard - på Studielederen på BACHELOR OF ARCHITECTURAL TECHNOLOGY AND CONSTRUCTION MANAGEMENT – Charlotte Møller- på