Opstandelsesfest

Skærtorsdag

Nadveren indstiftes

Han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ”Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!” Luk 22 v.19 Jesu legeme…

Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ”Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.” Luk 22 v.20 Jesu blod…

Han fjernede sig et stenkast fra dem og faldt på knæ og bad: ”Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog ske ikke min vilje men din.” Luk 22 v.41-42

da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden. Luk 22 v.43-44

Og han gik udenfor og græd bitterligt. En tjenestepige så Peter sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« … Men Peter svarede: »Vel er jeg ej, menneske!« …. Men Peter sagde: »Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!« I det samme han sagde det, galede hanen. Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt. Luk 22 v.56-62

Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det I anklager ham for… Luk 23 v.14b

Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus  Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus.  Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!«.” Luk 23 v.20-21

Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; Luk 23 v.24

 Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. Luk 23 v.26

da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér Luk 23 v.33

 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Es 53 v.4-5

Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time,   fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Luk 23 v.44-45

Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd  Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han. Luk 23 v.46

Se, han træder frem, mørke over jord; Kristus på vej mod Golgata. Lidelsernes mand skænker os sit liv; nagles til korsets træ. Ny fællessang 147, 1

Ramt af Gud, din far, bærer du verdens skyld og skam. Smerterne du bar: Ramt af Gud, din far, bærer du verdens skyld og skam. Evig kærlighed: Al ulydighed hænger på korsets træ. Ny fællessang 147, 2

Jorden åbner sig, skælver ved Herrens sidste suk. Baner vej til Gud! Mørket råder nu; Jorden åbner sig, skælver ved Herrens sidste suk. Baner vej til Gud! Døde vækkes op! ”Sejren er fuldbragt nu!” Ny fællessang 147, 3

Mens han hænger der, råber han mit navn: ”Jeg bliver straffet - du er fri!” Døden knuses helt; evigt liv i ham! Sejr ved Kristi blod! Ny fællessang 147, 4

Kristus blev ramt for os! Bar vor skyld og Guds dom. Kærlighed på et kors: Kristus blev ramt for os! Bar vor skyld og Guds dom. Vi står og tilbe´r ved dit kors. Kærlighed på et kors: Søn af Gud - død for os! Hvilken pris for vor fed! Vi står og tilbe´r ved dit kors Ny fællessang 147, omkv.

Sæt mig så jeg ser dig Jesus, døende for mig, For at jeg retfærdig, salig, kan tilhøre dig!